Book mig


Udover at være Vild Med Krimi og bogblogger er jeg uddannet journalist og har i flere år arbejdet som redaktør og hjulpet forfattere med at optimere manuskripter. Skal jeg også hjælpe dig?

Du kan booke mig til at lave interviews/moderere forfattersamtaler. Her interviewer jeg Elly Griffiths på Krimimessen i Horsens 2023. Foto: Jens Jessen

 

Jeg holder foredrag på biblioteker om krimigenrens udvikling – og om sæsonens nye krimier. Foto: En sød bloglæser

Uanset om det er første gang, du kaster dig ud i et bogprojekt, eller om du har skrevet flere bøger, kan jeg hjælpe dig. Måske du er gået i stå i din bogproces, tvivler på dit plot eller har brug for ideer til at gøre sproget blødt og boblende?

Få en vurdering af dit manuskript

Jeg er tilknyttet Skriveværkstedet, hvor jeg især redigerer og vurderer spændingsromaner, thrillere og krimier, ligesom jeg står for skrivekurserne “Gå til bog” i Aarhus. Du kan også kontakte mig eller Skriveværkstedet, inden du går i gang med at skrive, hvis du vil have feedback på din ide. Jeg har selv bidraget med tekster til flere fagbøger.

Skal jeg skrive for dig?

Som journalist har jeg 20 års erfaring med at skrive portrætter, reportager og interviews. Jeg har leveret tekster til alt fra fagblade til ugeblade og aviser. Og til web. Du kan også hyre mig til at holde foredrag.

Jeg holder blandt andet foredrag om:

  • Krimiguf – sæsonens nye bøger
  • Krimigenrens udvikling. Fra Edgar Allan Poe i 1841 lod en undsluppen orangutang være skurken i Mordene i Rue Morgue – verdens første kriminalhistorie – til den moderne krimi. Jeg kommer bl.a. ind på de tendenser, der præger genren lige nu – både hvad angår indhold, men også form.
  • Domestic noir – en undergenre til den traditionelle krimigenre. Når ondskaben rykker inden for hjemmets fire vægge.

Jeg er vant til at holde foredrag og formidle. Jeg kan skræddersy et foredrag, så det passer til netop din målgruppe.

Hvad er det egentlig, at krimigenren kan?

Hvad er det egentlig, at krimigenren kan?

Kontakt mig på mail@rebekkaand.dk eller ring: 28371318 for at høre nærmere om indhold og pris.

Mange hilsner fra

Rebekka Andreasen

Journalist, redaktør, krimiekspert, bogblogger og Vild Med Krimi.