Danmark Læser-dagen den 23. april 4


Disse fem bøger bliver delt ud over hele landet, når der den 23. april er Danmark Læser-dagen. Foto: Mette Udesen.

Disse fem bøger bliver delt ud over hele landet, når der den 23. april er Danmark Læser-dagen. Foto: Mette Udesen.

Læsekampagne: Den 23. april er det Danmark Læser-dagen. Inspireret af bl.a. Storbritannien, der i flere år har arrangeret World Book Night, har Kulturministeriet som led i Danmark Læser-kampagnen, taget initiativ til dagen.

Målet er at få flere til at læse. Faktisk viser undersøgelser, at 40 procent af befolkningen aldrig læser skønlitteratur. Eller gør det meget sjældent. Jeg er ikke en af dem. Jeg er til gengæld en af de flere tusinde frivillige, der den 23. april deler bøger ud til folk, der gerne vil læse, men som ikke rigtig får det gjort – af den ene eller den anden grund.

Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvem der skal have de 25 bøger, som jeg skal dele ud. Jeg planlægger dog et besøg hos min mekaniker, som min Citroen Xsara Picasso (desværre) kræver, at jeg besøger ofte i øjeblikket. Måske er det en fordom, at folkene på bilværkstedet ikke læser? Det må jeg finde ud af.

En af mødrene i min ældste drengs klasse har fortalt, at Fifty Shades-trilogien var den, der fik hende i gang med for alvor at læse bøger. Efter i mange år slet ikke at have åbnet en skønlitterær bog, sluger hun nu alt fra erotisk litteratur til Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q og Linda Castillos krimiserie om den amerikanske politichef Kate Burkholder fra amish-land i Ohio. Sådan noget gør mig glad. Rigtig glad.

Forhåbentlig får Danmark Læser-dagen endnu flere til at læse bøger.

De fem titler, der bliver delt ud på Danmark Læser-dagen, er:

  • Naja Marie Aidts novellesamling Bavian
  • Erling Jepsens tragikomisk fortælling Den sønderjyske farm
  • Morten Hesseldahls politiske thriller Drager over Kabul
  • Robert Zola Christensens: Hævn – cases og anekdoter om fænomenet hævn
  • Maren Uthaugs både eventyrlige og realistiske debutroman Og sådan blev det

PS: Den 23. april er ikke kun Danmark Læser-dagen. Det er også den dato, hvor Shakespeare både blev født og døde. (Shakespeare levede fra 23. april 1564 til 23. april 1616)

PPS: Skal du også være uddeler på Danmark Læser-dagen?


Skriv et svar til Rebekka Andreasen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 thoughts on “Danmark Læser-dagen den 23. april

  • Karin Laursen

    Jep, jeg skal også dele bøger ud. Dels på mit arbejde til de unge mennesker, dels rundt omkring i byen. Jeg glæder mig. Det bliver sjovt og forhåbentlig får jeg nogle gode snakke om litteratur med borgerne i min by.

  • Ulla Nielsen

    jeg havde tilmeldt mig til at dele bøger ud, men fik et svar at jeg ikke var blevet udvalgt – blev lidt skuffet.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Øv, øv Ulla, det var da en skam. Ærgerligt at der ikke er plads til alle, der gerne vil være med til at dele ud.