Årtier før filminstruktørerne Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jakobsen skabte deres dogme-manifest i 90’erne, dannede en gruppe britiske krimiforfattere tilbage i 1930 klubben: The Detection Club.

Fairplay regler for forfattere! Foto: Sanne Berg.

Var man som forfatter medlem af klubben, skulle man overholde ti særlige bud, når man skrev i klub-regi. Altså en slags etiske regler, der skulle give læseren en rimelig mulighed for at gætte, hvem morderen var.

The Detection Clubs regler:

1. Forbryderen skal være en person, der nævnes i den tidligste del af fortællingen, men må ikke være en person, hvis tanker læseren har fået indblik i

2. Alle overnaturlige eller overjordiske væsner er naturligvis udelukkede fra historien

3. Kun ét hemmeligt rum eller én hemmelig tunnel kan tillades

4. Ingen endnu uopdagede giftstoffer må anvendes, ligesom ingen videnskabelig anordning kan tillades, til hvilken en lang, teknisk forklaring er nødvendig

5. Ingen kineser må optræde i historien

6. Ingen ulykke må finde sted, som detektiven kan drage nytte af i opklaringsarbejdet, ligesom han ej heller må have en uforklarlig intuition, som så viser sig at være korrekt

7. Detektiven må ikke selv have begået forbrydelsen

8. Detektiven må ikke kaste lys over nogen som helst spor, som ikke straks opregnes for læseren til dennes inspektion

9. Detektivens uintelligente ven eller følgesvend, ”the Watson”, må ikke skjule nogen tanker, der går gennem hans hoved; hans kløgt må være på et stadium lige under – men kun netop lige under – den gennemsnitlige læsers

10. Tvillingebrødre såvel som dobbeltgængere generelt må ej optræde i fortællingen, med mindre læseren er blevet grundigt forberedt på deres eksistens og optræden

Jeg forstår ikke rigtig regel nummer fem.

Forfattere som Agatha Christie, Dorothy L. Sayers og Ronald Knox var medlemmer af klubben.

PS: Håber du har fået et smil på læben, akkurat som jeg fik, da jeg opdagede disse ti skønne regler.