Krimitanker

Stockholmmøde med succesfuld forfatter

Forfatterinterview: På mandag sætter jeg kurs mod Stockholm for at interviewe den svenske forfatter Caroline Eriksson, der snart er aktuel med thriller på dansk.

De forsvundne er blevet en international sensation, da den på kort tid blev solgt til over tyve lande. Udkommer i Danmark 2. juni. Læs mere om bogen her

Caroline Eriksson har skrevet en mørk og psykologisk spændingsroman, De forsvundne, der udkommer på dansk 2. juni på forlaget People’sPress.

Flere anmeldere har sammenlignet den svenske forfatter med amerikanske Gillian Flynn, der står bag Kvinden, der forsvandt – en thriller, der har været med til at gøre domestic noir-genren overordentlig populær.

De forsvundne er sådan en thriller, som jeg glæder mig til, at andre har læst, så jeg kan tale frit om bogens tvist og plot. For intet er, som det ser ud til, og ingen er, som man tror.

I  Sverige var bogen sidste år den mest solgt e-bog, og siden De forsvundne udkom i forfatterens hjemland for cirka halvandet år siden, har 26 lande fulgt trop – og nu altså også snart Danmark.

At De Försvunna, som bogen hedder på svensk, er blevet lidt af en international sensation, betyder også, at forfatteren er vant til at give interviews.

Mon jeg kan lokke Caroline Eriksson til at afsløre noget omkring arbejdet med bogen, som hun aldrig har fortalt i andre interviews, når vi mandag spiser frokost sammen? Jeg vil i hvert fald forsøge.

Den svenske forfatter Caroline Eriksson har boet flere forskellige steder rundt omkring i verden bl.a. i USA og i Australien. I dag bor hun i Stockholm, hvor jeg mødes med hende. Foto: Rebekka Andreasen

Interviewet bliver bragt her på bloggen engang i næste uge. Stay tuned.

PS: Jeg får et honorar af People’sPress for at interviewe Caroline Eriksson. Af samme grund har jeg takket nej til at anmelde bogen.

 

 

 

Tre hurtige om Hastrup, Adler-Olsen og Theils

Tre hurtige: Julie Hastrups Mirakelmanden overhaler de andre bøger i Rebekka Holm-serien med talrige kilometer. Jussi Adler-Olsen kan føje endnu en pris til rækken. Og så har Lone Theils lavet fremragende radio om TrueCrimeFiction.

Tre hurtige om tre af landets populære krimiforfattere: Julie Hastrup, Jussi Adler-Olsen og Lone Theils.

Julie Hastrup: Når Julie Hastrup har sendt en ny Rebekka Holm-krimi på gaden, har jeg altid set frem til den. Fordi hun kreerer solide, gedigne og underholdende krimier, der ubesværet glider ned.

Flere gange i mine anmeldelser af forfatterens bøger har jeg skrevet, at Hastrups bøger er krimier uden de store dikkedarer, og jeg har aldrig tidligere været fuldstændig blæst bagud. Indtil nu.

Denne gang overgiver jeg mig totalt. Mirakelmanden, den 6. Rebekka Holm-krimi, er stærk. Og sindssyg interessant. Måske fordi den er mere mørk, grum og dyster, hvilket jeg synes, klæder fortællingen? Måske fordi forfatteren hiver sin hovedperson ud af sine vante omgivelser og bringer hende til bl.a. Finland, og at netop det giver god energi og nerve? Måske fordi jeg er optaget af psykiatri? Hvis de andre bøger i serien er en fodboldspiller i superligaen, så er Mirakelmanden Cristiano Ronaldo.

Du behøver ikke at google ret meget for at finde ud af, at forfatteren har haft nogle turbulente og sårbare år med sygdom etc, men Julie Hastrup har altså også formået, at skrive r…. ud af bukserne. Imponerende.

Jussi Adler-Olsen: Jussi Adler-Olsen har vundet talrige priser, og i går fik han endnu en. Han blev nemlig hædret som årets Æreshåndværker af Haandværkerforeningen. En udmærkelse, som han deler med 44 andre modtagere, som gennem et langt arbejdsliv har udmærket sig med deres indsats. At skrive er nemlig også et håndværk.

Forfatteren modtog prisen ved et arrangement med bl.a. Dronning Margrethe på Københavns Rådhus. I interviews har han selv kaldt det for noget af en overraskelse. Tillykke til Jussi Adler-Olsen.

I øvrigt er der ikke mange uger til, at Jussi – en biografi af Jonas Langvad Nilsson – udkommer.

Lone Theils: Jeg har med heftig appetit slugt podcasten 87 sekunder – Mord på P1, hvor Lone Theis – i samarbejde med tilrettelægger Alberte Clement Meldal – har eksperimenteret med genren og undersøgt, hvad der sker, når man researcher og skriver en krimi for åben mikrofon. TrueCrimeFiction kalder forfatteren selv det, der er blevet til lækker radio og spændende lyd.

Jeg har råhygget mig med at høre forfatteren interviewe politifolk, anklagere, retsmedicinere etc. og begejstret lyttet til, hvordan de hver især har bidraget til krimien 87 sekunder. Den har jeg også læst, altså bogen, og den var tilgengæld ikke særlig interessant, da jeg havde hørt radioudsendelserne først.

Hele processen, at  historien ikke var lagt fast, men kom frem igennem forfatterens research, er meget mere interessant end slutresultatet. Vil du nøjes med en af delene, så snup radioudsendelserne. De er ret interessante. Du finder podcasten her

Anne Mette: Min krimifavorit er Fred Vargas

Yndlingsforfatter: Mød Anne Mette Christensen, der er så glad for Fred Vargas krimiserie om lederen af drabsafdelingen i Paris, Jean-Baptiste Adamsberg, at hun har læst serien flere gange. Også selvom det ikke var kærlighed ved første blik. Indlægget her er det fjerde i serien om favoritforfattere.

Anne Mette Christensen, 44 år og fra et hjem med klaver og kæmpe bogreol. Lykkelig gift på 23. år og har to dejlige krimifans in spe på 16 og 18 år. Arbejder som ejendomsadministrator, går til spinning, kører på racercykel i fritiden og læser derudover bøger i alle ledige minutter, selv når der skal røres i gryderne. 

Anne Mette Christensen er meget begejstret for den franske krimiforfatter Fred Vargas serie om kriminalkommissær Adamsberg, der er leder af drabsafdelingen i Paris. Foto: Privat.

 

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Fransk krimi. Alene ordene synes måske at være selvmodsigende. Men ikke desto mindre er min yndlings-krimiforfatter Fred Vargas fransk. Det hele begyndte til min fødselsdag nogle år tilbage. Min mand havde i radioen hørt en begejstret anmelder fortælle om Fred Vargas og hendes nye bog Den rasende hær.

Men når man som jeg sværger til danske, engelske og nordiske krimiforfattere, så lå bogen lidt, inden den blev læst. Og indrømmet. Det var ikke kærlighed ved første blik, men en kærlighed, der voksede. Som voksede så meget, at jeg har jeg købt og læst resten af serien om kriminalkommissær Jean-Baptiste Adamsberg, ligesom jeg har smittet min søster og mine forældre med en begejstring for Fred Vargas.

 

Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over hendes bøger?

– Persongalleriet er fransk til fingerspidserne, maden og kulturen er fransk og historierne er på samme tid grumme, morsomme, poetiske og for en krimifan umulige at gennemskue, hvilket er grunden til, at de kan læses mere end en gang. Første gang læser man for at gætte, men anden gang opdager man små brødkrummer af spor.

Forleden var jeg i en boghandel. Ekspedienten blev min nye bedste ven med ordene: Nordisk femikrimi nej tak. Giv mig Fred Vargas.

 Hvilken af forfatterens bøger er din favorit?

Den rasende hær var mit første bekendtskab med Fred Vargas, og den er stadig min favorit. Jeg har læst serien to gange. Ved nærmere eftertanke tror jeg, serien skal med på sommerferie til en tredje omgang, mens jeg utålmodigt venter på, at den næste bog udkommer på dansk.

PS: Fred Vargas er et pseudonym for den kvindelige franske krimiforfatter Frédérique Audoin-Rouzeau. I serien om Jean-Baptiste Adamsberg er følgende bøger udkommer på dansk:

  • Budbringeren (2004)
  • Cirkeltegneren (2006)
  • Neptuns vinde (2008)
  • Den tredje jomfru (2009)
  • Et uvist sted (2010)
  • Den rasende hær (2012)
  • Den barmhjertige guillotine (2016)

PPS: Du kan læse de øvrige indlæg i serien om favoritforfatter her, her og her

Anne-Marie: Min krimifavorit er Karin Slaughter

Yndlingsforfatter: I dag og følgende onsdage kan du her på bloggen møde en række læsere, der er vilde med krimi. De anbefaler hver især en krimiforfatter, som de holder meget af. Indlægget er det tredje i serien.

Anne-Marie Vendler er meget begejstret for Karin Slaughter. For to år siden fik hun sin yndlingskrimi signeret på Krimimessen i Horsens.

Anne-Marie Vendler, 45 år, socialrådgiver og medforfatter af Facebook-krimien Dødens fotograf fra 2009. Bor i Nr. Broby på Fyn, er gift og har to børn på 16 og 18 år. Elsker rockmusik, film og fester, men også de rolige stunder med familien. Er tit på farten og har altid gang i en bog. Læser så meget, at hendes mand for nogle år siden  købte en Kindle til hende – så blev der lidt mere plads i feriekufferten.  

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– Jeg læser næsten altid krimi. Startede allerede som barn med at læse De 5, Jan-bøgerne og Sherlock Holmes og Agatha Christie. Gys og gru er også en genre, jeg er vild med, har nok en ret makaber smag indimellem. Især Stephen King var et hit allerede da jeg var ung.

Det seneste jeg har læst, som ikke er en krimi, er Belgravia af Julian Fellowes, virkelig en god fortælling. Og som noget nyt har jeg læst lidt domestic noir. Kvinden i toget af Paula Hawkins er noget af det bedste, jeg har læst i den genre.

Jeg vil aldrig vende ryggen til krimigenren, bliver bare aldrig træt af den, og der er rigtig mange bøger, der stadig venter på at blive læst. Ulempen er, at jeg ofte gætter, hvem der er morderen, eller kan gennemskue plottet, inden bogen er halvvejs læst. Det er drønirriterende. Jeg er ikke så vild med, at et opklaringsarbejde fylder det meste af en krimi. Der må gerne være en personlig historie, som kan følges over flere bøger. Derfor har det også været nemt at vælge min favorit.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Jeg har mange, for jeg læser meget, men Karin Slaughter kommer jeg ikke udenom. Jeg har læst alle hendes bøger og er vild med hendes personer og den måde, de fremstilles på.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/har gjort indtryk?

– Hvis man ikke har læst Slaughters bøger, men har tænkt sig at gøre det, skal man nok ikke læse videre, for her kommer en spoiler:

I Hvid død slutter det sidste kapitel med, at en hovedperson bliver slået ihjel, efter at det hele egentlig skulle ende lykkeligt. Jeg var temmelig chokeret over, at Slaughter kunne finde på det. Men det har givet mening i forhold til de efterfølgende bøger, og resultatet er blevet godt.

Hvad er det, som han/hun kan?

– Slaughter har formået at samle to serier til en tredje, så det hele går op i en højere enhed krydret med masser af spænding. Serien er delt op i:

  • Seks bøger i Grant County-serien med Sara Linton og hendes mand Jeffrey Tolliver
  • To bøger i Atlanta-serien med Will Trenton
  • Seks bøger i Linton/Trent-serien, hvor Sara og Will mødes. Jeg håber, at der kommer mange flere

Bøgerne har gode miljøbeskrivelser, plottet er godt, de er spændende, mordene kan være makabre, og så har den amerikanske forfatter evnen til at skrive, så jeg aldrig bliver træt af Sara og Will. I det hele taget er der mange fantastiske personligheder i bøgerne, som går igen, og Slaughter kan beskrive så levende og overbevisende, at du ser dem for dig og føler for og med dem. Eller hader dem af et godt hjerte. Karin Slaughter skriver medrivende.

Hvad var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?

Det var Mord for Øje (Blindsighted) fra 2001, hendes første krimi. Jeg tror, at det var krimiforfatter Inger Wolf, der i sin tid anbefalede mig at læse Karin Slaughter, og jeg var med det samme afhængig. Det er vigtigt at læse bøgerne i rækkefølge, synes jeg. Det er en del år siden, jeg læste den første bog, men kan huske, at jeg slugte den råt og gik i gang med flere af samme serie lige efter. Jeg var dengang glad for, at der var udkommet så mange bøger, så jeg ikke skulle vente. Som nu.

Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over hendes bøger?

– Hvad er ikke fantastisk ved at hedde Slaughter til efternavn, og være så god til at slå ihjel (på papiret). Jeg spørger bare. Bøgerne har de samme gennemgående karakterer, og plottet i en Slaughter-krimi hænger altid sammen.

 Hvilken af forfatterens bøger er din favorit og hvorfor?

– Det er svært, men jeg vælger Forbryder (Criminal), som jeg var så heldig at få signeret på Krimimessen i Horsens for to år siden. Selv om det bare ligner en krusedulle, er den god nok. Her får vi meget af Wills historie og hans baggrund, og vi ser et andet billede af bl.a. hans skrappe chef.

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter?

– Egentlig ikke. Jeg læser, når jeg er gået i seng, når jeg ligger på sofaen, inden jeg skal på arbejde, når familien ser noget i tv, jeg ikke selv vil se, i køkkenet over en kop kaffe, i bilen når jeg ikke selv kører, eller når jeg sidder i haven og nyder et glas vin. Jeg kan altid læse.

Følger du også forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet?

– Jeg følger hende primært på Facebook, hvor hun deler rigtig mange sjove ting. Karin Slaughter har ugentlige kattevideoer, som er supersøde, når man, som jeg, elsker katte. Desuden laver hun livefeeds, hvor hun fortæller nyt om bøger, booktours m.v. Hun laver en del med Sara Blædel. Men det allerbedste ved at følge hende, er, at hun ikke tager sig selv særlig højtideligt. Forleden, da hun skulle læse en vigtig meddelelse op, skulle hun lige have sine læsebriller på – et par med næse og øjenbryn (skæg og blå briller). Det er humor.

Jeg tjekker jævnligt danske bogsider for at være sikker på, at jeg ikke går glip af en ny udgivelse fra hende. Og naturligvis her på Vild med Krimi, hvor der tit er gode bogtips.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter?

The Good Daughter er udkommet i USA i år. Det er den tredje uafhængige roman. De to første er Hævntørst og De Smukkeste. Jeg ved ikke, hvornår den udkommer på dansk. Men forhåbentlig snart.

 PS: Læs Karsten Bengtsson anbefale Sjöwall/ Wahlöö her og Ellen Marie Andreasen anbefale Jo Nesbø her

Vild med ORD: Terror i krimilitteraturen og skrivefif

Vild med ORD: Året rundt er der mange muligheder for at møde forfattere rundt omkring i landet. 18. – 21. maj er der Aarhus Litteraturfestival på DOKK1.

Ses vi til Vild med ORD 2017 i Aarhus? Foto: Rebekka Andreasen

Inden længe indtager Vild med ORD – Aarhus Litteraturfestival – byens store bibliotek, DOKK1. Festivalen byder både på gratis arrangementer og arrangementer, der kræver billet.

Lørdag den 20. maj holder jeg flere oplæg, du gratis kan høre. Jeg giver bl.a. fem gode råd til, hvordan du lykkes med din krimi, ligesom jeg fortæller om de klassiske debutantfejl, jeg oplever, når jeg læser manuskripter for Skriveværkstedet.

Skal du til Vild med ORD? Så smut forbi Skriveværkstedets stand, hvor jeg og andre gode folk tager imod, og hvor du bl.a. kan købe bøger og lækkert skrivegrej. Søndag kan du gratis få lynvurderet en side, når redaktør og forfatter Heidi Korsgaard fra Skriveværkstedet lynvurderer en manuskriptside.

Terror i krimilitteraturen

Søndag eftermiddag den 21. maj interviewer jeg krimiforfatterne Lotte Petri og Steffen Jacobsen, der begge har skrevet krimier om terror. Arrangementet kræver billet. Vi skal bl.a. tale om, hvordan det påvirker litteraturen, når terroren kommer helt tæt på.

Krimiforfatter Steffen Jacobsen fokuserer i Gengældelsen, den anden krimi i serien om politikommissær Lene Jensen og privatdetektiven Michael Sander, på en virkelighed, hvor Danmark har været offer for et stort terrorangreb. En selvmordsbomber udløser en sprængladning under en af Tivolis mest populære forlystelser.

I Lotte Petris Den 5. plage er hovedpersonen Selma Eliassen forsker, såkaldt epidemiolog, og ansvarlig for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. I bogen, og resten af serien om Selma Elisassen, udforsker Lotte Petri især biologisk terror og frygtens greb om Danmark.

Du kan også møde forfattere som Charlotte Weitze, Morten Pape, Carsten Jensen og Merete Pryds Helle, der netop har vundet De gyldne Laurbær, til Vild med ORD. Eller du kan more dig og teste din viden om litteratur med Vild med ORDs store litteraturquiz, hvor Adrian Hughes styrer to hold, der dyster imod hinanden.

Se hele programmet for festivalen her 

 

Karsten: Min krimifavorit er Sjöwall/ Wahlöö

Yndlingsforfatter: I dag og følgende onsdage kan du her på bloggen møde en række læsere, der er vilde med krimi. De anbefaler hver især en krimiforfatter, som de holder meget af. Indlægget her er nr. 2 i serien.

Journalist og forfatter Karsten Bengtsson er aktuel med den digitale krimi Mord 3.0, som han kalder et litterært computerspil.

Mød Karsten Bengtsson, 62 år, Frederiksberg: Journalist, med-modtager af Cavlingprisen (1987), korrespondent i San Francisco 1993-2013. Har udgivet fagbogen Den digitale guldfeber og krimierne Mord 2.0 og Mord 3.0, som du kan læse mere om her

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer? 

– Snarere modsat. I mange år læste jeg kun sjældent krimier. Men med alderen er jeg blevet mere og mere tiltrukket af genren. Jeg tror, det har noget at gøre med, at man – når man bliver ældre (jeg fylder 63 år i denne måned, guddødeme.) – i højere grad værdsætter ritualer i livet. Og krimien er jo fuld af ritualer, der skal overholdes. Et mord, udlæggelse af spor, motiver, opklaring og så videre. Der er regler, som må overholdes (eller brydes – ingen regler uden undtagelser) for at skrive en god krimi. Der er en skabelon, som næsten eksisterer på forhånd – opklaringsarbejdet går rutinemæssigt frem, flere og flere brikker kan lægges til puslespillet. Historien drives naturligt fremad i kraft af opklaringsarbejdets rutiner. Kriminalkommissæren/detektiven/journalisten eller hvem, der nu arbejder på sagen, må besøge og afhøre de og de mennesker for at komme videre. Alt dette giver noget kendt, noget rituelt. Det er som juleaften, først mad, så dans-om-træet, så pakke gaver op – glæde/skuffelse – en række ritualer, men med den underlæggene fare, at hele ordenen let kan bryde sammen – onkel Carl bliver fuld og pinlig. Sådan er krimien også, ikke?

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Lad os starte et indkredsnings-arbejde ikke ulig detektivens. Det bliver – jf. ovenstående om alder – en forfatter med et vis historisk aftryk i litteraturen. Så meget ligger fast. Ikke noget nymodens her. En tur til reolen viser, at der står en række krimier af ældre dato. Det gør der også, når jeg tjekker købte/lånte bøger på iPaden. I reolen står der krimier af Georges Simenon, Dan Turéll, Stieg Larsson, samt nogle ret lasede udgaver af Maj Sjöwall og Per Wahlöö – det svenske makkerpar, der skrev 10-binds serien Roman om en forbrydelse fra 1965-75. På iPaden er der mere Georges Simenon og en del Henning Mankell.

Okay så langt, så godt. Er der en fællesnævner her? Måske. Den lidt hyggelige opdager. Maigret. Martin Beck. Kurt Wallander. Alle ældre hyggeonkler, som kan deres kram.

Okay, ællebælle. Hvad skal vi tage? Det er svært med det ret suveræne dansk/fransk/svenske felt, vi har tilbage.

Ud med Stieg Larsson. Ud med Dan Turell. Han var vel ikke som sådan krimiforfatter. Ud med Henning Mankell, som jeg ellers ret godt kan lide. Simenon eller Sjöwall/ Wahlöö? Svært. Det jeg godt kan lide ved Simenon er den måde plottet på en måde er underordnet på. Bevares, mordet skal opklares, men det er de enkelte scener, der er vigtige. Det er ikke målet, men vejen dertil som er centrum i fortællingerne. Men okay, ud.

Opklaringsarbejdet er slut. Alle er samlet i pejsestuen, men pilen peger til sidst på det svenske makkerpar Sjöwall/ Wahlöö.

Jeg læste bøgerne Roseanna, Manden, der gik op i røg, Manden på altanen osv., da de udkom for snart mange herrens år siden. Det gjorde alle mine venner også. De var datidens Forbrydelsen. En serie, alle fulgte med i og talte om. Det var de først og fremmest på grund af det politiske og venstreorienterede tilsnit, som bøgerne havde. Det var helt nyt – at kombinere krimien med en samfundskritik. På den måde revolutionerede de genren. Derfor valget.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/som har gjort indtryk? 

– Den, jeg husker bedst, er en scene, hvor det svenske politi skal storme en lejlighed, som vist er tom. Det sker med et fuldstændig overdrevet opbud af kampberedte betjente og med al det isenkram, man har på lager. Hvad der kunne være ordnet med en banken på døren, ender i eksplosioner og knuste døre.

Hvad er det, som han/hun kan? 

– Det at han/hun skrev sammen, måske. På den måde fik man både et mandligt og kvindeligt syn på personerne og fortællingen.

Hvad var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?  

– “De fik liget op den ottende juli lidt over tre om eftermiddagen. Det var forholdsvis velbevaret og kunne ikke have ligget i vandet længe. At det overhovedet kom for dagen, beroede på en tilfældighed. At det blev fundet så forholdsvist tidligt, var et held og burde have gavnet efterforskningen.” Sådan starter den første bog i serien. Roseanna. Det var en læseoplevelse som vakte genkendelse. Politifolk, der var almindelige mennesker med almindelige interesser (modelskibe og bøger om søslag) – ikke hardcore typer i trenchcoat.

Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over ham/hende?

– Som nævnt ændrede de genren på en radikal måde. Derfor.

Hvilken af forfatterens bøger er din favorit og hvorfor? 

– Måske Det lukkede rum. Altid et godt plot. Et mord i et lukket, aflåst-indefra rum? Hvordan kan det ske?

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter? 

– Ikke rigtigt. I hvert fald ikke noget med en dyb lænestol, te og et uldtæppe.

Følger du også forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet? Hvorfor/hvorfor ikke? 

– Nej, det er noget nymodens pjat.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter? 

– Næppe. Maj Sjöwall er fra 1935, og Per Wahlöö døde i 1975.

PS: Fik du ikke læst det første indlæg i serien, så læs om Ellen Marie Andreasens valg af Jo Nesbø her

 

 

 

 

 

 

 

Ellen: Min krimifavorit er Jo Nesbø

Harry Hole. Kan man andet end at være vild med den mand – og manden, der skabte ham? spørger Ellen Marie Andreasen.

Yndlingsforfatter: I dag og følgende onsdage kan du her på bloggen møde en række læsere, der er vilde med krimi. De anbefaler hver især en krimiforfatter, som de selv holder meget af.

Mød i dag: Ellen Marie Andreasen, 43 år, uddannelsesvejleder fra Vallekilde på Vestsjælland. Tvillingemor, vild med høj musik, højt hår og højt til loftet. Og Jo Nesbø.

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– Jeg er med i en læsegruppe, hvor vi læser alle mulige genrer. Klassiske værker, lyrik, debutromaner og krimier. I ferier, hvor jeg har særlig god tid til at læse, læser jeg helst krimier. Særligt nordiske krimiforfattere.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Norske Jo Nesbø. Han er suveræn.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/har gjort indtryk?

– Første kapitel af Genfærd, hvor vi er i hovedet på en sulten hunrotte og bl.a. læser: “Så gnaverhjernen koncentrerede sig nu om, hvordan den skulle finde ud af at forcere det, der lå foran hende.” Og det foran rotten er så et menneske med en meget svag puls. Så er vi i gang.

Hvad er det, som han/hun kan?

– Jo Nesbø er supergod til person- og miljøbeskrivelser. Han beskriver den menneskelige psyke skarpt med stor indlevelse. Karaktererne er hele, troværdige, uperfekte mennesker. Sproget er generøst og skaber klare billeder og følelser. Og Harry Hole. Kan man andet end at holde af ham? Han er i særklasse. Og så er jeg vild med plotopbygningen og dramaturgien i hans fortællinger. Bøgerne er spændende og svære at lægge fra sig.

Hvilken bog var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?

– Jeg har læst bøgerne kronologisk, så det var Flagermusmanden, hvor Harry Hole er i Australien for at opklare mordet på en ung kvinde. Jeg læste bogen på en weekend, da den var svær at lægge fra sig igen. Sidenhen har jeg læst alle hans udgivelser i serien med Harry Hole. Jeg blev både glad og overrasket, da jeg for et par år siden fandt ud af, at han også har skrevet nogle vidunderlige børnebøger. Har læst Doktor Proktor-serien højt for mine piger, da de var mindre.

Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over ham/hende?

– Der er slet ingen grund til at lade være. Det er krimi af høj klasse.

Hvilken af forfatterens bøger er din favorit og hvorfor? 

– Jeg kan bedst lide Rødhals, der er den tredje i serien og trækker tråde til 2. Verdenskrig og vinteren 1944 ved Leningrad. Fantastiske personskildringer i netop den roman.

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter?

– Jeg finder mine læsebriller frem og brygger en god kop kaffe. Og så er der ingen, der skal forstyrre mig.

Følger du forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Jeg følger Jo Nesbø på Facebook, hvor jeg kan følge lidt med i nyheder, får små videoklip og links. I like.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter?

– Jeg ved det faktisk ikke. Men jeg håber. Til efteråret kommer filmatiseringen af Snemanden, og om den lever op til bogen, er jeg meget spændt på.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her