Sommerinterview med Vibeke Dorph

Babyalarm af Vibeke Dorph handler om Katrine, der ændrer sig voldsomt, da hun bliver gravid. Hun føler sig overvåget, hun er fyldt af uro, og hun gør mærkelige ting, som hun ikke kan huske bagefter.

Babyalarm af Vibeke Dorph handler om Katrine, der ændrer sig voldsomt, da hun bliver gravid. Hun føler sig overvåget, hun er fyldt af uro, og hun gør mærkelige ting, som hun ikke kan huske bagefter. Forfatteren har selv oplevet, at det kan være rigtig svært, ensomt og angstprovokerende at blive mor.

Sommerkavalkade: I maj i år debuterede Vibeke Dorph som romanforfatter med den psykologiske thriller Babyalarm, der tager udgangspunkt i forfatterens egen turbulente oplevelse af at blive mor.

Hvad er din sommer gået med?

– Den første uge af min sommerferie tog jeg en uge til Mallorca med mine to skriveveninder. Her sad vi og skrev en sommerferie-thriller fra Mallorca, som vi har været så heldige at sælge til ugebladet Hjemmet. Det er tredje gang, vi gør det, og jeg kan godt lide den form for ferie. Vi plotter, skriver, skændes, drikker vin, ævler og skriver igen. Så har jeg været en uge på en dejlig ferie til Bornholm med min familie. Resten af ferien gemmer jeg – jeg skal jo gerne i gang med en ny bog, det er svært at finde tiden, når der også er et job, der skal passes.

Fortæl om et skønt sommerminde fra din barndom:

– Mine forældre havde sammen med deres venner en meget gammel træbåd, som vi hver sommer sejlede til Hven i. Båden var altid lige ved at drukne, men når man fik tømt den for vand, kunne den godt klare turen over til Hven, hvor vi så lå i telt en masse børn og voksne. Det var dengang, hvor børn ikke hele tiden skulle overvåges, så vi levede som frie vilde på øen. I dag kan jeg ikke høre ordet Hven, uden at der dukker en masse vidunderlige billeder op i mit hoved.

Er der en bestemt læseoplevelse, som du forbinder med en sommer?

– Mine to drengevenner og jeg var i Sverige. Det var hedebølge, så vi kunne ikke foretage os andet end at svømme i søen og ligge og dase i solen til langt ude på aftenen. Min ene ven havde hele samlingen af Christian Kampmanns Gregersen-serie med, så dem kastede jeg mig også over. Til sidst endte vi med at gå rundt deroppe i skoven og tale som den fine, men også ret fallerede familie fra det nordsjællandske. Vi var vel omkring 18 år, og naturligvis handlede det om, at min ven var ved at springe ud som bøsse – det havde jeg så ikke gennemskuet, men bøgerne holder, jeg genlæste dem for et par år siden.

Har du et favoritord, som du er ekstra glad for?

– I min roman Babyalarm, bliver der holdt en tale for faren til hans 70-års fødselsdag, hvor taleren omtaler faren som ”Flamboyant”. Det ord havde jeg (gen)hørt i et radioprogram, jeg forelskede mig i det, og jeg vidste, at jeg måtte bruge det på en eller anden facon. Og det endte så med at være faren, der kom til at hænge på det – men det passede også fint til ham. Kernefamilie er også godt. Uhyggeligt og klaustrofobisk, men også indbegrebet af tryghed på én og samme tid.

Hvilken skønlitterær bog har/har haft stor betydning for dig?

– Lykke-Per af Pontoppidan stod og flød, hærget og laset, i min reol. Jeg havde købt romanen i et antikvariat og sikkert tænkt, at det var en af de romaner, man burde læse – men ikke gad. Så en dag, var der ikke andet til rådighed, og så læste jeg den. Hold op, den er fantastisk. I lang tid levede jeg i en helt anden verden, jeg gik rundt i historien sammen med Per – og det vidste jeg jo ikke, at man bare sådan kunne. Hemingway reddede mig, da jeg var hamrende ulykkelig forelsket engang. Jeg slugte de fleste af hans romaner og noveller, og pludselig føltes min kummerlighed ligefrem interessant.

Hvis folk kun læser en enkelt krimi i deres sommerferie, hvilken bog vil du så anbefale?

– Selvfølgelig skal de læse min psykologiske thriller, Babyalarm, men skulle de også have lyst til at rejse en tur over sundet, hvor der foregår lige så uhyggelige ting, så vil jeg helt sikkert anbefale alle at læse Bedrag af den svenske forfatter Karin Alvtegen. Jeg fik den af en ven og kan huske, at jeg satte mig ned i mit køkken og begyndte at læse, og jeg stoppede ikke, før jeg var færdig. Jeg kan godt lide, at der er lidt mere på spil end blot et godt krimi-plot. Det har Bedrag helt sikkert, men det er også et næsten klaustrofobisk psykologisk portræt af et meget ulykkeligt ægteskab, hvor alt, der kan går galt, derfor går galt.

Hvad skal du selv læse i løbet af sommeren?

– Lige nu læser jeg Alice Munros sidste novellesamling Livet. Hun er fantastisk, hun kan kaste tryllestøv ud over noget, der ligner ganske almindelig hverdag og ganske almindelige mennesker, så det hele bliver meget mystisk og meget fængslende. Derudover har jeg også gang i Den sindssyge polak af Lotte og Søren Hammer – de er altså også virkelig gode, og så er det meget dansk og Danmark. Jesper Stein vil jeg også gerne have læst. Vi fik hans seneste krimi til anmeldelse på mit arbejde, og jeg måtte nærmest mandsopdække bogen, for alle ville have fingrene i den.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her