Assad

Jussi Adler-Olsen: – Jeg vil gerne afsløre lidt om Afdeling Q bind 7.

Når der står Adler-Olsen på en bogryk sælger bogen næsten sig selv. Men det betyder ikke, at Jussi Adler-Olsen er ligeglad med sine læsere. Tværtimod. - Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver?", svarer han flere gange, da jeg flere gange spørger ind til, om læsernes kritik påvirker ham. Foto: Rebekka Andreasen

Jussi Adler-Olsen har solgt over 15 millioner bøger. Men det betyder ikke, at forfatteren er ligeglad med, hvordan læserne modtager bøgerne. Tværtimod. “Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver?” svarer han flere gange, da jeg spørger ind til, hvad læserne betyder for ham. Det kan lyde som en kliche, men læserne ER de vigtigste for Jussi Adler-Olsen. Og han lytter til den kritik og feedback, som han får. Foto: Rebekka Andreasen.

Interview/reportage: I de sidste par år har Jussi Adler-Olsen sjældent mødt sine danske læsere. Han har simpelthen ikke tiden til det. For nylig gjorde han en ekstraordinær undtagelse og gæstede først Frederikshavn, derefter Hjørring Bibliotek, hvor han på bedste stand up-manér underholdte med historier fra sit forfatterliv. Og afslørede nyt om næste bog om Carl Mørck, Assad og Rose. Inden da mødte jeg – og en håndfuld andre bogbloggere – forfatteren til en god times snak.

Hver gang Jussi Adler-Olsen omtaler sin far, kommer der en ømhed i stemmen. Dette (lange) indlæg skal ikke handle om forfatterens opvækst på diverse hospitaler rundt omkring i landet, hvor Jussi Adler-Olsens far var overlæge. Den historie er velkendt for de fleste. Men vi kommer alligevel ikke uden om forfatterens far. Flere gange nævner Jussi Adler-Olsen nemlig sin far Carl Henry Olsen.

Måske blot i en bisætning, når han fortæller, at faderen altid opfordrede ham til at kaste sig over det, han havde lyst til. Eller når han fortæller, at faderen lærte ham aldrig at tøjle sin nysgerrighed. Og der er inderlighed og stolthed at spore i stemmen, når han beretter, at faderen mente, at Jussi havde mange talenter, og at det allerstørste var hans held.

Med et smil, der flækker ansigtet, fortæller Jussi Adler-Olsen, hvordan hans far elskede at hapse smagsprøver i Kvickly, og at Olsen senior trods sin sukkersyge kastede sig over søde sager – bevæbnet med insulin.

Det er også Jussi Adler-Olsens far, der opfordrede sønnike til først at tisse, når noget krævede koncentration –  så var det nemlig af vejen, og man kunne koncentrere sig om vigtigere sager.

Og det gør han så, tisser, inden han sætter sig til tastaturet og skriver historier om Carl og de andre fra kælderen under Politigården i København. Og ja, det foretrukne skriveprogram er stadig WordPerfect 5.1

Når du skriver i WordPerfect, behøver du ikke vente på, at musen er det rigtige sted, for den bruger du ikke. Den distraktion der er ved at se en cursor køre hen over billedet, bare det at finde musen, det at afmærke en tekstblok og flytte den – dødssygt. Det tager alt for langt tid. Du er helt væk. Det går ikke for mig.

Jussi Adler-Olsens far døde i 1996 som knap 87-årig og nåede aldrig at opleve, hvordan hans eneste søn ud af fire børn blev en overordentlig succesfuld forfatter med millioner af læsere over hele verden – i 125 lande.

Nyt om Afdeling Q – den 7. krimi i serien om Carl Mørck

En god ansigtskulør afslører, at Jussi Adler-Olsen har tilbragt en del af vinteren i Barcelona, hvor han og husturen Hanne har en lejlighed.

“Titlen er genial. Det er et enkelt ord. Mere vil jeg ikke afsløre,” siger Jussi Adler-Olsen om titlen på den bog, han er i gang med at skrive.

Han er, med egne ord, endnu engang bagud med skriveriet. Han mangler stadig at skrive cirka 150 sider. Deadline er 1. august. Herefter skal bogen redigeres, så den kan lande hos læserne omkring oktober. Hvis alt går efter planen. Det bliver den syvende bog om Afdeling Q.

Viljen til at skrive om Assad, Rose og Carl Mørck mangler ikke. Men tiden gør.  Med cirka 140 rejsedage om året og læsere, forlag og bogmesser over hele verden, der skal plejes, så er tiden til skriveriet knap. Jussi Adler-Olsen er blevet en gigantforretning.

Forfatteren forklarer, at det sjoveste er at skrive synopsis, researche og at finde på et godt plot. At skrive kan nogle gange føles som noget, der bare skal gøre. Men når det virkelig kører, skriveriet, når han er i flow, så føles det vidunderligt:

Det kan være noget af det mest fantastiske, og jeg kan få samme følelse som i gamle dage, hvor jeg spillede rockguitar a la Jimi Hendrix.

Selvom Jussi Adler-Olsen ikke vil afsløre titlen på den ny bog om Afdeling Q, så vil han gerne afsløre lidt om sin kommende krimithriller:

I denne bog kommer vi ind i hovedet på Rose, og hun har det rigtig skidt. Både på grund af det, der sker i hende, men også på grund af det, der sker omkring hende. Vi lærer mere om hendes hemmeligheder. Det er også en bog, hvor både Assad og Carl er meget kede af det, så trøst dem, når I læser bogen.

Læserne kommer også til at møde Denise: En ung kvinde sidst i tyverne, der ser godt ud, og som altid har fået at vide, at verden ligger for hendes fødder, og at hun kan alting. Men også en ung kvinde, der stejler, hver gang hun møder et krav. Hun har ingen uddannelse og er på overførselsindkomst.

Hun er ikke dum, men hun er socialt inkompetent, fordi hun er blevet socialt mishandlet af sine forældre. Sætter man sådan en pige med alle hendes frustrationer i gang og sætter hende sammen med et par ligesindede piger af samme skuffe – åh, det bliver godt!

Fuck det", tænkte hun og hev op i dynen, rystede den, bankede på hovedpuden og overbevidste sig selv om, at når en af hendes Sugardaddies først var kommet så langt, som her til, så sked han nok på resten". Citat fra Jussi Adler-Olsens kommende bog om Afdeling Q. Teksten handler om den unge kvinde Denise, der spiller en rolle i den nye krimithriller. Foto: Rebekka Andreasen

“Fuck det”, tænkte hun og hev op i dynen, rystede den, bankede på hovedpuden og overbeviste sig selv om, at når en af hendes sugardaddies først var kommet så langt, som her til, så sked han nok på resten”. Citat fra Jussi Adler-Olsens kommende bog om Afdeling Q. Teksten handler om den unge kvinde Denise, der spiller en rolle i den nye krimithriller. Foto: Rebekka Andreasen

Da han senere underholder læserne på Hjørring Bibliotek, læser han op fra den endnu ufærdige bog. Han er generøs med bidder fra bogen, og publikum lapper dem begærligt i sig.

Jussi Adler-Olsen er på scenen en god halv time længere end programlagt. At stå foran publikum bekommer ham vel. Han joker, får publikum til at bryde ud i latter og tager sig god tid til spørgsmål fra salen.

Han fortæller, hvor meget hans redaktør og hustruen Hanne betyder for ham i forbindelse med et nyt bogprojekt. Og han fortæller om den mest grumme bog, han aldrig har fået udgivet, men som han skrev i 1980 på en IBM kuglehoved skrivemaskine. Og han understreger, at Washington Dekretet er mere aktuel end nogen sinde før og hentyder til kampen om præsidentposten, der er i gang i USA. (Læs et uddrag af bogen, der udkom i 2006, her )

Rigtig mange af dem, der er mødt op på Hjørring Bibliotek, vil gerne fotograferes sammen med Jussi Adler-Olsen og få deres "Jusfie". Foto: Rebekka Andreasen

Rigtig mange af dem, der er mødt op på Hjørring Bibliotek, vil gerne fotograferes sammen med Jussi Adler-Olsen og have deres “Jusfie”. Foto: Rebekka Andreasen

I over en halv time signerer Jussi Adler-Olsen bøger og snakker med publikum. Han bruger sig selv. Og havde han haft sin personlige assistent Elisabeth med, havde hun nok stoppet ham en smule før – og passet på ham. At sige nej og stop og “nu er det nok” er en del af hendes job. For uden tid til at skrive – ingen ny bog om Afdeling Q.

 

 

 

 

Har du vundet billetter til BogForum?

BogForum er ikke kun ord, men også billeder. Tegneren Adam O står bag denne tegning, som jeg spottede sidste år på BogForum. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum er ikke kun ord. Adam O står bag denne tegning, som jeg spottede sidste år på BogForum. Foto: Rebekka Andreasen

Konkurrence: Tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om tre dagsbilletter til BogForum den 6. – 8. november i Bella Center.

For at deltage i konkurrencen, skulle I nævne en krimihovedperson, som I holder af. I bloglæsere er glade for:

  • Lisbeth Salander (Stieg Larsson)
  • Harry Hole (Jo Nesbø)
  • Irene Huss ( Helene Tursten)
  • Louise Rick (Sara Blædel)
  • Salvo Montalbano (Andrea Camilleri)
  • Assad (Jussi Adler-Olsen)
  • Roy Grace ( Peter James)
  • Gunnar Barbarotti (Håkan Nesser)
  • Asta Qvist (Eva-Maria Fredensborg)
  • Kate Stanley (Jennifer Lee Carrell)
  • Hercule Poirot (Agatha Christie)
  • Nina Portland (Jens Henrik Jensen)
  • Axel Steen (Jesper Stein)
Billedet her er fra BogForum sidste år, men også i år gæster Jesper Stein bogmessen. Om en god uge udkommer Aisha, der er den fjerde krimi om Axel Steen. Foto: Rebekka Andreasen

Billedet her er fra BogForum sidste år, men også i år gæster Jesper Stein bogmessen. Om en god uge udkommer Aisha, der er den fjerde krimi om Axel Steen. Foto: Rebekka Andreasen

Og mange flere. Jesper Stein er i øvrigt en af de krimiforfattere, du kan møde på BogForum 2015.

De tre heldige, der har vundet, er: Lisbeth Maja Sørensen, Bo Espersen og Henrik le Dous.

Er du blandt de heldige, så send din adresse til mail@rebekkaand.dk – så er der en billet, der kan bruges til en valgfri dag på BogForum, på vej til dig.

Dukker du op på messen søndag, så kom forbi og sig hej, når jeg klokken 13.00 interviewer krimiforfatter Lotte Petri ved Forlaget Turbines stand. Håber vi ses.

PS: Tak til BogForum for at sponsorere billetter. Du kan se programmet for bogmessen her

 

 

Optagelserne til Flaskepost fra P er netop afsluttet

Nu skal efterfølgeren til Kvinden i buret og Fasandræberne klippes.

Nu skal efterfølgeren til Kvinden i buret og Fasandræberne klippes. Flaskepost fra P får premiere til marts 2016.

Afdeling Q-film: Optagelserne til den tredje film om Afdeling Q er netop slut. Du må dog vente til 3. marts 2016 med at se Flaskepost fra P i biografen.

Siden 5. maj har filmholdet været i gang med at forvandlet Jussi Adler-Olsens tredje bog om Afdeling Q til film. Da Fasandræberne havde premiere, fortalte Nikolaj Arcel i et interview i filmmagasinet EKKO, at man ofte skærer 40 procent af persongalleriet fra, når man forvandler en bog til filmmanuskript. For at få historien til at fungere på film.

Arcel skrev – sammen med Rasmus Heisterberg – manuskriptet til Fasandræberne. Arcel står også bag manuskriptet til Flaskepost fra P, og nu er der blevet plads til nogle af de personer, der har været skåret fra i de første to film.

I Flaskepost fra P møder vi for første gang i det filmiske Afdeling Q-univers psykologen Mona, som Carl Mørck er forelsket i. Det er skuespilleren Signe A. Mannov, der spiller Mona. Du kan se hende i et kort klip sammen med Anders Lund Madsen lige her

Fra Højre: Instruktør Hans Petter Moland, Fares Fares, Pål Sverre Hagen og Nikolaj Lie Kaas. Foto: Henrik Ohsten.

Fra Højre: Instruktør Hans Petter Moland, Fares Fares, Pål Sverre Hagen og Nikolaj Lie Kaas. Foto: Henrik Ohsten.

Nye navne på rollelisten er også Jakob Oftebro, Pål Sverre Hagen og Lotte Andersen. Der er selvfølgelig gensyn med især Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares som makkerparret Carl Mørck og Assad.

Der var længe tale om, at Nikolaj Arcel ikke kun skulle skrive manuskriptet, men også instruere Flaskepost fra P.  Det er dog nordmanden Hans Petter Moland (Kraftidioten), der har siddet i instruktørstolen og dermed stået i spidsen for sin første danske filmproduktion.

I Flaskepost fra P, der udkom som bog i 2009, modtager Mørck en gammel flaskepost, der har stået og samlet støv på en politistation i Skotland. Den har noget at gøre med et forsvundet søskendepar, der aldrig er blevet meldt savnet. Carl Mørck og Assad bliver viklet ind i en grufuld sag om en iskold morder og religiøs fanatisme.

Jeg glæder mig til at se filmen. Gør du også?

PS: Jussi Adler-Olsen modtog i 2010 den skandinavisk kriminallitteraturpris Glasnøglen for krimien.

PPS: Læs her hvad jeg synes om Fasandræberne i filmversionen.

Kvinden i buret – se den!

Kvinden i buret er en suveræn film. Og spændende selvom man kender handlingen i forvejen.

Kvinden i buret er en suveræn film. Og spændende selvom man kender handlingen i forvejen. Må indrømme at jeg ofte sad med jakken op foran ansigtet, fordi en scene blev lidt for spændende.

Filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens Kvinden i buret har allerede fået massiv omtale  –  inden filmen overhovedet kunne nydes på det store lærred.

Jeg spiste frokost på en cafe i dag, og jeg overhørte min sidemand sige til sin ven, at han næsten ikke orkede at se Kvinden i buret, fordi han blev bombarderet med reklamer for filmen hele tiden.

Man kan jo ikke være på YouTube uden at få smidt filmen i hovedet, som han udtrykte det.

Mon ikke der er mange, der valfarter ind og ser filmen alligevel? Og mon ikke en god portion af de biografgæster har læst bogen? Og mon ikke de er nysgerrige efter at finde ud af, hvordan Nikolaj Lie Kaas spiller Carl Mørck? Jeg synes, han fortolker den rolle ekstraordinært godt. Og Fares Fares som assistenten Assad er simpelthen forrygende.

Jeg vil ikke anmelde filmen her på bloggen, men blot sige: Skynd dig ind og se filmen. Den er eminent.

PS: Du kan høre Informations filmredaktør, Christian Monggaard, interviewe instruktøren Mikkel Nørgaard og Nikolaj Lie Kaas lige her

 

 

 

 

Marco Effekten af Jussi Adler-Olsen

Pyha. Mine høje forventninger blev indfriet. Marco Effekten er en fantastisk krimi.

Pyha. Mine høje forventninger blev indfriet. Marco Effekten er en fantastisk krimi.

Anmeldelse: Jussi Adler-Olsens Marco Effekten er ikke kun et herligt gensyn med Rose, Assad og Carl Mørck – det er også en fremragende krimi, der overrasker og underholder

Carl Mørcks sarkasme, ironi og hidsighed, Assads kamel-sammenligninger og parfumerede te, Roses fandenivoldskhed og lamme Hardys bittesmå fremskridt – femte bind om Afdeling Q indeholder det hele.

Fire bind om Afdeling Q har gjort mig endnu mere nysgerrig på den lille aparte afdeling i kælderen under Københavns Politigård, så det var skønt at møde dem igen.

Marco, der har lagt navn til bogens titel, er en 15-årig dreng, der som en moderne Oliver Twist bliver oplært i den uædle kunst at stjæle og tigge på de københavnske gader. Som Charles Dickens Oliver har også Marco en grum og sadistisk plageånd, nemlig onkelen Zola, der med hård hånd og fuldstændig nådesløs styrer en klan af både voksne og børn, der slår sig ned der, hvor det bedste kan betale sig.

Marco har ambitioner om mere end gadekriminalitet, stikker af og bliver på sin flugt fra klanen viklet ind i en kompliceret sag, som trioen fra kælderen på Københavns Politigård har kastet sig over. En embedsmand er forsvundet, netop som han kom hjem fra et bistandsprojekt i Afrika.

Flere historier flettes ind i hinanden, og Jussi Adler-Olsen hiver på fornemste vis læserne vidt omkring – fra pygmæsamfund i Cameroun til bankverdenen, hvor kyniske spekulanter vil gøre hvad som helst for at redde deres personlige formuer. Vi møder både dem, der flakser rundt på bunden af samfundet – og dem, der svæver rundt i toppen, og der er nok af brodne kar i begge lejre.

Marco på flugt

Især beskrivelserne af Marcos overlevelse i København, og hans flugt fra sine ihærdige forfølgere i form af klanens medlemmer og hardcore kriminelle fra både syd og øst er suverænt og hæsblæsende beskrevet. Jussi Adler-Olsen kan sit kram, og Marco Effekten er en effektiv krimi skrevet med Jussi Adler-Olsens velkendte humor og personlige indignation. Rose er Rose (og ikke Yrsa) gennem hele krimien, og det kan jeg rigtig godt lide.

Jeg synes dog ikke, det er Jussi Adler-Olsens bedste bog. Den er af høj standard.  Men Fasandræberne og Flaskepost til P er mine favoritter. De gjorde et større indtryk på mig. Og så lige et enkelt øv: Selvom vi får løftet endnu en flig af Assads fortid, så var på tide, at vi havde fået endnu mere at vide, end vi gør. Jeg må væbne mig med tålmodighed.

Jeg bliver vemodig ved tanken om, at det nok varer længe, inden jeg møder Carl Mørck, Assad og Rose igen. Med alle forsinkelserne i forbindelse med udgivelsen af Marco Effekten tør jeg slet ikke gætte på, hvornår Jussi Adler-Olsen har tid til at dyrke det, der har skabt hans store succes, nemlig skriveriet.

Jussi Adler-Olsen har selv kaldt skriveprocessen i forbindelse med Marco Effekten for vanvittig. Hør ham sige det selv lige her

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her