Dødvande af Ann Cleeves 2


Du får et godt indblik i livet på Shetlandsøerne, når du læser Ann Cleeves femte bog i Shetland-serien.

Du får et godt indblik i livet på Shetlandsøerne, når du læser Ann Cleeves femte bog i Shetland-serien.

Anmeldelse: Dødvande hedder femte bog i Ann Cleeves Shetland-serie. Læs den, hvis du er til en rolig krimi, der giver et fint billede af livet på Shetlandsøerne.

Jeg kan godt lide masser af action i en krimi. Ofte begejstres jeg af et hæsblæsende tempo, handlingsforløb der i fuld galop krydser hinanden og scener, der er beskrevet, så nakkehårene rejser sig. Mine nakkehår strittede f.eks., da jeg fornylig læste Sandmanden af Lars Kepler.

Hånden på hjertet: Personligt foretrækker jeg mere gang i den, end der er i Ann Cleeves nye krimi, Dødvande. Mere tempo og åndenød tak. Jovist, der skal opklares et mord eller to, og plottet er heldigvis sindrigt udtænkt. Men tempoet er adstadigt.

Når det er sagt, så er Dødvande en ganske interessant bog. Ann Cleeves leverer nemlig forrygende beskrivelser af både personer, naturen og livet på Shetlandsøerne – øgruppen nord for det skotske fastland mellem Orkneyøerne og Færøerne.

Karaktererne er alt andet end karikaturer. De er alsidige. Menneskelige. Realistiske. Jeg blev grebet af at følge vicepolitikommissær Jimmy Perez, der er knust over sin forlovedes død og på sygeorlov, men som alligevel blandes ind i opklaringen af mordet på en journalist, der stammer fra øerne, men som nu bor i London.

Blev journalisten slået ihjel, fordi han jagtede en historie om vedvarende energi i et øsamfund, der ikke altid hilser alternative og nye energiformer velkommen? Olieindustrien er øernes vigtigste industri. Hvad er det for en historie, der skal skjules?

Dem og os

Den unge kvindelige vicepolitikommissær Willow Reeves fra Hybriderne får ansvaret for efterforskningen. Da den engelske politiinspektør fra fastlandet forklarer den lokale politiassistent Sandy, at den nye efterforsker nærmest er “en af jer”, tænker Sandy:

Folk fra Uist-øerne er helt anderledes. De taler gælisk, og husmandsstederne er ikke andet end sand og tang. Et helt andet landskab og en anden kultur. På Hebriderne kan man ikke købe alkohol om søndagen. Kun en englænder kunne tro, at folk fra Hebriderne havde noget til fælles med shetlændere.

Shetlandsøerne er et samfund, der skal finde sine ben mellem at være moderne og traditionel. Et samfund, der stadig skelner mellem dem og os. Et samfund, hvor man først er rigtig indfødt, hvis man har boet på øerne i generationer.

Det er over 500 år siden, at Shetlandsøerne overgik fra dansk/norsk herredømme til skotsk. Folk fra Shetlandsøerne er skotter. Men de har stadig kontakt med deres nordiske rødder. Der er huse i skandinavisk stil og gamle, nordiske håndværkstraditioner. (Sarah Lunds sweater kunne snildt stamme fra Shetlandsøerne) Og så er der den lokale dialekt, der har rester af nordisk sprog. Men der bliver også drukket masser af te – øerne er stadig en del af Storbritannien!

Denne ø-ånd beskriver Anne Cleeves forrygende og levende. Og bogen er fuld af stærke beskriver af forblæst og barsk natur, og jeg ser klippeøer, oprørt hav, massiv tåge, rigt fugleliv og store vidder for mig. Og jeg fik lyst til at vide mere om øgruppen.

Lav dig en stærk kop earl grey-te og nyd en tilbagelænet krimihistorie, der foregår på en forblæst øgruppe i Atlanterhavet.

PS: Ann Cleeves har for nylig kritiseret krimigenren for overdreven brug af vold mod især kvinder og børn. Hør et interview med den engelske forfatter i Kulturnyt på P1 lige her. Du kan i samme program høre, hvordan folk bag successerier som Broen og Forbrydelsen mener, at der skal flere offentlige kroner til nye tv-serier, hvis danske serie stadig skal have succes i udlandet.

 

 

 

 

 


Skriv et svar til Lisbeth Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 thoughts on “Dødvande af Ann Cleeves

  • Lisbeth

    Jeg har læst én af Ann Cleeves’ Shetlands-krimier og jeg synes det var rigtig godt! Jeg kan godt lide det sindige tempo og fik lyst til at tage til Shetlandsøerne i min næste ferie 😉 – men det betyder ikke, at jeg ikke også er vild med Sandmanden o.a. med mere tempo (og blod), og derfor synes jeg også hun er lidt galt afmarcheret med sin kritik, for hun kan da ikke mene, at al krimi skal være ligesom hendes for at være godt! Jeg synes det er skønt med så meget forskelligt og i forskellige tempi og voldsomhed, det gør kun oplevelsen større og éns spændvidde bredere.

  • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

    Hej Lisbeth
    Tak for din kommentar. Jeg blev også vildt nysgerrig på øgruppen og googlede på livet løs. Men savner altså stadig lidt mere tempo. Jeg synes, det er en interessant debat, Ann Cleeves har taget hul på. For er meget af den vold, vi læser om, nødvendig?