Anmeldelse: Den anden af Harriet Lane

Harriet Lane er i hjemlandet England blevet sammenlignet med Ruth Rendell og Daphne du Maurier. Ikke dårligt! Den anden udkommer midt i januar.

Harriet Lane er i hjemlandet England blevet sammenlignet med Ruth Rendell og Daphne du Maurier.

Anmeldelse: Den anden af britiske Harriet Lane er en kvinde-er-kvinde-værst-thriller, hvor stemningen mere end handlingen gør bogen intens og dramatisk.

Denne bog, der for nylig udkom på Gads Forlag, hører til i domestic noir-genren. Her er det stemningen, mere end tempofyldt handling, der gør bogen spændende. Glem alt om narkobander, spektakulære røverier, pengegriske bagmænd eller menneskesmuglere. I Den anden skal dramaet findes i det nære og familiære. Britiske Harriet Lane har skrevet en psykologisk thriller, hvor uhyggen kommer snigende og forgrener sig langsomt ud over siderne.

Jeg elsker action og tempo, men da jeg først havde indstillet mig på et langsommere tempo og en anden type spændingsbog, blev jeg fanget af fortællingen. Den anden er en bog om misundelse, venskab, hævn og manipulation.

Emma og Nina er jævnaldrende og bor kun et par gader fra hinanden i det nordlige London, men deres liv kunne ikke være mere forskelligt. Emma er småbørnsmor og længes tilbage til dengang, hun arbejdede med at lave tv, selvom hun elsker sine to børn. Pengene er små, da det kun er manden, der hiver en usikker freelanceløn hjem. Emma har konstant underskud af søvn og halser efter for at nå de huslige pligter og fjerne krummer af riskiks op fra gulvet.

Nina, derimod, er et helt andet sted i sit liv. Hun er kunstmaler, uden pletter på sit designertøj, mor til en 17-årig datter, der går på privatskole og gift med ægtemand nummer to, der er succesfuld arkitekt. Familien bor let, luftigt og tidløst på den helt rigtige måde. Og nå ja, penge er intet problem.

Nina har en ondskabsfuld plan

De to kvinder møder hinanden på gaden i London. At de har mødt hinanden tidligere i deres liv, bliver vi hurtigt klar over, men det er kun Nina, der husker deres første møde. Uden at Emma ved, at Nina bærer indædt nag til hende, udvikler kvinderne et venskab, der er nøje tilrettelagt af Nina. Hvorfor Nina bærer nag, ja ligefrem føler had til Emma, finder vi først ud af allersidst i bogen.

Bogen veksler mellem Emmas og Ninas stemme. At flere scener fortælles ud fra to synsvinkler, fungerer fint, men en gentagelse af de mange dialoger, kunne jeg godt have undværet. Det bliver en anelse for omstændeligt. Fortællestilen er dog effektiv, for modsat Emma er vi klar over, at katastrofen lurer. Vi ved, at de to kvinders såkaldte venskab og det, Emma opfatter som tilfældigheder, styres med hård hånd af Nina, og vi ved, at en kollision er nær. Vi ved bare ikke hvordan eller hvorfor og hvilke konsekvenser, den får. Det ødelægger ikke læseoplevelsen. Tværtimod. I bedste suspense-stil venter vi kun på det uundgåelige.

En af bogens store styrker er karakteristikken af de to kvinder. Jeg fik fysisk ondt i maven af at læse, hvordan Nina nærmest stalker Emma, der hungrer efter voksenkontakt og alt det, som Nina repræsenterer. Harriet Lane serverer sproglige himmerigsmundfulde indimellem, og Den anden er en kvinde-er-kvinde-værst-thriller, der får dig til at miste pusten for en stund, når det hele kulminerer.

PS: Harriet Lane har også skrevet Aldrig uden dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her