Axel Steen

Anmeldelse: Papa af Jesper Stein

Anmeldelse: Mange forfattere har brug for en del struktur i skriveprocessen. Men åbenbart ikke Jesper Stein. Flere gange har jeg hørt ham fortælle, at han skriver intuitivt uden plotskemaer og Excel-ark. Men med en stor lyst til at skrive. Uanset arbejdsmetode så virker det, han gør. I stor stil.

Som krimiforfatter er noget af det vigtigste, understregede Stein på Krimimessen i Horsens i april, at skabe en hovedperson, som læserne kan mærke og føle, som var han/hun af kød og blod.

Af en eller anden grund er jeg altid bagud med at anmelde, når Jesper Stein sender en ny Axel Steen-krimi på gaden.

Vi er temmelig mange, der er vilde med hans bøger. Og Papa – den femte bog om strømeren Axel Steen – var på bestseller-listerne inden udgivelsen.

Og jeg ved, at mange af jer trofaste bloglæsere slugte bogen uger før jeg. Nu er jeg klar med en anmeldelse. Endelig.

Er bogen god? Er Papa, som Steins forfatterkollega Thomas Rydahl har æren af at have navngivet – hypen værd? Gu’ er den så. Det er en så gennemført krimi – eller thriller vel nærmere – og jeg er imponeret over, hvordan alting falder i hak, hvordan hver enkel prik er skabt for elegant at bidrage til det store krimipuslespil.

Papa er en mørk og rå thriller. Bogen er ekstremt underholdende. Uden sammenligning er Papa den bedste danske krimi, jeg har læst i år. Og faldera for en hæsblæsende finale. Suverænt krimihåndværk, masser af spænding og et stærkt portræt af en plaget mand.

Axel Steen arbejder nu som undercoveragent i PET. Han veksler mellem at være sig selv, hvilket ikke er særlig fornøjeligt, far til Emma og bosiddende i København, samtidig med, at han indimellem bor i Amsterdam og udgiver sig for at være en nådesløs og succesrig gangster og våbenhandler med nære forbindelser til bl.a. colombianske narkobaroner – et cover, der skal bringe ham tæt på en russisk mafiaboss i den helt tunge ende.

Axel Steen flygter fra sig selv

At infiltrere et kriminelt miljø er ikke det, der volder Axel Steen fleste problemer. Problemet er nærmere, at Axel Steen føler sig mere fri, mere i live, mere i kontakt med sine følelser, når han er sit kriminelle alias. Når han flygter sig fra selv og er en helt anden. Den uro og rastløshed, han slæber rundt på, kan han delvis tøjle, når han flygter fra sig selv.

Det er smertefuldt at erkende. Samtidig med, at det giver ham en slags rus, så udmatter arbejdet og slider på ham. Og det er slet ikke gnidningsfrit, at den plagede københavnske agent forelsker sig i en kvinde, der tror, han er en helt anden.

Mens Axel Steen i kikset lædertøj lever et farligt dobbeltliv i et miljø, hvor alle er mistroiske, ser sig over skulderen og hvor vold er en selvfølgelighed, har hans tidligere kollega Vicki Thomsen travlt med at efterforske et usædvanligt og næsten Olsen Banden-agtigt kup i en bank, hvor tyve over en weekend tømmer knap 150 bankbokse for værdier.

Jesper Stein er inspireret af et virkelig kup, der foregik i  Danske Bank på Nørre Voldgade i København i 2010, hvor tyve havde proviant med og overnattede en weekend i banken, hvorefter de mandag morgen, da banken åbnede, spadserede væk med udbyttet fra de mange bankbokse.

Vicki Thomsen har ikke kun hyr med opklaringen, men også med sine kolleger. Også Steens ekskone Cecilie får plads i fortællingen, og I Steins udgave flettes bankkuppet fornemt sammen med de hollandske plotråde.

Der er skruet ned for de maleriske beskrivelser af miljøer, tilgengæld er mange scener skrevet næsten filmiske og meget højdramatiske. Jeg tog mig selv i helt fysisk at holde vejret indimellem. Puha, siger jeg bare. Og bogen er stadig så meget Axel Steensk’, selvom København fylder mindre i denne thriller.

Der har været snak om, at de tre første bøger i serien skal filmatiseres – og at første film bliver baseret på tredje bog i serien, Akrash. Rettighederne er i hvert fald solgt til SF Studios.

Jeg er ligeglad med, at enkelte ting sikkert er urealistiske. Altså – en undercoveragent får vel ikke lov til at stikke af fra det internationale team af kolleger, der skal beskytte og overvåge ham, og til at drikke sig næsten bevidstløs og tage stoffer? Pyt. Jeg følger med glæde Axel Steen som lapset og handlekraftig gangster rundt i Europa.

 

 

Kriminyt: Stein, Lemaitre, Broen, Netflix-krimi og en vinder

Lidt blandede krimibolsjer med nyt fra bl.a. Jesper Stein og Pierre Lemaitre og mulighed for at lægge stemme til tv-serien Broen.

 

Ny Axel Steen-krimi:

To krimier, der udkommer i dag: Jesper Steins Papa og Tre dage og et liv af franske Pierre Lemaitre.

I dag udkommer Papa af Jesper Stein. Papa er navnet på en russisk mafiaboss og våbenhandler, og i sit nye job – som undercoveragent for PET – skal Axel Steen forsøge at komme tæt på den storkriminelle russer. Det bringer ham bl.a. til Amsterdam. Jeg har endnu ikke læst bogen, der udkommer på Politikens Forlag, men den bader allerede i rosende ord.

Og mon ikke mange læsere har forudbestilt bogen? I hver fald blev bogen, trods stort 1. oplag, trykt i 2. oplag – en uge før udgivelsen. Sejt. I øvrigt er det Jesper Steins forfatterkollega Thomas Rydahl, der kom på titlen til bogen.

De øvrige bøger i serien om Axel Steen er:

  • Uro
  • Bye Bye Blackbird
  • Akrash
  • Aisha

Mørk fransk krimi:

En anden krimi, der udkommer i dag, er Tre dage og et liv af franske Pierre Lemaitre. Den prisvindende forfatter har bl.a. skrevet Alex, der udkom på dansk i 2014 og Camille, der udkom på dansk i 2015.

En seksårig dreng forsvinder fra en lille provinsby en vinterdag i 1999. Trods en storstilet eftersøgning finder politiet ikke drengen. Imens går 12-årige Antoine rundt ude af sig selv, for det er ham, der ved et uheld har slået drengen ihjel. Og snart viser det sig, at den lille drengs forsvinden blot er den første i rækken af katastrofer, der rammer byen.

Lemaitre er som regel garant for fremragende og kringlede krimier. Bogen udkommer på Lindhardt og Ringhof.

Broen sæson 4:

1. januar 2018 kan du se første afsnit af Broen sæson 4 på DR1. Og nej, det er selvfølgelig ikke denne bro, der lægger navn til serien om Saga og co, men jeg benytter fluks lejligheden til at vise et feriefoto. Denne bro viser vej fra Miami til Miami Beach, som jeg besøgte i februar. Foto: Rebekka Andreasen

Har du et par timer til rådighed torsdag den 15. juni 2017 mellem klokken 9.00 og 17.00, og er du i nærheden af Filmbyen i Hvidovre? Og taler du dansk og er ca. mellem 25-50 år? Så er det måske dig, der skal lægge stemme til Broen?

Folkene bag den dansk/svenske tv-krimi Broen er nemlig i gang med efterarbejdet på fire afsnit af fjerde sæson og søger statister til eftersynkronisering.

Du skal være med til at lægge stemme til generel samtale f.eks. restaurantbesøg, museumsbesøg etc. Hvis du er interesseret, så kontakt Frederikke på mail: Frederikke@nimbusfilm.dk senest fredag d. 11. juni kl. 00.00. Oplys venligst hvilken tid du foretrækker, to-tre timer i løbet af dagen, og om du kan deltage andre tidspunkter i løbet af dagen.

Bemærk: Jeg formidler kun muligheden og har intet med arbejdet at gøre. Har du spørgsmål, skal du derfor ikke kontakte mig, men maile til Frederikke.

En sæson mere af Top of the lake:

Jeg slugte første sæson af Jane Campions britisk/australske krimiserie, der kan ses på Netflix, og som er centreret omkring et lille samfund i udkanten af alting i New Zealand.  Serien er en visuel lækkerbisken, har en klang af mystik, er proppet med eminent skuespil af bl.a. Elisabeth Moss og Holly Hunter, og historien er mørk og fascinerende med et kvalmende og overraskende plot. Et mørkt portræt af et skævt, kriminelt samfund i provinsen.

Elisabeth Moss er igen betjenten Robin, og i anden sæson får hun følgeskab af bl.a. Nicole Kidman og af danske David Dencik, der har en større rolle i serien. Anden sæson af serien foregår i Sydneys bordelmiljø, og Dencik spiller en alfons. Jeg ser frem til serien, der kan streames på Netflix senere på året.

Har du vundet?

Tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om at vinde svenske Caroline Erikssons thriller De Forsvundne. Vinderen blev Helle Dannemand. Send mig din adresse på mail@rebekkaand.dk – og der er en signeret bog på vej til dig. Tak til Peoples Press for at sponsorere bogen. Og fik du ikke læst mit interview med forfatteren, så læs det her

Reportage fra Krimimessen 2017 – lørdag

Krimimessen 2017: Krimigenren er fuld af mord og uhygge. Men krimifolk er rummelige, humoristiske og omsorgsfulde. Her reportage fra lørdag på Krimimessen i Horsens 2017.

Hvad skuer mit øje som noget af det første? Tove Hornbek. 81-årig krimifan og herlig bloglæser. Hun er klar foran Rød Scene, hvor Leif Davidsen om lidt åbner messen. Læs om den seje kvinde her.

Spændingsforfatter Leif Davidsen var også med på Krimimessen allerførste gang, den blev holdt. Dengang var de fem forfattere, der deltog. I årets åbningstale siger han bl.a:

Her møder vi læserne, og det er virkelig dejligt, for hvad ville vi forfattere være uden læsere? Skribenter i støv. I en af de bedste romaner, jeg har læst i mange år, fortælles om de glemte bøgers kirkegård, det sker i Carlos Ruiz Záfons spændingsroman Vindens skygge, som også er en stor eksistentiel fortælling om kærlighed og forræderi i tiden efter Den Spanske Borgerkrig. Det er rigtig gode bøger, der gemmer sig på de glemte bøgers kirkegård i Barcelona, men jeg tror ikke ret mange forfattere ønsker at ende der. De ønsker at være ude blandt læserne, som man jo henvender sig til, en efter en, uanset om man har valgt den ene eller den anden genre.

Så er vi i gang. Og det bliver til hundredvis af møder mellem forfattere og læsere denne lørdag.

– Sorry, but nice guys are boring, sagde den amerikanske forfatter Tess Gerritsen på Krimimessen og understregede, at der skal være saft og kraft i de personer, hun skriver om. Her i samtale med redaktør Egill Arnarsson. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg sætter kurs mod Gymnastiksalen, hvor den amerikanske bestsellerforfatter Tess Gerritsen humoristisk fortæller om sit forfatterskab. Hun er uddannet læge og antropolog, for selvom hun som 7-årig vidste, at hun ville være forfatter,  advarede hendes far hende om, at det var en usikker levevej. I dag er hendes 27 bøger solgt i mere end 20 millioner eksemplarer. Tag den farmand.

Under en barselsorlov skrev hun sin første bog. De første bøger har romantiske undertoner, for ” det var det, mine patienter læste“, ler hun, der siden har skrevet mere drabelige krimier bl.a. Rizzoli og Isles-serien.

Bagefter hører jeg Jesper Stein give en live-lektion i krimigenren. Som krimiforfatter er noget af det vigtigste, understreger Stein, at skabe en hovedperson, som læserne kan mærke og føle, som var han/hun af kød og blod. En troværdig karakter med modsætninger og selvmodsigelser – det er det, gode litterære skikkelser rummer, fortæller Jesper Stein, der var et års tid om at finde frem til figuren Axel Steen. Ham får læserne igen lov til at møde i en krimi, der udkommer til sommer.

Mette Andersen (tv) og Lisbeth Kjøller Andersen er søstre og glade for at komme på Krimimessen i Horsens. Mette har netop købt Ligblomsten af Anne Mette Hancock. Lisbeth hører lydbøger, og som sin søster har hun været forbi Modtryks stand for at kunne smykke sig med et Harry Hole-badge. Foto: Rebekka Andreasen.

Min mor er med på messe og har valgt andre oplevelser. Da vi mødes, fortæller hun begejstret om den bid af et båndet DR-interview med Jo Nesbø, som er blevet vist i Snedkeriet. Og hun kalder højskoleforstander Jørgen Carlsens foredrag om grådighed for utrolig spændende. Netop grådighed er temaet for årets krimimesse.

Interviewer Lotte og Søren Hammer. Fotoet har jeg fået tilsendt af en venlig bloglæser. Tak for det Ane Ahrenkiel Sand.

Så er jeg på scenen med det herlige og velskrivende søskendepar Lotte og Søren Hammer, der fortæller om deres Konrad Simonsen-univers og skriveproces. Om at komme fra landet og altid forsøge at få en lille bid af handlingen til at foregå i Halsnæs. Om at have fået glæden ved det skrevne ord af deres far, der var dansklærer, og som læste masser af historier op for dem.

Nina von Staffeldt (tv) og Yrsa Sigurðardóttir mødte hinanden første gang på Island til et krimiarrangement. Foto: Rebekka Andreasen

Da Det Danske Kriminalakademi overrækker priser og diplomer lørdag middag, får jeg en snak med Nina von Staffeldt, der får Debutant-diplomet for Grønlandskrimien Frosne beviser. Som krimidebutant er hun taknemmelig og glad for at blive modtaget med åbne arme i branchen bl.a. af islandske Yrsa Sigurðardóttir, der på Krimimessen får Palle Rosenkrantzprisen for DNA.

Krimifolket vil hinanden det godt, tænker jeg og er benovet, da jeg modtager det nystiftede Anton Koch-diplom, der gives til: en person som med entusiasme, engagement og bred faglighed har beskæftiget sig med kriminallitteraturens specifikke spilleregler, stil og sprog.

Anton Koch-Nielsen var en stor krimikender, så det er en stor ære. Og kolossal stor tak til alle jer bloglæsere, der følger med her. Tak.

Der er godt proppet foran Rød Scene, da jeg senere interviewer Anne Mette Hancock om hendes debutroman, Ligblomsten, der udkommer netop på messens første dag.

Teknikken driller lidt og stjæler minutter fra interviewet, men Hancock fortæller bl.a. om, hvordan hun hver fredag i skriveprocessen sendte kapitler til sin mor, der kom med uvurderlig feedback og input som: “Der sker for lidt lige her, jeg synes, der mangler et mord.”

Hun skriver sætninger, der smelter på tungen, synes jeg, og hendes bog bliver revet væk fra Lindhardt og Ringhofs stand.

Får masser af gode snakke bl.a. med Thomas Clemen, der er aktuel med første bind af en ny serie, Jeg er Sif. Han er glad for den nye baby i forfatterskabet, og som snart-far-til-to er han spændt på, om han må fare til Skejby Sygehus under messen med hustruen, der er højgravid.

Sara Blædel og den amerikanske blogger Abby, der står bag Crimebythebook.com. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg hilser på Sara Blædel, der for en stund er hjemme. Hun er modigt flyttet til Manhattan, har flyttet sig fysisk for at udvikle sit forfatterskab. Hun har taget den amerikanske blogger Abby, der er helt vild med nordisk krimilitteratur, med under armen. Find Abby på Crime by the book

Jeg roser Sara Blædel for gavmildt og generøst at hjælpe andre, bl.a. mindre kendte forfattere, på vej i branchen. Hendes ord har stor vægt.

Tanker virkelig god kaffe hos Byens Forlag og får chokolade hos tvillingerne bag Forfatterskabet.dk

Frokost er ikke blevet til det helt store. Da min mor og jeg endelig får kæmpet os vej gennem en alenlang, sulten kø, er der en enkel sandwich tilbage. Det må kunne gøres bedre.

Får en klat sol på næsen og krammer  både bloglæsere, bloggere, forlagsfolk, bibliotekarer, forfattere og gode venner og bekendte. Jamen altså. God energi, masser af kram og sjove snakke. Jeg elsker det.

To gæster på Krimimessen i Horsens, der er vilde med krimi. Til venstre Rikke Hyldgaard Hansen med veninden Dorthe Hørning. Foto. Rebekka Andreasen

Der er ingen VIP-rum på Krimimessen, og forfattere og læsere blander sig i en herlig, skøn pærevælling i det tidligere statsfængsel i Horsens. Gunnar Staalesen, Jakob Melander, Lene Kaaberbøl, Michael Katz Krefeld, Finn Halfdan, Geir Tangen, Stefan Ahnhem, Roslund og Thunberg, Jussi Adler-Olsen, Arne Dahl, Elsebeth Egholm, Jens Henrik Jensen, Inger Gammelgaard – og mange, mange flere.

Sidste sceneinterview, jeg laver, er med Pernille Boelskov, der skriver Bornholmerkrimier. Hun har taget såkaldte plotkort med, som hun viser frem til publikum.

125 styks plotkort i alt har det krævet at skrive Bornholmerdybet. Strukturen, at hun ved, hvad der skal ske i hver scene, hjælper hende enormt i skriveprocessen. Hun fortæller også om, hvordan hun i sin research fandt ud af, at en line up (en såkaldt konfrontationsparade) foregår i kantinen på Politigården i Rønne. Og altså ikke bag en glasrude som i amerikanske film.

Sikke en forrygende første dag på Krimimesse.

Thomas Clemen i flere udgaver. Forfatteren tager med Jeg er Sif hul på en ny krimiserie. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg når lige med teamleder på Horsens Bibliotek og medarrangør af Krimimessen, Lida Wengel, hjem for at låne en ren vaskeklud, før jeg skal til generalforsamling i Det Danske Kriminalakademi, en samling utrolig kompetente folk. Jeg kniber stadig mig selv i armen over, at jeg får lov til at være med i det gode selskab, og jeg får hyggelig snak bl.a. med Lisbeth Bille.

Aftenen slutter med krimimiddag på Hotel Opus i Horsens. Jeg er i utrolig godt selskab med Kristian Ravn, marketing- og innovationskoordinator for People’s Press, og min skønne gode og sjove ven, Betina Nielsen, der blogger for Krimifan og har verdens sejeste krimifan-tatovering. Blodige bøger langs hele højre arm. Så er man fan.

Alt godt i krimiland, og endnu en dag venter i morgen. Læs om søndagen på Krimimessen i Horsens senere på ugen her på bloggen.

Krimikram fra Rebekka

 

Hvem skal have publikumsprisen på Krimimessen?

Hvem skal vinde?

Husk at det er sidste chance i dag, hvis du vil være med til at bestemme, hvem der skal have publikumsprisen på Krimimessen i Horsens i år.

Hvilken dansk forfatter skal have æren af at få Krimimessens Publikumspris 2017 og en lille skulptur i granit og bronze udført af Filip Møller overrakt af borgmesteren i Horsens den 2. april på Krimimessen? Det kan du være med til at bestemme. Du kan stemme på en af følgende forfattere:

  •  
  •  

Du kan stemme her

Krimimessen trækker lod blandt deltagerne om to weekendbilletter. Men gør det snart, for du kan kun stemme til og med i dag, søndag den 26. marts.

Annoncen i dagens Jyllands-Posten, som jeg først troede var en reklame for Jesper Steins kommende Axel Steen-krimi. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Når man sidder fordybet i søndagsavisen og læser flere siders krimiguf og er totalt inde i et krimiunivers, og man læser annoncen som Axel Steen (Jep, der er ny Jesper Stein-krimi om Steen ude senere på året) og tænker, at Stentøjsmesteren er et spøjst navn til en krimi – jep, den følelse.

 

 

Har du vundet billetter til BogForum?

BogForum er ikke kun ord, men også billeder. Tegneren Adam O står bag denne tegning, som jeg spottede sidste år på BogForum. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum er ikke kun ord. Adam O står bag denne tegning, som jeg spottede sidste år på BogForum. Foto: Rebekka Andreasen

Konkurrence: Tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om tre dagsbilletter til BogForum den 6. – 8. november i Bella Center.

For at deltage i konkurrencen, skulle I nævne en krimihovedperson, som I holder af. I bloglæsere er glade for:

  • Lisbeth Salander (Stieg Larsson)
  • Harry Hole (Jo Nesbø)
  • Irene Huss ( Helene Tursten)
  • Louise Rick (Sara Blædel)
  • Salvo Montalbano (Andrea Camilleri)
  • Assad (Jussi Adler-Olsen)
  • Roy Grace ( Peter James)
  • Gunnar Barbarotti (Håkan Nesser)
  • Asta Qvist (Eva-Maria Fredensborg)
  • Kate Stanley (Jennifer Lee Carrell)
  • Hercule Poirot (Agatha Christie)
  • Nina Portland (Jens Henrik Jensen)
  • Axel Steen (Jesper Stein)
Billedet her er fra BogForum sidste år, men også i år gæster Jesper Stein bogmessen. Om en god uge udkommer Aisha, der er den fjerde krimi om Axel Steen. Foto: Rebekka Andreasen

Billedet her er fra BogForum sidste år, men også i år gæster Jesper Stein bogmessen. Om en god uge udkommer Aisha, der er den fjerde krimi om Axel Steen. Foto: Rebekka Andreasen

Og mange flere. Jesper Stein er i øvrigt en af de krimiforfattere, du kan møde på BogForum 2015.

De tre heldige, der har vundet, er: Lisbeth Maja Sørensen, Bo Espersen og Henrik le Dous.

Er du blandt de heldige, så send din adresse til mail@rebekkaand.dk – så er der en billet, der kan bruges til en valgfri dag på BogForum, på vej til dig.

Dukker du op på messen søndag, så kom forbi og sig hej, når jeg klokken 13.00 interviewer krimiforfatter Lotte Petri ved Forlaget Turbines stand. Håber vi ses.

PS: Tak til BogForum for at sponsorere billetter. Du kan se programmet for bogmessen her

 

 

Stein, Egholm, Kendal og Riel og….

Sådan her så det ud, når solen gik ned, da jeg var i sommerhus. Den udsigt kan man glo længe på. Men det skader ikke at have en bog også.

Denne smukke solnedgang kan man glo længe på. Men det skader ikke at have en bog også. Foto: Rebekka Andreasen.

Lyn-anmeldelser: Sikke en sommer. Jeg har især nydt den i sommerhus på Fyn. Og der var selvfølgelig bøger med i kufferten. Her følger en lille opdatering af de bøger, jeg læste inden min ferie – og i min ferie:

Akrash af Jesper Stein: Hold. Nu. Op. Den bog er rå. Og suveræn. Og sindssygt spændende. Jesper Steins tredje krimi om vicepolitikommissær Axel Steen er uhyggelig god. Axel Steens deroute synes uundgåelig, og han er virkelig langt ude denne gang med næsen dyppet i kokain. Er han virkelig den muldvarp, som mafiaen – den russiske – har haft held til at placere i det danske politi? Steen er grov, selvdestruktiv, lunefuld etc., men vi tror stadig på ham – denne utilpassede og skæve strømer. Stein skriver fandenivoldsk, tempofyldt og knaldhamrende godt. Spænding, action og sex er der masser af, og Stein har skabt en sort historie, der fascinerer til sidste side. Det må blot være et spørgsmål om tid, før verden får øjnene op for Steins kvaliteter, og vi får “en dansk Jo Nesbø”.  (Bøgerne om Steen udkommer allerede i en række europæiske lande) Læs den nu bare. Politikens forlag.

Bogen om dig af Claire Kendal: Uhyggelig, psykologisk spændingsroman, der er skræmmende og nervepirrende – selvom jeg ikke var helt tilfreds med slutningen. Jeg var opslugt af historien om 38-årige Clarissa, der bliver stalket af en kollega, hun har været sammen med en enkel nat. Han bliver fuldstændig besat af hende, og Clarissa er derfor lettet, da hun bliver indkaldt som nævning i en retssag og håber, at hun i de uger, retssagen varer, kan være i fred. Men… det kan hun ikke. En velskrevet og meget underholdende debut fra britiske Claire Kendal. En bog, der godt kan gøre dig lidt paranoid. Forlaget Lindhardt og Ringhof.

Sort søndag af Claudio Paglieri: Italiensk prisbelønnet krimi om korruption inden for fodboldverdenen. En berømt fodbolddommer findes død i et omklædningsrum, da anden halvleg af en Serie A-kamp skal i gang. Alt tyder på selvmord, men kriminalkommissær Marco Luciani tvivler, selvom han bliver presset fra mange sider til hurtigt at afslutte sagen. Læs bogen på grund af den nærmest anorektiske og asketiske kriminalkommissær, der er et herligt bekendtskab og befriende atypisk. Og læs den hvis du trænger til en sydlandsk krimi uden nordic noir. Desværre er bogen langtrukken trods interessante temaer om matchfixing og korruption, og det er alene kriminalkommissærens skyld, at jeg læste frem til sidste side. Forlaget Holst & Schou.

Slagteren i Liseleje af Ane Riel: Grum og morsom. Og grum god. Så kort kan Ane Riels krimidebut beskrives. Forfatteren har flere gange fortalt, at hun slet ikke var klar over, at hun havde skrevet en krimi, før hun af Det Danske Kriminalakademi blev nomineret til  årets bedste danske krimi/spændingsdebut i 2013. Hun vandt. Bogen er godt nok ikke en traditionel krimi, men intens på sin helt egen underfundige måde og fuld af langsom dramatik. Bogen er også fuld af groteske originaler f.eks. de tre drankere Hans, Christian og Andersen. Vi møder også den manipulerende Judith – en ældre dame fra Liseleje, der pønser på, hvordan hun kan slå sit postbud ihjel. Ane Riel er en fantastisk historiefortæller. Læs Slagteren i Liseleje og nyd dens originalitet og forfatterens sans for spøjse og geniale sprogblomster – men forvent ikke en traditionel krimi. Forlaget Tiderne skifter.

Kød og blod af Elsebeth Egholm: Jeg er især glad for Elsebeth Egholms bøger om Dictes søn, Peter: Tre hundes nat og De døde sjæles nat. Til gengæld blev jeg skuffet over Eget Ansvar – den forrige bog om Dicte. Dicte trængte i den grad til luftforandring, hvis jeg skulle læse mere om hende. Luftforandring får hun heldigvis i Egholms nyeste, hvor forfatteren er tilbage i stærk og fornem stil. Dicte er ikke længere tilknyttet en avisredaktion, men er blevet freelancer og skriver på en bog om voldsofre. Forholdet mellem forbrydelse og straf er en af bogens temaer. Et andet er de såkaldte 12-tals piger: unge, ambitiøse kvinder, der knækker nakken, fordi de ikke kan leve op til omverdenens/egne krav om det perfekte liv. Egholm er eminent til ikke kun at underholde, men også at skabe fokus på aktuelle emner. Politikens Forlag.

Tvillingesagen af Lotte Dalgaard: Det er freelancejournalist Lotte Dalgaards debutroman, hvor vi møder journalist Line Lyng, der arbejder på en regionalavis i Hillerød. Hun bliver involveret i en sag, hvor to 13-årige piger forsvinder på vej hjem fra deres ungdomsklub. Pigerne er tvillinger. Tvillingesagen er en hurtiglæst og let krimi, som desværre ikke efterlader sig det store indtryk hos mig som hardcore krimifan. Man kommer aldrig helt tæt på personerne, selvom hovedpersonen Line er sympatisk, og historien bliver derfor aldrig rigtig vedkommende, selvom bogen har flere interessante temaer – bl.a. det at leve sammen med en alkoholiker og være “medafhængig”. For meget hverdags-trummerum og for lidt regulær spænding, overraskelse og dybde. Byens forlag.

 

 

Sommerinterview med Jesper Stein

Jesper Stein kan tage et langt karbad i de varme anmeldelser, som hans seneste krimi, Akrash, har høstet.  Foto:

Akrash er Jesper Steins tredje bog om Axel Steen. De øvrige bøger i serien er Uro og Bye Bye Blackbird. Foto: Morten Holtum.

Sommerkavalkade: Kulturjournalist og krimiforfatter Jesper Stein er aktuel med bogen Akrash, der har fået fremragende anmeldelser. Akrash er i øvrigt ghettoslang for strisser.

Hvad skal din sommer gå med?

– Jeg skal nyde udgivelsen af Akrash, min tredje krimi med Axel Steen. Og så skal jeg være sammen med mine fire døtre og min kone i sommerhus i Rørvig.

Fortæl om et skønt sommerminde fra din barndom:

– Jeg holdt en del år ferie i forskellige norske hytter, som mine forældre lejede. Der var hverken tv, radio eller el, men frisk komælk, søer, hvor man kunne fiske og brætspil om aftenen i stearinlysets skær. Man blev ikke underholdt, men måtte finde på noget at lave i naturen. Og hos købmanden havde de nogle gule citronkarameller, der hed Fox.

Er der en bestemt læseoplevelse, som du forbinder med en sommer?

– Der er mange. Paul Austers Invention of Solitude fra en vandretur tværs over Korsika i 1988. Len Deightons samlede spionserie om Bernard Samson i Wickies forældres sommerhus i Rørvig i 1991, og Henry Millers Stenbukkens og Krebsens Vendekreds fra seks uger i Granada i 1987.

Har du et favoritord, som du er ekstra glad for?

– Forladt, forlod, forlade, forladte. Det kan bruges til meget, men har den tone af noget tabt, mistet, vemodigt, smertefuldt over sig, som jeg søger.

Hvilke skønlitterære bog har/har haft stor betydning for dig?

– Michael Connellys debut Det sorte ekko er nok den krimi, jeg har læst flest gange. Den har alt, en gribende ulykkelig kærlighedshistorie, de to elskendes fortid rulles op i dybe og korte flashbacks, der er drama på hver side, underspillet følelsesmæssigt og meget præcist udtrykt, og så er det første bog med Harry Bosch, der for mig er samtidens mest komplekse og interessante krimihelt. Plottet er eminent, overraskende, og indlysende, komplekst og helt rent.

Hvis folk kun læser en enkelt krimi i deres sommerferie, hvilken bog vil du så anbefale?

Det sorte ekko er et godt bud. Hvis den skal være ny, så vil jeg godt anbefale min egen Akrash, hvor jeg har forsøgt at lave en pageturner, en blanding af en thriller og en krimi. Der er i hvert fald tryk på. Folk, der har læst den, siger, at man ikke kan slippe bogen de sidste 200 sider, og det er for mig en god sommerferiebog.

Hvad skal du selv læse i løbet af sommeren?

– Jeg skal læse op på en række meget store forfatterinder, som kommer på Louisiana Literature, hvor jeg skal interviewe dem: Joyce Carol Oates, Lydia Davis og Margaret Atwood.  (Foregår i dagene 21-24. august, red.) Måske bliver der tid til den nye Simon Kernick, Ian Rankin og CJ Box ind imellem.

Fik du læst sommerinterviewet med Anna Grue? I næste uge kan du møde krimiforfatter Julie Hastrup her på bloggen.

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her