Den chilensk-amerikanske forfatter Isabel Allende skriver om en teenagedetektiv i sin første spændingsroman Ripper, der udkom sidst i maj.
Anmeldelse: I en alder af 72 år har Isabel Allende kastet sig over krimigenren med romanen Ripper. Skrive, det kan hun, men en vellykket spændingsroman, det er Ripper altså ikke.
Det virker ubesværet, når Isabel Allende skriver. Som om ordene bare flyver ud fra pc’en i præcist den rigtige og helt suveræne rækkefølge. Som læser forkæles man med stemningsmættende miljøbeskrivelser og farverige karakteristikker af særegne, skønne personer. I Ripper er det en meget broget flok personer i San Francisco og omegn, Allende lader os lære at kende.
Vi møder bl.a. den 17-årige Amanda Martín, der forsøger at løse en række mord i fællesskab med sine internetvenner i computerspils-gruppen Ripper. Godt hjulpet på vej af Amandas apoteker-morfar. Og af Amandas far Bob, der er politiefterforsker i San Francisco. Underligt nok har Bob ikke etiske kvababbelser ved at dele efterforskningsmateriale og fortrolige analyser fra retsmedicinere og kriminalteknikere med datteren og hendes internetvenner. Amanda er, synes jeg, frygtelig irriterende.
Vi møder også ex-Navy Seal-soldaten Miller med benprotese, der er forelsket i Amandas mor Indiana. Indiana, der er alternativ behandler, er dog kæreste med rigmanden Keller. Jep, persongalleriet er broget og herligt.
Ikke sjældent fortæller Isabel Allende med alenlange sætninger, der er proppet med finurlige detaljer. Sprogligt er det en fornøjelse at kaste sig over Ripper. Men er du – som jeg – til en god gedigen krimi eller spændingsroman, så farer man altså vild i Allendes mange afkroge og små pudsige hjørner. For holde sig entydigt til kriminalgåden, gør forfatteren desværre ikke. Lidt svinkeærinder er ok, men i Ripper kommer vi alt for langt væk krimikernen. Jeg havde svært ved at finde den der berømte røde tråd, der binder det hele ordentligt sammen.
Først næsten halvvejs i de 410 sider bliver bogen spændende. En irriterende teenagedetektiv og en krimistruktur, der sprækker. Øv siger jeg. Og desværre afslører bagsideteksten noget, der først sker halvvejs i bogen. Den viden ville jeg ærlig talt gerne have opdaget selv og læst mig til – i stedet for at få den forærende på bagsiden.
Læs Ripper hvis du er hardcore Allende-fan. Så bliver du måske grebet af historien og forfatterens sproglige overskud og den sanselighed, linjerne sprutter af. Men som krimi eller spændingsroman fungerer bogen ikke.
