Frie Forfattere er en samling forfattere, der har besluttet sig for selv at udgive deres værker.
Du finder ofte smagsprøver på bøger på sitet. Eller noveller og bøger til meget få penge. I øjeblikket kan du for ca. samme pris som tre liter økomælk f.eks. læse en krimisatire af Dorte Hummelshøj Jakobsen. Se mere her
Frie Forfattere står også bag et gratis onlinemagasin, og i den nyeste udgave har jeg skrevet en artikel om at blogge om krimilitteratur.
Du finder artiklen på side 4-7 lige her
Du kan også læse den direkte her i stedet for:
Det behøver ikke være butleren, der er morderen
Af Rebekka Andreasen
Da jeg vinteren 1995 begyndte på journalisthøjskolen i Aarhus, interviewede jeg og mine medstuderende hinanden med henblik på at skrive en blå bog, så vi kunne lære hinanden bedre at kende. Jeg husker tydeligt de løftede øjenbryn, da jeg fortalte, at min store passion var at læse krimier. Ruth Rendell, John Le Carre, Dan Turèll, Patricia D. Cornwell, Agatha Christie – jeg slugte dem alle.
På Journalisthøjskolen blandt mini-Morten-Sabro’er, hardcore nyhedsjunkies og folk, der vist nok engang havde solgt en klumme om finere arkitektur til Weekendavisen, var det bestemt ikke velanset at læse krimier. Det var jo skodlitteratur, der udelukkende havde til formål at underholde. Dårligt sprog og triviallitteratur. Det var ikke kun holdningen på mit studie. Jeg mødte fordomme om krimigenren mange steder. Men jeg læste fornøjet videre. Ligesom jeg havde gjort, siden jeg som barn fik øjnene op for, hvad det er genren kan.
I årevis har venner og familie spurgt mig til råds om hvilke bøger i krimigenren, de skulle læse, og jeg er sådan en type, der sagtens kan finde på at anbefale en forrygende bog til ham, der står foran mig i køen i Kvickly. Derfor var det meget naturligt for mig at begynde at blogge. I dag er det et lille år siden, at jeg lancerede min bogblog om krimier, vildmedkrimi.dk, hvor jeg udelukkende anmelder krimier, thrillere og spændingsromaner.
Vild med krimi-blog
Jeg interviewer også forfattere og skriver journalistiske artikler om alt, der har med genren at gøre, hvad enten det er omtale af et litteraturarrangement eller et blogindlæg om, hvad der gør et menneske til morder – se indlægget her: https://vildmedkrimi.dk/hvad-
Når jeg læser krimier, så bliver jeg godt underholdt, men også forundret, overrasket, udfordret, forarget, nysgerrig og chokeret. Jeg kan sagtens forstå, at krimigenren i dag appellerer bredt, fordi den kan gøre komplekse problemstillinger nemmere at gå til.
Jeg anmelder både krimier, der lander på bestsellerlisten, men også bøger af mindre kendte forfattere. Og bøger fra små forlag. Jeg vil også gerne være med til at få folks øjne op for, at der findes mange gode krimier skrevet af f.eks. selvudgivere. Et eksempel er Eva Maria Fredensborgs debutkrimi En gang morder. Nogle bøger køber jeg selv. Andre får jeg tilsendt af forlag eller forfatterne selv. Men jeg anmelder udelukkende de bøger, jeg har lyst til.
Kan jeg anmelde bøger, når jeg ikke er mag.art. i litteraturvidenskab? Tja, jeg ved i hvert fald, at en anmeldelse ikke er det samme som et referat. Og at forbløffende mange anmeldelser stort set kun er et referat af handlingen. Det prøver jeg at lave om på. Jeg ser bl.a. på sprog, plot, personkarakteristik, originalitet og temaer, når jeg anmelder bøger. Selvom jeg som journalist jonglerer med ord til daglig, så har jeg dyb respekt for forfattere. I er nogle seje, dygtige, kreative og fantasifulde mennesker. Tak for alle de gode historier, I skaber.
Endelig er bloggen selvfølgelig også et udstillingsvindue, hvor jeg viser de kompetencer, jeg har som journalist, og det er en måde at synliggøre min viden om genren på. Og det giver opgaver. At jeg skal holde foredrag om krimigenren på biblioteker skyldes helt klart bloggen.
Twitter som inspiration:
Det er fascinerende at følge forfattere på de sociale medier hvad enten det er bestsellerforfattere eller mere ukendte forfattere, der inddrager læserne i deres skriveproces eller får input til research. Jeg bruger selv især Twitter i stor stil til både at linke til de anmeldelser og artikler, jeg bringer på min blog, så jeg når bredt ud. Men jeg bruger også mediet til at komme i dialog med forfattere eller forlag og til at få ideer til artikler.
På Twitter følger jeg f.eks. den sydafrikanske krimiforfatter Deon Meyer, Ann Cleeves, britisk forfatter, der er kendt for sine krimier, der foregår på Shetlandsøerne, ligesom jeg følger den danske krimiforfatter Inger Wolf, Hovedbiblioteket i Aarhus og Rigspolitiet (De forskellige politienheder er rigtig gode til at kommunikere via Twitter – og det er krimi i virkelighedens verden)
Mediet er oplagt at bruge for forfattere, der vil i direkte kontakt med deres læsere/kommende læsere. Og det er et oplagt medie at bruge for forfattere eller selvudgivere, der ikke har et kæmpe forlag og dermed et stort markedsføringsbudget i ryggen. Ved at tweete i skriveprocessen, kan man gøre læserne interesserede og opmærksomme på ens bogprojekt, inden bogen er færdig. Og man får – forhåbentlig – en masse ambassadører.
Læsning skaber referencerammer
I sommerferien havde jeg en sjov oplevelse, da jeg var på stranden med min familie. Jeg sidder med min lille datter og laver et sandslot, da jeg får øje på en ung mand i knælange surfershorts, der læser i en bog nogle meter borte. Til højre for mig næsten oppe i græsset sidder en ældre kvinde i en løs, hvid kjole. Hun er også opslugt af en bog.
Jeg kigger på den ene, og jeg kigger på den anden. Og så går det op for mig, at den ældre kvinde læser i nøjagtig den samme bog, som den unge mand i de blomstrede surfershorts – Kvinden der forsvandt af amerikanske Gillian Flynn. Og det er jo netop det, bøger kan. Skabe fælles referenceramme og fælles forståelse på tværs af alder, fag, bopæl og livsvilkår i øvrigt.
Jeg håber, at vildmedkrimi.dk kan inspirere andre til at gå på jagt i det store, skønne udvalg af danske såvel som udenlandske krimier. Der er masser af krimiguf i vente derude.
