Yndlingsforfatter: Michael Dahlsgaard kan ikke undvære sin daglige avis (eller Tipsbladet), men det bliver sjældent til en skønlitterær bog. Bortset fra ferier, hvor han gerne snupper to-tre krimier i rap. Og nu venter han spændt på den næste Jussi Adler-Olsen. Indlægget her er det femte i serien om favoritforfattere.

Journal 64 er Michael Dahlsgaards favorit i serien om Afdeling Q. Foto: Rebekka Andreasen

Michael Dahlsgaard, 48 år, Risskov. Passioneret quashspiller, far til tre og selvstændig med grossistvirksomheden Fair Import, der importerer fødevarer, der både er økologiske og fairtrade. Han læser stort set aldrig til hverdag, men når han har ferie, elsker han at læse krimier.

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– At kalde mig en læsehest er en overdrivelse. Da jeg var helt ung, læste jeg en masse bøger om ledelse og management, og en sjældent gang imellem er der en biografi, som jeg med glæde læser. Jeg er Zlatan Ibrahimovic er fremragende. Og så har Peter Tygesen skrevet en bog om Congo, som jeg var meget opslugt af – måske fordi jeg har boet i Afrika nogle år. Men når jeg har ferie, er der kun en genre, der dur, nemlig krimi.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Jeg har især læst krimier af nordiske forfattere, og jeg er også glad for en forfatter som Lars Kjædegaard. Men der er en, der slår dem alle: Jussi Adler-Olsen. Fordi jeg elsker hans underfundige humor, og så er der masser af spænding og suspense i bøgerne om Afdeling Q. Jeg er stort slet ligeglad med plottet. Nej, det passer nok ikke helt, men jeg læser, fordi jeg gerne vil vide, hvordan det går med Carl, Assad og Rose. Og Hardy.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/har gjort indtryk?

– Ja, den scene, der tvister det hele i Journal 64. Og hvor man tænker: Nå, det er sådan, det hænger sammen. Skulle der sidde en enkel eller to i landet, der ej har læst den endnu, vil jeg ikke røbe for meget. Netop Journal 64 er min favorit. Interessant emne, han har kastet sig over, og bogen er skrevet med humor, lune og masser af spænding.

Hvad er det, som han kan?

–  Der er ofte hug til dem, der misbruger magt, i Jussi Adler-Olsens bøger. Det kan jeg meget godt lide. Og så elsker jeg Assads sproglige bommerter. Og Carl Mørcks blanding af at være doven og fandenivoldsk. Og humoren i bøgerne ej at forglemme. Og når man som jeg ikke læser mange bøger, så er livet for kort til bøger, der ikke er spændende. Og det er Jussi Adler-Olsens bøger. Altid.

Hvad var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?

– Jeg har læst serien om Afdeling Q i kronologisk rækkefølge, så den første var Kvinden i buret. Jeg var solgt med det samme. Heldigvis nåede jeg at læse de første bøger, før jeg så filmatiseringerne. Dem kan jeg godt lide – det er bare noget helt andet.

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter?

– Faxekondi Free inden for rækkevidde, en liggestol i skyggen og min kone og mine tre unger godt i gang med andre ting. Og så mig og Jussi. Det er godt.

Følger du også forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet?

– Nej. Det gider jeg ikke.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter?

– Jussi Adler-Olsen har lovet, at der kommer et par bøger mere i serien om Afdeling Q. Dem ser jeg frem til. Hvad mon Assads hemmelighed er? Denne sommer vil jeg kaste mig over Washington Dekretet, som han skrev inden serien om Carl og co. Med tanke på hvad der sker i USA lige nu, tænker jeg, at det er på plads med en thriller, hvor nogle forsøger at afsløre det komplot, det amerikanske samfund er udsat for.

PS: Hvis du er erfaren bloglæser, kan du måske genkende bogreolerne? Michael er nemlig min mand.

PPS: Du kan læse de øvrige indlæg i serien om favoritforfatter her, her og her og her