Se Jo Nesbø i ny musikvideo, mens vi venter på Harry Hole

Jo Nesbø er en mand med mange talenter. Han har arbejdet som civiløkonom, spillet professionel fodbold og lavet musik. Udover at have skrevet som tyve bøger heriblandt flere bestsellere.

Jo Nesbø er en mand med mange talenter. Han har arbejdet som civiløkonom, spillet professionel fodbold og lavet musik. Udover at have skrevet små tyve bøger. Find link til musikvideo med den norske krimiforfatter nederst i blogindlægget.

Du har måske hørt det allerede? Mandag morgen sagde Jo Nesbø et par ord i det program, der hedder Radiofrokost, der sendes på Norges P4. Nogle ord, der har fået Harry Hole-fans til at juble. Den populære norske krimiforfatter lovede nemlig, at Harry Hole vender tilbage.

Lidt kryptisk sagde Jo Nesbø i radioprogrammet, at:

Han (Harry Hole) kommer tilbage, det kan både blive vældig snart og ikke så snart.

Den norske forfatter tilføjede, at det bliver inden for to år. Godt så. Så må jeg vist bare væbne mig med tålmodighed.

Jo Nesbø er sidst i september aktuel med Midnatssol – en thriller, der foregår i det allernordligste Norge i slutningen af 1970’erne. Bogen er en efterfølger til Blod i sneen. Den kan du jo kaste dig over, imens du venter på nyt om Hole. Eller måske du har lyst til at genlæse de gamle Hole-krimier? En af mine absolutte favoritter er Snemanden. En bog, der i øvrigt skal forvandles til film, som jeg tidligere har skrevet her på Vild Med Krimi.

Eller du kan gøre noget helt andet. Som kun tager fem minutter. Du kan se en ny musikvideo, hvor Jo Nesbø optræder sammen med den populære norske musiker Ravi i en Twin Peaks-inspireret musikvideo. Det er Nesbø med hvid skjorte og rød butterfly – og en dejlig, blød stemme. Du finder her musikvideoen med Ravi og Jo Nesbø.

PS: Du kan også høre Jo Nesbø – på engelsk – fortælle om sit forfatterskab i denne video

 

4 kommentarer til Se Jo Nesbø i ny musikvideo, mens vi venter på Harry Hole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her