Filmversionen af Harry Hole 7


Harry Hole på film: Så sker det. Torsdag får filmen bygget over Jo Nesbøs bestseller Snemanden premiere i danske biografer. Jeg er meget spændt på at se, hvordan den irsk/tyske skuespiller Michael Fassbender er i rollen som den norske efterforsker Harry Hole.

På 51 forskellige sprog kan man læse om Harry Hole, der har været hovedperson i 11 romaner af Jo Nesbø. Den venstre del af billedet er fra et hæfte, Nesbøs danske forlag Modtryk har lavet i anledning af, at det i år er 20 år siden, den første bog om Harry Hole udkom. Foto: Rebekka Andreasen

Der har været snak om filmprojektet i årevis. Og nu kan vi altså se Snemanden som film fra på torsdag.

Jeg er bange for at blive skuffet og siger hele tiden til mig selv, at jeg skal huske på, at det er to forskellige værker og ikke den snemand, jeg kender, der kommer som film. Den taktik har hjulpet mig igennem filmene om Afdeling Q.

For det er klart, at filmmediet kan noget, bogen ikke kan – om omvendt. Og inde i mit hoved ser Harry Hole ud på en helt bestemt måde. Og han ligner altså ikke Fassbender.

Prøv at google Aksel Hennie, der er en norsk skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter, og læg lige 20 centimeter oven i Hennies 1.73. Og et kæmpe ar, der hærger ansigtet. Så har du mere den type, som jeg ser foran mig, når jeg læser bøgerne.

Kærlighed til Harry Hole. Foto: Rebekka Andreasen.

Bogen gjorde et enormt indtryk på mig, og det har jeg også skrevet om flere gange her på bloggen. Snømannen, som bogen hedder på norsk, er også netop den krimi, der fik verdens øjne op for Jo Nesbøs forfatterskab. Den norske forfatters bøger er oversat til 51 sprog og solgt i over 30 millioner eksemplarer verden over.

Selvfølgelig skal jeg se filmen. Tør du?

PS: Bøgerne om Harry Hole i rækkefølge:

  • Flagermusmanden
  • Kakerlakkerne
  • Rødhals
  • Sorgenfri
  • Marekors
  • Frelseren
  • Snemanden
  • Panserhjerte
  • Genfærd
  • Politi
  • Tørst

 


Skriv et svar til Susanne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

7 thoughts on “Filmversionen af Harry Hole

  • Helle K.

    Jeg ser filmatiserede bøger på samme måde Jeg er ikke stor fan af norske film, så jeg kender ikke Hennie, eller så mange andre … men min Forestilling er meget mere rå/upoleret end Fassbender – og Hennie.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Hej Helle

      Tak for din kommentar. Jeg kan anbefale serien Nobel med Hennie – tror den er på Netflix. Det dejlige ved bøger er jo, at vi selv skaber billeder og der er nok lige så mange udgaver af Harry Hole, som der er læsere.

  • Anne

    Jeg skal helt klart se den – med holdningen om at den er inspireret af bogen, så skuffer den ikke

    Jeg har en gang ramrt rigtigt, da jeg læste en bog og gættede på en god skuespiller til en evt filmatisering. Politiinspektør Fache fra Dan Browns Da Vinci mysteriet som blev spillet af Jean Reno

  • Susanne

    Normalt skuffer film lavet over bøger, i hvert fald hos mig.
    Men se den skal jeg, fordi jeg tror den er enormt spændene og hos mig har Harry Hole altid været mørkhåret, det er sådan jeg ser mine “helte” når jeg læser. 🙂

    • Rebekka Andreasen

      Tak for din kommentar Susanne.
      Jeg er nysgerrig lige som dig og skal selvfølgelig se den. Hvor sjovt – har aldrig set Hole som mørkhåret.

  • Birgitte Nielsen

    Troede osse lige at jeg hurtigst muligt sku’ i biffen for at se “Snemanden” med den utroligt dygtige….og flotte!!…skuespiller Michael Fassbender. Men først så jeg traileren, og tænkte at han faktisk stik mod sædvane virkede uengageret og uden for rollen. Dernæst så jeg “Filmselskabet” på DR, hvor Maria Månson gi’r den 2 stjerner sekunderet af Per Juul Carlsen, som tillige i sin anmeldelse på DR Kultur nøjes med at gi’ den 1 stjerne. Kritikkken går på utroværdighed i forb. m. plot og mistænkte, hvilket må skyldes et dårligt filmmanuskript, da fans af Jo Nesbø ved, at han om nogen kan skrive gennemarbejdede, troværdige plots. Den øvrige kritik angik mere den type afdankede kriminalkommissærer, der ofte anvendes i nordisk krimi, men der må man jo følge bogens præmis, selvom man længes efter en ny, mere normal type. Lige nu har jeg ikke gjort op med mig selv, om den skal ses i biffen 😉 Sidst kan jeg nævne, at jeg altid ser Jo Nesbøs kontrafej for mig, mens jeg læser om Harry Hole!

    • Rebekka Andreasen

      Hej Birgitte

      Tak for din kommentar. Nej hvor sjovt at du ser Nesbø som Hole 😉

      Altså, filmen er jo blevet sablet ned, men jeg bliver simpelthen nødt til selv at se filmen – jeg frygter, at den er en skuffelse, men nu er jeg næsten endnu mere nysgerrig. Så se den skal jeg. Der er mange gode kræfter bag, så hvad mon er gået galt?

      Bedste hilsner Rebekka