Birthe Sonne

Kærlighed til Dan Brown – fra en bloglæser

Gæsteanmeldelse: Kære Rebekka. Jeg ved, at du ikke er meget for at læse om Robert Langdon, men da du har inspireret mig til at læse så mange bøger, fik jeg lyst til at prøve at gøre gengæld.

Sådan står der i en mail, jeg netop har modtaget fra Birthe Sonne, der trofast følger bloggen.

Igen blev jeg benovet over Browns grundige research og hans måde at beskrive bygninger, kunstværker og gadebilleder i korrekte detaljer. Sådan skriver Birthe Sonne om Oprindelse.

En januaraften i 2015 sidder jeg i et IC3-tog på vej hjem til Aarhus efter at have været til møde i København. Tilfældet vil, at jeg får pladsen ved siden af Birthe Sonne, der er i gang med en af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-krimier. Vi falder i snak. Og siden har Birthe Sonne entusiastisk fulgt bloggen. Indimellem har hun sendt mails eller billeder fra sine mange rejser – bl.a. disse fotos fra en japansk boghandel

Brown er et verdensnavn og har et gigantisk publikum over hele verden. Birthe har dog ret i, at jeg ikke er stor Brown-fan. Jeg anerkender, at den amerikanske forfatter er ekstrem god til research og til at skabe spænding. Han er sublim til at servere cliffhangere, der får læserne til at ile videre i hidsigt tempo. Men sprogligt overhaler hundredvis af andre forfattere ham.

Her får du resten af Birthe Sonnes mail:

“Jeg har læst alle Dan Browns bøger, også de to, der ikke handler om den gode universitetsprofessor og symbolforsker. Man kan sige meget – og de forskellige anmeldere gør det sandelig – men jeg er fascineret af den research, der ligger bag bøgerne.

 

Den første Dan Brown bog, jeg læste, var Da Vinci Mysteriet. Som så mange andre blev jeg grebet af plottet og susede gennem bogen på ingen tid. Da jeg holder meget af Paris, syntes jeg, det var en fornøjelse at læse om alt det, jeg kendte så godt – jeg har selv gået mange af de steder, hvor personerne bevægede sig rundt. Brown beskrev kunstværker og bygninger, som jeg kendte, og en del jeg ikke kendte. Det fik mig til at læse bogen endnu en gang med en guide til Paris i hånden og Google indenfor rækkevidde, så jeg med bykort og billeder kunne konstatere, at alt passede. Måske er det derfor, der senere blev udgivet en illustreret udgave af bogen?

 

Denne anden gennemlæsning gjorde mig nysgerrig efter at læse den originale udgave på engelsk, og det var med glæde, jeg konstaterede, at oversætteren havde udført sit job til perfektion.

 

På en efterfølgende rejse til Paris, der havde været planlagt i længere tid, kunne jeg ikke dy mig for at lægge nogle af de omtalte steder på listen over must see. Det gjaldt bl.a. Saint Sulpice-kirken, hvor vi sad og filosoferede til den smukkeste orgelmusik på det klokkeslæt, hvor vi skulle have deltaget i en nær vens bisættelse i Danmark.

 

Da vi passerede en boghandel og så Da Vinci Code i vinduet, hviskede Robert Langdon til mig, om ikke jeg havde lyst til at læse om ham på fransk, og som hvisket så gjort. Jeg læser normalt ikke bøger på fransk, men jeg holder meget af sproget, og da jeg efterhånden kan bogen udenad, kastede jeg mig ud i forsøget. Det gik ganske fint, men til min store forbløffelse havde den franske oversætter sin egen dagsorden. Bois de Boulogne, parken med sit specielle natteliv med prostituerede og homoseksuelle, blev nedtonet, og som følge deraf blev Paris’ bykort også ændret. Da ydermere lidt af plottet blev røbet, før det var forfatterens mening, blev min skepsis overfor oversættere grundlagt.

 

Oprindelse udkom tidligere på måneden. Her følger vi igen Robert Langdon på en hæsblæsende ekspedition, denne gang gennem det nordlige Spanien og igen i følgeskab med en smuk og intelligent yngre kvinde. Jeg er ikke stedkendt, hverken i Bilbao eller Barcelona, så min Samsungtelefon blev brugt som et bogmærke, der samtidig fungerede som illustration til det læste. Igen blev jeg benovet over Dan Browns grundige research og hans måde at beskrive bygninger, kunstværker og gadebilleder i korrekte detaljer.

 

Plottet er fantasifuldt. Browns opfindsomhed fornægter sig ikke. Han formår at presse det alleryderste ud af den ypperste moderne it-teknologi, og det er også her, de store overraskelser ligger gemt. Når det fikst blandes med alt det, vi ved er korrekt og virkeligt, bliver vi let forført til at tro, at svaret på bogens undertitel Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? også er korrekt.

 

Det er netop spørgsmålet om det, der videnskabeligt kan bevises kontra verdensreligionernes tro, som bogens fremtidsforsker, computergeni og rigmand Edmond Kirsch beskæftiger sig med, og det er hans opfindelse, opdagelse, der sætter gang i handlingen. Kirsch bor og arbejder i Barcelona, men det er så heldigt, at han er elev af og god ven til Robert Langdon, der derfor er inviteret til den storslåede offentliggørelse af resultatet af Kirsch’s arbejde.

 

Det vi ser gennem den gode symbolforskers øjne er som altid pudsigt, og det fik i hvert fald mig til at trække på smilebåndet flere gange. Et enkelt verdenskendt logo kommer også med i bogen, men uden at blive forklaret. Det lader Langdon drilagtigt sin kvindelige ledsager selv spekulere over.

 

Hvad er det så, Edmond Kirsch har opdaget, som vil have en enorm effekt på alle mennesker i fremtiden? Det kan jeg naturligvis ikke røbe, men jeg vil sende fremtidsforskeren en tanke, hver gang jeg i gadebilledet ser en mobiltelefon fungere næsten som en fast og ekstra legemsdel.

 

Jeg tror, at Dan Brown, ud over at udtænke spændende handlinger til sine bøger, har en mission. Da Vinci Mysteriet var fyldt med små franske sætninger, og i Oprindelse ser det ud som om, han har tænkt sig at lære os alle sammen spansk. Det må være en udfordring for enhver oversætter, og netop oversætteren af denne bog skal have et par ord med på vejen.

 

Dan Browns måde at skrive på gør hans bøger let læselige, og sproget flyder, også selv om han ind i mellem er proffessoragtig. I Jakob Levinsens oversættelse snublede jeg flere gange over ord og sætninger på grund af stavefejl, slåfejl og manglende korrekturlæsning. Når han tilmed insisterer på at oversætte en tablet til tavlecomputer, får det mig til at tænke på, om han overhovedet skulle have givet sig i kast med at oversætte denne bog. Jeg overvejer at anskaffe mig den engelske udgave til min e-reader.”

Birthes begejstring smitter, så måske jeg engang i fremtiden giver Brown en chance mere.

PS: Den første november bliver det offentliggjort, om vildmedkrimi.dk går videre i finalen om at vinde Plusbog.dks Danish Book Blog Award 2017. Det kan sagtens være, bloggen ikke når finalefeltet, men en ting er sikkert. Jeg har verdens bedste bloglæsere. Tak til Birthe og alle jer, der læser med.

 

En japansk boghandel – med Jussi på hylderne

Denne kæmpestore boghandel i flere etager faldt Birthe Sonne over på en tur til Tokyo. Foto: Birthe Sonne.

Denne kæmpestore boghandel i flere etager faldt Birthe Sonne over på en tur til Tokyo. Foto: Birthe Sonne.

Fotos fra Japan: Når jeg besøger en ny by, forsøger jeg altid at finde en boghandel. Bare for at snuse lidt rundt. Og jeg er åbenbart ikke den eneste.

En aften i januar i 2015 er jeg på vej hjem til Aarhus fra et møde i København. En af de andre passagerer i toget på vej mod Jylland er i gang med at læse Jussi Adler-Olsens Den grænseløse. Selv læser jeg Jesper Holms Corpus Christi. Vi falder hurtigt i snak og taler selvfølgelig om krimilitteratur, mens Sjælland og Fyn passerer forbi uden for vinduet.

Det er en smule svært at orientere sig, når man ikke er en haj til japansk. Hvor er det lige, at der er krimilitteratur? Foto: Birthe Sonne.

Det er en smule svært at orientere sig, når man ikke er ferm til japansk. Hvor er det lige, at der er krimilitteratur? Foto: Birthe Sonne.

Siden har Birthe, som min medpassagerer hed, trofast fulgt bloggen, og i dag sendte hun mig nogle skønne fotos, som hun har taget i en boghandel i Tokyo. Jeg har fået lov til at bringe dem her på bloggen.

Alfabethuset af Jussi Adler-Olsen - set i en boghandel i Tokyo. Foto: Birthe Sonne.

Marco Effekten og Alfabethuset af Jussi Adler-Olsen – set i en boghandel i Tokyo. Foto: Birthe Sonne.

Faktisk var der et par bøger, hun kunne genkende blandt de tusindvis af titler.

Jussi Adler-Olsens Alfabethuset og Marco Effekten (som jeg altid stejler over er i to ord)  i japansk udgave.

1000 tak for billeder, Birthe. Er du på rejse og kommer forbi en spændende boghandel, så send mig gerne et foto, som jeg må bringe på bloggen.

PS: Da jeg i efteråret var i Berlin, besøgte jeg selvfølgelig flere boghandlere. Se fotos her

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her