debutkrimi

Anmeldelse: Krokodillevogteren af Katrine Engberg

Katrine Engberg har skrevet en original krimi, der foregår i København, og som har en følsom mandlig betjent i hovedrollen.

Katrine Engberg har skrevet en original krimi, der foregår i København, og som har en følsom mandlig efterforsker i hovedrollen.

Anmeldelse: Krokodillevogteren af Katrine Engberg er en original Københavnerkrimi med et raffineret plot og en følsom detektiv. En beundringsværdig debut.

Katrine Engberg, der især har arbejdet som koreograf, og som har været med til at skabe flere teaterforestillinger og underholdningsshows, debuterer som krimiforfatter med Krokodillevogteren, der udkommer i dag. Da jeg interviewede Katrine Engberg i december, som en del af Vild Med Krimis adventskalender, sagde hun:

For mig bliver en bog ikke spændende, hvis ikke sproget overrasker og forfører. Det er jo i det gode sprog, i de gode beskrivelser af karakterer og miljøer, at spændingen opstår.

At hendes eget sprog ligefrem forfører, mener jeg ikke, men Katrine Engberg skriver dejligt ubesværet, og hun disker indimellem op med lækre ordhapsere. Og skaber gode karakterer og miljøer. Bogens store styrke er nemlig de herlige beskrivelser af et kulørt persongalleri. Vi møder bl.a. den pensionerede universitetslærer Esther de Laurenti, der ejer byhuset midt i København, hvor en ung kvindelig lejer bliver myrdet. Esther, der selv bor på 3. sal i huset, og som har hennafarvet hår og hang til alt for meget rødvin. Jeg elsker, at hendes to mobser hedder Epistéme og Dóxa (Groft sagt viden/holdninger).

Katrine Engberg har blik for de små, spøjse detaljer. Det er krimiguf. Og dejligt med en krimidebutant, der skriver både kreativt og solidt.

Følsom detektiv

Kriminalbetjent Jeppe Kørner bliver sammen med makkeren Anette Werner sat til at efterforske drabet på den unge kvinde. Jeppe er midt i trediverne. Han er blevet forladt af sin utro hustru efter år med opslidende fertilitetsbehandlinger. Egentlig drømte han som helt ung om at blive skuespiller, men han endte i stedet med at uddanne sig til betjent. Han er følsom og blød. Herligt med en betjent af den kaliber. Bogen balancerer fint mellem plot og privatliv.

At en af byhusets beboere er i gang med at skrive en krimi, der netop beskriver mordet på en ung kvinde, gør ikke opklaringsarbejdet nemmere.

Krokodillevogteren er en original krimi, der handler om bl.a svigt, hævn og jalousi. Jeg slugte bogen, men kalorierne var heldigvis ikke tomme. Udover fine personkarakteristikker har forfatteren skabt et elegant udtænkt plot, der f.eks. tager læserne med til det buede rum allerøverst oppe under taget på Det Kongelige Teater – kroneloftet syv etager over scenegulvet. Midt i kroneloftet er der hul i gulvet og plads til at hejse den enorme lysekrone op, når de tusindvis af krystaller skal pudses, eller når pærerne skal skiftes. Og hvorfor ikke smide et lig netop her?

Med forfatterens kendskab til teaterbranchen kunne det have været interessant at komme endnu mere bag om kulisserne – mon ikke der er masser af gode konflikter og kampe her – gemt væk fra publikums opmærksomhed? Hermed en opfordring til næste Jeppe Kørner-krimi, som forfatteren i øjeblikket arbejder på.

Der er mere trav end spurt over handlingen. Det er en smagssag, men jeg ville ønske, at der var strammet en anelse op på handlingsforløbet især i den sidste tredjedel af bogen. Men alt i alt en beundringsværdig debut. Skal du give en krimidebutant en chance dette forår, så brug din tid på Katrine Engberg. Vogt dig for Krokodillevogteren – den napper på forrygende vis din tid.

PS: En krokodillevogter en lille fugl, der søger føde bl.a. på krokodiller.

PPS: Katrine Engberg debuterer ikke kun som krimiforfatter dette forår. Hun debuterer snart som instruktør og står bag Cougar the Musical, der spiller på Bellevue Teatret fra 4. marts.

PPPS: (Hvis der er noget, der hedder det) I dag udkommer også Stjålne liv af Helle Vincentz og Tykkere end vand af Carin Gerhardsen

 

Vind Krokodillevogteren af Katrine Engberg

Katrine Engberg har skrevet en original krimi, der foregår i København, og som har en følsom mandlig betjent i hovedrollen.

Katrine Engberg har skrevet en original krimi, der foregår i København, og som har en følsom mandlig betjent i hovedrollen. Vind bogen.

Konkurrence: Fredag udkommer Krokodillevogteren af Katrine Engberg. Vind bogen.

Krokodillevogteren er en original Københavnerkrimi med et raffineret plot og en følsom detektiv. Nu kan du vinde Krokodillevogteren, der er Katrine Engbergs krimidebut. Bogen udkommer 26. februar.

Skriv i en kommentar under indlægget hvilken bog, du sidst har læst. Det behøver skam ikke være en krimi. Så deltager du i konkurrencen. Bemærk, at der kan gå lidt tid, fra du skriver en kommentar, til den er synlig på bloggen. Og bemærk, at du selv skal holde øje med, om du har vundet. Jeg er stor fan af hurtige konkurrencer, så jeg trækker en vinder søndag, den 28. februar klokken 12.

I december interviewede jeg Katrine Engberg, hvor hun bl.a. fortalte om sin kærlighed til Dorothy L. Sayers. Hun fremhævede især plottet i Strong Poison, der på dansk hedder Giftmordet.

Et mord bliver begået med en omelet af friske æg. To mennesker spiser omeletten. Den ene dør, mens morderen overlever. Æggene er inficeret med arsenik, og gennem længere tid har morderen vænnet sig til at spise små mængder gift og dør derfor ikke. Det er opfindsomt og smukt løst. Strong poison er en fantastisk bog på alle måder.

Læs hele interviewet her. Du kan møde Katrine Engberg på Krimimessen i Horsens lørdag den 12. marts klokken 13, hvor hun fortæller om krimidebuten.

PS: Tak til Lindhardt og Ringhof, der har sponsoreret en bog til denne giveaway.

(Opdateret: Bemærk, konkurrencen er slut)

 

4. søndag i advent: Katrine Engberg

Katrine Engberg fremhæver forfattere som Ruth Rendell og Sissel-Jo Gazan og mener, at de på hver deres måde repræsenterer genren på fornemste vis. Med psykologisk indsigt og masser af sproglig begavelse. "For mig bliver en bog ikke spændende, hvis ikke sproget overrasker og forfører. Det er jo i det gode sprog, i de gode beskrivelser af karakterer og miljøer, at spændingen opstår," siger hun, Foto: Timm Vladimir.

Katrine Engberg fremhæver forfattere som Ruth Rendell og Sissel-Jo Gazan og mener, at de på hver deres måde repræsenterer genren på fornemste vis. Med psykologisk indsigt og masser af sproglig begavelse. “For mig bliver en bog ikke spændende, hvis ikke sproget overrasker og forfører. Det er jo i det gode sprog, i de gode beskrivelser af karakterer og miljøer, at spændingen opstår,” siger hun, Foto: Timm Vladimir.

Hver søndag i advent fortæller en forfatter eller et forfatterpar her på Vild Med Krimi om noget, de holder særligt af inden for krimi- og spændingsgenren. Det kan være en yndlingsscene, en yndlingsskurk eller noget helt tredje. Mød koreograf og instruktør Katrine Engberg, der til februar debuterer som krimiforfatter med Krokodillevogteren.

At se hele familien samlet omkring middagsbordet med hovedet begravet i hver deres krimi var ikke et særsyn i Katrine Engbergs barndomshjem.

– Jeg er indoktrineret hjemmefra. Vi læste ekstremt mange krimier, og jeg har altid drømt om at skrive en selv, forklarer Katrine Engberg.

Som koreograf har Katrine Engberg været med til at skabe flere teaterforestillinger og stået for underholdningsshows på DR, men hun har også flere bøger bag sig: En rejsebog skrevet i samarbejde med manden Timm Vladimir, og en samtalebog, hvor Anne Mette Hancock er medforfatter. Nu er hun, i en alder af 40 år, klar til at debutere som krimiforfatter. Alene. Leende kalder hun sig selv for en late bloomer.

At Katrine Engberg har sin gang i teaterverdenen præger debutkrimien Krokodillevogteren, der bl.a. byder på et lig i lysekronen på Det Kongelige Teater. Hun har allerede linet en overordnet historie på to bind mere op. Læs mere om debutkrimien her

– Det er fuldstændig uproblematisk at stå på en scene foran 1000 mennesker, mens det er enormt blufærdigt for mig at skrive. Jeg har dog fået taget brodden lidt af ved at skrive med andre. Og det fede ved at blive ældre er, at man er mere ligeglad med, hvad andre tænker, forklarer Katrine Engberg, der har arbejdet på bogen i fem år indimellem andre projekter.

Giftmordet er den femte bog i serien om gentlemandetektiven Peter Wimsey, og Katrine Engberg er vild med plottet i bogen.

Giftmordet er den femte bog i serien om gentlemandetektiven Peter Wimsey, og Katrine Engberg er vild med plottet i bogen.

En af hendes yndlingsforfattere inden for krimigenren er Dorothy L. Sayers, og den engelske forfatters bøger om lord Peter Wimsey blev flittigt læst i barndomshjemmet.

– Det er krimier af utrolig høj kvalitet, og bøgerne er simpelthen så godt skruet sammen. I Strong Poison (Giftmordet) er der et forrygende krimiplot. Et mord bliver begået med en omelet af friske æg. To mennesker spiser omeletten. Den ene dør, mens morderen overlever. Æggene er inficeret med arsenik, og gennem længere tid har morderen vænnet sig til at spise små mængder gift og dør derfor ikke. Det er opfindsomt og smukt løst. Strong poison er en fantastisk bog på alle måder.

Bogen udkom første gang på dansk i 1940 og er senere udgivet i en revideret oversættelse.

PS: Du kan følge Katrine Engbergs forfatterside på Facebook her

PPS: Fik du også læst indlæggene med Øbro og Tornbjerg, Thomas Clemen og Claus M. Lohman? Læs dem her, her og her

 

Interview med Lone Theils

Lone Theils har netop sendt sin debutkrimi på gaden.

Lone Theils: – Hvis du læser en god krimi, aktiverer det hjernen på en helt anden måde, end hvis du f.x læser slægtsromaner, hvor du tager mere passivt imod. Når du læser en krimi, sidder du nærmest på skulderen af detektiven for at løse krimigåden. Foto: Rebekka Andreasen.

Forfatterinterview: Vil du være krimiforfatter, skal du slukke lyset om natten, hørte Lone Theils sin far sige, når hun af og til lod lyset brænde om natten efter at have læst en uhyggelig bog. Måske det er årsagen til hendes succes? Lone Theils har netop sagt sit gode, men krævende job op. Nu vil hun skrive bøger på fuld tid.

Noterne fra mit interview med journalist og forfatter Lone Theils er flere uger gamle – fra BogForum i begyndelsen af november. Men hold da op. Der er sket meget, siden jeg interviewede Lone Theils.

Dels er hendes debutkrimi Pigerne fra Englandsbåden netop trykt i fjerde oplag. Bogen er solgt i over 10.000 eksemplarer siden marts i år. Det er temmelig mange bøger i Danmark. Og så endda for en debut. Og dels har Lone Theils – efter 16 år i London – taget en gigantisk beslutning. 1. januar flytter hun til Danmark for at hellige sig forfattergerningen og vinker dermed farvel til livet som korrespondent i London. Og nå jo, så vokser antallet af lande, der udgiver bogen, konstant.

Da Lone Theils i forbindelse med krimimessen i Horsens sendte sin debutkrimi på gaden, var der stort set kun anmeldere og forlagsfolk, der havde læst bog. Efter messen i Horsens tog hun hjem til London og var fysisk langt væk fra sine læsere. Hun mødte ikke folk med bogen om Nora Sand i hånden i den lokale boghandel, eller når hun købte ind. Men så begyndte de positive læserkommentarer at tikke ind på Facebook.

Jeg havde forhåndsanmeldt Pigerne fra Englandsbåden. Plakaten her er fra et toilet på Krimimessen i Horsens, hvor bogen netop var udkommet. Foto: Rebekka Andreasen

Plakaten her er fra et toilet på Krimimessen i Horsens, hvor bogen netop var udkommet. Jeg havde smuglæst Pigerne fra Englandsbåden inden udgivelsen. Foto: Rebekka Andreasen

På en rejse til Acapulco i Mexico fik hun en mail fra sin litterære agent, der var på verdens største bogmesse i Frankfurt med Pigerne fra Englandsbåden under armen. I mailen stod der, at agenten netop havde fået hul igennem til et stort, velrenommeret tysk forlag.

Siden er det gået stærkt. Bogen om Nora Sand er solgt til en række europæiske lande bl.a. Holland, Estland, Grækenland og Rusland. Senest navn på listen over udgiverlande er Japan. Læserne har taget Lone Theils krimiunivers til sig. Forfatteren mener selv, at succesen også hænger sammen med timing og held.

– Det er stadig lidt uvirkeligt det hele, men jeg er utrolig glad og stolt. Og lidt skræmt over at “skylde en bog”, for flere udenlandske forlag har købt rettighederne til de to første bøger, forklarer Lone Theils, der er i fuld gang med en efterfølger.

Titlen er Den blå digters kone, og bog nummer to om Nora Sand udkommer engang til foråret. Som debutkrimien foregår bogen i både England og Danmark. Og, som noget nyt, også i Iran.

– Jeg har allerede en ide til den tredje bog. Jeg er meget inspireret af nyhedshistorier. Af ting, der sker i virkeligheden, som jeg så gør til mit eget. Jeg kan min britiske politik til fingerspidserne og kan hurtigt skrive en journalistisk artikel om David Cameron. Jeg er vant til at afbryde min skriveproces for lige at tjekke, hvordan man staver til Kuala Lumpur Det er meget anderledes at skrive fiktion. Det er en mere skabende proces. Men nu ved jeg i højere grad, hvor jeg skal hen. I forhold til den første bog er jeg også mere bevidst om plottet. Og opmærksom på at dosere spændingen gennem hele bogen.

Hun har knuselsket genren, siden hun som barn slugte serien om De tre detektiver og senere forsøgte at gætte morderen i Agatha Christies whodunit-krimier.

Der er ikke noget, der hedder “bare” en krimi. Det er super svært at skrive en god, spændende og underholdende roman. Læserne forventer høj kvalitet. Man kan også vende den om og sige: Forlagene udgiver kun en krimi, hvis den er god.

I arbejdet med bogen har Lone Theils taget et godt råd til sig fra forfatterkollegaen Helle Vincentz:

“Når folk fortæller, at der er noget i manuskriptet, der ikke fungerer, så har de ret. Når de fortæller, hvordan det skal fikses, har de aldrig ret.”

PS: Du kan læse min anmeldelse af Pigerne fra Englandsbåden her

PPS: Lone Theils er glad for forfattere som John le Carré og Tana French.

Sommerinterview med Sander Jakobsen

SONY DSC

Dagmar Winther og Kenneth Degnbol står bag forfatternavnet Sander Jakobsen. Udover herhjemme er deres debutkrimi udkommet i bl.a. England og Australien. Og til efteråret udkommer bogen i Japan.

Sommerkavalkade: Det store engelske forlag, Little, Brown, faldt pladask for Dagmar Winther and Kenneth Degnbols debutkrimi Forkynderen, men bad forfatterparret finde et pseudonym, der lød såkaldt nordic noir-agtigt. Navnet blev Sander Jakobsen. Forfatterparret underviser på Rønde Højskole. Og så er de kærester. Læs mere om Sander Jakobsen lige her

Hvad skal din sommer gå med?

Dagmar: – En del af min sommer går med at afvikle sommerkurser i alt muligt. I år står den på korsang, egnskursus og dansk for unge med anden etnisk baggrund, så det er en løjerlig blanding. Vi har lige købt hus, så vi går lidt og regner på, om der er penge til en lille rejse. Det er der nok ikke. Men så bor vi jo på Djursland, hvor der både er skov og vand og nationalpark, så mon ikke vi nok skal få tiden til at gå herhjemme også? Sidst, men ikke mindst, så skal vi være færdig med vores næste krimi, som vi regner med udkommer i løbet af efteråret.

Kenneth: – Vi tager gerne i sommerhus og skriver, så det gør vi nok også denne sommer. Der bliver også tid til nogle dage i telt med mine børn. Vi plejer at tage en uges tid af sted på camping – herhjemme eller i udlandet. Vi har en del korte kurser på højskolen gennem sommeren. Det er altid festligt, når skolen fyldes op af en masse glade mennesker, der kommer for at holde en ferieuge på højskole. Dagmar og jeg underholder på afslutningsaftnerne, så også i år skal vi have skruet et show sammen. Dagmar er en vidunderlig sanger, og jeg gør mit bedste på klaveret for at understøtte det.

Fortæl om et skønt sommerminde fra din barndom:

Dagmar: – I disse tider har rigtig mange, der bor på vore kanter, et årskort til Djurs Sommerland til hele familien. Men da jeg var barn, tog vi på én årlig udflugt derud sammen med mine jævnaldrende fætre og kusiner. Og det var en dag, vi så frem til hele året. Det var med madpakker og badetøjet i en trækvogn, kaffe og kage. Og det var stort. Jeg synes, det er fantastisk, at man økonomiserer lidt med de der temaparker, når man har børn, så oplevelsen bliver noget helt særligt, og ens unger ikke bare går ud fra, at man er i tivoli og cirkus hver weekend. Så jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg vil have sådan nogle årskort.

Kenneth: – Min familie camperede alle de tre uger, mine forældre havde ferie. Det var lange togter i bil ned igennem Europa. Et godt sommerminde er aftener i teltet, når regnen trommer på teltdugen, og vi alle fire sad og læste eller spillede. I hverdagen læste min mor højt for min søster og mig, men om sommeren var det far. Så til lyden af regn på teltet hører også min fars stemme.

Er der en bestemt læseoplevelse, som du forbinder med en sommer?

Dagmar:  Jeg læser altid om sommeren, og det er nok mere rammerne end selve bogen, jeg forbinder med sommer. Men det involverer mit blåstribede vattæppe, som jeg tager med mig overalt, en pude, en skyggeplet, en stor kop grøn the og gerne et par rugbrødsmadder. Min sommerlæsning er også gerne bøger, jeg har gået og ”gemt” lidt til anledningen, og det kan være hvad som helst: En ny Fred Vargas-krimi eller Michael Connellys Bosch-serie. Og jeg husker en sommer, hvor jeg nærmest ikke sov, fordi jeg havde opdaget Jo Nesbø.

Kenneth: – Der var en sommer, hvor jeg som ung selv rejste rundt med tog i Skandinavien. Jeg havde blot selskab af mig selv og de folk, jeg tilfældigvis mødte – og så af Broder Jacob i Henrik Stangerups udgave. Jeg kan huske, at jeg forbandt mig meget til bogen, alene fordi jeg rejste rundt på egen hånd ligesom Broder Jacob i romanen vandrede rundt fra kloster til kloster i reformationstidens Europa.

Har du et favoritord, som du er ekstra glad for?

Dagmar: – Hveps. Hvilket er mærkeligt, for hvepsen er et trælst dyr, som ikke rigtig er velkommen nogen steder. Men selve ordet hveps ligger godt i munden, det er sjovt at sige – og så kan jeg godt lide, når et dyrs navn lyder som selve dyret. I dette tilfælde spidst og lidt lumpent.

Kenneth: – Det, jeg er mest glad for, er, når ord sættes sammen på overraskende måder, og på den måde forandrer ordene. F.eks. her hos Søren Ulrik Thomsen:
Betænk, doktorer, det skabtes vaklen –
at ord er tøven bragt sammen af pauser
og stadig længere pauser, hvori …
hjertets kolde musik,
hvid som saltvandets skum, kan høres

Hvilken skønlitterær bog har/har haft stor betydning for dig?

Dagmar: Frøken Smillas fornemmelse for sne af Peter Høeg. Den er et fantastisk eksempel på, at stor litteratur ofte har ekstreme situationer som præmis. I dette tilfælde er det mordet på et barn, der er udgangspunktet, og bogen gør elegant op med fordommene om, at krimigenren bare er letfordøjelige kalorier. Jeg er vendt tilbage til Smilla flere gange end nogen anden bog, og faktisk har den en fast plads på mit natbord som følgesvend. Ingen skriver mere præcist, mere overraskende og mere galgenhumoristisk end Peter Høeg. Hans sprog er for mig som et skakspil, jeg ikke helt forstår: fuld af nye nuancer, jeg opdager, når jeg genlæser hans sætninger.

Kenneth: – Som ung læste jeg ivrigt Dostojevskij. Jeg tror, at Brødrene Karamazov var den, der gjorde størst indtryk. Der er utroligt mange forskellige personskildringer i romanen, der på fantastisk vis kommenterer hinanden og udfolder nogle svære temaer. Jeg kan huske, at den sad i kroppen i lang tid. Uden at jeg kunne forklare, hvad den præcist havde sagt mig, så talte den til mig.

Hvis folk kun læser en enkelt krimi i deres sommerferie, hvilken bog vil du så anbefale?

Dagmar:Er man til de store, elegante og komplekse mordhistorier kunne man snuppe Den hemmelige Historie af Donna Tartt. Er man til lidt støvet og hårdkogt LA-stemning og masser af skønne detaljer, så er Michael Connellys Bosch-serie god at gå i gang med. Og vil man hvirvles til Paris og ind i de herligste, makabre og virkelig uhyggelige scenarier, så skal man slå en klo i franske Fred Vargas, som jeg er stor fan af.

Kenneth: Udover Forkynderen? Det kunne være Fred Vargas. Eller hvorfor ikke læse krimier, der ligger på grænselandet til andre genrer? Paul Austers New York Trilogi, Umberto Ecos Rosens Navn eller Peter Høegs Frøken Smillas fornemmelse for sne er klare anbefalinger.

Hvad skal du selv læse i løbet af sommeren?

Dagmar:Peter Høegs Effekten af Susan, og jeg glæder mig. Jeg skal uden tvivl også læse den seneste bog af Michael Connelly The Gods of Guilt, og så vil jeg læse min norske kollega Jørgen Lier Horsts Jagthundene, som har fået forrygende anmeldelser. Vi udkommer på samme forlag i Danmark, så den glæder jeg mig ganske særligt til. Og der bliver nok også tid til Jo Nesbøs Sønnen og Donna Tartts Stillidsen, som lige har vundet Pullitzer-prisen. Hvor er der mange dejlige bøger og alt for lidt tid.

Kenneth: -Helt sikkert Peter Høegs nyeste roman Effekten af Susan. Jeg er stor fan af Peter Høeg. Elefantpasserens Børn var helt fantastisk, så jeg har store forventninger til den nyeste.

I næste uge kan du møde krimiforfatter Lotte Petri her på bloggen. Skriv sommerkavalkade i søgefeltet i højre side af sitet her, hvis du vil læse de forfatterinterviews, der tidligere er blevet bragt her på bloggen i løbet af sommeren.

 

Smerten selv af Stephanie Caruana

Smerten selv er en heftig og skræmmende erotisk krimi, og en meget stærk debut.

Smerten selv er en heftig og skræmmende erotisk krimi og en meget stærk debut.

Anmeldelse: Husmorporno og blød erotik: glem det. Der er rå, heftig, grænseoverskridende og sadomasochistisk sex i Stephanie Caruanas debutroman, der ej er for sarte sjæle.

Smerten selv er voldsom. Men den er også voldsom vellykket og sprogligt i Champions League. Jeg er meget begejstret.

Han kører en slank finger langs bælgens indre, mens ærterne springer ned til resten af salaten, stolt over sin evne til at variere sig.

Sådan skriver danske Stephanie Caruana på første side af sin erotiske krimi, og ham med ærterne er en af bogens centrale personer: den succesfulde, smukke og prisvindende fotograf Peter Horsfeldt, der et par sider længere inde i bogen findes død i sin seng – forblødt efter sirlige, dybe snit på hele ryggen.

Forfatteren burde selv være stolt over sin evne til at variere sig. Hun jonglerer med spændstigt sprog og kommer ud i alle afkroge af det skønne, danske sprog. Stephanie Caruana, der er journalist, skriver simpelthen hamrende godt og velbegavet. Og så er Smerten Selv endda hendes debutroman.

Smerten selv er en erotisk krimi, der ikke pakker tingene ind i fint romantisk silkepapir. Her er vold, sex, magt og død. Bogen er rå, ekstrem og en kolossal stor mundfuld. Men historien er så godt fortalt, befriende anderledes og velkomponeret, at historien alligevel omfavner en og først slipper sit stramme tag, når sidste side er slugt.

Historien foregår i foråret 2008 et års tid efter politireformen er trådt i kraft. Den unge psykolog Mickey Liebermann er netop blevet ansat hos Rigspolitiet. Han arbejder bag skrivebordet, men hurtigt bliver han involveret i opklaringen af drabet på den kendte københavnerfotograf. En fotograf med et mørkt sind, der dyrkede sine mørke sadomasochistiske sider med talrige velvillige kvinder. Er fotografen død som følge af en sexleg, der gik galt? Eller er det en jaloux kærestes værk?

Samtidig med opklaringsarbejdet følger vi i flashback pigen Eva, der tidligt får et forkvaklet og usundt forhold til mænd og sex. Og død. Som ung kvinde kaster hun sig ud i det ene mere dominerende og grænseløse forhold efter det andet – for at dulme trangen til at dræbe og undgå at mærke sig selv.

Liebermann har selv dæmoner at slås med – han er jo psykolog. Også han har en problematisk opvækst bag sig, og han er forvirret omkring sine egne lyster og seksualitet. Psykologen skal bl.a. arbejde sammen med den erfarne og mandhaftige politimand Bo, der også er et interessant bekendtskab. Samarbejdet forløber ikke uden gnister. Heldigvis. Liebermann finder gradvist sig selv i takt med, at opklaringsarbejdet skrider frem.

Sikke en stærk debut. Puha.

PS: Stephanie Caruana har bidraget med novellen Privat visning i den erotiske antologi 360 grader, der udkom tidligere i år.
PPS: Læs eller genlæs mit interview med forfatteren lige her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dragen, Sangeren, Helten og Drengen og dæmonen – begge af Jens Østergaard

Bog nr. 2 om Thomas Nyland er en fremragende krimi.

Især anden bog om efterforskeren Thomas Nyland, Drengen og dæmonen, er en fremragende krimi.

Anmeldelse: Både Jens Østergaards debutkrimi Dragen Sangeren Helten og efterfølgeren Drengen og dæmonen er uhyggelige og ekstremt effektive krimier med spænding, indhold og bid. Og så er de stramt og godt skrevet.

I korte, men indholdsrige kapitler fulde af tempo, møder vi i begge bøger den østjyske og eftertænksomme Thomas Nyland, der nu arbejder som efterforsker hos Københavns Politi.

Thomas Nyland er en høj og bred mand i en lidt for snæver vindjakke. Og så er der den skønne lille detalje, at han er vild med kakao og danskvand

I Dragen Sangeren Helten, der allerede på første side får adrenalinen i vejret, efterforsker Nyland mordet på en ung mand, der er blevet myrdet i en lejlighed i København. Med et primitivt spyd. Især i den første bog følger vi også Natalja Rudova, der forsker i slavisk folketro. Natalja har netop mistet sin far under mystiske omstændigheder, og det hænger selvfølgelig sammen med Nylands efterforskning.

Fakta om slavisk folketro og ældgamle russiske dragemyter fylder lidt rigeligt i Jens Østergaards krimidebut, men det er samtidig også det tema, der gør bogen rigtig god og bidrager til et anderledes plot. Og en vældig interessant historie. Krimi og eventyr i skøn samhørighed.

Forfatteren er uddannet journalist og har ordet i sin magt. Hvorfor bruge en masse ord, hvis man kan fortælle det samme lige så effektivt, spændende og stemningsfyldt med færre?

Med bog nummer to om Nyland er det som om, Jens Østergaard har skrevet sig knaldhamrende varm. Hvor Dragen Sangeren Helten er en rigtig god krimi, er Drengen og dæmonen aldeles fremragende. Og grum og dæmonisk. Igen med et anderledes plot. Og med et vældig interessant, men også frastødende tema, som ej skal røbes her. Et tema som fik mig til at gyse ved tanken om, at bogens skrækkelige scenarie – i en eller anden form – finder sted i virkeligheden.

Nylands kollega Martin Dahl er centimeter fra at køre ind i en kvinde, der ligger livløs midt på en nordsjællandsk landevej en sen aften. I en bil, der er krøllet sammen et stykke derfra, ligger en hårdt såret lille pige. Martin Dahl ringer til alarmcentralen, men da den første patruljevogn dukker op få minutter senere, er både Martin Dahl og den sårede pige forsvundet sporløst. Nyland får til opgave at finde dem begge.

Slutningen lægger i den grad op til en fortsættelse. Jeg vil meget gerne drikke mere kakao og danskvand med Thomas Nyland. Læs mere om krimiforfatter Jens Østergaard lige her

PS: Begge bøger er solgt til udgivelse i flere lande. Og bøgernes små, korte nærmest filmiske scener skriger næsten på en filmatisering. Nordisk Film har da også bedt om at læse Drengen og dæmonen med henblik på en eventuel filmatisering.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Den permanente af Thomas Bagger, EC Edition

Læs mere om Aarhus-krimien her