Interview med Helle Vincentz


Nukaakas kabale hedder Helle Vincentzs tredje bog om Caroline Kayser. Bogen udkommer 1. november.

Nukaakas kabale hedder Helle Vincentzs tredje bog om Caroline Kayser. Bogen udkommer 1. november. Foto: Stine Heilmann.

Interview: Krimiforfatter Helle Vincentz er snart aktuel med sin tredje bog om Caroline Kayser. Nukaakas kabale hedder bogen, der efterfølger Den afrikanske jomfru og Den filippinske pirat.

I Nukaakas kabale tager Helle Vincentz atter fat på et storpolitisk emne. Caroline Kayser kastes ud i et magtspil, der er koldere end den grønlandske indlandsis i en historie om stormagternes jagt på Grønlands råstoffer.

Hvor og hvornår skriver du allerbedst?

– Langt ude på landet – på den jyske hede 10 kilometer sydvest for Viborg – ligger en gammel herregård, der hedder Hald Hovedgaard. Den fantastiske herregård fungerer i dag som forfatterrefugium, og der findes ingen steder, jeg arbejder bedre end her. Her er ingenting udover smuk natur, arbejdsro og andre forfattere, der knokler med deres manus. Der er ingen børn, der skal hentes, ingen møder, der skal passes. På Hald har jeg det, som om jeg lige bliver 10 procent mere genial end ellers. Hvis jeg oven i købet er så heldig at være der sammen med en af de forfattere, der kan finde på at bage til alle refugiumgæsterne, så bliver det ikke meget bedre.

Hvad er en god dags arbejde for dig?

– Kunsten ved at skrive en god krimi er at få et kompliceret plot til at virke ukompliceret og logisk. Det er en svær kunst, og når jeg sidder med en udfordring i plottet, dukker der altid et bestemt billede op: Udfordringen er en stenhård hasselnød, og jeg skal finde en meget solid nøddeknækker, der kan knække den. Det er en god dag, når jeg har knækket en hård nød. Jeg kan næsten mærke det fysisk, når jeg knækker en. Så får jeg lyst til at løfte begge arme i vejret og råbe yes. Nogle gange gør jeg det.

Korruption, magtspil, storpolitik og internationale selskabers sociale ansvarlighed. Det er store emner, du skriver om. Hvorfor?

– Det er skidespændende. Så kort kan det siges. Jeg har altid interesseret mig for den slags emner. De var grunden til, jeg blev journalist, de var grunden til, jeg læste på Columbia University, de var grunden til, jeg arbejdede hos A.P. Møller-Mærsk, og de er grunden til, jeg skriver den type bøger, jeg gør. De betyder noget, de afgør verden. I øvrigt tænker jeg altid på, at det er mennesker, der begår korruption, spiller magtspil osv. Det er mennesker, der vil opnå noget – penge, magt, hævn – mennesker, der føler sig forsmåede, vrede, hævngerrige. Det er følelser, som de fleste af os kender, og som er godt brændstof til en krimi.

Kan du sætte nogle ord på Grønland anno 2013?

– SKILLEVEJ er det første ord, der dukker op. Grønland står på kanten af et råstofeventyr, men det råstofeventyr kræver virkelig mange svære beslutninger om, hvilket slags samfund grønlænderne vil have. Vil de eksportere uran? Skal kineserne lave minearbejdet? Skal der tales grønlandsk eller dansk? Samtidig er der pengene. Grønland er afhængig af bloktilskuddet, faktisk er tilskuddet slet ikke nok til at dække det dundrende underskud i statskassen de kommende år, og med landets voksende ældrebyrde er der stor risiko for økonomisk deroute. Omvendt kan det også være, at de bliver stinkende rige af råstofferne. I sandhed en økonomisk skillevej. Det bliver meget spændende at følge over de kommende år.

Hvad giver det dig, at du er med i en skrivegruppe? (Og kan der ikke være jalousi forfattere imellem?)

– Det giver mig en hel masse: Sparring, underholdning, gåpåmod, glæden ved at hjælpe andre til at vokse. Og faktisk synes jeg, at det fungerer omvendt med jalousi. Fordi jeg kender de kampe, de andre går igennem, og jeg ved, hvor hårdt de knokler for deres sejre, så jeg glæder mig over alle de succeser, de har.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig? (Behøver ikke være en krimi)

– Der er virkelig mange. Men den bog, jeg tror, jeg talte om i længst tid efter at have læst den, er dokumentarbogen Confessions of an economic hitman af John Perkins. Han er en amerikansk forretningsmand, og i bogen afslører han ned til mindste detalje, hvordan han overbeviste fattige lande om at optage lån, som han på forhånd vidste, ville bringe dem i dyb gæld og med stor sikkerhed ruinere dem. Han gjorde simpelthen hele nationer fattige med vilje og for egen vindings skyld. Jeg blev så vred, da jeg læste den, at jeg snakkede om den i døgndrift. Til sidst bad min mand mig holde op. (Så nu skriver jeg om den i stedet.) John Perkins karakter har i øvrigt inspireret Wesley i Den filippinske pirat.

Hvilken fiktiv krimi-hovedperson ville du gerne møde – og hvorfor?

– Jeg kunne virkelig godt tænkte mig at møde den hårdkogte Nørrebrostrømer Axel Steen, som er Jesper Steins hovedperson. Jesper og jeg læser løbende med på hinandens ting, så jeg har efterhånden tilbragt rigtig mange timer i selskab med Axel Steen – som jeg synes er megasej. Faktisk føler jeg, at jeg kender ham så godt, at det er direkte mærkværdigt, at vi ikke har mødtes i virkeligheden.

Har du en yndlingspassage fra en af dine bøger?

– Den her fra Nukaakas kabale. For mig bliver Nukaakas personlighed grundlagt lige her:

Nukaaka tvang sin finger ned i drejeskiven igen og fortalte sekretæren, at hun altså skulle tale med sin mor. I de minutter, der gik, fra de havde lagt på, til moren stod hjemme i lejligheden, stirrede Nukaaka som forhekset på farens fødder. Han havde hjemmestrikkede sokker på, de var mørkegrønne, og der var et hul på spidsen af den ene, hvor hun kunne kigge ind til storetåen. Fødderne dinglede tredive centimeter over jorden, og hun kæmpede for at forstå de tredive centimeters luft. Hvorfor var de der? Ville de altid være der? Ville hendes mor blive vred? Hun skyndte sig at hente bogen med de mange rigtige staveord, så hun var parat.

Hvad ser du på tv?

– Vi har ikke TV herhjemme, så vi er storforbrugere af boxsæt. Lige nu er min mand og jeg i gang med at se Sopranos på DVD, og selv ser jeg House of Cards på Netflix. Den er SÅ fed. Og når jeg indimellem har en pause i andre serier, napper jeg et afsnit af West Wing. Jeg kan snart den serie udenad. Det er som om, jeg er afhængig af den.

Hvad har du travlt med lige nu?

– Der er rigtig mange, der gerne vil interviewe mig om Nukaakas kabale, så det har jeg travlt med. Det er vildt fedt. Jeg kan virkelig mærke, at mange danskere har en særlig interesse for Grønland. Det gør det ekstra sjovt at udgive en bog, når der er så stor opmærksomhed omkring den.

Helle Vincentz har et site, hvor hun jævnligt blogger om livet som forfatter, og hvor du kan læse mere om hendes bøger. Du kan følge Helle Vincentz lige her

PS: Du kan stadig nå at deltage i Vild Med Krimis fødselsdagskonkurrence. Læs mere her