Anmeldelse: Styrken ved Lars Kjædegaards ottende provinskrimi om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling er en lun tone og sproglige lækkerbiskner, der planter smil på læberne. Skakten er en rap hygge-krimi, men jeg savner spænding.

Jeg har lige været på ferie i Tyrkiet, hvor jeg læste Skakten – med udsigt til palmer og bjerge. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg har med stor fornøjelse læst Skakten af Lars Kjædegaard, selvom krimiplottet ikke er specielt ophidsende. Og selvom jeg indimellem tænkte: Ej altså kære politifolk, hvorfor undersøger I ikke det og det?

Alligevel var fornøjelsen stor, fordi Lars Kjædegaard skriver ubesværet og med humor og sproglig elegance, og han rammer noget helt centralt med sine fine personbeskrivelser, og når han sætter fokus på de problemer, vi moderne mennesker render rundt med. Og det giver altså smil på læben.

Jeg vil bede dig bære over med mig og i tankerne følge mig en tur ned ad Mindevej.

-Vær min gæst, sagde hun og registrerede et kort smil som anerkendelse af, at hun havde besvaret hans anglicisme tilfredsstillende – med endnu nu.

Denne gang kommer Lars Kjædegaard blandt andet ind på, når sindet slår knuder, hvad enten det resulterer i anoreksi eller en bipolar sindslidelse. Eller stress efter hårdt arbejdspres.

Og så har han skabt de jordbundne efterforskere Anita Hvid og Thor Belling fra Københavns Politi, som jeg godt gider læser om. Fordi de er interessante og har dybde og tvivl – ligesom alle os andre. Både professionelt og privat er de partnere. Og så har de heldigvis masser af selvironi.

Den menneskelige psyke

Det er en realistisk krimi. En krimi, der ikke svælger i vold eller blod. Lars Kjædegaard interesserer sig for den menneskelige psyke, for skæbner og relationer og de dramaer, der foregår under overfladen i nærmiljøer langt væk fra storbyens hektiske puls.

Krimi og ferie er en kombination, der holder 100! Her feriefoto fra Tyrkiet. Foto: Rebekka Andreasen

Denne gang skal vi til Søllerød og omegn, og makkerparret efterforsker mordet på en kontroversiel erhvervsmand og byrådspolitiker, der findes dræbt i sit hjem. På en højest mærkværdig måde. Kort efter myrdes endnu en politiker med endnu et spektakulært mordvåben, og Anita Hvid og Thor Belling får travlt.

Samtidig forsvinder Drabsafdelingens psykolog Mia Norling. Hendes mand fortæller, at hun engang imellem tager en timeout. Men kommer hun tilbage denne gang, eller er der sket endnu en forbrydelse? Vi møder også Mias mand, Stig, der bliver hyret til at undervise rigmandsdatteren Jane. Jane, der har egen afdeling i den store villa i Holte og fiks italiensk kaffemaskine, men som ikke trives i skolen.

Som i mange af forfatterens andre bøger skiftes der synsvinkel mellem et større persongalleri, og det fungerer fint.

Du får ikke hæsblæsende action, når du åbner en Lars Kjædegaard-krimi, men du får en velskrevet historie serveret med lune, bid og en herlig sjat sarkasme. Havde forfatteren skruet lidt mere op for spændingsblusset, så ville fornøjelsen ikke kun have været stor, men kæmpestor. Jeg savner mere spænding og kød på krimiintrigen.

Du kan læse bogen, selvom du ikke har læst de øvrige bøger i serien. Vil du læse serien i rækkefølge, så kommer den her:

• Smukke-Jan (2011)
• Den sidste dommer (2011)
• Den røde labyrint (2012)
• Goyas Hund (2012)
• Sorte Sø (2013)
• Blomstermanden (2014)
• Døden i Harkaberg (2015)
• Skakten (2016)

PS: Læs også Vild Med Krimis gæsteblogger Lida Wengels anmeldelse af Døden i Harkaberg

PPS: Lars Kjædegaard er en meget produktiv mand, der har skrevet over 25 romaner.  Han har bl.a. også udgivet lydbogsføljetonen En ærlig mand i samarbejde med Storytel. Læs mere om forfatteren her