Sommerinterview med Bille og Bille 2


I ond tro hedder Bille & Billes nye krimi om Thea Vind. De øvrige bøger i serien er Nattens gerning og Gudindens sidste offer.

I ond tro hedder Bille & Billes nye krimi om Thea Vind. De øvrige bøger i serien er Nattens gerning og Gudindens sidste offer.

Sommerkavalkade: Du har mødt Michael Katz Krefeld, Inger Gammelgaard Madsen, Martin Dan Rasmussen, Jens Henrik Jensen, Anna Grue, Jesper Stein, Julie Hastrup, Sander Jakobsen, Lotte Petri og Vibeke Dorph i sommerkavalkaden her på Vild Med Krimi. Nu afsluttes rækken af sommerinterviews med ægteparret Bille og Bille, der 1. september er ude med deres tredje krimi om videnskabsjournalisten Thea Vind. Læs mere om forfatterparret her

Hvad er sommeren gået med?
– Vi har tilbragt hele sommeren i vores kolonihavehus på Amager – især på terrassen. Vi har grillet, snakket, grint og læst og haft besøg af venner. Af og til har vi spillet scrabble, som vi dyster indædt i. Vi fører regnskab på 9. år. Steen fører med 677 vundne spil mod Lisbeths 672.

Fortæl om et skønt sommerminde fra barndommen:
Lisbeth: – Jeg læste Greven af Monte Christo som barn, fordi den stod i mine forældres reol. Jeg tror ikke, at de vidste det, og jeg var nok lidt for lille til at kapere så dramatiske begivenheder. I hvert fald var jeg rystet over, at nogen mennesker kunne være så onde og gik helhjertet ind for grevens hævntogt: De skulle dø, skulle de, hele bundtet. I tilbageblik er det et skønt minde om at være opslugt af litteratur.

Steen: – Et lidt blandet oplevelse var en sommer kun med far og søster. Aldrig er ymer blevet serveret på så mange måder, og aldrig fik vi så meget fisk. Der gik mange år, før jeg fik lyst til at røre ymer igen. Men det havde sin helt egen charme.

Er der en bestemt læseoplevelse, som du forbinder med en sommer?

Lisbeth: Ida Jessens Børnene lå i min taske en sommeruge. Jeg læste romanen i små bidder, og jeg var dybt splittet mellem min iver efter at læse videre, og min ulyst til at nå frem til den sidste side. For at trække læsningen ud, læste jeg kun på cafeer. Jeg har ingen erindring om, hvad jeg i øvrigt foretog mig den uge; jeg kan kun huske cafeerne og de steder, jeg var nået til i romanen.

Steen: – For mange, mange somre siden brugte jeg solskinnet og vandets brusen som baggrund for Umberto Ecos dystre middelalderfabel I rosens navn. Forbindelsen af filosofi, litteraturbegejstring og historisk indsigt gik op i en højere enhed og har ikke forladt mig siden.

Har du et favoritord, som du er ekstra glad for?

Lisbeth: – Umbra. Prøv at sige det højt. Det ligger godt i munden. Det er et venligt ord uden skarpe kanter. Og så minder det mig om Rom og afskallede mure i aftenlys fra gule gadelygter.

Steen: – Mine forældre boede det meste af deres liv i udlandet og glemte lidt af deres danske sprog. Kun lidt. Derfor elsker jeg det ikke eksisterende ord funktionere, som de brugte i stedet for fungere.

Hvilken skønlitterær bog har/har haft stor betydning for dig?

Lisbeth: – John le Carre har en særlig evne til at sætte tvivlen på spidsen. Hvem er ven, hvem er fjende? Hvem kan man stole på?

Steen: – Der er så mange at tage fra, men for blot at nævne et par fra min ungdom – altså efter Jan-bøgerne, så var det Bliktrommen af Günter Grass og Tolkiens Ringenes Herre.

Hvis folk kun læser en enkelt krimi i deres sommerferie, hvilken bog vil I så anbefale?

Lisbeth: – Hvis man endnu ikke har læst Michael Dibdins serie med den flegmatisk og stærkt hypokondriske Aurelio Zen i hovedrollen som italiensk kommissær, er det bare med at komme i gang. Han falder altid i unåde hos sine overordnede og bliver hele tiden forflyttet. Som læser kommer man både rundt i en spændende krimiunivers og vidt omkring i Italien.

Steen: – Sommeren er næsten forbi, så man kan lige så godt vente til 1. september og følge vores Thea Vind, når hun bliver kontaktet af en anonym person, der måske er I ond tro.

Hvad har I selv læst i løbet af sommeren?

Lisbeth: – Ida Jessens Postkort fra Annie, Hallgrímur Helgasons Kvinden ved 1000° C,Jonas Jonassons Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet, Birte Konts En by i Rusland, så der har både været alvor og spas på siderne. Jeg er lige begyndt på Jo Nesbøs Sønnen, og den er allerede frygteligt nervepirrende.

Steen: – Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn skovlede jeg i mig lige efter Donna Tartts Stillidsen, to amerikanske forfattere, jeg lige har opdaget.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 thoughts on “Sommerinterview med Bille og Bille