Ødeland af Stefán Máni


Anmeldelse: Hvad kommer der ud af en barndom, hvor man kun får de mest basale behov som mad og tag over hovedet dækket, men hvor man bliver hånet, ignoreret og slet ikke hørt og set?

En iskold og følelseskold forbryder, der har flere liv på samvittigheden, og som er en berygtet og frygtet bagmand i den islandske underverden. I hvert fald ifølge krimien Ødeland af netop islandske Stefán Máni.

I bogen følger vi den cigar-rygende storforbryder Odin, der er handlekraftig, kynisk, usentimental og som bruger de tricks, der kræves, for at holde sig på toppen som en af de største narko-bagmænd på øen langt mod nord. Da en narkohandel ender skandaløst, og Odin, der nu har mistet sit ene øje, nu står til at miste alt, er det pludselig ham, der er jaget vildt. Hele sit liv har Odin forsøgt at overleve – nu er det ikke kun for at bevare sin position i det kriminelle miljø, men også for retten til at leve. I et desperat forsøg på at komme ud af miseren, involverer han sig med en af øens højt respekterede, men også skrupelløse pengemænd.

Hver gang jeg læser en islandsk krimi, så kommer jeg til at tænke på de gamle sagaer. Det er måske ikke fair, men stemningen i bogen giver associationer til de ældgamle, barske sagn uden så mange dikkedarer. Bogens univers er lidt dyster og mørk – men det gør bestemt ikke noget. Der er også masser af humor proppet ned i linjerne. Der er gode beskrivelser af den barske, ufremkommelige og nærmest umenneskelige natur, og bogen er skrevet i et direkte og tempofyldt sprog. Nogle passager i bogen virker næsten for utrolige, men pyt med det – fortællingen er både uhyggelig og kvalmende – og det er jo guf for en ægte krimifan. Jeg blev irriteret på Odin, der drikker mere end godt er, og som har pakket sine følelser ned i en taske, der er gemt langt væk. Nogle gange savnede jeg lidt mere selvindsigt og dybe tanker. Samtidig fik jeg stor sympati for ham – hvor psykopatisk han end virker.

Mens jeg læste denne krimi, var min søster på ferie på Island. Hun sendte sms’er og fortalte begejstret om fantastiske trendy butikker, varme kilder, smuk natur, der tager pusten fra dig, smagfulde gourmetrestauranter og et utroligt venligt folkefærd. Jeg var så langt inde i Stefán Mánis fiktive univers, at jeg lige skulle sluge de informationer. Skal du til Island i nær fremtid, så snup krimien med i kufferten som modvægt til turistbureauernes Blå Lagune-fotos. Og skal du ikke af sted, så læs den alligevel.

Det er en god, underholdende og hurtiglæst bog – dog med en slutning, som ærgrer mig. Og det er befriende at læse en krimi stort set uden politi eller journalister.

Alt i alt en god krimi, der bestemt kan anbefales.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.