Horsens-forfatteren Michael Lycke, der tidligere har skrevet børne- og ungdomsbøger, er nu aktuel med sin første roman for voksne: en højspændt videnskabskrimi, der handler om jagten på evigt liv.

969 år. Så gammel blev urtidsmennesket Metusalem ifølge Det Gamle Testamente, og han er ifølge Biblen jordens længstlevende menneske. Han har også inspireret til navnet på Michael Lyckes aktuelle krimi: Metusalemgenet, og det er langt fra tilfældigt.

I bogen følger læserne videnskabsjournalisten Noah Safran, der er i Paris for at skrive om den nyeste forskning inden for evigt liv. Samtidig dør en dansk forsker med speciale i livsforlængende teknikker under mystiske omstændigheder, og en tidligere ansat i et genteknologisk firma bliver på makaber vis udstillet til skræk og advarsel foran et kongrescenter, drænet for sidste dråbe blod. Det er Noahs opgave at finde ud af, hvor tæt forskerne er på at finde nøglen til evigt liv. Men det bliver ikke uden fare for hans eget liv.

Da lysten til at skrive bøger for voksne begyndte at ulme, var det oplagt for Michael Lycke at forene skriveriet med en glødende interesse for naturvidenskab.

Jeg har altid interesseret mig for naturvidenskab og synes, at der er mange gode historier at hente her. Jeg bliver ofte overrasket og forundret og tænker: what, når jeg læser naturvidenskabelige artikler. At der f.eks. er forskere, der seriøst tror på, at vi inden for en overskuelig fremtid er i stand til at skabe evigt liv – eller i hvert fald forlænge det med 1000 år – er da fantastisk at tænke på. Det er noget, der kommer til at revurdere vores opfattelse af, hvad livet og døden er. Det er spændende at vise en verden, som langt de fleste mennesker nærmest ikke ved, eksisterer.

Han tilføjer, at han fik en lille depression som 15-årig, da det gik op for ham, at der ikke er noget liv efter døden. For når man er død, så er man død, tror den 38-årige forfatter, der bestemt ikke ville have noget imod at få sit eget liv forlænget – dog under forudsætning af, at hans familie og venner også levede længere.

Førende forsker i Aarhus

Arbejdet med bogen har taget godt tre et halvt år. Michael Lycke forklarer, at han lige skulle vænne sig til at skrive for voksne, og så har bogen krævet masser af research.

Jeg har en kæmpe mappe fuld af notater og videnskabelige artikler. Det har taget sin tid, men det har været rigtig spændende, forklarer forfatteren, der især har fået stor og værdifuld hjælp af en af de førende forskere i verden inden for aldringens biologi. En forsker, der har base på Aarhus Universitet.

Det meste af krimien foregår i Paris, som Michael Lycke synes var den oplagte kulisse, og han har tidligere besøgt byen mange gange. I forbindelse med sin research tog han atter til Paris for at tjekke bygninger og steder ud. Også for at få lugte og lyde og stemninger med, så han kunne skrive så autentisk som muligt. Når man læser bogen, virker det som om, han kender byen ud og ind. Måske også bedre, end han i virkeligheden gør.

Google Maps er en fantastisk opfindelse for en forfatter.

Tintin-agtig hovedsperson

Michael Lycke kalder bogens hovedperson, videnskabsjournalisten Noah Safran, for Tintin-agtig.

Han er sød og rar og nysgerrig og også lidt naiv. Og sådan er jeg nok også selv. Det var vigtigt for mig at have en person, jeg kunne holde af og holde ud at skrive om. Og så synes jeg, der er en tendens til at lave makkerpar i krimier, ofte en mand og en kvinde, hvor den ene er den fornuftige og den anden den fandenivoldske. Jeg ville gerne kombinere de egenskaber i én person.

Uden at røbe for meget af handlingen, så kan det fastslås, at Noah Safran har nogle usædvanlige personlighedstræk, ligesom andre af bogens personer også er skæve personligheder.

Jeg har det godt med folk, der er lidt anderledes og lidt skæve. Det er sikkert, fordi jeg også selv har følt mig lidt ved siden af normerne. Jeg har ikke gået den slagne vej. Jeg har haft forskellige jobs, flyttet meget rundt og forsøgt mig med flere forskellige studier.

Han kan gode lide det drive og de virkemidler, som krimigenren indbyder til. Han understreger, at hans bøger først og fremmest skal underholde og nævner norske Tom Egeland som en af sine egne krimifavoritter.

Han kan skrive spændende videnskabskrimier med humor og selvironi.

Siden 5-6-års alderen er der kommer historier fra Michael Lyckes hånd i form af bl.a. filmmanuskripter, tegneserier og små historier.

Jeg skriver bedst om morgenen og om formiddagen. Jeg skal lige vågne, og så skal jeg gå nærmest fra sovende tilstand hen til computeren. Masser af kaffe og smøger og så kører det. Jeg skal have en fornemmelse af, at jeg har hele verden for mig selv. At være forfatter er verdens bedste job – også det værste. Man kan styre sin tid, præcist som man vil, man er sin egen chef og får skabt noget. Man kan se resultater hele tiden, mens man arbejder. Jeg kan slet ikke lade være med at skrive. Jeg ville blive en psykotisk massemorder, hvis jeg ikke skrev, og så kom jeg frem til, at det var bedre at skrive om det, end at blive det selv, siger Michael Lycke med lune i stemmen.

Det er planen, at Metusalemgenet skal være en del af en serie, og Michael Lycke har allerede taget hul på researchen til bog nummer to om Noah Safran.