bestseller

Anmeldelse: Osiris labyrint af Paul Sussman

Anmeldelse: Tænk Dan Brown med mere sproglig omhu møder en moderne Indiana Jones. Hold tungen lige i munden og tag med på en spændende og fantasifuld rejse til Mellemøsten i Paul Sussmans Osiris labyrint. Det bliver ikke kedeligt.

Der er forfattere, der skærer helt ind til benet, og som serverer en stramt komponeret krimi på under 300 sider. Sådan en type er Paul Sussmann ikke.

Paul Sussman har bl.a. arbejdet som feltarkæolog i Kongernes dal i Egypten og har skrevet en snørklet, fantasifuld og særdeles underholdende krimi.

De første 30 sider af Osiris labyrint illustrerer bogen meget godt. I prologen er vi både på Nilens vestbred i Luxor i Egypten i 1931 og i 1972. Så hopper vi til nutidens Luxor, ligesom vi kommer til Jerusalem, hvor en jeg-fortæller kvæler en kvindelig journalist i den armenske katedral i Jerusalem med en garrotte.

Så hopper vi til en 3. person-fortæller og møder kriminalinspektør Arieh Ben-Roi fra Jerusalems Politi, der skal opklare drabet.

Og sådan forsætter historien. Gennem en labyrintisk, atmosfærefyldt fortælling på knap 600 sider tager den nu afdøde britiske forfatter, der havde en baggrund som både journalist og klassisk arkæolog, læserne med til især Israel og Egypten. Det er en indviklet historie og et plot med mange forgreninger. Men heldigvis farer man som læser aldrig vild.

Hvor jeg for ganske kort tid siden anmeldte en nutidig koldkrigs-krimi og kritiserede den for netop at være for indviklet og miste fokus, så fungerer de mange lag i Osiris Labyrint glimrende. Historien mister aldrig fokus, og den er virkelig godt skruet sammen og svært underholdende.

Selvom Osiris Labyrint er tredje og sidste bog i serien om den israelske politimand Arieh Ben-Roi, kan nye læsere, som jeg,  sagtens følge med.

Vi møder også Yusuf Ezz el-Din Khalifa, den egyptiske politimand fra Luxor Politi, der må hjælpe sin israelske kollega og ven med opklaringen. Sussman-fans vil kende figuren fra de øvrige bøger i serien.

Drabet på journalisten har nemlig forbindelser til arkæologiske udgravninger i 1930’erne og en labyrintisk  guldmine i Egyptens ørken. Dadadada…..

Bogen rummer fine miljø- og personkarakteristikker og gode portrætter af de to meget forskellige politimænd, der kommer fra lande med anstrengte forhold til hinanden, og som skal samarbejde trods ret forskellige baggrunde.

Hvad enten vi er i Mellemøsten eller i Congo, Canada, England eller USA, og hvad enten det handler om den russiske mafia, om korrupte selskaber, om Det Gamle Egyptens historie, trafficking eller politiefterforskning, så er der guf på hver eneste side. Fortidens mysterier flettes sammen med nutiden i en historie fuld af tempo og eventyrlig ramasjang.

Og derfor spolerer det ikke min begejstring, at bogens for mig mange ukendte begreber og historiske personer indimellem blokerer for et stabilt læse-flow. Til info er ordlisten bagerst i bogen, der forklarer udtryk og personer, 15 sider lang.

I very nearly joined MI6 (thankfully for national security I didn’t)

Sådan står der på forfatterens website, og hvor Paul Sussman altså ikke blev en del af den britiske efterretningstjeneste, så har han i den grad sørget for fiktiv spænding og fart over feltet med Osiris labyrint.

Og den slutning, jamen altså. Læs nu bare bogen.

PS: De øvrige bøger i serien er Den forsvundne hær og Templets sidste hemmelighed. Desuden har forfatteren skrevet Den skjulte oase, der også er en krimi, der foregår i Mellemøsten. Forfatteren var kun 46 år, da han døde af en hjerneblødning i 2012 omtrent samtidig med, at Osiris labyrint udkom på engelsk.

 

Interview med Clare Mackintosh

Forfatterinterview: Britiske Clare Mackintosh har en baggrund i politiet, bl.a. i kriminalpolitiet og som indsatsleder. I dag er hun forfatter på fuld tid.

Den britiske forfatter Clare Mackintosh skriver på en ny thriller samtidig med, at hun laver PR for Jeg ser dig. Foto: Rebekka Andreasen

Et par dage efter Krimimessen i Horsens er veloverstået, skriver Clare Mackintosh følgende på sin forfatterprofil på Facebook:

  • 6 dage
  • 3 lande
  • 4 byer
  • 5 fly
  • 1 tog
  • 6 events
  • 10 interviews
  • Masser af bøger signeret
  • 6000 ord skrevet
  • Tid til at tage hjem

Forfatter bag bøgerne Jeg lader dig gå og Jeg ser dig har travlt. Læserne har taget Mackintoshs psykologiske thrillers til sig i stor stil, og da jeg møder forfatteren på Krimimessen i Horsens har hun netop været i Lyon og Paris og skal efter interviewet nå et fly til Amsterdam.

Kun et varmt kram og en hurtig privat snak med Sara Blædel, som forfatteren er venner med, kommer imellem det interview, Clare Mackintosh lige har overstået, og hendes og min samtale. Jeg bliver forpustet bare ved tanken om hendes program. Og bemærker, at hun – som de fleste andre få timer før Krimimessen 2017 lukker ned for i år – virker en smule brugt. Men blikket er intenst, og hun er nærværende, selvom jeg er allersidste punkt på dagsordenen, inden hun skal videre mod lufthavnen.

Det gælder om at finde tiden til at skrive. Også selvom det bliver til få ord. Det kan være svært, når jeg laver mange interviews og PR.  Jeg har rejst meget i Europa – og også i USA. Heldigvis har jeg lært mig selv at skrive på et fly. Så snart vi er lettet, finder jeg den bærbare frem. Der er sådan en hvid støj på fly, og det passer mig godt. Måske bliver det kun til 100 ord, men det er 100 ord mere, end da jeg stod op. Det fungerer.

Efter 12 år i politiet forlod Clare Mackintosh i 2011 korpset for at arbejde som freelancejournalist og konsulent. Og så fik hun ideen til en bog.

Da hun sidste år besøgte Horsens, var hendes første thriller netop udkommet. Hendes debutroman. Få kendte til hendes forfatterskab, og hun forklarer, at hun var en smule overvældet over at besøge messen, men også en smule beklemt og spændt på, om danske læsere ville tage en for dem ukendt, britisk forfatter til sig.

Det gjorde de. Og hun er lykkelig og taknemmelig over, at ” de turde løbe en risiko med mig.”

I år har det været en helt anden oplevelse at gæste messen. Leende forklarer forfatteren, at denne gang har folk læst hendes bog, ja nogle læsere har endda allerede læst efterfølgeren, der udkom for et par dage siden. Og så fremhæver Clare Mackintosh de helt unikke rammer, som Krimimessen holdes i – det tidligere statsfængsel i byen. Det skaber en helt særlig atmosfære, der er uhyggelig velvalgt, mener hun.

Clare Mackintosh skriver thrillers i domestic noir-genren. Foto: Rebekka Andreasen

Den svære bog nummer to og domestic noir

Clare Mackintosh er mester i at overraske læserne med en historie, der drejer og snor sig en uventet vej. Over en million solgte bøger skaber et vist forventningspres, og forfatteren forklarer, at hun i perioder har følt sig enormt presset af forventningerne om at skrive endnu en bestseller. Indimellem har hun følt sig handlingslammet. Alligevel har hun formået at gøre det, hun elsker – nemlig at skrive og fortælle historier. Og det var en enorm lettelse, da bog nummer to, Jeg ser dig, var færdig. I øjeblikket skriver Clare Mackintosh på sin tredje bog – endnu en stand-alone thriller.

Clare Mackintosh skriver domestic noir og blander på den måde thrilleren med den mere almindelige skønlitterære roman. Med vægt på det psykologiske frem for hæsblæsende action. Gyset ligger i de små skræmmende detaljer, der afslører, at intet er, som det giver sig ud for at være.

I domestic noir rykker uhyggen helt tæt på og forplanter sig lige der, hvor du burde føle dig allermest tryg og sikker, nemlig i dit eget hjem og blandt din familie og din nære omgangskreds. Domestic noir centrerer sig om privatlivet og de tætte relationer. Og det er netop årsagen til, at genren er blevet så populær, mener Clare Mackintosh. Læserne kan relatere sig til problemstillingerne. Og genren leger med en frygt, vi alle har.

Hvordan skaber forfatteren så karakterer og personer, som en million læsere gerne vil følge?

Jeg går bl.a. ture med min hund, mens jeg udvikler mine karakterer. Jeg skal forstå, hvad de kommer fra, og hvem de er. Jeg skal ind i hovedet på dem. Hvis en person f.eks. altid springer frokosten over, har det indflydelse på, hvordan hun agerer, og hvem hun er. Jeg skal kende alle de små detaljer om, hvordan de f.eks. kan lide deres kaffe. Det er ikke sikkert, at jeg bruger det i bogen, men jeg skal kende dem og forstå dem. Jo mere jeg ved, jo bedre kan jeg kan skrive om karaktererne, så de lever for læserne.

Bedøm selv, om det er lykkedes, ved at kaste dig over en af hendes thrillers.

PS: Jeg har skrevet en artikel til Litteratursiden om domestic noir

 

 

 

 

 

 

 

 

Arne Dahl: Jeg missede mit fly

Hvor Utmarker, Skyggezone på dansk, udkom i 2016 herhjemme, må danske læsere vente lidt endnu på efterfølgeren, der på svensk hedder Inland. Foto: Rebekka Andreasen

Han er manden bag bl.a. krimierne om Paul Hjelm og A-gruppen, han er blevet kaldt Sjöwall & Wahlöös arvtager, og så kalder han sin første bog i en ny serie om Sam Berger, politibetjent i Stockholm, for en sort diamant. Mød krimiforfatter Arne Dahl.

Jeg tror, at de fleste hotelreceptionister i Europa tænker, der kommer ham fjolset, der ikke selv ved, hvad han hedder. Engang jeg skulle til en bogmesse i Frankrig, missede jeg flyet, fordi der stod Arne Dahl på flybilletten. Og jeg har siddet hele natten i en hotellobby i Tyskland, fordi jeg ikke kunne få mit værelse.

Sådan siger bestsellerforfatter Arne Dahl.

Bag pseudonymet Arne Dahl gemmer litteraturkritiker, tidsskriftredaktør og forfatter Jan Arnald sig. Han byttede simpelthen om på bogstaverne i sit navn i midten af 90’erne, da han havde brug for at genopfinde sig selv som forfatter.

Hvor det kun har været et kæmpe plus i forhold til forfatterskabet og styrket skriveglæden og kreativiteten, så har det altså også skabt nogle udfordringer at være både Jan Arnald og Arne Dahl.

Og der er forskel på de to ifølge forfatteren selv:

Jan er langsom og tænker meget. Arne er mere effektiv.

Arne Dahl her i samtale med Diana Bach fra DR Læseklubber. Forfatterens serie om A-gruppen er filmatiseret. Det er polititeamet, du ser bag den svenske forfatter. Foto: Rebekka Andreasen.

Måske er det derfor, at forfatteren nogle gange leder efter ordene, holder pause og tænker sig om. For så at følge et spørgsmål helt til dørs med en grundig forklaring.

At han skal have gang i endnu et alias afviser han. For der er nok 10-12 bøger i Arne Dahl endnu, understreger den svenske forfatter.

Jeg får ikke skriveblokering eller skrivkramp, som det hedder på svensk. For når først jeg begynder på et kapitel, ved jeg, hvad jeg skal skrive. Det, der kan være udfordrende, er, når jeg skal finde på en original og unik historie, skal finde på snørklede tvists og plots. Jeg vil ikke gentage mig selv og skrive den samme historie igen og igen.

Siden Arne Dahl skrev den første bog om A-gruppen, Misterioso, er det blevet til en hel del forskellige krimier. Udover serien om A-gruppen står han også bag Opcop-serien.

Sidste år udkom Skyggezone på dansk, den første bog i en ny serie. Og den bedste udenlandske krimi, som jeg læste i 2016. Det er en bog, som Arne Dahl er meget glad for, og som han kalder “om ikke perfekt, så tæt på perfekt.” En bog, der også overraskede ham selv og tog nye vendinger undervejs i skriveprocessen.

I sin nye serie har han droppet et stort team af efterforskere og er back- to-krimi-basic. Arne Dahl har taget udgangspunkt i den traditionelle, lidt egenhændige efterforsker, den klassiske kommissærtype, som han efter 15 bøger med et politikollektiv fik lyst til at skrive om.

Oprindeligt var bogen tænkt som en såkaldt stand-alone krimi, men bog nummer to om Sam Berger, der på svensk hedder Inland, pressede sig på. Endnu har Inland ikke fået en dansk titel, men Arne Dahl fortæller, at også efterfølgeren er en psykologisk krimi, hvor læserne lærer Sam Berger endnu mere at kende.

I stedet for at have fokus på storpolitik, økonomisk kriminalitet eller skyggesiderne i det moderne svenske velfærdsdemokrati, så koncentrerer forfatteren sig i Sam Berger-serien om det tætte, det nære. Det indre.

Arne Dahl har placeret sin hovedperson, der er vild med eksklusive ure, som ham selv, i den stockholmske bydel Södermalm, hvor han selv bor og er vokset op. Sam Berger har endda gået på samme skole, som ham selv.

Jeg ville skrive noget mere tidløst, noget mere alment menneskeligt med fokus på det psykologiske.

Skyggezone er centreret om barndomstraumer og fortrængte, mørke hemmeligheder. Og mobning spiller en central rolle i bogen. Især en scene var så voldsom at skrive, at Arne Dahl måtte holde pause i skriveriet, rejse sig lidt op og gå gå rundt, for atter at sætte sig for at skrive scenen færdig. Og han kan godt forstå, at læserne kan væmmes ved netop den scene.

Han understreger, at en god krimi kan være en slags terapi, hvor man konfronteres med noget af det, der skræmmer. Og hvis man tænker en enkel tanke eller tre, efter at en Arne Dahl-krimi er læst, så gør det bestemt heller ingenting, smiler forfatteren.

PS: Indlægget er skrevet ud fra et foredrag med Arne Dahl i Åbyhøj, marts 2017, hvor han blev interviewet af Diana Bach.

Jo Nesbø-krimi på trapperne

Jo Nesbø har ladet sin hovedperson Harry Hole være vild med alt fra Sex Pistols til Duke Ellington. Selv er Nesbø frontfigur i det norske band Di Derre. Foto: Thron Ullberg

Harry Hole-krimi: 19. dage. Så længe må jeg, og du, vente på en ny fortælling om Harry Hole. Jeg har været klar til at tage på nye eventyr med Nesbøs politimand siden 2013, hvor Politi, den tiende bog i serien, udkom.

Den 21. marts udkommer Tørst. Harry Hole er en holdbar hovedperson, for den første bog i serien udkom på norsk i 1997 og tre år senere i Danmark. Jo Nesbø siger selv:

Jeg vender altid tilbage til Harry Hole. Han er jo min soulmate. Men det er en ret mørk sjæl, så det har som altid været både en glæde og følelsesmæssigt udmattende. Men Harry og historien gør, at det er de søvnløse nætter værd.

Den norske forfatter har bestemt ikke ligget på den lade side, siden han satte sidste punktum i Politi. Han har skrevet tre spændingsromaner, Sønnen, Blod på sneen og Midnatssol, men mange har alligevel ventet i spænding på nyt om den 193 cm høje Harry Hole.

Harry skal løse Tinder-mord

Endnu engang sker der uhyggelige ting i Oslo. Unge kvinder, der har været aktive på datingappen Tinder, bliver dræbt i deres hjem. Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen og lever et fredsommeligt liv med sin Rakel, bliver trukket ind i jagten på en blodtørstig morder.

Bogen udkommer i Danmark samme dag, som den udkommer i Norge, og i en artikel i den norske avis Verdens Gang er Nora Campbell fra forlaget Aschehoug citeret for at sige:

Tørst er en reel og solid Harry Hole-roman med alt hvad det indebærer af galskab, korruption, magtbegær, snu mordmetoder og en efterforsker, der aldrig undslipper fuldstændig uskadt.

Synes du, at der er umådelig lang tid til den 21. marts, så kan du hygge dig med lidt Jo Nesbø-guf i form af dette lille elektroniske magasin om den norske forfatter. Her kan du bl.a. læse, at Jo Nesbø fandt på navnet Harry Hole som en kombination af sin barndomshelt, fodboldspilleren Harry Hestad, og af navnet på den politibetjent, der boede i samme by som hans mormor.

Rækkefølgen på bøgerne om Harry Hole:

  • Flagermusmanden, 2000
  • Kakerlakkerne, 2001
  • Rødhals, 2001
  • Sorgenfri, 2004
  • Marekors, 2005
  • Frelseren, 2006
  • Snemanden, 2007
  • Panserhjerte, 2009
  • Genfærd, 2011
  • Politi, 2013
  • Tørst 2017

PS: Snemanden er forvandlet til film. Michael Fassbender har hovedrollen som Harry Hole. Også svenske Rebecca Ferguson og franske Charlotte Gainsbourg er på rollelisten. Filmen får premiere 12. oktober i år.

Interview med Lars Kepler

Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril er Lars Kepler tilsammen. De er også mand og kone. Alexandra: Alexander har sans for detaljer. Han er en perfekt portrætmaler og meget præcis, men det tager også sin tid. Jeg breder mig mere. Alexander: Alexandra er meget kreativ og sprudlende. Der går et øjeblik, og så har hun skrevet 100 ord. Foto: Rebekka Andreasen

Interview: De sidste par dage har forfatter-ægteparret bag Lars Kepler, Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, været i Danmark for at lancere Kaninjægeren – den sjette bog om kommissær Joona Linna. I fredags mødte jeg dem på Sveriges Ambassade i København.

Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril har hver for sig skrevet det, man vil kalde finkulturelle bøger. Pseudonymet Lars Kepler opstod, fordi parret havde behov for at adskille krimiforfatterskabet fra deres egne forfatterskaber.

Når de smelter sammen til Lars Kepler, omfavner de krimigenren og serverer højspændt thriller-action. Med masser af suspense. Og har kolossal succes med at gøre det. Kaninjægeren udkom sent på efteråret i både Sverige og Norge og nåede alligevel at blive den mest solgte bog. Af alle genrer. I begge lande.  Og der findes over 8,5 millioner solgte bøger med Lars Keplers navn på.

Og nej. Parret mener ikke, det er nemmere at skrive en krimi, end det er at skrive en bog om Ingmar Bergman (som Alexander har på sit cv) eller en roman om Tycho Brahe (Alexandras værk).

Alexandra forklarer:

I en roman kan man skrive, at et vindue står åbent uden at behøve forklare yderligere, men hvis et vindue står åbent i en krimi, skal scenen anvendes til noget, have en betydning. Læserne forventer, at der sker noget. Og man kan ikke slutte bogen med en gåde. Genren fordrer, at der skal en form for forløsning og opklaring til.

Og selvom Lars Kepler ikke er kendt for happy endings, så skal der alligevel være en vej ud, mener parret. Alexandra siger:

Vi har en slags kontrakt med læserne og går ind i en labyrint med monstre, men det er vigtigt at få svar, at få lidt lys for enden.

Alexander understreger, at det er kompliceret at opbygge et plot, og at man som krimiforfatter skal kunne overskue en masse detaljer og blindspor, som man skal føre læserne igennem:

Vi skal være sikre på historiens hjerte, før vi begynder at skrive og folde plot og intriger ud.

Han tilføjer, at far/søn-forhold er noget af det, de gerne vil udforske i bogen, det, der denne gang er en del af hjertet i Kaninjægeren.

Netop familierelationer, forskellige måder at være familier på og magtforhold internt i familien er noget, der går igen i Lars Keplers krimier. Det er her, forfatterparret lægger deres kolossale psykologiske interesse. Fordi, fortæller de, der i familier er brandstof til gode historier, til følelser, hemmeligheder, dramatik, identifikation og konflikter. Og angsten for at miste.

Lars Kepler skriver ofte ud fra ofrets perspektiv. Skal man rive læserne med, handler det om empati, at man holder af personerne og føler med dem, mener de svenske forfattere. I Kaninjægeren er læserne også inde i hovedet på morderen, som parret kalder en fascinerende person.

Se lige engang: To forskellig signeringer – Lars Kepler og Lars Kepler. Sådan er det, når der gemmer sig to forfatternavne bag Lars Kepler. Foto: Rebekka Andreasen

Navnet Joona Linna

At hovedpersonen i Lars Keplers krimier, kommissær Joona Linna, er svensk-finsk, er et meget bevidst valg. I Sverige er der stor tradition for at skrive krimier, og Kepler-parret ville gerne skabe en anderledes hovedperson. Dermed var en alkoholiseret, deprimeret politimand strøget af listen. Finnerne er den største minoritetsgruppe i Sverige, og derfor valgte parret at give Joona Linna netop den baggrund.

Den finske forfatter Väinö Linna, der døde i 1992 og var en af Finlands mest internationalt kendte forfatter, gav inspiration til efternavnet. Det Gamle Testamente har inspireret til kommissærens fornavn. Alexander forklarer:

Joona er opkaldt efter Jonas i hvalens mave. Vi ser hver bog som en stor fisk, der sluger Joona, og som han til sidst vil kæmpe sig ud af.

Den første bog i serien, Hypnotisøren, er blevet filmatiseret. En filmatisering parret dog ikke havde noget at gøre med. Især i USA er de vilde med bl.a. Saga Bauer , og der har været tale om at lave krimiserien om Joona og Saga om til tv-serie eller film. Men: “Filmbranchen taler og taler, og man ved aldrig, om der kommer noget ud af det. Nu må vi se”, siger Alexandra Coelho Ahndoril. Foto: Rebekka Andreasen

Slås derhjemme

For at få scener med f.eks. vold til at blive så autentiske som muligt, afprøver parret slåskampe derhjemme på stuegulvet i Stockholm. Ganske forsigtigt, som Alexandra indskyder, men scener med kamp og slag kan være komplicerede at skrive. Øvelsen giver dem forståelse for, hvordan en slåskamp kan gå til. Med detaljer som retning, kraft, tempo, indlevelse etc. kan de nemmere skrive en fysisk scene.

Ikke uden stolthed i stemmerne forklarer de, at en underviser på politiskolen i Sverige har rost deres evner til at beskrive en nærkamp i bogen og sagt, at det er nøjagtig sådan, det foregår.

Alexandra:

Research er vigtigt for os. Krimier skal have et ben i den virkelig verden, og det andet ben i fiktionens. Vi elsker fiktion, men har måtte tillære os at skrive så tæt på virkeligheden som muligt.

Alexander:

Vi hader vold og vil aldrig romantisere vold, men virkeligheden er blodig, og mennesker er grumme, og det forholder vi os til. Og derfor er der også vold i vores bøger.

Parret har bl.a. besøgt Kumla – et af Sveriges største og sikreste fængsler. Oplevelsen i et miljø, som Alexander kalder meget barskt, gjorde indtryk og var vældig lærerigt, og de har placeret deres hovedperson Joona Linna netop her i begyndelsen af Kaninjægeren.

Hvordan det går Joona Linna, og om han slipper ud af hvalens mave, må du læse Kaninjægeren for at finde ud af.

PS: Lars Kepler læser også selv bøger. Alexandra er meget optaget af Gillian Flynn (Kvinden der forsvandt) og af Emma Clines Pigerne. Og så anbefaler hun Jeg er pilgrim af Terry Hayes, der vist snart kommer i ny version på dansk.

Tre korte anmeldelser: Åsa Larsson, Nele Neuhaus og Joakim Zander

Snehvide skal dø og Broderen udkom tidligere i år på People's Press og Gyldendal. Indtil din vrede er ovre udkom på Modtryk i 2008. Foto: Rebekka Andreasen

Snehvide skal dø og Broderen udkom tidligere i år på People’s Press og Gyldendal. Indtil din vrede er ovre udkom på Modtryk i 2008. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Læs om den tyske krimi Snehvide skal dø og de svenske krimier Broderen og Indtil din vrede er ovre.

Tysk politikrimi, der holder:

Selvom vi geografisk er tæt forbundet med Tyskland, er det ikke hverdagskost med en tysk krimi oversat til dansk. Men det er Snehvide skal dø af Nele Neuhaus, der er oversat af Jacob Jonia. Skal du stifte bekendtskab med en tysk forfatter, kan du trygt kaste dig over Nele Neuhaus, der har solgt millioner af bøger i sit hjemland og ikke er uvant med en placering på bestseller-lister.

I den næsten 450 sider tykke mobbedreng af en krimi møder vi efterforskerne Pia Kirchhoff og Oliver von Bodenstein, der hvirvles ind i en mystisk sag, da de efterforsker et mistænkeligt trafikuheld. Det bringer dem bl.a. til en lille landsby, hvor det flyder med hemmeligheder, løgne, had, sladder og fortielser. År tilbage forsvandt to 17-årige piger, og den mand, der blev dømt for forbrydelsen ud fra en række indicier, er netop blevet løsladt. Han vender tilbage til landsbyen, hvilket skaber ravage blandt de lokale. Kort efter forsvinder endnu en ung pige. Hvordan det hænger sammen knokler de to politifolk for at finde ud af.

Bogen er en anelse for lang og kunne med fordel være strammet op. Alligevel er Snehvide skal dø solid og effektiv krimiunderholdning. Plottet er dejligt kringlet, og persongalleriet interessant. Desuden er det herligt forfriskende med nye græsgange, og jeg tager gerne til Tyskland med Pia og Oliver igen.

Det er første bog af forfatteren på dansk, selvom det er den fjerde i serien. Jeg håber, at forlaget bag – People’s Press – udgiver flere af bøgerne på dansk.

Spændende svensk politisk thriller:

Broderen af Joakim Zander er en selvstændig fortsættelse af forfatterens debutroman Svømmeren. Og bedre, hvis du spørger mig. Vi møder igen juristen Klara Walldéen, der arbejder i London. Hun har det ikke godt efter hændelserne i den forrige roman og forsøger at skylle fortiden væk med rødvin. Det hjælper ikke, at hendes pc bliver stjålet, og at en kollega skubbes ud foran et tog. Hvem lurer i skyggen? Klara må tilbage til Sverige for at finde svar.

Vi møder også søskendeparret Fadi og Yasmin, der er vokset op i en ghetto nær Stockholm. De har hele pakken: Forældre, der ikke magter dem, rastløshed og småkriminelle venner. Yasmin flygter fra de bristede fremtidsdrømme i Sverige til New York med sin voldelige kæreste. Da hendes bror forsvinder fire år efter, vender hun hjem til ghettoen for at lede efter ham. Er Fadi virkelig draget til Syrien for at kæmpe for IS?

Yasmine og Klara krydser spor i hver deres søgen efter sandheden, og bogen fortælles fra tre forskellige synsvinkler. Det er med til at skabe intensitet. En bloglæser skrev til mig, at hun fandt det trættende med det slang, de unge bruger: bro, wallah, habibi, hullu. Jeg mener, det gør bogen autentisk og nærværende.

Broderen er en spændingsroman om bl.a. radikalisering, rodløshed, politik og magt. Og om søskendekærlighed. En relevant krimi, der tager favntag med meget aktuelle emner. Og så har bogen et plot, der jonglerer med dine anelser.

Har du planlagt at læse Svømmeren, så snup den først, men Broderen kan sagtens læses selvstændigt.

Suveræn tur til det nordlige Sverige:

Jeg er begejstret for Åsa Larssons serie om anklageren og juristen Rebecka Martinsson, og hvor jeg for længst har læst de øvrige bøger i serien, manglede jeg indtil for nylig Indtil din vrede er ovre, der er den fjerde i serien. Tanken om en ulæst Åsa Larsson-krimi og endnu en tur til Kiruna i det nordligste Sverige, gjorde mig glad og forventningsfuld. Heldigvis blev jeg ikke skuffet.

Fra første bid er det en fornøjelse at være i selskab med en Åsa Larsson-krimi. Legesygt sprog, veltænkt plot, nervepirrende læsning, udførlige personkarakteristikker og rammende miljøbeskrivelser af en svensk vildmark langt mod nord. Alt er lige til at lappe i sig. Også Rebeckas kvaler. Hun er outsider, men hun er også indfødt.

Forfatteren blander magisk realisme og det overnaturlige, men det virker forunderligt nok logisk i denne fortælling om et ung par, der aldrig kommer op fra deres vinterdyk i en sø, hvor et fly fra krigens tid er begravet. Hvem er det, der ikke vil have, at der dykkes ned i fortiden? Rebecka involveres selvfølgelig i sagen om familiehemmeligheder og løgne og fortidens forbindelser til Nazityskland.

Åsa Larssons serie om Rebecka Martinsson i rækkefølge:

 

 

 

Michael Katz Krefeld vinder Martha-Prisen 2016

Billedet her tog jeg, da Michael Katz Krefeld åbnede Krimimessen i Horsens i 2015. Foto: Rebekka Andreasen

Billedet her tog jeg, da Michael Katz Krefeld åbnede Krimimessen i Horsens i 2015. Foto: Rebekka Andreasen

Danskernes yndlingsforfatter: Michael Katz Krefeld, der bl.a. står bag krimiserien om detektiven Ravn, modtager Martha-Prisen 2016, der er læsernes egen bogpris.

Prisen uddeles af Bog & idé og gives til den forfatter, som modtager flest stemmer fra de besøgende i Bog & idés butikker, Facebokside og på kædens hjemmeside.

Michael Katz Krefeld vinder Martha-Prisen 2016 i et stærkt felt af nominerede forfattere nemlig Jesper Stein, Morten Pape, Kim Leine, Ida Jessen, Julie Hastrup, Steffen Jacobsen og Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Første gang MARTHA-Prisen blev uddelt var i 1989. Dengang modtog Martha Christensen prisen, der dengang hed Danskernes Yndlingsforfatter. I mellemtiden har prisen dog skiftet navn og er opkaldt efter ja, hvem tror du?

For at sikre at der kommer fokus på så mange forskellige forfattere som muligt – både debutanter og garvede forfattere, går der fire år, før en vinder – og nu altså Michael Katz Krefeld – må nomineres igen.

Michael Katz Krefeld får overrakt prisen af Charlotte Thyberg, bogindkøber i Bog & idé. Foto: PR

Michael Katz Krefeld får overrakt prisen af Charlotte Thyberg, bogindkøber i Bog & idé. Foto: PR

Michael Katz Krefeld på bloggen

Læs eller genlæs et par gange, hvor forfatteren er dukket op her på bloggen.

Du kan bl.a. læse om et dejligt sommerminde, hvor forfatteren også fortæller, hvorfor han er glad for navnet Ravn. I øvrigt en serie, som han planlægger til hele elleve bind.

Og i denne reportage fra BogForum 2015 kan du læse Michael Katz Krefelds bud på, hvad et godt krimiplot er.

Og du kan også læse, hvad forfatteren bl.a. sagde i sin åbningstale, da han i 2015 åbnede Krimimessen i Horsens.

PS: Du kan læse mere om forfatteren her

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her