Breaking bad

Virkelighedens CSI – retskemiker

De spor, en retskemiker leverer, skal holde i retten, understreger Martin Worm-Leonhard, der er uddannet civilingeniør. Foto: Rebekka Andreasen

Retskemi: Martin Worm-Leonhard fra retsmedicinsk institut i Odense hjælper politiet med at finde kemiske spor i bl.a. blod og urin. Og så er han vild med tv-serien Breaking Bad.

Følger du bloggen, ved du måske, at jeg i øjeblikket lapper en foredragsrække i mig arrangeret af Folkeuniversitetet i Aarhus.

Fem foredrag, fem forskellige eksperter, der fortæller om deres arbejde som naturvidenskabelige detektiver, der bl.a. hjælper politiet med at klarlægge, om der er sket en forbrydelse eller ej.

I aftes var turen kommet til retskemiker Martin Worm-Leonhard. Og nej. Det er ikke spektakulære giftmord, der fylder mest i hans arbejde på retskemisk institut i Odense, men derimod sager om bl.a. misbrugere og psykiatriske patienter. Og nok en del mere rutinearbejde, end vi kan læse om i krimier og spændingsromaner.

Martin Worm-Leonhard forklarer, at de fleste sager handler om at be- eller afkræfte en mistanke om, hvad der er sket.

“Vi skal ikke efterforske eller spekulere. Vi skal dokumentere. Vi er nødt til at antage, at vi ikke ved noget som helst fra starten,” forklarer han og hentyder til, at selvom en narkoman er fundet med en sprøjte i armen under en vejbro, så kan det i princippet sagtens være et drab og ikke det, han kalder selvpåført forgiftning.

Ligesom retsmedicinere indimellem også laver undersøgelser på levende, gør en retskemiker også. F.eks. når en blodprøve fra en påvirket bilist skal analyseres og screenes. Bilister, der kører påvirket af enten narkotika eller medicin, er der temmelig mange af ifølge retskemikeren.

Vild med Breaking Bad

Det kan ikke undre, at en kemiker som Martin Worm-Leonhard, der fortæller entusiastisk om sit fag, er begejstret for den amerikanske tv-serie Breaking Bad, hvor kemiærer Walter White begynder at fremstille og sælge metamfetamin.

Det, der er så fedt ved den serie, er, at kemien er korrekt. Stofferne har endda de rigtige farver. Fosforen er rød, og så klapper jeg i mine nørd-hænder

Han er selv blevet kaldt ud for at assistere politiet i sager, hvor folk eksperimenterer med at lave illegale stoffer i hjemme-laboratorier. Han fremhæver sin favorit-beslaglæggelse; et kilo kviksølv – i original emballage.

Den schweiziske læge og alkymist Paracelsus (død 1541) har sagt følgende:

Hvad er ikke giftigt? Alt er giftigt og intet er ugiftigt. Kun dosis bestemmer om en ting er giftig eller ugiftig.
For som Martin Worm-Leonhard forklarer, kan man faktisk død af vandforgiftning: Hvis man drikker ekstrem meget vand på kort tid og på den måde skyller salte ud af kroppen.
Læs også om foredraget med retsmediciner Asser H. Thomsen

 

 

 

Krimiserier med både små og store historier

Krimiserier følger ikke kun udviklingen i en konkret sag - men også udviklingen af hovedpersonen.

Læser du krimiserier, følger du ikke kun udviklingen i en konkret sag – men ofte også den udvikling (eller afvikling), som hovedpersonen gennemgår.

Rigtig mange krimiforfattere skriver krimier og thrillers, hvor persongalleriet går igen. Altså serier af bøger, hvor vi bind for bind lærer journalisten, kriminalkommissæren, eller hvem der nu er central for fortællingen, bedre at kende og på den måde følger hovedpersonernes udvikling. Ofte er det et gensyn med en bestemt hovedperson, der gør, at jeg glæder mig særligt til nogle krimier.

For nylig hørte jeg Thomas Engers Blodrus som lydbog. Med sine nu tre krimier om kriminalreporteren Henning Juul i en planlagt serie på seks bøger, opererer den norske forfatter, som mange af sine kolleger, med små og store fortællinger i samme historie. Dels er der i hvert bind en mordgåde, der skal løses. Dels er der en baggrundsfortælling, der udvikler sig løbende bog efter bog. Den store baggrundshistorie handler om, hvem der satte ild til Henning Juuls lejlighed og derved også dræbte hans lille søn, der sov i lejligheden. Som læsere får vi bind efter bind endnu en brik i mordbrand-puslespillet. Mon ikke vi læsere efter bind seks ved, hvem der står bag branden?

Den norske forfatter har flere gange fortalt, at han er meget fascineret af tv-serier som f.eks. The Sopranos og Breaking Bad, der også har en overordnet fortælling samtidig med, at hvert afsnit fokuserer på en mindre historie.

Når det gælder yndlingsserier og personer, jeg gerne vil læse om, så er det ikke til at komme uden om Jo Nesbøs Harry Hole. Jeg er også meget glad for de to svenskere: Martin Beck og Kurt Wallander. Men desværre skal jeg jo nok ikke forvente at høre nyt om dem.

En forholdsvis ny bekendt, som jeg har planer om at lære endnu bedre at kende, er den cubanske kriminalkommissæren Mario Conde. Han er skabt af krimiforfatteren Leonardo Padura, der har skrevet Havana-kvartetten: Fire bøger om kriminalkommissæren. Jeg har kun læst nummer tre i serien, Maskespil i Havana, men den kan varmt anbefales, hvis du trænger til lige at læse en god og underholdende krimi, der hverken er skandinavisk eller amerikansk.

Hvilke krimiserier er dine favoritter?

Hvilke fiktive hovedpersoner, jeg gerne ville invitere til middag, kan du læse lige her

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her