Hvem tror du myrdede Louise Hjelby?

Der er stadig rigtig mange, der følger med i Forbrydelsen III. Jeg er en af dem.

For nogle timer siden sluttede afsnit ni af Forbrydelsen III. Jeg er stadig fan, og jeg er stadig forvirret. For hvem er det, der har myrdet Louise Hjelby? Som i alle gode krimier er det svært at forudse, hvordan historien ender. Jeg synes, at Kristoffer Kamper er lidt for glat, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvem der er drabsmanden. Er det virkelig statsministerens bror? At det var skuespilleren Thomas W. Gabrielsson, der var Emilies kidnapper, afslørede DR selv uger tilbage ved at proppe skuespillerens navn på rulleteksterne.

Når jeg diskuterer tv-thrilleren med mine venner, så er der flere, der påpeger, at de er trætte af Sarah Lunds facon. Jeg er vild med hendes karakter. Sarah Lund skal ikke være som alle andre, selvom hun kan være øretæveindbydende. Og jeg er meget enig med krimiforfatter Helle Vincentz. Læs her hvad Helle Vincentz mener om afsnit ni.

Hun er kvinden bag krimierne Den filippinske pirat og Den afrikanske jomfru, der er solgt til udlandet. Tredje bind i krimiserien om den ambitiøse karrierekvinde Caroline Kayser udkommer næste år. Den glæder jeg mig til at læse. Har du endnu ikke læst krimiforfatterens bøger, så synes jeg, at du skal komme i gang. Læs min anmeldelse af Den filippinske pirat lige her.

Hvem tror du står bag drabet på Louise Hjelby? Heldigvis skal vi kun vente en uge på svaret.

 

4 kommentarer til Hvem tror du myrdede Louise Hjelby?

  • Jeg hører så til dem, der bliver irriteret over Sara Lunds stil, som jeg finder dybt kedsommelig.
    Og det er vel at mærke IKKE, fordi jeg synes hun behøver være blødere, blidere, venligere, mere feminin!

    Næh.. jeg synes slet og ret hun er forfærdelig kedelig og uden spændende kant i den serie. Og det er først denne 3. omgang jeg bemærker det, så jeg gætter på, at det er mere markant nu end i de to første?

    Skal vi tale om kantede kvinder i krimi-business er jeg til gengæld ualmindeligt forelsket i figurer:

    Saga Norén i Broen
    Lisbeth Salander i Millennium
    Jane Tennison i Prime Suspect

    Der er ingen af de tre kvinder, der lever op til traditionelle klichéagtige forestillinger om kvinder. De er skæve og trælse (de to førstnævne mest) på hver deres måde.

    Jeg elsker at se de tre sidstnævnte.
    Sara Lund-figuren når dem ikke til anklerne.

    Mvh. Lisbeth

    • Rebekka Andreasen skriver:

      Det er også nogle dejlige damer, du nævner Lisbeth. Var selv fuldstændig vild med Broen, som jeg ikke synes fik den anerkendelse herhjemme, som serien fortjente. Men jeg er stadig vild med Sarah Lund.

  • Vibeke Jensen skriver:

    Hej Rebekka!
    Jeg kan godt lide forbrydelsen og også Sarah Lund især hendes lidt skæve side…
    Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af at det er statsministerens bror, der er morderen, især fordi han nærmest er den eneste der ikke har været kastet mistanke imod, men nu må vi se på søndag.
    Mvh. Vibeke

  • Rebekka Andreasen skriver:

    Hej Vibeke
    Ja, det bliver meget spændende på søndag. Dejligt at få løsningen – men også lidt en skam, at Forbrydelsen slutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her