Ny norsk krimiserie af Jan Mehlum

Forlaget Siesta udgiver en Jan Mehlum-krimi i både april, maj og juni.

Forlaget Siesta udgiver en Jan Mehlum-krimi i både april, maj og juni. Tjek nordiske-krimier.dk for at læse mere om forfatteren, der også er sociolog, forsker og underviser.

Nordisk krimi: Det aarhusianske forlag Siesta har kastet sig over norske Jan Mehlums krimier og udgiver tre af forfatterens bøger tre måneder i træk.

Forlagsdirektør Stig Petersen tøver ikke med at kalde norske Jan Mehlum for en forfatter på niveau med Mankell og Nesbø, og han mener, at Mehlums bøger hæver sig over gennemsnittet af de nordiske krimier, der udkommer i disse år.

Om Stig Petersen har ret kan du selv vurdere, når den første af foreløbig tre planlagte Mehlum-krimier udkommer lørdag.

Din eneste ven er fiktion, men bogen tager afsæt i et justitsmord i Norge, hvor den døve Fritz Moen blev anklaget og uskyldigt dømt for mordet på to kvinder. Frits Moen sad fængslet i 18 år, men først gennem en højesteretssag blev han renset. På sit dødsleje fortalte en anden mand, at det var ham, som havde dræbt de to kvinder.

Stig Petersen forklarer, at den norske forfatter ofte er inspireret af historier fra virkeligheden. Historier, som han giver et tvist og forvandler til en god, underholdende og troværdig krimi med både samfundskritik og humor:

– Han har som forfatter en ret socialrealistisk tilgang til krimigenren. Han er grundig i sin research, og der er substans i hans plots. Han skriver gode dialoger og har et velfungerende sprog, der er lettilgængeligt uden at blive fladt og plat. Og så har han skabt en finurlig hovedperson – en selfmade snushane med en stor retfærdighedssans, der sætter fokus på skævheder i et samfund som det norske.

Hovedpersonen i Jan Mehlums bøger er Svend Foyn, der er selvstændig advokat i den sydnorske provinsby Tønsberg. Af uvisse årsager blev han engang smidt ud af et advokatfirma, og enespænderen Svend Foyn har nu sit eget advokatkontor. Ikke sjældent bliver han kontaktet af folk, der behøver hans hjælp. Foyn har et had-kærlighedsforhold til Tønsberg og tager derfor gerne en afstikker til en storby af og til bl.a. København. Eller Teheran, som spiller en rolle i tredje bog – Madrugada.

Svend Foyn ryger eksklusive cigarer, har en lidenskab for cognac og skak, elsker sin sanktbernhardshund Hulda og er skilt fra sin teenagedatter Maris mor. Han kører i en gammel Jaguar, og så er han vild med jazz.

Jeg glæder mig til at møde ham.

Jan Mehlum har foreløbig skrevet 14 krimier på norsk. Læs mere om forfatteren og hans krimiunivers lige her

PS: Du kan møde Jan Mehlum på Krimimessen 2014 i Horsens.

 

2 kommentarer til Ny norsk krimiserie af Jan Mehlum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her