Helt til grænsen af Susanne Staun 3


Selvtægt er en af temaerne i Susanne Stauns Helt til grænsen.

Selvtægt er et af temaerne i Susanne Stauns Helt til grænsen.

Anmeldelse: Helt til grænsen er tredje og sidste del af Susanne Stauns trilogi om den lidt sære, politisk ukorrekte, egenrådige og hamrende dygtige retsmediciner og vicestatsobducent i Odense, Maria Krause. Et selvmord gjorde det svært for forfatteren at komme i gang med bogen. Da først hun gik i gang med at skrive, skrev hun bogen på mindre end et halvt år.

Helt til grænsen er sidste bog om Maria Krause, og den er skrevet i jeg-form. Da jeg læste bogen, slog det mig pludselig, hvor sjældent det egentlig er at læse en krimi, der er skrevet i førsteperson.

Det er en klar fordel at have læst de to første bøger i serien, Døderummet og Hilsen fra Rexville.

Helt til grænsen starter netop i Rexville, USA, og bogens handlinger driver Maria Krause til bl.a. Beirut. Hendes gode ven og kollega, kriminalteknikeren Lille John, begår selvmord. Eller er det måske en sexleg, der er gået galt? Myndighederne er ikke til megen hjælp, og Maria Krause må selv i gang med at lede efter sandheden på hendes kompromisløse måde. I denne 3. bog kommer retsmedicineren, der selv har sine dæmoner at slås med, helt ud til grænsen for, hvad et menneske kan holde til.

At historien tager udgangspunkt i et selvmord er ikke tilfældigt. En af de kilder, der har været en integreret del af forfatterens research til både Døderummet og Hilsen fra Rexville, begik selvmord for nogle år siden. Han var kriminaltekniker og en god ven af forfatteren, og for en stund mistede Susanne Staun lysten til at fortsætte sin Maria Krause-serie uden sparring og hjælp fra kriminalteknikeren. Men en anden ven gav hende det råd at integrere oplevelsen i bogen – og det er netop, hvad hun har gjort.

Hør Susanne Staun fortælle om det og arbejdet med bogen i Kultursøndag på P1 fra den 31. marts. Interviewet starter 37 minutter inde i udsendelsen, som du finder her

Lisbeth Salander, Sarah Lund – og Maria Krause

Igen er selvtægt et af temaerne i bogen – et emne, som mange andre krimiforfattere også kredser om. Tænk bare på Lisbeth Salander med en tatovernål i hånden overskrævs på Nils Bjurman, der har voldtaget hende. Eller tænk på Forbrydelsen og Sarah Lund, der tager sagen i egen hånd og skyder hjernen ud på Robert Zeuthens personlige assistent Niels Reinhardt. En anden af de ting, forfatteren har været optaget af, er, hvor forholdsvis nemt det er at hacke sig ind i andre folks mail og afsløre folks færden på nettet. Tankevækkende. Og skræmmende.

Susanne Staun skriver pissegodt og med humor og kant, og man ved aldrig helt, hvor hun fører en hen. Med en af hendes bøger mellem hænderne har jeg hele tiden en fornemmelse af, at alt kan ske. Og alt sker som regel også. Der er vold, og der er rå og ekstrem sex, og der er masser af spænding og overraskelser i bogen. Helt til grænsen er en værdig afslutning på en rigtig god og syret krimiserie.

Forfatteren, der også står bag serien om Fanny Fiske, har skrevet i alt 14 krimier. I spøg fortalte Susanne Staun i et interview i forbindelse med promoveringen af det seneste krimiskud på stammen, at hun nu vil til at skrive såkaldte sonetkranse (En slags digte, der består af 14 sonetter med 14 linjer i hver) og det skabte røre i krimikredse. Og så tænkte Susanne Staun: Hvorfor egentlig ikke? Og nu har hun tænkt sig at gøre alvor af sin trussel.

Jeg håber, at hun vender tilbage til krimigenren, når hun har flirtet med sonetter. For skrive underholdende, barske, interessante, kantede og sprogligt saftige krimier – det kan hun.


Skriv et svar til Rebekka Andreasen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

3 thoughts on “Helt til grænsen af Susanne Staun

  • Jytte Elmholt

    Jeg har også læst Helt til Grænsen. Er jeg virkelig den eneste, der har lagt mærke til fejlen på side 131, 7. linie fra neden:
    “Lille John rystede på hovedet” ?????
    Altså Lille John var jo ligesom død på det tidspunkt
    Jeg har skrevet til S. Staun om det, men hun afviser, at det er det, der står. Hun burde selv kigge efter!
    Så irriterende, at jeg ikke gider læse noget af den dame mere.
    Hun berømmer ellers sine venner for deres korrekturlæsning.
    Vh
    Jytte Elmholt

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Hej Jytte

      Mon ikke der skulle have stået Store John i stedet for?

      Hvis du ikke er til Staun er der heldigvis masser af andre bøger, du kan kaste dig over i stedet for. Jeg er nu stadig Staun-fan.

      Vh Rebekka

      • Jytte Elmholt

        Jo, selvfølgelig skulle der have stået Store John, men det er da sjusk, og jeg kan ikke forstå, at forfatteren afviser kritikken, oven i købet med en LOL til mig, flabet!! Derfor gider jeg hende ikke mere.
        Vh Jytte