Kærlighed til Krimi: Krimimessen i Horsens 2016 i ord og billeder. Langt indlæg.

“Hvis der virkelig er en bombe, tror du så ikke, at vi står lidt for tæt på døren?” siger en kvinde roligt til sin veninde, mens hun ser mere ud til at bekymre sig om at holde balancen med favnen fuld af muleposer, end om den ordrer, der har gennet alle ud fra det største messelokale på Krimimessen i Horsens.

10. juni er Sara Blædel klar med første bind i en ny serie. Bedemandens datter hedder den. Foto: Rebekka Andreasen

Krimifreaks er ikke sådan at hyle ud af den, og der er ingen panik, da forfattere, forlagsfolk, frivillige messefolk, boghandlere, kamerafolk, journalister og krimimessens mange gæster bliver evakueret på grund af det, der viser sig at være en brandalarm, der er aktiveret ved en fejl.

I stedet sender folk blikke efter PR-stuntet fra People’s Press: En ligvogn, der reklamerer for Sara Blædels næste roman Bedemandens datter. Senere hører jeg Sara Blædel ærligt fortælle, hvordan det at miste begge sine forældre og endnu et familiemedlem inden for få uger, betød, at hun var i tæt kontakt med en kvindelig bedemand – og sådan plantede det første frø til en ny hovedperson sig. Det kan virke morbidt med den ligvogn, men folk smiler og pakker forargelsen væk. Vi er jo krimilæsere. Og vant til lidt af hvert.

I modsætning til på BogForum, så er ALLE i Horsens vilde med krimigenren, og det giver en helt bestemt fællesskabsfølelse og stemning. Allerede inden messen for alvor går i gang, har jeg hilst på mange velkendte ansigter. Og folk, jeg kun kender som en mailsignatur. Dejligt at møde jer alle.

Klokken er lidt over ti, da Bertel Haarder åbner den 15. krimimesse.

Jeg er ligeglad med, hvem morderen er. Men krimier handler jo også om rigtig meget andet. De bedste krimier giver os indblik i sindets mørke sider, i samfundets bagsider og forbrydelsens karakter, siger kulturministeren.

På scenen med Nina Vad Holtum (th), der er en af de danske forfattere, der skriver domestic noir. Foto: Janus Bjarke Andersen

Da jeg senere holder oplæg om domestic noir, omdøber jeg det nok så korsstingsbroderede slogan: Home is where the heart is til Home is where the hurt is. Jeg improviserer og hiver forfatter Nina Vad Holtum op på scenen de sidste fem minutter af min tid. Hun har skrevet to bøger om konservatoren Lærke Lind og siger flere gange, at hun er lettet over endelig at kunne proppe en genre på sit forfatterskab – nemlig domestic noir.

På Krimimessen kan man komme helt tæt på forfattere. Det oplevede Per. Foto: Per Kragelund Christensen.

Kort efter får jeg en besked på Facebook fra Per Kragelund Christensen, som jeg ikke kender. Han hørte mit oplæg og vil gerne have fingre i en domestic noir-thriller, jeg har anbefalet. Han fortæller, at da han køber Jeg lader dig gå af Clare Mackintosh på Føtexs stand, bliver han prikket på skulderen af den britiske forfatter. For hun er nemlig også i Horsens. Og Per får en særlig hilsen i bogen.

Krimimessen er andet end krimiforfattere. Jeg hører et inspirerende oplæg af Steffen Larsen, der i 96 fulgte Sandhedskommissionens arbejde i Sydafrika. Ofre fortæller, hvad de har været udsat for, og forbrydere siger undskyld. Det baner vejen for lys og en ny begyndelse. Og er med til at hele nationens betændte sår.

Formålet med kommissionen i Sydafrika var at indsamle vidnesbyrd og efterforske dem, tildele amnesti og udmåle erstatning. Foto: Rebekka Andreasen

Og Steffen Larsen fortæller, at han i Sydafrika møder en “sort Marianne Jelved”. Virkeligheden overgår fantasien.

Opgiver at høre enkelte oplæg, fordi der er for mange mennesker. Øv.

Det er en meget ydmyg og glad norsk forfatter, der modtager prisen for året bedste krimi. Foto: Rebekka Andreasen

Møder et hav af herlige forlagsfolk, krimikendere, bloggere, selvudgivere, bestseller-forfattere, boghandlere, bibliotekarer etc. Og overværer, at både Gard Sveen, Ane Riel og Finn Halfdan får priser. Alle tre virker glade og ydmyge. Norske Gard Sveen, der modtager Palle Rosenkrantz-Prisen for Den sidste pilgrim siger i sin takketale, at “Det danske turistbureau i Norge har et berømt slogan, der hedder: Det er dejligt at være norsk i Danmark. Og sjældent har det været mere sandt end i dag”.

Ane Riel læser en utrolig morsom mail, hendes advokat-far har skrevet, op. Mailen konkluderer, at Jens Haarder, som man møder i bogen Harpiks, har overtrådt den og den paragraf, så altså – det er en krimi, hvis hans datter skulle være i tvivl!

Og krimikritiker- og kender Bo Tao Michaëlis siger noget, som jeg ikke kunne være mere enig i:

Der findes kun gode og dårlige bøger. Og så er det ligegyldigt, om det handler om kærestesorger eller mordet i et kloster.

Alle os, der er valfartet til Horsens denne lørdag, ved godt, at krimigenren i dag byder på anerkendt litteratur af høj klasse.

Interviewer Eva Maria Fredensborg, der fra Rød Scene blandt andet fortæller om sin fascination af familiehemmeligheder. Og hvorfor hendes nye roman foregår i Sønderjylland. Jeg kan varmt anbefale Det hvide mørke – en hybrid mellem en krimi og en slægtsroman.

Folk hamstrer bøger som var det gær under en storkonflikt. Også Lone Dahl Andersen og Christina Damkier Nissen (se foto nederst)

Når lige at høre et nummer med krimiforfatter Kim Juul og band, før jeg med ømme fødder iler mod mit hotel for mindre end en time senere at sidde i en taxa på vej til et af byens andre hoteller og min allerførste generalforsamling i Det Danske Kriminalakademi.

Lone Dahl Andersen med knap to-årige Carl. Der var simpelthen ikke plads i klapvognen, som Christina Damkier Nissen skubber. Her hygger bøger af bl.a. Jesper Stein, Helle Vincentz og Steffen Jacobsens sig nemlig. Foto: Rebekka Andreasen

Sikke en dag. Og sikke en aften, der også byder på gode snakke og grin over en krimimesse-middag. Mere om messens anden dag senere på bloggen.

PS: Vil du se flere billeder fra messen, små videoklip etc, så se endnu flere på Vild Med Krimis Facebookside.

PPS: Har du læst reportagen fra Krimimessens anden dag? Find den her