Carl Mørck

Biografi om Jussi Adler-Olsen udkommer i morgen

Biografi: I mere end fem år har journalisten Jonas Langvad Nilsson fulgt Jussi Adler-Olsen, og han har interviewet omkring 150 mennesker om den populære forfatter. Det er der kommet biografien Jussi ud af.

En smuk bog. Det er Jussi. 408 siders lækker bog med masser af billeder.

Jeg håber, at bogen også er god og fortæller mig nyt om forfatteren, der er blevet et kolossalt navn, ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Se den fine bog her:

Ifølge forlaget bag, Politikens Forlag, handler biografien bl.a. om at stå ansigt til ansigt med døden. Ikke bare én, men flere gange. Og har du fulgt med i medierne de sidste par dage, har du måske hørt, at Jussi Adler-Olsen har været ramt af kræft flere gange. Sejt at han har kæmpet med svær sygdom ad flere omgange, uden at det har sat en stopper for hans virkelyst, gåpåmod, stædighed, arbejdsiver og karriere. Stor respekt herfra.

Jussi handler også om at være iværksætter og forretningsmand og gå hele vejen, hvis han kan komme til det. Om stædighed, hårdt arbejde og om en lille smule held.

Euroman-journalisten Jonas Langvad Nilsson, der står bag biografien, har også skrevet bl.a.  Skurk om skuespilleren Torben Jensen. Nilsson skriver forrygende, så mine forventninger er høje, og jeg glæder mig til at tage bidder af Jussi.

Michael: Min krimifavorit er Jussi Adler-Olsen

Yndlingsforfatter: Michael Dahlsgaard kan ikke undvære sin daglige avis (eller Tipsbladet), men det bliver sjældent til en skønlitterær bog. Bortset fra ferier, hvor han gerne snupper to-tre krimier i rap. Og nu venter han spændt på den næste Jussi Adler-Olsen. Indlægget her er det femte i serien om favoritforfattere.

Journal 64 er Michael Dahlsgaards favorit i serien om Afdeling Q. Foto: Rebekka Andreasen

Michael Dahlsgaard, 48 år, Risskov. Passioneret quashspiller, far til tre og selvstændig med grossistvirksomheden Fair Import, der importerer fødevarer, der både er økologiske og fairtrade. Han læser stort set aldrig til hverdag, men når han har ferie, elsker han at læse krimier.

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– At kalde mig en læsehest er en overdrivelse. Da jeg var helt ung, læste jeg en masse bøger om ledelse og management, og en sjældent gang imellem er der en biografi, som jeg med glæde læser. Jeg er Zlatan Ibrahimovic er fremragende. Og så har Peter Tygesen skrevet en bog om Congo, som jeg var meget opslugt af – måske fordi jeg har boet i Afrika nogle år. Men når jeg har ferie, er der kun en genre, der dur, nemlig krimi.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Jeg har især læst krimier af nordiske forfattere, og jeg er også glad for en forfatter som Lars Kjædegaard. Men der er en, der slår dem alle: Jussi Adler-Olsen. Fordi jeg elsker hans underfundige humor, og så er der masser af spænding og suspense i bøgerne om Afdeling Q. Jeg er stort slet ligeglad med plottet. Nej, det passer nok ikke helt, men jeg læser, fordi jeg gerne vil vide, hvordan det går med Carl, Assad og Rose. Og Hardy.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/har gjort indtryk?

– Ja, den scene, der tvister det hele i Journal 64. Og hvor man tænker: Nå, det er sådan, det hænger sammen. Skulle der sidde en enkel eller to i landet, der ej har læst den endnu, vil jeg ikke røbe for meget. Netop Journal 64 er min favorit. Interessant emne, han har kastet sig over, og bogen er skrevet med humor, lune og masser af spænding.

Hvad er det, som han kan?

–  Der er ofte hug til dem, der misbruger magt, i Jussi Adler-Olsens bøger. Det kan jeg meget godt lide. Og så elsker jeg Assads sproglige bommerter. Og Carl Mørcks blanding af at være doven og fandenivoldsk. Og humoren i bøgerne ej at forglemme. Og når man som jeg ikke læser mange bøger, så er livet for kort til bøger, der ikke er spændende. Og det er Jussi Adler-Olsens bøger. Altid.

Hvad var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?

– Jeg har læst serien om Afdeling Q i kronologisk rækkefølge, så den første var Kvinden i buret. Jeg var solgt med det samme. Heldigvis nåede jeg at læse de første bøger, før jeg så filmatiseringerne. Dem kan jeg godt lide – det er bare noget helt andet.

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter?

– Faxekondi Free inden for rækkevidde, en liggestol i skyggen og min kone og mine tre unger godt i gang med andre ting. Og så mig og Jussi. Det er godt.

Følger du også forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet?

– Nej. Det gider jeg ikke.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter?

– Jussi Adler-Olsen har lovet, at der kommer et par bøger mere i serien om Afdeling Q. Dem ser jeg frem til. Hvad mon Assads hemmelighed er? Denne sommer vil jeg kaste mig over Washington Dekretet, som han skrev inden serien om Carl og co. Med tanke på hvad der sker i USA lige nu, tænker jeg, at det er på plads med en thriller, hvor nogle forsøger at afsløre det komplot, det amerikanske samfund er udsat for.

PS: Hvis du er erfaren bloglæser, kan du måske genkende bogreolerne? Michael er nemlig min mand.

PPS: Du kan læse de øvrige indlæg i serien om favoritforfatter her, her og her og her

 

Anmeldelse: Selfies af Jussi Adler-Olsen

Jeg har ståljet min ældste søns selfiestang, for det passer meget godt sammen med Jussi Adler-Olsens nye Afdeling Q-eventyr: Selfies. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg har lånt min ældste søns selfiestang til billedet, for den matcher fint Jussi Adler-Olsens nye Afdeling Q-eventyr: Selfies. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Afdeling Q er tilbage. Selfies hedder den 7. bog i serien. Den er et tragisk/komisk portræt af et kvindeligt trekløver, der mosler rundt i kontanthjælpssystemet og stejler ved de mindste krav. Selfies er både mørk, komisk og satirisk. Og pokkers god.

Kan du lide en god historie? Det får du i Selfies – syvende bind om Afdeling Q.

For første gang kommer vi helt ind i hovedet på Rose. Og her er ikke særlig rart at være. Her er mørke, depressive selvmordstanker og heftige ar fra barndommen. Her er skrøbeligt at være. Jussi Adler-Olsens fornemmelse for psykiatri fornægter sig ikke.

Rose bliver frivilligt indlagt på en psykiatrisk afdeling, men hun hader at være der, stikker af og ingen ved, hvor hun befinder sig. Eftersøgningen af Rose er opslidende for Carl, Assad og Gordon, der får en smule mere krop i denne thriller. Carl og co. graver i Roses fortid og må bringe dystre hemmeligheder op til overfladen, før de kan opklare, hvad der er blevet af deres kære, psykisk sårbare, men samtidig stærke kollega. Samtidig kæmper de for at overbevise ledelsen om, at Afdeling Q har sin berettigelse.

Det gør den umage trio, der er tilbage under Københavns Politigård, ved at efterforske en lang rækker sager. Godt nok arbejder Afdeling Q med henlagte sager, men selvfølgelig er der tråde til nutidige efterforskninger. Og spor helt tilbage til 2. verdenskrig.

Det er et kompliceret net af spor, som Jussi Adler-Olsen samler i en elegant, veldisponeret og interessant fletning, der vil gøre selv øvede YouTube-flette-piger imponerede.

En ældre dame bliver dræbt i Kongens Have. Drabet minder meget om et uopklaret mord år tilbage. Carl og co. aner den sammenhæng, de øvrige kolleger på politigården overser.

Vi følger også tre kvinder, der nærmer sig de 30 år. De er ikke dumme, men de er socialt inkompetente og stejler hver gang, de møder et krav. Hverken Denise, Michelle eller Jazmine har et arbejde. De er på kontanthjælp og supplerer indtægterne ved bl.a. at have såkaldte sugardaddies. Titlen er meget rammende, for selvfølgelig hedder en thriller, der handler om selvcentrerede, dovne og egoistiske unge kvinder, der ikke har øje for fællesskabet, eller at de selv skal yde en indsats, for Selfies. Mig, mig, mig.

Indimellem læner beskrivelserne af de tre kvinder sig op ad karikaturer. Men jeg lapper alligevel cocktailen af humor og satire i mig, fordi bestseller-forfatteren har fat i noget centralt, og derfor suger jeg lystigt sætninger om disse i mig:

” De havde alle tre omhyggeligt påsatte hårextensions og støvletter med høje hæle, men som den ene af dem sagde, så kunne hun også engang imellem gå med moonboots med lidt similipels.”

Den midaldrende, lidt grå og ensomme socialrådgiver Anne-Lise Svendsen, der arbejder på et socialkontor, har de tre kvinder som klienter (undskyld borgere). Hun bliver syg og får et sammenbrud og beslutter sig for at behandle kvindernes sager på en lidt alternativ måde. Hun udvikler sig til en psykopat af rang.

Mere om Assad i vente

Der er hints til Assads fortid. Som erfaren Afdeling Q-læser er jeg klar over, at Assad gemmer på hemmeligheder. Måske er han ikke helt så sympatisk og rar, som vi tror. Også han har hemmeligheder, og mon ikke den ottende bog i serien, hvor vi lærer mere om Assad, rækker længere ud over landets grænser? Mit gæt er til en eksotisk efterretningstjeneste eller i tortur-er-noget-vi-bruger-skyggen af et knap så demokratisk regime.

Selfies er ikke hæsblæsende som andre af forfatterens bøger, selvom Jussi Adler-Olsen stadig jonglerer fornemt med begrebet suspens. Han fodrer læserne med informationer, så vi ofte er et skridt foran politiet. Humor og Afdeling Q går hånd i hånd, og denne gang har alvoren og eftertænksomheden fået et nøk opad. Selfies er både mørk og satirisk og tragisk/komisk, og den er pokkers god og underholdende. Endnu en væsentlig brik i det store puslespil om Carl, Assad og Rose.

 

Jussi Adler-Olsen: – Jeg vil gerne afsløre lidt om Afdeling Q bind 7.

Når der står Adler-Olsen på en bogryk sælger bogen næsten sig selv. Men det betyder ikke, at Jussi Adler-Olsen er ligeglad med sine læsere. Tværtimod. - Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver?", svarer han flere gange, da jeg flere gange spørger ind til, om læsernes kritik påvirker ham. Foto: Rebekka Andreasen

Jussi Adler-Olsen har solgt over 15 millioner bøger. Men det betyder ikke, at forfatteren er ligeglad med, hvordan læserne modtager bøgerne. Tværtimod. “Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver?” svarer han flere gange, da jeg spørger ind til, hvad læserne betyder for ham. Det kan lyde som en kliche, men læserne ER de vigtigste for Jussi Adler-Olsen. Og han lytter til den kritik og feedback, som han får. Foto: Rebekka Andreasen.

Interview/reportage: I de sidste par år har Jussi Adler-Olsen sjældent mødt sine danske læsere. Han har simpelthen ikke tiden til det. For nylig gjorde han en ekstraordinær undtagelse og gæstede først Frederikshavn, derefter Hjørring Bibliotek, hvor han på bedste stand up-manér underholdte med historier fra sit forfatterliv. Og afslørede nyt om næste bog om Carl Mørck, Assad og Rose. Inden da mødte jeg – og en håndfuld andre bogbloggere – forfatteren til en god times snak.

Hver gang Jussi Adler-Olsen omtaler sin far, kommer der en ømhed i stemmen. Dette (lange) indlæg skal ikke handle om forfatterens opvækst på diverse hospitaler rundt omkring i landet, hvor Jussi Adler-Olsens far var overlæge. Den historie er velkendt for de fleste. Men vi kommer alligevel ikke uden om forfatterens far. Flere gange nævner Jussi Adler-Olsen nemlig sin far Carl Henry Olsen.

Måske blot i en bisætning, når han fortæller, at faderen altid opfordrede ham til at kaste sig over det, han havde lyst til. Eller når han fortæller, at faderen lærte ham aldrig at tøjle sin nysgerrighed. Og der er inderlighed og stolthed at spore i stemmen, når han beretter, at faderen mente, at Jussi havde mange talenter, og at det allerstørste var hans held.

Med et smil, der flækker ansigtet, fortæller Jussi Adler-Olsen, hvordan hans far elskede at hapse smagsprøver i Kvickly, og at Olsen senior trods sin sukkersyge kastede sig over søde sager – bevæbnet med insulin.

Det er også Jussi Adler-Olsens far, der opfordrede sønnike til først at tisse, når noget krævede koncentration –  så var det nemlig af vejen, og man kunne koncentrere sig om vigtigere sager.

Og det gør han så, tisser, inden han sætter sig til tastaturet og skriver historier om Carl og de andre fra kælderen under Politigården i København. Og ja, det foretrukne skriveprogram er stadig WordPerfect 5.1

Når du skriver i WordPerfect, behøver du ikke vente på, at musen er det rigtige sted, for den bruger du ikke. Den distraktion der er ved at se en cursor køre hen over billedet, bare det at finde musen, det at afmærke en tekstblok og flytte den – dødssygt. Det tager alt for langt tid. Du er helt væk. Det går ikke for mig.

Jussi Adler-Olsens far døde i 1996 som knap 87-årig og nåede aldrig at opleve, hvordan hans eneste søn ud af fire børn blev en overordentlig succesfuld forfatter med millioner af læsere over hele verden – i 125 lande.

Nyt om Afdeling Q – den 7. krimi i serien om Carl Mørck

En god ansigtskulør afslører, at Jussi Adler-Olsen har tilbragt en del af vinteren i Barcelona, hvor han og husturen Hanne har en lejlighed.

“Titlen er genial. Det er et enkelt ord. Mere vil jeg ikke afsløre,” siger Jussi Adler-Olsen om titlen på den bog, han er i gang med at skrive.

Han er, med egne ord, endnu engang bagud med skriveriet. Han mangler stadig at skrive cirka 150 sider. Deadline er 1. august. Herefter skal bogen redigeres, så den kan lande hos læserne omkring oktober. Hvis alt går efter planen. Det bliver den syvende bog om Afdeling Q.

Viljen til at skrive om Assad, Rose og Carl Mørck mangler ikke. Men tiden gør.  Med cirka 140 rejsedage om året og læsere, forlag og bogmesser over hele verden, der skal plejes, så er tiden til skriveriet knap. Jussi Adler-Olsen er blevet en gigantforretning.

Forfatteren forklarer, at det sjoveste er at skrive synopsis, researche og at finde på et godt plot. At skrive kan nogle gange føles som noget, der bare skal gøre. Men når det virkelig kører, skriveriet, når han er i flow, så føles det vidunderligt:

Det kan være noget af det mest fantastiske, og jeg kan få samme følelse som i gamle dage, hvor jeg spillede rockguitar a la Jimi Hendrix.

Selvom Jussi Adler-Olsen ikke vil afsløre titlen på den ny bog om Afdeling Q, så vil han gerne afsløre lidt om sin kommende krimithriller:

I denne bog kommer vi ind i hovedet på Rose, og hun har det rigtig skidt. Både på grund af det, der sker i hende, men også på grund af det, der sker omkring hende. Vi lærer mere om hendes hemmeligheder. Det er også en bog, hvor både Assad og Carl er meget kede af det, så trøst dem, når I læser bogen.

Læserne kommer også til at møde Denise: En ung kvinde sidst i tyverne, der ser godt ud, og som altid har fået at vide, at verden ligger for hendes fødder, og at hun kan alting. Men også en ung kvinde, der stejler, hver gang hun møder et krav. Hun har ingen uddannelse og er på overførselsindkomst.

Hun er ikke dum, men hun er socialt inkompetent, fordi hun er blevet socialt mishandlet af sine forældre. Sætter man sådan en pige med alle hendes frustrationer i gang og sætter hende sammen med et par ligesindede piger af samme skuffe – åh, det bliver godt!

Fuck det", tænkte hun og hev op i dynen, rystede den, bankede på hovedpuden og overbevidste sig selv om, at når en af hendes Sugardaddies først var kommet så langt, som her til, så sked han nok på resten". Citat fra Jussi Adler-Olsens kommende bog om Afdeling Q. Teksten handler om den unge kvinde Denise, der spiller en rolle i den nye krimithriller. Foto: Rebekka Andreasen

“Fuck det”, tænkte hun og hev op i dynen, rystede den, bankede på hovedpuden og overbeviste sig selv om, at når en af hendes sugardaddies først var kommet så langt, som her til, så sked han nok på resten”. Citat fra Jussi Adler-Olsens kommende bog om Afdeling Q. Teksten handler om den unge kvinde Denise, der spiller en rolle i den nye krimithriller. Foto: Rebekka Andreasen

Da han senere underholder læserne på Hjørring Bibliotek, læser han op fra den endnu ufærdige bog. Han er generøs med bidder fra bogen, og publikum lapper dem begærligt i sig.

Jussi Adler-Olsen er på scenen en god halv time længere end programlagt. At stå foran publikum bekommer ham vel. Han joker, får publikum til at bryde ud i latter og tager sig god tid til spørgsmål fra salen.

Han fortæller, hvor meget hans redaktør og hustruen Hanne betyder for ham i forbindelse med et nyt bogprojekt. Og han fortæller om den mest grumme bog, han aldrig har fået udgivet, men som han skrev i 1980 på en IBM kuglehoved skrivemaskine. Og han understreger, at Washington Dekretet er mere aktuel end nogen sinde før og hentyder til kampen om præsidentposten, der er i gang i USA. (Læs et uddrag af bogen, der udkom i 2006, her )

Rigtig mange af dem, der er mødt op på Hjørring Bibliotek, vil gerne fotograferes sammen med Jussi Adler-Olsen og få deres "Jusfie". Foto: Rebekka Andreasen

Rigtig mange af dem, der er mødt op på Hjørring Bibliotek, vil gerne fotograferes sammen med Jussi Adler-Olsen og have deres “Jusfie”. Foto: Rebekka Andreasen

I over en halv time signerer Jussi Adler-Olsen bøger og snakker med publikum. Han bruger sig selv. Og havde han haft sin personlige assistent Elisabeth med, havde hun nok stoppet ham en smule før – og passet på ham. At sige nej og stop og “nu er det nok” er en del af hendes job. For uden tid til at skrive – ingen ny bog om Afdeling Q.

 

 

 

 

Optagelserne til Flaskepost fra P er netop afsluttet

Nu skal efterfølgeren til Kvinden i buret og Fasandræberne klippes.

Nu skal efterfølgeren til Kvinden i buret og Fasandræberne klippes. Flaskepost fra P får premiere til marts 2016.

Afdeling Q-film: Optagelserne til den tredje film om Afdeling Q er netop slut. Du må dog vente til 3. marts 2016 med at se Flaskepost fra P i biografen.

Siden 5. maj har filmholdet været i gang med at forvandlet Jussi Adler-Olsens tredje bog om Afdeling Q til film. Da Fasandræberne havde premiere, fortalte Nikolaj Arcel i et interview i filmmagasinet EKKO, at man ofte skærer 40 procent af persongalleriet fra, når man forvandler en bog til filmmanuskript. For at få historien til at fungere på film.

Arcel skrev – sammen med Rasmus Heisterberg – manuskriptet til Fasandræberne. Arcel står også bag manuskriptet til Flaskepost fra P, og nu er der blevet plads til nogle af de personer, der har været skåret fra i de første to film.

I Flaskepost fra P møder vi for første gang i det filmiske Afdeling Q-univers psykologen Mona, som Carl Mørck er forelsket i. Det er skuespilleren Signe A. Mannov, der spiller Mona. Du kan se hende i et kort klip sammen med Anders Lund Madsen lige her

Fra Højre: Instruktør Hans Petter Moland, Fares Fares, Pål Sverre Hagen og Nikolaj Lie Kaas. Foto: Henrik Ohsten.

Fra Højre: Instruktør Hans Petter Moland, Fares Fares, Pål Sverre Hagen og Nikolaj Lie Kaas. Foto: Henrik Ohsten.

Nye navne på rollelisten er også Jakob Oftebro, Pål Sverre Hagen og Lotte Andersen. Der er selvfølgelig gensyn med især Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares som makkerparret Carl Mørck og Assad.

Der var længe tale om, at Nikolaj Arcel ikke kun skulle skrive manuskriptet, men også instruere Flaskepost fra P.  Det er dog nordmanden Hans Petter Moland (Kraftidioten), der har siddet i instruktørstolen og dermed stået i spidsen for sin første danske filmproduktion.

I Flaskepost fra P, der udkom som bog i 2009, modtager Mørck en gammel flaskepost, der har stået og samlet støv på en politistation i Skotland. Den har noget at gøre med et forsvundet søskendepar, der aldrig er blevet meldt savnet. Carl Mørck og Assad bliver viklet ind i en grufuld sag om en iskold morder og religiøs fanatisme.

Jeg glæder mig til at se filmen. Gør du også?

PS: Jussi Adler-Olsen modtog i 2010 den skandinavisk kriminallitteraturpris Glasnøglen for krimien.

PPS: Læs her hvad jeg synes om Fasandræberne i filmversionen.

Den grænseløse af Jussi Adler-Olsen

Jeg var klar med bloggen, da Jussi Adler-Olsen fortalte om sit forfatterskab og viste os bloggere rundt i hans kontorvilla i Allerød. Foto er taget af Rikke, der står bag andrupsbookshelf. Her blogger hun om bøger - også andet end krjmilitteratur.

Jeg var klar med pen og papir, da Jussi Adler-Olsen fortalte om sit forfatterskab og viste rundt i kontorvillaen i Allerød. Foto: Rikke Andrup Jensen. Rikke blogger også om krimier – og alle mulige andre genrer på andrupsbookshelf

Anmeldelse: “Tålmodighed, Hr. Mørck, jeg kommer til det.” Sådan siger en kilde til Jussi Adler-Olsens hovedperson, Carl Mørck, på side 353 i Den grænseløse.

Måske taler forfatteren her direkte til læseren? For ja, Jussi Adler-Olsen kommer til det. Den grænseløse er en effektiv krimi i bedste Adler-Olsen stil med masser af humor og spænding. Men man skal vente alt for længe på guldkornene.

Jeg besøgte Jussi Adler-Olsens kontorvilla i Allerød dagen før, den sjette bog om Afdeling Q udkom. Sammen med en håndfuld andre bloggere. Her, før bogen overhovedet var blevet anmeldt, forudsagde Jussi Adler-Olsen, at: “politifolk vil elske denne roman, fordi det er en klassisk politiopklaring. Nu får de deres bog.”

Han fik ret. På udgivelsesdagen sidst i oktober skrev politiinspektør Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi en meget begejstret anmeldelse i Ekstra Bladet. Og sendte fem stjerner i Jussi Adler-Olsens retning.

Jeg synes desværre, det er bogens svaghed, at vi – sammen med det herlige team fra kælderen under Københavns Politigård – slavisk forfølger det ene spor efter det andet. Og afhører vidner i et væk. Det er omstændelig. Og lidt kedeligt. Desværre. Jeg savner noget af den spændstighed, kreativitet og højspændt spænding, som vel nærmest er Adler-Olsens varemærke. Jeg savner thriller-elementer og forfatterens eminente sans for at bruge suspense, så man nærmest ikke tør gå på toilet midt i aftenlæsningen, for hvad nu hvis….

Over rigtig mange sider overvejer Carl Mørck, om han skal tage hul på en 17 år gammel sag om en ung kvinde, der under et højskoleophold på Bornholm bliver dræbt af en formodet flugtbilist. Hvad er gået forud for, at den unge kvinde en tidlig morgen bliver ramt af en bil og klynget op i et træ?

Carl Mørck vil finde sandheden. Selvfølgelig tager han den bornholmske sag – det er ligesom bøgernes præmis, så hvorfor spilde mange sider på Mørcks overvejelser?

Jussi Adler-Olsen skriver om grænseløshed på flere måder. Om den grænseløse kærlighed. Om den grænseløse jalousi. Og om den grænseløse hævn etc. Og spørgsmålet er, hvem der egentlig er mest grænseløs i bogen. Er det den lokale politimand på Bornholm, der har tilsidesat sit eget privatliv for at forsøge at løse sagen om den unge dræbte kvinde? Eller er det kvinden Pirjo, der med alle midler kæmper for at få lederen af en religiøs sekt helt for sig selv? Vi følger bl.a. Pirjo og hendes guru i flashback-kapitler, og fortid og nutid flettes elegant sammen – selvfølgelig med forviklinger og plot-tvist undervejs. Jussi Adler-Olsen beskriver de alternative miljøer med masser af humor og lune – men uden at pege fingre.

Den grænseløse er bestemt en læseværdig bog. Det er en rigtig god historie, Jussi Adler-Olsen har fundet på. Og især den sidste tredjedel af bogen er krimiguf for alle pengene. Når Jussi Adler-Olsen er god, så er han hamrende god. Han kan sit håndværk.

Det er en fornøjelse igen at møde de velkendte ansigter fra Afdeling Q. Relationerne mellem figurerne spiller en stadig større rolle. Rose tager mere initiativ og handler mere på egen hånd i denne roman. Og det klæder hende. Vi kommer også med til begravelse hos Mørcks familie i Nordjylland, og vi får endnu flere ledetråde til at forstå Carls baggrund. Vi bliver en smule klogere på Assad.  Kun en smule. Vi får rigeligt med kamel-vitser, men jeg har så stor kærlighed til figuren Assad, at jeg sluger dem fornøjeligt og skyller ned med et glas hvinende sød te i bedste Assad-stil. Og nej, jeg ser ikke skuespilleren Fares Fares foran mit indre blik, når jeg læser bogen. Jeg ser den Assad, som jeg så, før de to første Afdeling Q-bøger blev filmatiseret. I øvrigt er det forfatterens svigerinde, der ofte inspirerer til Assads sprogblomster.

Jussi Adler-Olsen har fortalt, at den næste bog i serien får Rose som omdrejningspunkt. Den ottende bog i Afdeling Q-serien skal fokusere på Assad. Den niende bog bliver Carl Mørcks bog, og i den allersidste bog – den 10. – skal alle ender samles. Jeg håber, at forfatteren skruer op for de thriller-elementer, han så fornemt mestrer, og at han skruer lidt ned for det klassiske (lidt kedelige) politiarbejde i de kommende bøger.

PS:Du kan læse om mit besøg hos Jussi Adler-Olsen lige her

 

Hjemme hos Jussi Adler-Olsen

Jussi Adler-Olsens kontorvilla i Allerød afslører hurtigt, at her bor en succesrig forfatter og forretningsmand - med talent for at skrive bøger, folk gider læse. Og med hang til tegneserier, musik, farver og humor. Foto: Rebekka Andreasen

Jussi Adler-Olsens kontorvilla i Allerød afslører hurtigt, at her bor en succesrig forfatter og forretningsmand – med talent for at skrive bøger, folk gider læse. Og med hang til tegneserier, musik, farver og humor. Foto: Rebekka Andreasen

Reportage: I dag udkommer Jussi Adler-Olsens 6. bog om Afdeling Q – Den grænseløse. Bogen er trykt i et svimlende første oplag på 230.000 eksemplarer. Tag med hjem til forfatterens professionelle base – kontorvillaen på Prins Valdemars Alle i nordsjællandske Allerød. (Langt indlæg)

I Røde Kors-butikken i Allerød handler snakken denne torsdag formiddag om en kommende 75 års fødselsdag. “Det er ikke til at forstå. Jeg føler mig ikke som en 75-årig, siger damen bag kasseapparatet, der er et bevis på, at frivilligt arbejde gør godt. Hun ligner en på 60. På den anden side af gaden vrimler det med håndværkere omkring det lokale bibliotek. En større ombygning er i gang, men det er gruppen af højlydte børnehavebørn inden døre ikke synderligt optaget af. De leder efter sjove billedbøger og bøger om Halloween.

"I Allerød er jeg kendt som Kes far", siger succesforfatteren Jussi Adler-Olsen.

“I Allerød er jeg kendt som Kes’ far”, siger succesforfatteren Jussi Adler-Olsen. Sønnen Kes bor i dag i Aarhus. Foto: Rebekka Andreasen

Lidt længere oppe ved skoven holder Allerød Stavgangsforening til – der står flere cykler uden for klubhuset. Man cykler åbenbart til stavgang.  Sparekassen Sjælland har lukket den lokale afdeling, og nu må kunderne til Hillerød. Til gengæld er der varer på hylderne hos den lokale Estate-mægler. I vinduet lokker et hus i Rønneholtparken f.eks. – et rækkehuskvarter, som Jussi Adler-Olsen har gjort verdensberømt. Det er nemlig i Rønneholtparken, at den succesrige krimiforfatter har placeret Carl Mørck – hovedpersonen i hans nu seks bøger om Afdeling Q. Når altså Carl Mørck er hjemme og ikke begravet i gamle kriminalsager i kælderen under Københavns Politigård.

Det er her i Allerød, tæt på mægler, tomme banklokaler, bibliotek og Røde-Kors butik, at Jussi Adler-Olsen har sin professionelle base – en imponerende kontorvilla i flere etager. Og Allerrød er byen, hvor han også har sit private hjem, som han deler med hustruen Hanne.

Jussi Adler-Olsen skriver alle sine manuskripter i Word Perfect 5,1 Foto: Rebekka Andreasen

Jussi Adler-Olsen skriver alle sine manuskripter i Word Perfect 5.1 Forfatterens bøger er verden over udkommet i over 950 udgaver. Foto: Rebekka Andreasen

Denne formiddag – dagen før udgivelsen af Den Grænseløse – byder Jussi Adler-Olsen en håndfuld bloggere på kaffe og croissanter i kontorvillaens farverige køkken. Det bliver til flere timers snak om:

  • at Carl Mørck er en årgang 1965
  • at blande den traditionelle politikrimi med thriller-elementer
  • at introducere en ny figur i Afdeling Q-universet, fordi figuren bl.a. er med til at understøtte Roses udvikling: den flere meter høje Gordon, der føler sig lidt bedre end alle andre, og som snakker et lidt forfinet sprog.
  • at bruge film som afslapning og forsøge at se en film hver dag. Og om at have abonnement på alt fra Netflix til Viaplay
  • at Carl Mørck og co. skal laves til amerikansk tv-serie med manuskriptforfatter Scott Frank ved roret. Og om at være vild med tv-serien Breaking Bad, der trods et beskedent persongalleri fungerer i fem sæsoner.

Et eller andet sted bag humoren, selvsikkerheden og sarkasmen, er der en maske. Jussi Adler-Olsen er professionel. Men han er samtidig nærværende. Og levende. Og han giver sig tid. Det bliver også til en snak om:

  • at værdsætte hustruen Hanne og vennen Henning Kure som helt tætte sparringspartnere, der godt kan forlange, at sætninger skrives om eller slettes
  • at glædes over at nå til kapitel 36 i skriveprocessen, “fordi 36 er mit lykketal”, og om forløsningen ved at sætte det sidste punktum i en roman
  • at føle sig rig, fordi man har råd til at købe en guitar, man altid har drømt om, i  en musikbutik i San Francisco, som også Jimi Hendrix brugte
  • at hive læserne med ind i alternative miljøer i Den grænseløse, og om at skrive om mere okkulte miljøer med både respekt og humor

I forhold til arbejdet med Marco-Effekten har skriveprocessen denne gang været nemmere. Han har givet sig mere hen til dét at skrive, mener forfatteren selv er en del af forklaringen. Sommeren har Jussi Adler-Olsen brugt på at skrive især i familiens hus i Sverige. Og i skuespiller Søren Pilmarks sommerhus på Bornholm. En stor del af handlingen i den nye Afdeling Q-bog foregår netop på Bornholm.

Måske hænger en mere smertefri “bog-fødsel” også sammen med, at Jussi Adler-Olsen har skåret ned på antallet af rejsedage: Ja, han vil gerne møde læserne, hvad enten de taler japansk, amerikansk eller armensk. Og ja, han vil gerne pleje kontakter og modtage priser i hele verden – det hører med til forretningen Jussi Adler-Olsen. Men den 64-årige forfatter understreger, at der også er et liv uden alt “branding-halløjet”, der skal leves.

Det er dog ikke de næste par uger, det liv bliver levet. Han har udsigt til 50 interviews de næste 12 dage, hvor Den grænseløse skal sendes godt af sted.

 

På sit kontor har Jussi Adler-Olsen ringbind med statistik - over bl.a. navne og locations, der er brug i bøgerne om Afdeling Q. Den grænseløse forgår især på Bornholm. Foto: Rebekka Andreasen

På sit kontor har Jussi Adler-Olsen ringbind med statistik over bl.a. navne og locations, der er brugt i bøgerne om Afdeling Q. Den grænseløse foregår især på Bornholm. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Jeg anmelder Den grænseløse inden længe. Stikord er: Lang (for lang mener jeg) intro, klassisk politiroman, hæsblæsende, overraskende slutning i bedste Jussi-stil. Herlige kamel-vitser, mere plads til Rose, mere fokus på relationerne mellem hovedpersonerne. En krimi om jalousi. Og om grænseløshed – på flere måder.

PPS: Har du læst med helt hertil, siger jeg tak – og håber at bevise, at man som blogger også KAN skrive lange tekster engang imellem.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her