bøger

Programmet for BogForum 2017 offentliggjort

Så er programmet til årets største bogfest på gaden.

BogForum 2017: Så er programmet for årets største bogfest offentliggjort. Den 10.-12. november valfarter læsere i alle aldre og fra hele landet til Bella Center på Amager for at møde forfattere, forlagsfolk, kokke, selvhjælpsguruer, tegnere, politikere og andet godtfolk. I år kan du vælge mellem ca. 1600 programpunkter fordelt på de tre dage.

Hvis du er vild med krimi har du rig mulighed for at møde krimiforfattere på BogForum. Krimimessen i Horsens har ligesom sidste år en stand, hvor der alle dage er mulighed for at hilse på krimi- og spændingsforfattere.

Tegningen “BogForum-par i deleponcho”, der er signeret Zieler, er fra BogForum 2015. Jeg er ret vild med billedet. Foto: Rebekka Andreasen

Fredag kan du på standen møde:

  • Jakob Knudsen
  • Jesper Stein
  • Katrine Engberg
  • Elsebeth Egholm
  • Helle Vincentz
  • Rasmus Dahlberg

Lørdag kan du på standen møde:

  • Leif Davidsen
  • Lone Theils
  • Nina von Staffeldt
  • Lotte Petri
  • Anne Mette Hancock
  • A.J. Kazinski
  • Mads Peder Nordbo

Søndag kan du på standen møde:

  • Dennis Jürgensen
  • Thomas Clemen
  • Sara Blædel
  • Julie Hastrup
  • Michael Katz Krefeld
  • Hans Davidsen-Nielsen

Du kan alle dage teste din kriminelle viden på Krimimessens stand og vinde billetter til Krimimessen i Horsens 2018.

Ugen før BogForum 2017 udkommer Sara Blædels anden bog om Ilka, og du kan møde forfatteren på årets bogmesse. Billedet her er fra BogForum 2013. Foto: Rebekka Andreasen

Du kan selvfølgelig også møde forfattere, også dem, der ikke skriver krimier, hos de forskellige forlag. Udover dem, jeg allerede har nævnt, kan du blandt andre møde:

Fredrik Backman, Han Kang, Paula Hawkins, Jan Guillou, Stefan Ahnhem, Sissel-Jo Gazan, Mich Vraa, Hella Joof, Lisbeth Zorning, Ritt Bjerregaard, Michael Robak, Anders Johansen, Mikael Lindholm, Maren Uthaug, Puk Damsgård, Morten Sabroe, Jussi Adler-Olsen, Jonas Langvad Nilsson, Hanne-Vibeke Holst, Kaspar Colling Nielsen, Keld Conradsen og Kasper Hoff.

Du kan også møde flere mikroforlag og selvstændige forfattere.

Udover krimier har jeg altid haft en svaghed for tegneserier. På BogForum 2017 kan du bl.a. møde Linda og Valentins tegner Jean-Claude Mézieres.

Har du lyst til at hilse på, så kom forbi Skriveværkstedets stand, hvor jeg alle dage er at finde. Aflever op til 2 A4-sider på standen og få en personlig samtale og gratis manuskriptvurdering af enten mig eller hos redaktørerne Heidi Korsgaard, Katja Berger eller Helle Schoubye.

Både fredag og søndag holder jeg på Skriveværkstedets stand et kort oplæg med titlen: Sådan lykkes du med din krimi.

I år skal jeg interviewe forfatter Jan Thiele, der er aktuel med krimien Falddato. På BogForum 2015 interviewede jeg Lotte Petri (tv) Foto: Ellen Marie Andreasen.

Søndag klokken 14 interviewer jeg forfatter Jan Thiele, der er aktuel med krimien Falddato på EgoLibris scene.

Fredag er prisdag. BogForums Debutantpris uddeles til årets bedste skønlitterære debutant, ligesom årets Danish Book Blog Award gives til en dansk bogblog.

Der bliver også masser af guf for børn bl.a. højtlæsning, inspirerende workshops og Rollespilsakademiet, hvor professionelle rollespillere tager børn med ind i et fantastisk univers.

I år har det trykte program fået en ny og slankere ven – avisen. Den finder du bl.a. hos biblioteker og boghandlere, ligesom du også dér finder programmet. Hele molevitten er også online  her

Håber vi ses til årets store bogfest.

Mange hilsner fra

Rebekka

PS: I 2016 havde BogForum 34.233 gæster fordelt over tre dage.

 

 

Anmeldelse: Den permanente af Thomas Bagger

Hvad hovedpersonen Ask Hjortheede og et californisk jordegern har til fælles, må du læse bogen for at finde ud af: Foto: E.C. Edition.

Anmeldelse: Jeg jubler. Den permanente af Thomas Bagger er en usædvanlig god krimidebut, der både har knippelgodt sprog, fantasifuldt og underholdende plot og en nuanceret hovedperson, man har lyst til at være i selskab med. Aarhus har fået en ny krimiforfatter med kæmpe K.

Da jeg for snart fem år siden begyndte bloggen, var det netop fordi jeg gerne ville dele mine gode læseoplevelser og inspirere andre til at dykke ned i skønne bøger inden for krimigenren. Derfor er det en stor fornøjelse at skrive anmeldelsen her, som jeg håber inspirerer dig.

Den permanente, der er 35-årige Thomas Baggers debutkrimi, overrumplede mig fuldstændig. Bagger skriver i ofte korte, rappe sætninger med åbenlyse skarpe og sylespidse ord, der er skrevet med omhu og kreativitet. Jeg labbede grådigt ordene i mig. Forfatteren, der har læst medievidenskab, har tidligere skrevet filmmanuskripter, og det smitter af på teksten. Kort, stramt, præcist, men samtidig med krølle på halen. Og plads til eftertænksomhed.

Og så har Bagger fundet på en ret god og kringlet historie, der foregår i Aarhus og i de nordlige forstæder: Trøjborg, Risskov, Egå og Skæring.

I Den permanente, der er ikke kun er bogens titel, men også navnet på Aarhus’ gamle havbadeanstalt ved stranden i Risskov nord for byen, møder vi chefefterforsker Ask Hjortheede fra Østjyllands Politi.

Han leder det såkaldte Task Force Den Permanente. Hvorfor er unge homoseksuelle mænd siden firserne forsvundet og aldrig dukket op? Altså indtil et lig skyller op på den aarhusianske badeanstalt, og politiet aner et mønster.

Et spor i sagen fører Ask og en ung kollega til havnen i Aarhus. Men i en grim brandulykke dør den unge betjent. Ask overlever med svære fysiske mén, men den nogle og fyrreårige betjent udskriver sig selv fra hospitalet før tid for at få svar på de spørgsmål, der hober sig op i kølvandet på ulykken.

Men pludselig er Hjortheede selv anklaget for den unge betjents død, og samtidig ånder et par ukendte mænd ham tungt og klamt i nakken.

Ask Hjortheede er ikke en alkoholiseret efterforsker Tværtimod har han, for at støtte sin kone Julie, gået med hende til AA-møder i årevis. Efter 17 år som ædru alkoholiker, falder hun igen i. Og Hjortheede begynder at tvivle. På sin kone. Og på sig selv.

Den aarhusianske efterforsker er netop så sammensat og interessant, at jeg hellere end gerne vil være i selskab med ham gennem bogens 360 sider.

Thomas Bagger er født og opvokset i Aarhus, hvor han også bor i dag. Bogen foregår i og omkring Aarhus. Den permanente er hans debutkrimi. Foto: PR

Thomas Bagger har skabt en broget palet af interessante bipersoner, og vi kommer godt rundt i samfundet. Fra den omsorgssvigtede unge kriminelle, til Hjortheedes universitetsuddannede kollega Camilla Staal og til den magtfulde og svimlende rige rederiejer, som Dronningen takker i sin nytårstale.

Forfatteren styrer sikkert, men overraskende, sine personer igennem et snørklet plot i kulisser i min baghave.

Det gav mig lidt ekstra krimiguf at jeg selv bor i Risskov, men hvad enten du bor i Glyngøre, Faaborg eller Helsingør, så giv krimidebutanten en chance. Du får en skarp underholdende Aarhuskrimi med både tjubang og en dyb tanke eller to til gengæld.

Den permanente er en krimi om bl.a. svigt, hævn, seksualitet, korruption, familiehemmeligheder, kærlighed og tilgivelse.

Et par småting irriterede: I den korte prolog er hovedpersonens navn stavet forkert. Det er en ommer. Og i et par kapitler blander forfatteren synsvinkler, altså fortællestemmer, i samme afsnit. Det forvirrer. Heldigvis er det korte afsnit, men mon ikke der bliver luget ud i de småfejl i bog nummer to og tre i serien, som forfatteren stort set allerede har skrevet færdig? Jeg håber.

Elsebeth Egholm, Inger Wolf og Inger Gammelgaard Madsen: gør fluks plads til endnu en aarhusiansk krimiforfatter med format. Navnet er Bagger. Thomas Bagger.

PS: Ifølge E.C. Edition, der er det lille aarhusianske forlag, der udgiver bogen, er et produktionsselskab og en manuskriptforfatter i gang med at forvandle serien til en tv-serie.

Tre spøjse spørgsmål – og noget om krimi

Både svenske Arne Dahl og norske Karin Fossum skriver kvalitetskrimier. Synes jeg. De er begge aktuelle med nye bøger. Foto: Rebekka Andreasen

Krimilitteratur: En god historie er en god historie – uanset genre. Basta. 

For nylig har jeg fået tre spøjse spørgsmål:

  • Hey, er du ikke Hanne Boel? Ordene kom fra en lille mand på hovedbanegården i København. Øh.. Jeg er godt 15 år yngre end sangerinden, vejer væsentlig mere end Hanne Boel, er korthåret, snakker jysk og bærer markante briller. Og min sangstemme ønsker du ikke at høre. “Selvfølgelig er jeg det”, råbte jeg smilende tilbage til manden, der nok havde et par procenter for meget i blodet.

 

  • Hvorfor bruger vi ikke ordet amusant noget mere? Når nu det er sådan et morsomt, fornøjeligt og spændende ord?, ville min veninde vide. Også et spørgsmål, der fik mig til at grine. Nu har jeg brugt ordet amusant her – og opfordringen til at give ordet nyt liv er hermed givet videre.

 

  • Blogger du kun om krimier og ikke om rigtig litteratur? Spurgte en bekendt af en bekendt, da vi forleden var til noget sammenkomst-halløj.

Suk. Alle jer, der trofast følger bloggen, ved, at det ikke er første gang, jeg skal forholde mig til det spørgsmål. Og gennem årene har jeg interviewet en pæn portion krimiforfattere, der fortæller, at de indimellem bliver spurgt om, hvornår de skriver en rigtig roman.

HOLD. NU. OP. Når noget er godt, er det godt. En god historie er en god historie – uanset genre. Der findes krimier, der er dårligt skrevet, hvor plottet er slattent, og hvor personkarakteristikker er flade og klicheagtige. Selvfølgelig gør der det.

Men der findes også havebøger, digte, biografier, erindringer, ungdomsbøger, børnebøger, essays, historiske romaner, kogebøger, hobbybøger, tegneserier, kunstbøger, debatbøger, antologier og skønlitterære romaner, der ikke er værd at bruge tid på. Heldigvis findes der også det modsatte, og det gælder alle genrer.

Jeg elsker citatet her fra krimiforfatter Susanne Staun. Ordene faldt år tilbage, da hun blev interviewet til Informations krimitillæg:

Hvad er en krimi? En krimi er en litterær genre, der kræver to ting: Et mord og en opklaring. Hvordan pokker kan det forhindre nogen i at begå god litteratur?

I et interview for nylig i Politiken sagde den 86-årige forfatter John le Carré, der er aktuel med ny spændingsroman, sådan her til journalist Carsten Andersen:

Da jeg holdt releaseparty, var der i løbet af aftenen to, der sagde, at de desværre ikke havde læst mine bøger, eftersom de ikke læste spionromaner. Okay, hvorfor fanden er I så kommet?, tænkte jeg. Enhver roman kan jo overskride sin egen genre. Hvis det virker, så virker det.

(Tak til Ole Tornbjerg for link)

Den gode litteratur længe leve. Krimigenren længe leve. Og leve, det gør genren helt bestemt. Blot inden for de næste par dage udkommer sprøde nye krimier som Arne Dahls Indland, Karin Fossums Hviskeren og Camilla Läckbergs Heksen.

 

Anmeldelse: Lucy af Lotte Dalgaard

Anmeldelse: Journalist og forfatter Lotte Dalgaard har udgivet tre spændingsromaner om journalisten Line Lyng siden 2014. Lucy, den tredje bog i serien, er en hurtig- og letlæst spændingsroman, der giver mig lyst til at besøge kanaløen Jersey.

Lucy er netop udkommet på Byens Forlag og er Lotte Dalgaards tredje bog om journalisten Line Lyng.

Lucy er væsentlig bedre end Lotte Dalgaards debutroman Tvillingesagen, der også har avisjournalisten Line Lyng som hovedperson.

Sproget flyder bedre, og hovedpersonen har fået mere fylde og dybde. Dejligt. Og så er det herligt at komme en tur til kanaløen Jersey, der ligger ud for Normandiets kyst, og som jeg ikke har skænket mange tanker, siden jeg så tv-serien Bergerac i slutningen af 1980’erne.

At Lotte Dalgaard også har været begejstret for øen, smitter af på siderne, selvom hun tager os med til bl.a. øens fængsel, som Visit Jersey nok ikke har på programmet.

Som journalist på en nordsjællandsk avis er Line Lyng i gang med at researche til en artikel om et 25 år gammelt uopklaret mord. En lastbilchauffør blev myrdet på en rasteplads, og drabsmanden er aldrig fundet. Samtidig planlægger Lyng en tur til Jersey for at besøge en nordsjællandsk kvinde, der er sigtet for narkosmugling. Kvinden forsvandt fra Danmark, da hun var teenager. Hvad er det, hun er flygtet fra? Og hvad skjuler kvinden? Selvfølgelig hænger de to sager sammen på mærkværdig vis, og plottet har et par elegante tråde.

Line Lyng vejer alt for meget og har tendens til at trøstespise i stedet for at mærke efter, hvad hun føler. Samarbejdet med ekskæresten, der er far til hendes lille datter, fungerer ikke specielt godt, og hun jonglerer konstant mellem job og livet som enlig mor. Line Lyng er helt almindelig og sympatisk. Der er ikke meget actionhelt over hende.

Forvent ikke hæsblæsende action. Lucy er lige så meget en roman om Line Lyngs udvikling og liv, som det er en spændingsroman. Jeg ville gerne have været endnu mere inde i hovedet på Lyng, hvilket også ville have gavnet spændingsforløbet, for det går lidt rigeligt stærkt indimellem. Det havde klædt fortællingen med plads og mere dybde, når der sker noget dramatisk og skæbnesvangert for karaktererne.

Lucy er en letlæst spændingsroman med tryk på roman om bl.a. vold, hævn og tilgivelse.

Nummer to i serien hedder Det svageste led. Læs mere om Lotte Dalgaard her

PS: Filmselskabet Zentropa har købt filmrettighederne til Tvillingesagen, Lotte Dalgaards første bog i serien om Line Lyng.

 

 

 

 

Meget mere kultur

Mere fokus på kultur: Jeg er sådan en type, der tror på, at vi som mennesker bliver både klogere, mere reflekterende og sjovere af at svøbe os i kultur. Og jeg jubler over mere fokus på kulturstoffet på DR.

DR satser på kulturen i 2018. Jubii. Det er fotograf Sanne Berg, der her har forvandlet en af mine bogstakke til et smukt foto.

Et nyt litteraturprogram på DR K, og en stor tv-satsning om danske forfattere på DR 1. Det er noget af det, vi kan glæde os til, når DR i 2018 skruer op for kulturen.

Også radiolytterne kan glæde sig til mere fokus på litteratur, når P4 næste år med en ny podcast-serie tager afsæt i stærke læseoplevelser, der samler os danskere.

Og så lover DR, at der i 2018 dukker et ugentligt kulturmagasin op på DR 1 om bl.a. musik og bøger – lige efter den sene TV Avisen.

Ambitionerne for kulturmagasinet er, at programmet skal være seernes indgang til kulturen rundt om i landet. Jeg håber, at DR-journalisterne har i baghovedet, at Danmark er mere og andet end hovedstadsområdet.

Om de nye tiltag siger DRs kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen i en pressemeddelelse bl.a.:

”Kulturen flyder allerede i en lang række tilbud på DRs flader. Fra dansk dramatik og musik til formidling af vores danmarkshistorie. DR er en aktiv medspiller i dansk kunst- og kulturliv, og vi har en vigtig rolle i forhold til at formidle ikke mindst dansk kultur, kunst, sprog og kulturarv. Også derfor er jeg glad for, at vi nu hæver ambitionerne for kulturen yderligere.”

Det bliver spændende at følge.

I øvrigt kan du allerede fra 1. september – på Jyllands-Postens digitale platform – lytte med, når Ceilie Frøkjær laver podcast om litteratur.

Anmeldelse: Perfekte dage af Raphael Montes

Anmeldelse: Han er en årgang 1990. Brasilianer og født i Rio de Janeiro. Og hedder Raphael Montes. Og så har han skrevet thrilleren Perfekte dage, som jeg slugte med stor iver.

Den brasilianske forfatter Raphael Montes første bog på danske er en barsk og uhyggelig bog. Den er også god.

Hvis du tror, du får masser af sambarytmer og brasiliansk kolorit, når du læser Perfekte dage, så tro om igen. Med undtagelse af et par referencer og det faktum, at solen skinner 1. januar, kunne Perfekte dage sagtens foregå i f.eks. København og omegn i stedet for i Rio.

Forvent altså ej en eksotisk thriller, men forvent en rigtig interessant og uhyggelig thriller. Jeg var hooked hele vejen igennem bogen, der både er skræmmende, morbid, rå, grotesk og foruroligende, men også fascinerende og spændende. Ikke mindst på grund af bogens uhyggelige hovedperson.

Téo er i 20’erne, læser medicin, bor sammen med sin handicappede mor og er glad for Gertrude, som er det lig, de medicinstuderende kommer i nærkontakt med, når de skal lære at dissekere.

En dag møder han et menneske af kød og blod, der får de følelser, han ellers gemmer godt af vejen, til at sprudle og boble. Den ubekymrede, spontane og livlige Clarice er ikke interesseret og afviser ham med et:

Du er ikke min type: for pæn og traditionel. Jeg vil have eventyr og vanvid, er du med?

Det skal hun ikke sige to gange. Vanvid får hun i hvert fald. Téo begynder at stalke hende, og pludselig virker det fuldstændig logisk i Téos hoved at bedøve Clarice, kidnappe hende og proppe hende i en pink Samsonite-kuffert for at tage hende med på en makaber rejse – væk fra nysgerrige blikke. Til et sted, hvor han kan have hende i fred. Helt i fred.

En kold, beregnende, psykopatisk, talentfuld medicinstuderende med en sygelig interesse for patologi og en forskruet opfattelse af virkeligheden. Se, det er farligt. Og grumt. Og klamt. Men også interessant at læse om.

Téo har sit hyr med at holde en nysgerrig ekskæreste og bekymrede mødre på afstand og må diske op med kreative løsninger. Visse kapitler er så rå, at det vender sig i maven. Men der sniger sig også en sort humor ind trods bogens gru.

Portrættet af Téo, der er sygeligt besat af den unge kvinde, er velskrevet og fascinerende, og jeg turbolæste thrilleren, fordi jeg blev grebet af historien. Fordi jeg var ret bekymret for Clarice. Og fordi jeg var nysgerrig og nødt til at vide, hvordan det hele endte.

Og hvordan ender historien så? Ikke som jeg troede. Glæd dig til et tvist. Et ordentligt et. Den slutning sidder stadig i kroppen på mig her flere dage efter, at jeg er færdig med bogen.

Efter Montes debut (en bog om bl.a. selvmord – ej oversat til dansk) opfordrede forfatterens mor sønnike til at skrive noget, der handlede mere om kærlighed. Og det blev til Perfekte dage. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor creepy debutbogen er, for det er ikke en normal kærlighedshistorie, denne thriller byder på. Men det er en god og fascinerende historie. Læs den hvis du tør.

Oversat af Tine Lykke Prado, udkommet på Gyldendal.

PS: De få brasilianske bøger, jeg ellers har læst, har især været i genren magisk realisme. Måske dit læsemønster er det samme?Har du mod på at kaste dig over endnu en brasiliansk krimi, kan du f.eks. vælge Varme lig af Patricia Melo, udkommet på forlaget Anton & Ludvig.

 

 

Feriefotos med bogdrys

Sommer og bøger: Her kommer et lille udpluk af fotos fra første del af min sommerferie. Selvfølgelig dufter det lidt af bøger. Lidt arbejde venter inden jeg tager hul på endnu en ferieperiode. Og mon ikke også ferie version 2.0 byder på lidt bogdrys?

Bogbinder i Lübeck. Om sommeren er der ikke meget jul over byens smukke gamle bymidte med historiske bygninger hvor end øjet ser. Og byen har huset tre nobelpismodtagere. Forfatterne Thomas Mann og Günter Grass. Og Willy Brandt. Foto: Rebekka Andreasen

Meget fint udvalg af krimier i en genbrugsforretning i Haderslev. Foto: Rebekka Andreasen

En aften på Museum Sønderjylland mødte jeg Johan, der binder bøger. En omstændig proces, der tager tid. Men så holder bogen også bedre end “de der limede køb-og-smid-ud-bøger-du-køber-i-Føtex” som Johan sagde. Foto: Rebekka Andreasen

Besøger du Lübeck, så snyd ikke dig selv for et besøg hos den store boghandel Hugendubel. En meget stor – og hyggelig – boghandel. Foto: Rebekka Andreasen

Flere etager med bøger. Og bøger. Og bøger. Jussi Adler-Olsen var på bestseller-listen med Selfie. Som nummer syv. Foto: Rebekka Andreasen

Tysk udgave af en af Anna Grues Dan Sommerdahl-krimier. Foto: Rebekka Andreasen

Den tyske forfatter Thomas Mann, der i 1929 modtog nobelprisen i litteratur, her i marcipan. Set i Lübeck, hvor forfatteren var født. Foto: Rebekka Andreasen

Smid dig i liggestolen og nyd en bog. Foto: Rebekka Andreasen

Dadadada… Spannung. Foto: Rebekka Andreasen

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her