Min dag som boguddeler på Danmark Læser-dagen

Bøgerne, der er udvalgt til Danmark Læser-dagen, bliver studeret i en pause fra arbejdet i Centralkøkkenet i Risskov. Foto: Rebekka Andreasen

Bøgerne, der er udvalgt til Danmark Læser-dagen, bliver studeret i en pause fra arbejdet i Centralkøkkenet i Risskov. Foto: Rebekka Andreasen

Danmark Læser-dagen: I dag er det Verdens Bogdag og Danmark Læser-dagen.

Torsdag morgen. Knækbrødene er spist, og kaffen er drukket. Jeg er klar til at dele bøger ud på Danmark Læser-dagen. Fem titler – 25 bøger i alt. Bagerst i hver bog er der en liste, hvor jeg i aftes noterede, at jeg har hentet bøgerne på mit lokale bibliotek – Risskov Bibliotek lidt nord for Aarhus. På den måde kan den næste modtager af bogen følge bogens vandring. Og skrive sit navn i bogen, inden bogen lander i hænderne på en ny læser.

Tanken er nemlig, at når man har læst den bog, man gratis får uddelt i dag, giver man den videre. Kulturministeriet, der står bag læsekampagnen, håber med initiativet at få flere til at læse skønlitteratur.

Bøger og støv i barndomshjem

Jeg er selv opvokset i et hjem med oceaner af bøger. Faktisk bugnede mit barndomshjem af så mange bøger, at jeg mistænker dem for at være årsag til min allergi over for husstøvmider. Udover allergi fik jeg allerede som barn øjnene op for, hvad det er bøger kan, og jeg glæder mig til i dag at glæde andre med gode bøger.

Jeg deler dagens første bog ud til en genbo. Hun er i bil og ruller vinduet ned til hilsen, da hun passerer min 5-årige datter og jeg, der på gåben er på vej i børnehave. Vi har taget fem bøger under armen – en af hver af de udvalgte bøger – for at dele dem ud blandt de ansatte i børnehaven. Jeg frister min genbo med en bog. Hun vælger Maren Uthaugs Og sådan blev det. Min genbo er læge, har fuldtidsjob og to små børn: “Ih, tak. Hvor dejligt. Jeg har hørt om kampagnen, og jeg er en af dem, der sjældent får læst skønlitteratur, selvom jeg gerne vil. Denne her glæder jeg mig til, for jeg kender Maren fra hendes tegneseriestribe,” siger min genbo, inden hun skifter gear og drejer ud fra vores vænge. Hun når dog lige at fortælle, at hun faktisk har læst Drager over Kabul af Morten Hesseldahl, der også er en af Danmark Læser-bøgerne.

Gratis e-bog eller lydbog

I børnehaven deler min datter stolt de fire resterende bøger, vi har taget med, ud. Der er jo ikke bøger til alle de voksne, men jeg opfordrer til, at man giver bøgerne videre, når bogen er læst – og det kan jo passende være til en kollega. I øvrigt kan alle fem udvalgte Danmark Læser-bøger downloades gratis som e-bog eller lyd-bog, men KUN I DAG. Du finder dem her

Willy Kjær Sørensen glæder sig til at læse Maren Uthaugs Og sådan blev det. Foto: Rebekka Andreasen

Willy Kjær Sørensen, der er på værksted med sin bil, glæder sig til at læse Maren Uthaugs Og sådan blev det. Foto: Rebekka Andreasen

Hjem igen og arbejde nogle timer, inden jeg sætter kurs mod det lille lokale autoværksted, som jeg desværre besøger en del for tiden med min Citroen Xsara Picasso. Det er rart at besøge de arbejdsomme folk på værkstedet uden at komme med en bil, der liiige skal have lavet et eller andet. Jeg deler nogle bøger ud til et par af de ansatte, og vi får en god snak om blandt andet lydboger, som en af værkstedets folk har gode erfaringer med. Især når det er Ellen Hillingsø, der indtaler bogen. Det er bestemt ikke uden betydning, hvem der læser bøger op, bliver vi enige om. En enkel takker nej tak til en bog, og det er helt fint – ingen tvang.

Jeg falder i snak med en af kunderne – Willy Kjær Sørensen. Han læser ikke specielt mange bøger, men han vil gerne læse Maren Uthaugs bog. Han så nemlig et interview med forfatteren og tegneren i aftes i Cecilies bogshow på TV2 Charlie. Genkendelighed betyder noget, kan jeg konstatere.

Mette Nielsen er i gang med frikadeller. Hun er ernæringsassistentelev og har sin sidste arbejdsdag, før hun går på barsel. Så må tiden vise, om hun får tid til at læse bøger i sin barsel: Foto Rebekka Andreasen

Mette Nielsen er i gang med frikadeller. Hun er under uddannelse til ernæringsassistent og har sidste arbejdsdag i dag, inden hun går på barsel. Foto Rebekka Andreasen

Sidste stop på min boguddeler-rute er centralkøkkenet i Risskov, der hver dag laver mad til 800 mennesker på Skejby Sygehus og til Psykiatrisk Hospital i Risskov. I dag står aftenmenuen blandt andet på mørbradbøf, salatbar, fiskespyd og grøntsagstærte. Her laves alt fra bunden, hvad enten det er rødbeder eller rugbrød, og de mange forskellige dufte blander sig i luften i det rummelige køkken, hvor folk arbejder effektivt og rutineret.

Helle Hyberts er selv en stor læsehest. Det sammen er hendes mand. Hun har fået en af sine gode kolleger til at kaste sig over bøgerne, da hun lånte hende den første bog i Fifty shades- serien, da kollegaen skulle på ferie. Den blev hun så grebet af, at kollegaen nu læser rigtig mange bøger i mange forskellige genrer: Foto: Rebekka Andreasen

Ernæringsassistent Helle Hyberts er en stor læsehest. Og har medvirket til, at en god kollega, der ikke havde læst i mange år, nu har kastet sig over bøgerne. Helle lånte hende den første bog i Fifty shades-serien, da kollegaen skulle på ferie. Den blev hun så grebet af, at kollegaen nu læser rigtig mange bøger i forskellige genrer: Foto: Rebekka Andreasen

Nogle af de ansatte er hardcore læsere og sluger bøger i lystigt tempo. Andre læser aldrig eller ikke særlig meget, men der er stor interesse for bøgerne, da jeg i en pause får lov til at forstyrre med min bogkasse. De resterende bøger får hurtigt nye ejere, og de ender både i hjem med en masse artsfæller – og i hjem uden mange bøger.

Jeg har nu sendt 25 bøger ud i lokalområdet. Må de få et langt og lykkeligt liv. God læselyst Danmark!

PS: Du kan læse mere om Kulturministeriets kampagne, Danmark Læser, lige her

PSS: Jeg har de sidste par uger talt med flere, der gerne ville være boguddeler, men som ikke blev valgt. Det er ærgerligt, at der ikke er plads til alle, der gerne vil bidrage, synes jeg.

4 kommentarer til Min dag som boguddeler på Danmark Læser-dagen

  • Randi skriver:

    Det er et supergodt tiltag! Jeg havde selv meldt mig som boguddeler, men der var desværre ikke brug for mig – men godt, at så mange ville deltage 🙂

  • Rebekka Andreasen skriver:

    Hej Randi

    Tak for din kommentar. Jeg synes også, det er en skam, at alle, der har lyst til at deltage, ikke kan dele ud. Men omvendt kan jeg godt forstå, at man gerne vil have folk i hele landet – måske der var for mange i dit område? Men ja, initiativet er godt, og man kan jo sagtens være ambassadør for projektet uden at dele bøger ud.

  • Birthe Sonne skriver:

    Det er et fantastisk indlæg. Så sjovt at læse om din dag. Man kan virkelig se, hvor spændende det var at være den gavmilde bog-fe, både for store og små. Jeg er lidt nysgerrig efter, om der er en måde man kan måle på aktiviteten i forhold til læselysten. Dine bøger kan følges på deres rejse pga. listen bag i bogen, men det er ikke sikkert, at alle boguddelere har været så kvikke.

    • Rebekka Andreasen skriver:

      Tak for din kommentar og søde ord Birthe

      Godt spørgsmål, du stiller. Jeg tror, at projektet blivet evalueret, og mon ikke at man laver nogle undersøgelser for at følge op på, om initiativet virkelig har fået flere folk til at læse skønlitteratur? Lidt hyggeligt at man kan følge bøgernes vandring, hvis man husker at skrive sit navn/by bagerst i bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her