Så kom Broen II godt i gang

Mine forventninger til Broen 2 er store. Heldigvis var første afsnit en fornøjelse at se. Det tegner til endnu en forrygende sæson.

Mine forventninger til Broen 2 er store. Heldigvis var det en fornøjelse at møde Martin og Saga igen. Foto: Caroline Romare.

I aftes kunne vi atter følge Saga og Martin, da DR1 tog hul på anden sæson af tvkrimien Broen.

Allerede nogle minutter inden i Broen 2, var jeg indhyllet i det dystre, barske, men smukke Broen-univers. Den dér uro ulmer lige under overfladen. Man fornemmer, at hvad som helst kan ske – hvor som helst. Anden sæson er primært blevet optaget i Sverige, men i første afsnit fik vi lov til at nyde nogle stemningsfulde billeder af Københavns Politigård.

Der blev smidt mange bolde op i luften. I aftes blev vi præsenteret for en række personer og forskellige handlingsforløb, men jeg er sikker på, at de mange bolde bliver grebet igen. Med sikker hånd. Jeg glæder mig til at finde ud af hvilken plads, de forskellige karakterer har i historien.

Jeg ser også frem til at følge Sagas og Martins udvikling. Dejligt med nogle hovedpersoner, der flytter sig. At Saga er flyttet sammen med en kæreste, havde jeg ikke forudset. Kim Bodnia kan jeg slet ikke stå for. Han er sårbar, skrøbelig og kraftfuld på samme tid. Han formår at formidle ekstremt mange følelser via små virkemidler. En flakkende bevægelse. Et enkelt blik. Imponerende.

Broen 1 blev sendt onsdag aften, men nu er serien avanceret til søndag aften i bedste sendetid. Det er bragende god underholdning. Og det virker heldigvis ikke kunstigt, at der både snakkes svensk og dansk i serien.

Broen er solgt til over 50 lande og er lavet i både et amerikansk og et engelsk/fransk remake.

Den amerikanske version udspiller sig på grænsen mellem USA og Mexico. Den engelsk/franske version, der hedder Tunnelen, har Eurotunnelen som omdrejningspunkt: Den ca. 50 kilometer lange tunnel, der forbinder England og Frankrig. Se et klip fra den engelsk/franske version, der får tvpremiere til oktober, lige her

(Hav lidt tålmodighed, det tager et halvt minut, før klippet går i gang)

Jeg glæder mig til de kommende ni søndage. Hvad synes du om serien?

PS: Husk, du kan se eller gense Broen II lige her hvor du også finde interviews med skuepillerne, ekstramateriale etc.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her