Alfred Hitchcocks trick

Filminstruktøren Alfred Hitchcock var eminent til at fortælle historier med levende billeder. Et af de trick, han brugte, var det såkaldte suspence-begreb.

Da jeg gik i gymnasiet i 1991, var jeg til eksamen i faget ”Film & tv”. Forberedelsen blev faktisk mere nervepirrende end eksamenen.

Jeg skulle se et klip fra en Alfred Hitchcock-film og senere analysere klippet ved det grønne bord foran lærer og censor. Mit problem var bare, at film-klippet var uhyggeligt. Lidt for uhyggeligt til, at jeg turde se det alene i forberedelseslokalet. Ikke fordi jeg ikke vidste, hvad der ville ske. Klippet var uhyggeligt, fordi jeg netop havde en formodning om, hvad der ville ske.

Hitchcock benyttede sig ofte af det såkaldte suspense-begreb, der indebærer, at vi som publikum f.eks. ved, hvem den skyldige er. Vores tanker og følelser kommer i spil, fordi vi har den viden. Vi iagttager ikke kun, hvad der sker, men vi lever os ind i scenen på grund af suspense. Det kan være meget mere nervepirrende, end at blive overrasket (surprise), fordi vi ved, at noget vil ske. Alfred Hitchcock var en sand mester i at skabe suspense-fyldte scener ved at lade kameraet – og dermed publikum – gå tæt på og spille med i scenen.

Som krimilæsere er det os, der skaber billeder, når krimi-forfattere benytter sig af Alfred Hitchcocks trick. Forfattere bruger suspense bl.a. ved at lade os læsere vide mere end f.eks. politi eller bogens hovedperson. Vi ved, at der er fare på færde. Vi følger morderen i hans forberedelser. Vi bliver ikke overraskede, når bomben springer, men vi sveder og bider negle, og spændingen øges, fordi vi netop ved, at bomben springer. Vi gyser, fordi vi har en viden og forventning om, at noget vil ske. Vi læser om den skygge, som offeret ikke har opdaget. Vi læser om den gren, der knækker i den næsten øde skov, men som offeret ikke registrerer.

Ofte er det suspense, der gør, at jeg knap tør læse næste side i en krimi. For jeg ved jo, at bag den kælderdør, der gennem sig en forbryder med skumle bagtanker. Måske er ”suspense” også krydret med ”surprise.” Altså hvem gjorde det? Hvem er morderen? Hvad sker der nu?

Dyk ned i krimi-universet og få masser af spænding med suspense. Eller se et kort eksempel på suspense fra Hitchcocks film Fuglene Filmen er mere berømt end den mørke og dyster novelle, den er inspireret af. Novellen er skrevet af Daphne du Maurier.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her