2. del af krimitrilogien om Manus Albino er den bedste. Men læs også Havfruens død for at få den fabelagtige slutning med.

Anmeldelse: Glem alt om Al-Qaeda. Truslen mod Danmark kommer ikke fra en islamisk, paramilitær bevægelse, men fra en overklassedreng, der knap er blevet voksen. I hvert fald hvis man læser bind 2 og 3 i Søren og Morten Ellemoses underholdende krimiserie om Manus Albino.

Sebastian de La Cour er en skræmmende terrorist og fuldstændig skrupelløs. Vi mødte ham første gang i Manus Albino. I Fange nr. 21, der er brødrene Ellemoses anden bog i serien, er han flygtet fra fængslet. Og han har ikke tænkt sig at nyde sin stjålne frihed på en bounty-strand, men tager i stedet hul på en storstilet plan om at bringe landet i undtagelsestilstand og på randen af opløsning. Mindre kan selvfølgelig ikke gøre det.

Jeg læste bøgerne i rap, og det er jeg glad for. Fange nr. 21 slutter med en intens cliffhanger.

Den danske terrorist fortsætter i bind 3, Havfruens død, med terroraktioner mod udvalgte steder og personer, der får landet og demokratiet til at smuldre. Og forvandler Den lille Havfrue på Langelinie til atomer. (I virkeligheden bliver Den lille Havfrue 100 år den 23. august 2013)

Begge bøger er bygget op af små, datomærkede kapitler. Der sker hele tiden et eller andet katastrofalt, der får handlingen til at spurte af sted. Tempoet er hektisk. Det er vanvittig underholdende. Og godt skrevet hvad enten vi følger en international lejemorder eller en frustreret PET-chef.

Spændingskurven stiger konstant, og plottet er spektakulært og fantasifuldt. Heldigvis er doseringen af den omfattende research og fakta smagfuldt doseret i Fange nr. 21 og i Havfruens død. I bind 1 fyldte det alt for meget.

Igen møder vi kriminalkommissær Henning Lorentzen. Og Lorentzens assistent Louise Jensen. Hun er en slags overvægtig Lisbeth Salander med tårnhøj intelligenskvotient, en grum barndom og mere end god forstand på computere. Vi møder også journalist på Ekstra Bladet Xenia Holm, der heldigvis bliver mere og mere interessant at læse om. Og mere menneskelig.

Fange nr. 21 er den bedste af de to krimier. Der sker næsten FOR meget i Havfruens død, der også er en anelse for lang, men læs den for at få den interessante afslutning med. Der må nemlig en helt særlig og utraditionel helt til for at redde nationen.

Jeg har tidligere blogget om, hvordan forfatterne kom lidt for tæt på virkeligheden, da de skrev Havfruens død. Læs mere her