De tomme kalorier – og en gratis kriminovelle

Er det bare tomme kalorier, når vi begejstres af f.eks en krimi med et dårligt plot eller sjusket sprog? Hvorfor falder vi nogle gange for den dårlige smag?

Er det bare tomme kalorier, når vi begejstres af f.eks en krimi med et dårligt plot eller sjusket sprog? Hvorfor falder vi nogle gange for den – på papiret – dårlige smag?

Dårlig smag: Forleden overhørte jeg to unge kvinders snak i bussen. Hvordan kan det være, at man udvikler smag for noget, der slet ikke er kvalitet?, spurgte den ene.

De talte om mad. Og var enige om, at de bedre kunne lide billig mælkechokolade end mørk chokolade med 70 procent kakao.

Uanset om vi taler om mad eller litteratur, så er der selvfølgelig noget, der hedder kvalitet. Når jeg læser krimier, så tænker jeg bl.a. på, om forfatteren:

  • Giver sproget opmærksomhed
  • Serverer en god historie med et plot, der holder
  • Skaber et spændende persongalleri
  • Disker op med interessante temaer
  • Underholder, udfordrer eller overrasker

Kan jeg sætte et flueben ud for de fleste kriterier, er det ofte en god krimi.

Men hvad med den dårlige smag, som kvinderne i bussen snakkede om? Hvad med det, der på papiret ikke er kvalitet? Mens jeg sad der i bussen, kom jeg pludselig til at tænke på den amerikanske skuespiller Sylvester Stallone, som jeg har et ømt punkt for.

Guderne skal vide, at Rocky og Rambo ikke ligefrem er kvalitetsfilm. Men jeg synes, at Stallone er charmerende, og jeg har set actionfilmen Cliffhanger mindst fem gange (Men sig det ikke til nogen.)

Det er – hånden på hjertet – ikke altid de forfattere, der skriver bedst, der sælger flest bøger. Eller de bedste bøger, der bliver lånt mest på biblioteket. Tag nu Dan Brown. Jeg synes faktisk ikke, at han skriver særlig godt. Og den holdning er jeg ikke alene om at have. Alligevel har Brown millioner af læsere verden over.

Hvad er det, der gør, at vi nogle gange er glade for det, der måske ikke ligefrem er fantastisk kvalitet? Er det heftig PR? Er det lysten til blot at blive underholdt? Er det mere letfordøjeligt? Er det på grund af hovedpersoner, som vi elsker at hade?  Er det vaner? Er det simpelthen vores præference for noget sødt, der glider ned uden modstand? Behovet for tomme kalorier?

Jeg tænker lige over svaret, mens jeg skimmer tv-programmet. Måske der er en film med Stallone på programmet i aften? Eller måske giver jeg mig til at læse Eva Maria Fredensborgs nye kriminovelle. Hun har tidligere skrevet to bøger, som jeg har været meget glad for bl.a denne her

Du kan selv bedømme, om kriminovellen er kvalitet eller ej, for du kan downloade den som e-bog gratis lige her

PS: I morgen, den 12. april, er der Litteraturens dag på Godsbanen i Aarhus fra 11-17, hvor jeg har en stand. Der er også stort loppemarked med bøger, oplæsninger, børnehjørne og meget andet. Der er gratis adgang. Er du i nærheden, så kom forbi til en snak om krimigenren. Læs mere om Litteraturens dag lige her

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her