De berusedes vej af Jakob Melander 4


Titlen på Jakob Melanders tredje krimi, De berusedes vej, stammer fra en sætning i et Søren Ulrik Thomsen-digt, som Lars Hug har sat musik til.

Titlen på Jakob Melanders tredje krimi, De berusedes vej, stammer fra en sætning i et Søren Ulrik Thomsen-digt, som Lars Hug har lavet musik til. Så er 80’er-stemningen slået an.

Anmeldelse: Jeg skynder mig lige at skrive det med det samme. Jakob Melander har skrevet en skidegod, underholdende og begivenhedsrig krimi. De berusedes vej er den tredje i serien om politiassistent Lars Winkler fra Afdelingen for personfarlig kriminalitet.

De berusedes vej foregår i to spor. Dels i nutiden. Og dels tilbage midt i 80’erne. Melander tager os nemlig tilbage til det københavnske punkmiljø anno 1984, hvor Lars Winkler er teenager. Og punker. Forfatteren var selv en del af den københavnske punkscene og spillede bl.a. bas i bandet Agony, der spillede til en punkfestival i det dengang nyåbnede Ungdomshus på Jagtvej i København. En koncert, som hovedpersonen Lars Winkler er til i bogen, og således flettes forfatterens teenageminder sammen med fiktionen.

Tilbageblikkene er skrevet med kærlighed og en detaljerigdom, der fryder. Både når Lars Winkler leder efter Lp’er i pladebutikken Gry, og når han forvirret vågner med metalsmag i munden i et hus i Ryesgade efter at have gatecrashet en fest. De berusedes vej er en københavnerkrimi med stort K, men den er andet end ungdomsminder. Heldigvis er der også knald på nutidens krimiintrige:

Terrorist eller offer for attentat?

Lars Winklers bedste ven fra årene i punkmiljøet, Thorbjørn Lehbæk, findes dræbt i et baghus på Nørrebro. Han var journalist på det venstreorienterede nyhedssite Modkraft – ej at forveksle med sitet Modpress i Jespers Steins Uro. Thorbjørn er blevet dræbt af en bombe. Var han ved at fremstille en brevbombe? Eller er han offer for et attentat? Og hænger bombeeksplosionen sammen med det EU-topmøde, der i den grad kræver politiressourcer og stresser Lars’ chef?

Svar på alle spørgsmål

Lars Winkler graver i sagen. Han har ikke set sin ungdomskammerat i 30 år, for der skete noget dengang i 84 under en voldsom gadekamp mellem BZ’ere og politi, hvor både Lars og Thorbjørn deltog. Har Thorbjørns død noget med Lars’ egen fortid at gøre? Selvfølgelig får du svar på alle spørgsmål, og det på en uventet og spændende facon. Plottet bliver tvistet på bedste Melander-vis. Jeg ser allerede frem til næste kapitel om Lars Winkler, og forhåbentlig går der ikke længe. Jakob Melander er en produktiv herre. Han debuterede i 2013 med Øjesten

Bog nummer to i serien hedder Serafine. Den udkom i 2014. Du kan læse et interview med Jakob Melander lige her

PS: Du bliver i den grad udsat for passiv rygning, når du læser De berusedes vej. Jakob Melander har et godt sprog, også når han fortæller, at Lars Winkler ryger. Men smøgerne fylder alt for meget i bogen. Vi har fattet, at Lars Winkler er glad for sine Blå King’s. Og ja, det er med til at tegne et portræt af den utraditionelle politiassistent ( ligesom det speed, han indimellem tyr til). Men når cigaretter skal fylde SÅ meget i bogen, så bliver jeg træt af en sætning som denne, selvom den er velskrevet:

Lars fumlede efter pakken med Blå King’s i den anden lomme. Han fik lirket en cigaret ud og klemte den ind mellem læberne. Han tændte lighteren, holdt cigaretten ind i flammen. Store, mørke skjolder trak ud på cigaretpapiret, hvor snefnuggene ramte.

Kære Jakob Melander. Skriv du bare, at han tændte en smøg og brug dine smukke sætninger på krimiintriger og 80’er-stemning i stedet for.


Skriv et svar til Rebekka Andreasen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 thoughts on “De berusedes vej af Jakob Melander