Hvad gør et menneske til morder? 11


I min søndagsavis læste jeg her til formiddag en artikel, der beskrev en tyve år gammel kriminalsag. Sagen chokerede hele verden.

Artiklen i Jyllands-Posten, der efterlader et stort rungende HVORFOR?

I 1993 bortførte, torturerede og dræbte to 10-årige engelske drenge den 2-årige James Bulger, som de ikke kendte på forhånd. Sagen gjorde dengang et enormt indtryk på mig og rystede og chokerede hele Storbritannien.

I morges, over avisen, poppede spørgsmålene så op igen: Hvordan kan to 10-årige drenge udvikle sig til at blive mordere? Jeg skal skåne dig for detaljerne, men der var ikke tale om et uheld, eller om drengestreger, der fik fatale konsekvenser, men om en helt bevidst handling. De slog et barn ihjel – med vilje.

Hvad har drevet de to 10-årige helt derud? Hvordan har deres barndom været? Er de blevet omsorgssvigtet som ganske små og har derfor udviklet psykopatiske træk? Har de haft voksne i deres liv, som har holdt af dem? Hvordan har de haft det i skolen? Og hvis de er opvokset i dysfunktionelle familier, hvorfor er netop de endt som mordere, når mange andre børn, der også oplever en svær barndom, aldrig kunne drømme om at tage et andet menneskes liv? Er det biologiske faktorer og gener, der spiller ind?

Jeg får nok aldrig svar på, hvad der drev de to engelske drenge så langt ud. Men netop det store rungende HVORFOR og de psykologiske mekanismer fascinerer mange krimiforfattere, der har fokus på, hvorfor forbrydelsen sker i stedet for, hvem der har begået den. Når de skaber deres fiktive personer og plot er det netop HVORFOR, der er helt central. Læge og forfatter Steffen Jacobsen formulerede det sådan her på bloggen for nylig:

Det betyder ikke så meget for mig, at læseren ved, hvem forbryderne er fra starten. Det, der interesser mig, er deres motiver til at handle, som de gør. Jeg vil også helst sætte figurerne ind i en større samfundsmæssig og historisk kontekst. En katastrofe som et terrorangreb f.eks. – ikke for katastrofens skyld, men for at undersøge de små mennesker, som vi alle er, der går rundt på bunden af de store begivenheder.

Anna Grue, der er forfatter til bøgerne om den skaldede detektiv Dan Sommerdahl, har i et interview engang sagt:

Den gode krimi kan forklare, hvordan et menneske kan blive morder.

I et interview i Berlingske fra 2008 forklarer Jan Arnald, der skriver under pseudonymet Arne Dahl, at jagten på sandheden er en drivkraft, når han skriver krimier:

For mig begynder det med det faktum, at der i vores samfund lige nu findes forbrydelser, som jeg simpelthen ikke forstår. Jeg vil vide, hvad det er, der gør, at sådanne forbrydelser kan finde sted. Det er den sandhedssøgen, jeg skriver på.

Som krimilæser får jeg ikke sjældent serveret bud på, hvorfor nogle mennesker slår ihjel. Hvad der har gjort netop dem til mordere. Jeg får forklaringen på HVORFOR – heldigvis uden at det koster andet end fiktive liv.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

11 thoughts on “Hvad gør et menneske til morder?

  • La Cucina Nada

    Ja den sag, ligesom mange andre, er hovedrystende gyselige!

    Hvad undrer mig er hvor pokker krimiforfattere dog får historierne fra?? Tænk at udspille et sådan drama i sit hoved, for så at nedfælde det og dele det med hele verden … Det skal der altså også én særlig hjerne og psyke til at gøre.

  • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

    Det fascinerer også mig – at krimiforfattere kan jonglere med komplicerede plots, indviklede handlingsforløb, personer, motiver, steder, fakta etc. Men det er jo det, der er med til at gøre det til en fryd at læse krimier. Og så netop det her med ikke kun at finde ud af, hvem der gjorde det – men hvorfor.

    • La Cucina Nada

      Jo, men min pointe er at måske har en del krimiforfattere også siddet på skåret potte, og lever måske noget af det ud der? Måske er det søgt. Måske fornærmer jeg nogle.

      Lidt som med mange pædagoger …. 😉

  • Anita Grün

    Tak for en rigtig god blog.
    Jeg har kun skrevet én krimi, ud af fem bøger i alt. Det var også tanken om, hvorfor et menneske kan blive drevet så langt ud, så han/hun begår et mord, der fik mig til at skrive den. Når vi aldrig får et endegyldigt svar på det, så bliver forfattere ved med at skrive om det. I enhver ny historie ligger der en hensigt eller motiv bag hovedpersonens handlinger. Det er altid spændende at undersøge de motiver og blive lidt klogere på, hvorfor vi er, som vi er.

    Og til La Cucina Nada: Det med pædagoger og krimiforfattere kan der nok være noget om. 🙂

  • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

    Hahaha, ja, det kan da være, at du har ret, Nada – man skal i hvert fald ikke være sart, hvis man læser retsmedicinske/kriminaltekniske håndbøger som godnatlæsning. Anita: Tak for ros og tanker. Smid gerne et link her i kommentarfeltet til den krimi, du har skrevet.

  • Dorte Hummelshøj Jakobsen

    Haha, Nada. Jeg plejer at sige til min mand, at jeg skriver krimier for at afreagere, så han behøver ikke være spor bange 😉

    Nej, ærlig talt, jeg er vist et ret kedeligt menneske privat. Og lad være med at sladre til nogen, men i modsætning til den ‘sandhed’ vi møder i krimierne, tror jeg slet ikke, ret mange almindelige mennesker kan presses til at slå ihjel (hvis vi ser bort fra soldater i krig). Men jeg synes, det er vildt spændende at konstruere puslespillet bag en krimi. Flytte rundt med personer og begivenheder, indtil jeg har et sammenhængende plot og kan præsentere det for læserne i små, passende brikker.

  • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

    Det er beroligende at læse, Dorte. Og vi er jo et par stykker, der lapper fiktive mord i os med stor iver. Så bliv endelig ved med at afreagere på tasterne…

    • Dorte Hummelshøj Jakobsen

      Uh, der er ingen grund til at være bange – jeg er slet ikke færdig med at afreagere! 😉

      Har lige fået en krimi tilbage fra en ny betalæser, så der skulle være nyt i løbet af 2013.

  • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

    Tak for ros, Claus. Jeg lapper med stor appetit krimier i mig, men jeg er endnu ikke kommet til det punkt, hvor jeg læser håndbøger. Men jeg kender flere forfattere, der læser disse opslagsværker som en vigtig del af deres research. Men ved at google kan du finde forskellige håndbøger for retsmedicinere og politi bl.a. http://www.gucca.dk/boeger/retsmedicin_154354.html Jeg aner desværre ikke, om nogle er bedre end andre, men mon ikke også, der er mange, der læser engelske opslagsværker? God vind, hvis du selv skal på jagt efter bøger.