Anmeldelse: Ikonen og Konservatoren af Nina Vad Holtum 8


Anmeldelse: Jeg har det meget blandet med danske Nina Vad Holtums to spændingsromaner om konservatoren Lærke Lind.

Nina Vad Holtum har skrevet to bøger om konservatoren Lærke Lind. Foto: Rebekka Andreasen

Ikonen hedder den første bog, der udkom i 2014. I foråret 2016 udkom efterfølgeren Konservatoren.

Først det positive: Jeg er vild med, at forfatteren har givet sin hovedperson en meget spændende og original baggrund. Lærke Lind er konservator og ekspert i russiske ikoner. Jeg lappede siderne i mig, når hovedpersonen ihærdigt og med omhu restaurerer gamle, værdifulde og historiske ikoner. Især i den første af bøgerne, Ikonen, får læserne indsigt i ikon-verdenen. Og så tager forfatteren fat på saftige emner som skyld, skam, retfærdighed og hævn.

Jeg er glad for især det fortællespor i Ikonen, hvor forfatteren sender sin hovedperson til Skt. Petersborg. Det danske kongehus er kommet i besiddelse af en sjælden ikon, der tilsyneladende stammer fra zarfamilien, og Lærke Lind rejser til Rusland for at optrevle ikonens historie. Samtidig bliver hun forladt af sin mand, lægen Steen, som hun har været gift med i over tyve år, og som hun har en voksen søn med. Steen har været utro og længe haft en elskerinde. Forståeligt nok krakelerer Lærke Linds trygge tilværelse.

Udover at være spændingsromaner er bøgerne også et portræt af en midaldrende kvinde, der bliver forladt og bakser med alle de følelser, der følger med et svigt. Lærke Lind er jaloux, frustreret, vred, såret, magtesløs, sorgfuld etc. Og så er hun i den grad forsmået.

For meget mad og vin

Desværre er det også det, der bliver bøgernes problem. I hvert fald bedømt på en krimi/spændingsskala. At placere Nina Vad Holtums bøger i domestic noir-genren er ikke helt forkert. Domestic noir centrerer sig om privatlivet og de tætte relationer. Omdrejningspunktet for domestic noir-thrillers er ofte dagligdagen med arbejde, venner, børn og parforhold. Og selvom der ofte er skruet ned for tempoet i såkaldte domestic noir-romaner, så er kombinationen af psykologisk ægteskabsdrama/spændingsroman ikke rigtig vellykket her. (Se  i øvrigt link til artikel om domestic noir nederst på siden)

Der er alt for mange linjer, der handler om, hvad Lærke Lind spiser, køber ind eller har i køleskabet, for mange telefonsamtaler med moderen eller broderen Bo. For meget sniksnak til min smag. Det hiver tempo ud af fortællingerne, og nogle gange grænser det til det banale at læse, hvad Lærke Lind spiser, hvilket tøj hun tager på, og at Lærke Lind igen drikker vin. Eller Whisky. Og indimellem fik jeg lyst til at ryste hovedpersonen og skrige: Lad nu være med at være så barnlig og jaloux. Især da jeg læste Konservatoren.

Det er svært at beskrive handlingen i bog nummer to om Lærke Lind uden at afsløre for meget, men det er en selvstændig efterfølger til Ikonen, der klart er min favorit af de to bøger.

Bøgerne er udgivet på det lille forlag Clausen Publishing, der foreløbig kun har udgivet Nina Vad Holtums bøger. Heldigvis er der kælet for detaljerne, og begge bøger er lækre og har meget smukke covers.

PS: Fik du læst min artikel om domestic noir på Litteratursiden?


Skriv et svar til Rebekka Andreasen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

8 thoughts on “Anmeldelse: Ikonen og Konservatoren af Nina Vad Holtum

  • Tove Hornbek

    Jeg har allerede valgt dem fra, jeg er ikke meget for alt det ælten i forliste parforhold, når det tager over, så man mister fokus på selve plottet. Desuden har jeg så mange spændende bøger, som venter på at blive læst.

  • Anne Bille

    jeg har aldrig hørt om denne forfatter, men jeg kunne da godt finde på, at læse den/dem. det skræmmer ikke, at der meget køben ind og mange drinks og telefonsamtaler, hvis det bliver for meget, kan jeg jo bare springe det over, når bare plottet er ok, og det lyder det jo som om det er.

  • Grete Haun

    Hej jeg har læst Ikonen. Den syntes jeg var meget god, kunne ikke finde Konservateren på E-bog. Så den har jeg ikke læst endnu

  • Randi

    Jeg har ikke læst Ikonen, men kun Konservatoren, som jeg godt kunne lide. Faktisk syntes jeg, at det gav bogen noget autencitet, at man fik så mange små hverdagsdetaljer med. Af og til kan det være helt rart at læse en krimi, der ikke er alt for hæsblæsende.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Det er jo dejligt, at smag og behag er forskellige. Og så vil jeg opfordre dig til at læse Ikonen, hvis du har læst Konservatoren – den er nemlig – synes jeg – langt bedre. Selvom du ved, hvad der sker, er bogen bestemt ikke uden spænding. God læselyst Randi.