David Lagercrantz

Mød oversætter Agnete Dorph Stjernfelt

En af de mange krimier, Agnete Dorph Stjernfelt har oversat, er Gøgens kalden af Robert Galbraith.

Interview: Agnete Dorph Stjernfelt fandt sin indre barnlige sadist frem, da hun oversatte franske Jean-Christophe Grangé. Hun er den lykkelige indehaver af en særlig Michael Cunningham-dedikation. Og så betyder Hvem skal trøste Knytten? af Tove Jansson noget ganske særligt for hende. Agnete Dorph Stjernfelt giver også sit bud på, hvad det er, god litteratur kan. Men først: Hvad er en god oversættelse egentlig?

“En god oversættelse er for mig en tekst, hvor man ikke mærker originalsprogets syntaks ligge og knirke under sætningerne i oversættelsen. En tekst, hvor sproget flyder ubesværet og elegant, og hvori man kan mærke forfatterens sproglige egenart i form af en særlig karakteristisk (eller ukarakteristisk, hvis det er sådan, forfatteren bestræber sig på at skrive) form og sprogbrug. En god oversættelse formår at parallelforskyde den humor, charme, råhed eller hvad det nu er, der er særligt for forfatteren, til en tilsvarende humor, charme, råhed osv. på dansk.

Det bedste ved at være oversætter er, at man ikke har faste mødetider, ingen chefer, og at man ikke skal spilde tiden på endeløse møder (jeg har tidligere arbejdet i det offentlige). Samt, at man kan sidde i badekåbe klokken to om eftermiddagen, fordi man kom til at sætte sig i badekåbe klokken ni om morgenen for lige at kigge på sin oversættelse, og så fløj tiden, uden at man bemærkede det.

Det bedste er, at man kan bruge sin kærlighed til det danske sprog til at formidle gode historier og vedkommende problemstillinger i en art maskebal, hvor man ifører sig en andens sprogtone og leger med den som en skjult identitet. Som Clark Kent ifører sig sit supermandskostume, ifører jeg mig en andens sprogdragt og leger, at jeg er alle mulige andre end mig selv.

Jeg får lov til at være O i O’s historie (som jeg har oversat) eller Heathcliff i Stormfulde højder (som jeg også har oversat). Jeg kan være alle og ingen og tale som et indvandrerbandemedlem (Top dogg af Jens Lapidus, som jeg lige har oversat) eller som en kendt designerbøsse (Gøgens kalden af J.K. Rowling, som jeg oversatte for nogle år siden). Der er ingen grænser for, hvem jeg kan være, og jeg får lov til at leve tusind liv uden at flytte mig fra lænestolen.”

Hvordan griber du arbejdet an, når du skal oversætte en bog?

“Jeg starter som regel med at læse bogen, inden jeg siger ja eller nej til at oversætte den. Jeg skal helst kunne lide den, hvis det skal blive rigtig godt. Derefter sætter jeg mig godt til rette i min lænestol med fødderne oppe, anbringer originalteksten til højre på skærmen på min MacBook Air og mit Word-dokument til venstre, og så bliver jeg siddende, indtil oversættelsen er færdig. Så starter jeg forfra og gennemlæser min egen oversættelse og retter og pudser og polerer, indtil teksten er, som jeg vil have den. Undervejs googler jeg som en åndssvag, søger og udspionerer folk på Facebook for at finde de rigtige sociolekter, og jeg bruger mine Facebook-venner til alt det, jeg ikke selv ved noget om. Folk er heldigvis altid generøse og hjælpsomme. Det kræver tålmodighed, masser af research og en vis portion sproglig opfindsomhed.”

En af de bøger, Agnete Dorph Stjernfelt for nylig har oversat, er David Lagercrantz seneste thriller om Salander og Blomkvist, der udkom i september i år.

“Jeg brugte omkring to måneder på Manden der søgte sin skygge. Jeg har aldrig kontakt med forfatteren undervejs. Opgaven er jo, at få den foreliggende tekst til at leve på dansk, og jeg lukker mig derfor ret meget om mig selv og teksten, mens jeg arbejder. Der er ligesom ikke plads til andre – heller ikke forfatteren. Jeg oversætter kun fra sprog, jeg forstår godt, og jeg går ud fra, at forfatteren har skrevet den, som vedkommende ønsker den oplevet. Til gengæld læste jeg alle Larssons Millennium-bøger på dansk, inden jeg begyndte at oversætte Lagerkrantz’ bud på Millennium-universet, for at være sikker på, at der var kontinuitet og sammenhæng i læseoplevelsen.”

-Titlen var faktisk en udfordring. Skulle manden for eksempel hellere have søgt efter sin skygge? Jeg kunne godt lide det poetiske ved at “søge sin skygge”, forklarer Agnete Dorph Stjernfelt, der har oversat Manden der søgte sin skygge.

Hvad har været den største udfordring i forbindelse med at oversætte Manden der søgte sin skygge?

“En af de største udfordringer var, at der er en del musiktekniske udtryk i bogen, og jeg ved ikke noget om den slags. Men heldigvis har jeg gode, musikkyndige Facebook-venner, der kunne træde til og hjælpe mig med det. Derudover var titlen faktisk en udfordring. Den er jo en anelse kryptisk.

Skulle manden for eksempel hellere have søgt efter sin skygge? Men jeg kunne godt lide det poetiske ved at ”søge sin skygge” … Det er lidt som at søge sin lykke, søge sin død osv.. Der er noget gådefuldt over det, som tiltaler mig. Når man søger efter noget, ved man jo på en måde, hvad det er, man søger. Hvis man udelader dette efter, anslår det en mere diffus, eksistentielt søgende tone, som jeg syntes passede godt til bogen.”

Franske Jean-Christophe Grangé er nærmest blevet til en genre i Frankrig. En Grangé-thriller er ofte spækket med indestængt ondskab, neurotiske karakterer og komplicerede plots. Og en virkelig interessant historie.

Du har også oversat en krimiforfatter som Jean-Christophe Grangé, der er en af mine personlige favoritter. Er der noget, der er karakteristisk for arbejdet med hans bøger?

“Det har været en stor fornøjelse at arbejde med Grangés univers. Det, der karakteriserer hans bøger, er det groteske. Grangé er på alle måder for meget. For langt ude. For vild. For absurd. Det er sjovt at arbejde med.

Sidder den der store, fede mand, Milosz (Milosz frygter ikke smerten. Milosz er smerten), virkelig nøgen under en sort kappe, med underlige sugekopper på hele kroppen: hver med sit særlige mareridt i: blodigler, skorpioner, jordedderkopper, gedehamse … En deliristisk legion, der pinte hans røde, blødende kød? Fra Forbarm dig side 370.

Jamen, det gør han da bare! Niels Lillelund skrev i bog.guide.dk om netop Forbarm dig: Der er gode replikker og sætninger imellem, her i en fin og lydefri oversættelse. Som i øvrigt må have krævet et stærkt hjerte og en stor tolerance for udpenslede, sadistiske beskrivelser.

Og ja, det var udfordringen ved at oversætte Grangé. Man skal faktisk finde sin indre barnlige sadist frem for at få det rigtigt. Men alle rummer jo en indre barnlig sadist. Jeg er normalt et ansvarligt og ganske fredsommeligt menneske, men der er jo en vis ikke helt stueren fryd ved at få lov til at søge ud i yderområderne af ens egne mørkeområder og give dem udtryk i en offerløs voldelighed uden omkostninger. Og en romanåbning som denne fra Forbarm dig, side 9: Skriget blev hængende i orglet. Det hviskede i orgelpiberne. Det tonede i hele kirken. Dæmpet. Tyst. Fjernt. Jamen, det er da to die for.”

Hvad er den mest spøjse episode, du har været ude for som oversætter?

“Noget af det mest spøjse, jeg har gjort som oversætter, var nok, da jeg i oversættelsen af Pindsvinets elegance af Muriel Barbery listede en halv sætning fra min yndlingsroman, Kongens fald af Johannes V. Jensen, ind i den danske oversættelse – find den selv, ingen har indtil nu bemærket den. Den lå så fuldstændig i tråd med resten af teksten, at det faldt naturligt. Eller da jeg i samme bog indførte de fornuftige, store hvide bomuldsunderbukser, min svigermor hvert år giver mig til jul, i beskrivelsen af en fransk lingeributik.

Eller måske var det, da jeg kunne fortælle den amerikanske forfatter, Hanya Yanagihara hvis roman, Et lille liv, jeg oversatte, at det allerede ret flydende kønsunivers, hun havde skabt, på dansk blev endnu mere flydende, fordi vi ikke har den distinktion mellem girlfriend og boyfriend, som man har på amerikansk – vi har jo bare ordet kæreste, som er kønsneutralt, så at man skulle endnu længere ind i teksten for at finde ud af, om det var mænd og kvinder, mænd og mænd eller kvinder og kvinder, der var kærester – og hun blev ellevild af glæde over denne gratis gave, hendes tekst derved havde fået. Hun blev faktisk virkelig, ægte flabbergasted!

En tredje kandidat til titlen som mest spøjse tildragelse som oversætter var, da jeg efter en middag med Gyldendal og den amerikanske forfatter Michael Cunningham, stod udenfor restauranten og røg sammen med Cunningham og med stor iver og begejstring talte om det uendelige univers – som er min yndlingsfascination – under fuldmånen.

Jeg havde oversat hans roman By Nightfall, der på danske hedder Når mørket bryder frem. Senere samme nat endte vi hos en dansk forfatterkollega, og fra min taske tog jeg mit eget eksemplar af bogen og bad Cunningham om at signere den til mig. Så jeg er nu den lykkelige indehaver af en dedikation, der lyder: To Agnete, with gratitude for writing this book in Danish; for being a goddess of the moon in a world notoriously short on goddesses, Love Michael.”

Denne bog har en ganske særlig betydning for Agnete Dorph Stjernfelt.

Hvorfor er bøger vigtige? Hvad er det, god litteratur kan?

“Bøger har været en del af mit liv nærmest altid. Jeg kan huske, da min far kom hjem med billedbogen Hvem skal trøste Knytten? af Tove Jansson til mig. Jeg er skilsmissebarn, og min far og mor flyttede tusind kilometer væk i hver sin retning, mens jeg blev i Danmark hos mine farforældre.

Og jeg kan huske den åbenbaring, det var, da jeg i denne bog fandt al den længsel, melankoli og det vemod, som ingen voksne gider høre om, at børn også kan føle – kunstnerisk fortolket i et rum uden for mig selv. Det var sådan en åbenbaring. Der lå det hele foran mig, i billeder og ord, forklaret og forløst i et univers, en anden havde skabt. Det var en gave. En gave for livet.

Siden da har jeg lært at elske litteraturen af andre grunde også – fordi den tillader en at drømme sig væk i andres drømme. Leve tusinde liv i al ubemærkethed.

Ingen kan se, hvor troløst man forlader alle forpligtelser, bånd og krav. I tilsyneladende uskyldig, passiv og helt igennem acceptabel fordybelse i en bog skifter man til sin hemmelige identitet som dranker, eventyrer, femme fatale eller livsled detektiv og kvitter alt og alle omkring sig for at begive sig ud i natten, bjergene og glemslen på egen hånd. Det er det, god litteratur kan.”

Et lille liv er en ordentlig mobbedreng på godt 800 sider, som Agnete Dorph Stjernfelt har oversat.

En af de bøger, Agnete Dorph Stjernfelt har oversat, og som har gjort et ekstra stort indtryk på hende, er Et lille liv af Hanya Yanagihara, som hun oversatte fra engelsk for Politikens Forlag.

“Det var en stor glæde at arbejde med bogen. Jeg tror sjældent, jeg har læst og oversat en så gribende og anfægtende bog. Det er historien om, hvordan et menneske kan være så ødelagt indeni, at det ikke kan repareres, selvom vi så gerne vil tro, at det er muligt.

Og samtidig om det dér mærkelige i, at man ikke kan se det udenpå, når en person er gået i stykker indeni. Vi følger fire mænd fra de er helt unge, indtil de er midaldrende, og efterhånden er der to og særligt en, der skiller sig ud.

Bogen bruger suspense-virkemidler til at drive denne dybt vedkommende menneskelige historie frem, og det er simpelthen så godt gjort. Samtidig tror jeg aldrig, jeg har set en så overbevisende skildring af misbrugets psykologiske mekanismer. Bogens hovedperson er cutter, og det er jo også en art misbrug, og det er afsindigt klogt skildret. En klog bog.”

Er du i gang med en oversættelse?

“Lige nu arbejder jeg på en oversættelse af en roman af Rosie Walsh, som på engelsk hedder Ghosted, for Gyldendal. Det er historien om, hvordan fortidens synder påvirker nutiden. Den har alt det, jeg elsker ved en bog: charme, humor, underfundigt vid og en problemstilling, der overskrider både parforholdets og familiestrukturernes hverdagstemaer samt den plotdrevne fortællings suspense med en fortælling om tilværelsens muligheder og umuligheder. Det er lige den slags roman, jeg holder allermest af. Det skal nok blive godt. Skyld og skam er vigtige og væsentlige temaer, og det er det, der driver Ghosted. Jeg elsker mit arbejde.”

 

 

 

 

 

 

 

Nye krimier efteråret 2017

Nye bøger: Efterår er krimitid, og det summer med nyt fra forlagene. Her er et udvalg af nye krimier, thrillers og spændingsromaner.

En af de nye bøger, der er på vej, er Oprindelse af Dan Brown, hvor du atter kan komme på eventyr med professor Robert Langdon.

Karin Fossum, Camilla Läckberg, David Lagercrantz, Poul Cleave, Hans Davidsen-Nielsen og Gabriella Ullberg Westin er blandt de forfattere, der for nylig har sendt en spritny bog ud i verden for at leve sit liv blandt læserne. Og de får følgeskab af mange flere.

Alene i går udkom:

  • Bag slørene af Michael Connelly. Endnu en Harry Bosch-krimi. Efter 30 år i LAPD er Bosch begyndt som privatdetektiv
  • Indland af Arne Dahl. Det er den anden bog om Sam Berger og Molly Blom, som vi mødte første gang i Skyggezone
  • Syndfloder af Kristina Ohlsson. Det er den sjette, selvstændige bog i serien om Fredrika Bergman og Alex Recht
  •  Den gode datter af Karin Slaughter – en psykologisk thriller om mørke hemmeligheder, synd og blodig hævn

Bøger på vej:

I morgen udkommer Som pesten af Hanne-Vibeke Holst. Det er ikke en krimi, men en spændingsroman om en dødsensfarlig pandemisk influenza, der truer med at slå millioner af mennesker ihjel. Forfatteren har evnen til at skrive fiktion ud fra noget meget virkelighedsnært, så jeg håber ikke, hun har ret i det scenarie, hun beskriver i bogen.

Inden længe kan du atter komme på eventyr med professor Robert Langdon i et underholdende virvar af konspirationsteorier, historie, hemmelige symboler og action, der gør dig stakåndet. Oprindelse af Dan Brown udkommer 3. oktober.

Mørk muld er det syvende bind i Ann Cleeves Shetland-serie.

Tag endnu engang med til Shetlandsøerne i Ann Cleves syvende bind i Shetland-serien om vicepolitikommissær Jimmy Perez. Mørk muld udkommer 6. oktober. Cleeves krimiunivers er omdannet til BBC-serie, der også har været vist på dansk tv.

12. oktober udkommer Spanske Dolores Redondos spændingsroman Alt dette vil jeg give dig. Forfatteren er bl.a. kendt for sin Baztán-trilogi og er rost for sine litterære thrillers. Bogen er oversat af Kirsten A. Nielsen, som jeg tidligere har interviewet her på bloggen. Læs interviewet her

Måske hørte du bestsellerforfatter Tess Gerritsen på Krimimessen i Horsens i år? Det gjorde jeg, og hun er både morsom og skarp. 15. oktober udkommer Skindød, femte bind i serien om Rizzoli og Isles.

Fotoet af mig, der interviewer Lotte og Søren Hammer på Krimimessen i Horsens i år, har jeg fået tilsendt af en venlig bloglæser. Foto: Ane Ahrenkiel Sand.

På oktobers sidste dag udkommer Lotte og Søren Hammers To små piger, hvor vi igen møder Konrad Simonsen. Jeg interviewede parret på Krimimessen i Horsens i år, og jeg glæder mig til gensyn med den pensionerede politimand, der alligevel bliver indhyllet i en sag om en ung pige, der er forsvundet.

Novemberbøger

Mon ikke der er mange, der har ventet på disse to bøger, der er blandt novembers mange udgivelser?

Michael Katz Krefelds Pagten – femte bind i Ravn-serien. Krefeld er virkelig på tasterne, for det er blevet til fem krimier om Ravn på godt fem år. Mon ikke vi kommer endnu tættere på, hvem der dræbte Ravns kæreste Eva?

Sidste år blev Michael Katz Krefeld kåret som danskernes yndlingsforfatter, da han modtog Martha Prisen. Pagten er den femte bog i serien om Ravn.

Sara Blædels Ilkas arv – anden del af Blædels planlagte trilogi om bedemandens datter Ilka. Som forfatteren selv er også Blædels nye hovedperson flyttet til USA, dog ikke New York, hvor forfatteren bor, men Racine. For en måneds tid siden skrev Sara Blædel på sin forfatterprofil på Facebook:

Det har saftsuseme været en sjov omgang. Sikke en tur Ilka og jeg har været igennem. På alle måder.

Mon ikke fans godt kan glæde sig?

Der er mange flere bøger på vej end dem, jeg har nævnt her, så hold øje med din lokale bogpusher.

Husk: Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om biografbilletter til ny politisk thriller med Fares Fares. Se mere her

PS: Synes du også, at Stanley Kubricks knap 40 år gamle film Ondskabens hotel (The Shining) baseret på Stephen Kings gyserroman er uhyggelig god? Lige nu kan du se 700 genstande fra Stanley Kubricks personlige og omfattende arkiv i Kunstforeningen Gl. Strand i København. Du kan bl.a. se den skrivemaskine, som karakteren Jack fra netop Ondskabens hotel skrev All work and no play makes Jack a dull boy igen og igen på. Du kan også se manuskripter med Kubricks noter, fotos, kostumer, scenografi og meget mere. Du kan se udstillingen frem til januar 2018.

PPS: Om jeg også læser bøger i andre genrer end krimi? Indimellem ja. Og en af dem, jeg ikke vil gå glip af, er Sissel-Jo Gazans roman Blækhat, som jeg allerede har hørt utrolig meget godt om. Bogen udkommer 6. oktober.

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse af Millennium 5: Manden der søgte sin skygge af David Lagercrantz

Anmeldelse: Mens anmeldere i udlandet har været svært begejstrede for David Lagercrantzs seneste Salander/Blomkvist-krimi og har haft de helt store sprudlende ord fremme, har danske anmeldere været lunkne over for Manden der søgte sin skygge. Jeg lander et sted midt imellem.

I Manden der søgte sin skygge er der gensyn med seriens mange karakterer, men også nye interessante personer kommer på banen.

I den femte bog i Millenniumserien møder vi Lisbeth Salander bag tremmer, da hun afsoner et par måneders fængsel. I fængslet får hun besøg af sin gamle formynder Holger Palmgren, der har fået fingre i dokumenter fra Salanders barndom, og hun kaster sig atter ud i en desperat kamp for at fylde de sorte huller i fortiden ud. Og selvfølgelig får Lisbeth Salander hjælp af Mikael Blomkvist.

Sammen, men hver for sig, graver de sig dybere ned i en historie om magtmisbrug, tvillingeforsøg, arv og miljø og overgreb, og handlingen har også tråde til æresrelateret vold.

Som i Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt optræder Salander og Blomkvist igen sjældent i samme scene. Det er troværdigt og derfor også læseværdigt, når Lagercrantz giver os lov til at komme ind i hovedet på Salander og Blomkvist.

Da Salander redder en muslimsk kvinde fra at bliver stukket ned af fængslets magtfulde indsatte, skal hun nu se sig om til flere sider, for modstanderne hober sig op.

Millennium 5 er en god krimi

Manden der søgte sin skygge er klart værd at læse, og den er overlegen i forhold til mange andre krimiudgivelser herhjemme. Og i bedste Stig Larsson-ånd er der masser af statslige overgreb, hemmeligstemplede papirer, barndomstraumer, magtfulde mænd, fascister (endda en kvinde, der deler kælenavn med Italiens diktator frem til 1943 Benito Mussolini) og selvtægt og kompromisløshed a la Lisbeth Salander.  Også Lagercrantz gennemtæsker den skandinaviske idyl, som Larsson gjorde det.

Og jeg synes stadig, at David Lagercrantz er tro mod det univers, Stieg Larsson skabte. Samtidig finder den svenske forfatter sine egne veje for at udvikle personerne.  Han lader f.eks. Lisbeth Salander dyrke matematikken i højere grad, og han har skabt en troværdig og interessant forklaring på, hvorfor Salander lader en gigantisk dragetatovering fylde hele hendes spinkle ryg. For er dragen gerningsmand eller offer? Eller måske en kraft, der gør, at man kan slå fra sig?

Det er også herligt, at vi i ganske små biroller bl.a. møder it-geniet Plauge igen og den sympatiske politikommissær Jan Bublanski.

Hvor skal vi hen, du?

Hvorfor strør jeg ikke om mig med ord som aldeles fremragende og eminent? Fordi handlingen indimellem snegler sig af sted og flakker rundt, så man som læser har lyst til at kalde på skærmtrolden Hugo fra det hedengangne tv-program Eleva2ren, og få ham til at spørge: Hvor skal vi hen, du?

Lagercrantz kan af gode grunde ikke være Larsson, der var antiracist og feminist til fingerspidserne og kæmpede en utrættelige kamp for retfærdighed. Men før den afdøde forfatter indhylles i alt for lyserødt skær og hans forfatterskab idylliseres, vil jeg lige minde om, at Larsson ofte skrev indviklet, knudret og af og til var for nærig med punktummer.  Også han kunne skrive alenlange svinkeærinder.

Og Lagercrantz skriver altså godt.

PS: En af mine bloglæsere har for nylig mødt David Lagercrantz to gange. Det kan du læse om på hendes blog lige her

Nyt fra Arne Dahl, John le Carré og David Lagercrantz

Nye bøger: Det pibler frem med nye krimier i september. Jeg glæder mig især til gensyn med George Smiley, Lisbeth Salander og Sam Berger.

85 år og pensionist? Næh. John le Carré er aktuel med ny koldkrigsroman.

At jeg er stor fan af John le Carré ved du, hvis du følger bloggen. Og nu er der nyt fra le Carré. Den 85-årige forfatter har hevet sin MI6-spion George Smiley ind fra kulden og er aktuel med ny koldkrigsroman. Spioners Arv hedder bogen, der er den første roman med Smiley (som vi møder i bl.a. Dame konge es spion) i 25 år. Forlaget Rosinante, der står bag den danske udgivelse, lover en historie, der er fuld af spænding, humor og moralsk ambivalens, og hvor John le Carré præsenterer læserne for en parade af uforglemmelige figurer – gamle som nye. Bogen udkommer 1. september.

Manden der søgte sin skygge er titlen på den femte bog i Millennium-serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Igen er det svenske David Lagercrantz der bygger videre på Stieg Larssons berømte spændingsunivers. Og selvfølgelig har Salander det ikke nemt. Hun afsoner en kort straf i et kvindefængsel og får i fængslet besøg af Holger Palmgren, som har fået fat i dokumenter, der kaster nyt lys over myndighedernes overgreb på hende som barn. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til at undersøge sagen. Udkommer 7. september.

Jeg var i Stockholm i maj og sendte lange blikke efter Arne Dahls Inland, der var udkommet på svensk. Nu er bogen oversat til dansk, titlen har fået et ekstra d, og bogen udkommer sidst i september. Foto: Rebekka Andreasen

Det her er en bog, som jeg glæder mig ekstremt meget til. I Indland af Arne Dahl er der gensyn med den tidligere politimand ved Stockholms politi Sam Berger og kollegaen Molly Blom, som vi mødte første gang i Skyggezone. De får i hemmelighed overdraget en ubehagelig sag fra fortiden. Morderen er fanget og dømt, men er han virkelig den skyldige? Jeg tvivler. Indland udkommer den 26. september.

Også flere kvindelige forfattere sender krimier og spændingsromaner på gaden i september bl.a. Gabriella Ullberg Westin, Camilla Läckberg, Kristina Ohlsson, Fiona Barton og danske Lotte Dalgaard.

Ny krimi om Lisbeth Salander til september

Manden der søgte sin skygge hedder den femte bog i serien om Salander og Blomkvist. Bogen udkommer samtidig i 26 lande den 7. september 2017.

Stieg Larsson-serien: Manden der søgte sin skygge hedder femte bog om Salander og Blomkvist. Bogen udkommer til september.

 

Den svenske forfatter David Lagercrantz er igen manden bag fortsættelsen af Millennium-serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Dermed fortsætter han det univers, Stieg Larsson skabte med Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden og Luftkastellet, der blev sprængt. Og det univers, som han allerede tog hul på med fjerde bog i serien: Det der ikke slår os ihjel.

Lagercrantz’ beslutning om at fortsætte den afdøde forfatter Stieg Larssons populære krimiserie vakte stor ståhej i forbindelse med udgivelsen af fjerde bog om Salander, især fordi Larssons kæreste, Eva Gabrielsson, kritiserede det i skarpe vendinger.

Ifølge Modtryk, der udgiver bogen på dansk, er femte bog i Millennium-serien en spændende historie om statslige overgreb, æresrelaterede konflikter og de skygger fra barndommen, der stadig plager Lisbeth Salander.

Lisbeth Salander afsoner en kortere straf i et kvindefængsel. I fængslet får Lisbeth besøg af Holger Palmgren, som har fået fat i dokumenter, der kaster nyt lys over myndighedernes overgreb på hende som barn. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til nogle undersøgelser, og sporene leder dem til Leo Mannheimer, partner i Alfred Ögrens kapitalfond.
Hvordan hænger en velbeslået finansmands baggrund sammen med Lisbeths?

Det må du vente til september med at finde ud af.

Tilbage i sensommeren 2015, da den fjerde bog udkom, blev jeg interviewet i Kultursøndag på P1 og bl.a. spurgte, om det er gravrøveri at lade David Lagercrantz skrive videre på det krimiunivers, som Stieg Larsson skabte.

Sjældent har jeg fået så mange mails (også de temmelig sure) og kommentarer bagefter. Jeg mener, det er helt i orden, men har da ondt af Larssons samlever og synes, at hele striden efter Larssons død virker som et grumset og ufint forløb.

Men jeg er bestemt klar til at læse Millennium nr. 5. Bogen udkommer samtidig i 26 lande den 7. september 2017.

Krimihøjdepunkter i 2015

Det er tredje gang, at Carl Wengel Grauballe interviewer Jesper Stein på Krimimessen i Horsens.

Årets event 2015 var for mig Krimimessen i Horsens i marts. Her interviewer Carl Wengel Grauballe Jesper Stein. Det var dog om Akrash – den tredje bog i serien. Aisha udkom i forbindelse med BogForum i november. Foto: Rebekka Andreasen

Årets danske krimi, årets udenlandske krimioverraskelse, årets comeback og årets event. Læs her mine krimi-højdepunkter fra året, der gik:

Årets danske krimi:

Aisha af Jesper Stein. Og jeg har ikke engang anmeldt den her på bloggen hmfff…. Men, som jeg sagde til en artikel til DR’s site, så er bogen suveræn, fordi politiromanen har det hele: En uhyre interessant hovedperson, vicepolitikommissær Axel Steen, der både er handlekraftig og usikker. Et sprog, der har fået omsorg og bl.a. bruges til at give læserne eminente beskrivelser af både miljø og stemninger. Og så endelig et suverænt plot med overraskelser, kødfulde temaer og tonsvis af spænding.

Årets udenlandske krimi-overraskelse:

Retsmedicinerens frokost af Colin Cotterill. Forfatteren er født i England, men har boet i Laos, hvor bogen foregår. Retsmedicinerens frokost er en fortrinlig roman, der vil få skeptikere af krimigenren til at sluge en krimi råt. Og det er en bog, der bevidner det, vi krimifans ved; At det ikke altid er butleren, der er morderen, og at krimigenren er bred og ekstrem rummelig – og kan bruges som ramme om masser af fremragende historier. Læs anmeldelse her

Årets klassiker:

Det blev til alt for få klassikere i 2015, men titlen må gå til Et studie i rødt af Arthur Conan Doyle. Det er den allerførste Sherlock Holmes-krimi, der er skrevet i – hold nu fast – 1887. Og den holder endnu. Læs bogen i en forholdsvis ny udgave, og læs anmeldelse her

Årets svenske krimi:(Ja, vores krimi-naboer er berettiget til en selvstændig kategori) Bjørnedansen af Roslund og Thunberg. Bogen, der rørte mig meget, er utrolig velskrevet, barsk og usentimental, og det gør ikke romanen mindre interessant, at den bygger på den virkelige historie om Militærligaen – en bande kriminelle, der i begyndelsen af 1990’erne stod bag en række opfindsomme og brutale bankrøverier i Sverige. Læs anmeldelse her

Årets krimi-comeback:

Mordet på øen af Michael Larsen. Jeg ved godt, at forfatteren har skrevet flere bøger om bl.a. Ærø, men det er en del år siden, forfatteren sidst har skrevet en krimi. Michael Larsen forkæler ikke blot læserne med en indviklet og raffineret historie, der fascinerer (næsten) hele vejen igennem de knap 500 sider, og som eksploderer i et brag af en afslutning. Han har også et sprog med masser af substans og gods i. Han skriver billedrigt og detaljeret, uden at det går ud over tempo og flow. Læs anmeldelse her

Årets thriller:

Kvinden i toget af Paula Hawkins. Ja, den engelske thriller er utrolig hypet, men det er også en fantastisk god thriller. En elskelig antiheltinde, et raffineret plot og hverdagsrealisme drysset med Hitchcock-uhygge. Domestic noir så det batter. Læs anmeldelse her

Årets fagbog:

6 stjerner – Fra bogdrøm til bestseller af Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht. Et must, hvis du selv går med en bogdrøm. De to forfattere har tilsammen skrevet mere end 20 bøger og i årevis undervist på forfatterkurser og vurderet manuskripter. De har skrevet en eminent og grundig opslagsbog, der guider dig hele vejen igennem skriveprocessen og også giver gode råd til udgivelsesfasen. Der er skrivetips fra forfattere som Julie Hastrup, Inger Wolf og Morten Hesseldahl. Læs anmeldelse her

Årets event:

Krimimessen i Horsens. Det er helt unikt og super cool, at vi har en kvalitetsbevidst og velrenommeret krimimesse i Danmark, der bringer læsere og forfattere så tæt sammen. Det var et par hæsblæsende og rigtig fede martsdage i Fængslet i Horsens. Jeg var træt i flere dage bagefter. Michael Katz Krefeld, der åbnede messen, sagde i sin åbningstale:

Det er her i Horsens, at man som forfatter møder verdens bedste publikum, der nogle gange kender ens hovedpersoner bedre, end man selv gør.

Læs reportager fra Krimimessen i Horsens her og her

Årets danske udgivelse fra mikroforlag/selvudgivelse:

Stilstand i fuld fart af Kim Juul. Det skyldes især den sympatiske, sociale, musikalske, vellidte og grublende hovedperson Lars Norholm. Han er umådelig rar at være i selskab med. Han har en fortid som efterforsker ved Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter og er nu freelance-konsulent for PET. Læs anmeldelse her

Årets eksport-succes:

Pigerne fra Englandsbåden af Lone Theils. “Din anmeldelse var den første, jeg læste. Den glemmer jeg aldrig”, sagde Lone Theils, da jeg mødte hende på Krimimessen i Horsens i marts. Siden er hendes bog blevet læst og anmeldt rigtig mange gange. Krimidelen i bogen fungerer rigtig godt, men der er også ting i romanen, som jeg bestemt ikke er vild med. Men jeg bukker mig i støvet over bogens vej ud i verden. Lone Theils debutkrimi er på vej til udgivelse i lande som Sverige, Tyskland, Holland, Estland, Grækenland, Japan og Rusland. Læs min anmeldelse her

Årets danske podcast:

Third ears Ringbindsattentatet. Det er en podcast om en virkelig kriminalsag fra 1987, hvor en mand bliver forsøgt myrdet med et ringbind. Jo, du læste rigtigt. Ved at skjule en skarpladt pistol i et ringbind, forsøgte nogen at slå den selvstændige it-mand Bent Skjold Nielsen ihjel. Hør blandt andre Kurt Kragh, der dengang arbejdede på Rigspolitiets Rejsehold, fortælle om den spektakulære og mærkværdige sag. Du kan hente den danske podcast ved at google Ringbindsattentatet og høre den via Politikens hjemmeside, eller du kan downloade den her

Årets interview:

Selvom jeg har interviewet mange fantastiske forfattere i løbet af 2015, er jeg nødt til at vælge, da Diana Bach interviewede mig i Kultursøndag på P1. Hun spurgte bl.a., om det er gravrøveri at lade David Lagercrantz skrive videre på det krimiunivers, som Stieg Larsson skabte. Sjældent har jeg fået så mange mails (også de temmelig sure) og kommentarer. Hør interviewet her

Jeg holder foredrag i hele landet om krimigenren. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg holder foredrag i hele landet om krimigenren. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Min krimiliste er domineret af mænd. Måske 2016 bliver kvindernes år? Der er i alle tilfælde krimier på vej fra danske kvindelige forfattere som Katrine Engberg, Anne-Marie Vedsø Olesen, Inger Wolf, Helle Vincentz, Eva Maria Fredensborg, Inger Gammelgaard Madsen og mange flere. Udenlandske krimiforfattere som Fred Vargas ( Frédérique Audoin-Rouzeau) Robert Galbraith (J.K. Rowling) Harriet Lane, Ninni Schulman, Kristina Ohlsson, Sofie Sarenbrant og Carin Gerhardsen sender også en ny krimi på gaden i 2016.

 

Kun et par klik væk fra Lisbeth Salander

Nu er den her. Det der ikke slår os ihjel. Jeg er vildt spændt på at læse bogen.

Nu er den her. Det der ikke slår os ihjel. Jeg er vildt spændt på at læse bogen.

Ny Salander-thriller: Fortvivl ej hvis du ikke har brugt din aften og nat til et særarrangement i en boghandel og derved allerede har sikret dig et eksemplar af den nye Salander-bog, der udkommer i dag. Den danske netboghandel Liveboox.com er kun et klik væk. Og sitet frister med et forrygende tilbud på Det der ikke slår os ihjel som e-bog.

Så. Nu skal du ikke vente længere. I dag udkommer Det der ikke slår os ihjel af David Lagercrantz, der med bogen fortsætter afdøde Stieg Larssons Millennium-triologi. 470 siders – forhåbentlig – krimiguf. Bogen udkommer i flere millioner eksemplarer verden over.

Der er selvfølgelig gensyn med Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, ligesom vi også møder redaktør og medejer af bladet Millennium Erika Berger igen. Også politimanden Jan Bublanski og hans nærmeste medarbejder Sonja Modig møder vi igen, ligesom Salanders hackerven online-guruen Plague også dukker op i romanen.

Som læser skal du også forholde dig til nye personer som Ed the Ned, der er sikkerhedsansvarlig for NSA i Maryland. (NSA er en af USA’s sikkerhedstjenester.) Og Frans Balder, svensk professor i datalogi, som er flyttet hjem til Sverige fra Silicon Valley. Du kommer også til at læse om den skarpsindige Gabriella Grane fra den svenske efterretningstjeneste Säpo. Jeg glæder mig helt vildt til at hoppe ombord i bogen.

Jeg ved, at mange af jer bloglæsere er vilde med e-bøger. Liveboox.com frister med et super godt tilbud de næste tre dage. Frem til søndag den 30. august 2015 kan du nemlig købe Det der ikke slår os ihjel til 99 kroner. Det er billigt for en spritny e-bog. Meget billigt. Du finder det fine tilbud lige her

På Livebooxs web-hylder finder du – ud over den nye Salander-thriller – masser af inspiration til nervepirrende og spændende krimier udvalgt af sitets redaktør. Rigtig god læselyst.

PS: I Kultursøndag på P1 på søndag (30. august) kan du høre, hvad jeg synes om bogen. Det er lidt i 9.30.

Indlægget her er et sponsoreret indlæg, der er skabt i samarbejde med Liveboox.

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her