debutroman

Anmeldelse: Den Permanente af Thomas Bagger

Hvad hovedpersonen Ask Hjortheede og et californisk jordegern har til fælles, må du læse bogen for at finde ud af: Foto: E.C. Edition.

Anmeldelse: Jeg jubler. Den permanente af Thomas Bagger er en usædvanlig god krimidebut, der både har knippelgodt sprog, fantasifuldt og underholdende plot og en nuanceret hovedperson, man har lyst til at være i selskab med. Aarhus har fået en ny krimiforfatter med kæmpe K.

Da jeg for snart fem år siden begyndte bloggen, var det netop fordi jeg gerne ville dele mine gode læseoplevelser og inspirere andre til at dykke ned i skønne bøger inden for krimigenren. Derfor er det en stor fornøjelse at skrive anmeldelsen her, som jeg håber inspirerer dig.

Den Permanente, der er 35-årige Thomas Baggers debutkrimi, overrumplede mig fuldstændig. Bagger skriver i ofte korte, rappe sætninger med åbenlyse skarpe og sylespidse ord, der er skrevet med omhu og kreativitet. Jeg labbede grådigt ordene i mig. Forfatteren, der har læst medievidenskab, har tidligere skrevet filmmanuskripter, og det smitter af på teksten. Kort, stramt, præcist, men samtidig med krølle på halen. Og plads til eftertænksomhed.

Og så har Bagger fundet på en ret god og kringlet historie, der foregår i Aarhus og i de nordlige forstæder: Trøjborg, Risskov, Egå og Skæring.

I Den Permanente, der er ikke kun er bogens titel, men også navnet på Aarhus’ gamle havbadeanstalt ved stranden i Risskov nord for byen, møder vi chefefterforsker Ask Hjortheede fra Østjyllands Politi.

Han leder det såkaldte Task Force Den Permanente. Hvorfor er unge homoseksuelle mænd siden firserne forsvundet og aldrig dukket op? Altså indtil et lig skyller op på den aarhusianske badeanstalt, og politiet aner et mønster.

Et spor i sagen fører Ask og en ung kollega til havnen i Aarhus. Men i en grim brandulykke dør den unge betjent. Ask overlever med svære fysiske mén, men den nogle og fyrreårige betjent udskriver sig selv fra hospitalet før tid for at få svar på de spørgsmål, der hober sig op i kølvandet på ulykken.

Men pludselig er Hjortheede selv anklaget for den unge betjents død, og samtidig ånder et par ukendte mænd ham tungt og klamt i nakken.

Ask Hjortheede er ikke en alkoholiseret efterforsker Tværtimod har han, for at støtte sin kone Julie, gået med hende til AA-møder i årevis. Efter 17 år som ædru alkoholiker, falder hun igen i. Og Hjortheede begynder at tvivle. På sin kone. Og på sig selv.

Den aarhusianske efterforsker er netop så sammensat og interessant, at jeg hellere end gerne vil være i selskab med ham gennem bogens 360 sider.

Thomas Bagger er født og opvokset i Aarhus, hvor han også bor i dag. Bogen foregår i og omkring Aarhus. Den Permanente er hans debutkrimi. Foto: PR

Thomas Bagger har skabt en broget palet af interessante bipersoner, og vi kommer godt rundt i samfundet. Fra den omsorgssvigtede unge kriminelle, til Hjortheedes universitetsuddannede kollega Camilla Staal og til den magtfulde og svimlende rige rederiejer, som Dronningen takker i sin nytårstale.

Forfatteren styrer sikkert, men overraskende, sine personer igennem et snørklet plot i kulisser i min baghave.

Det gav mig lidt ekstra krimiguf at jeg selv bor i Risskov, men hvad enten du bor i Glyngøre, Faaborg eller Helsingør, så giv krimidebutanten en chance. Du får en skarp underholdende Aarhuskrimi med både tjubang og en dyb tanke eller to til gengæld.

Den permanente er en krimi om bl.a. svigt, hævn, seksualitet, korruption, familiehemmeligheder, kærlighed og tilgivelse.

Et par småting irriterede: I den korte prolog er hovedpersonens navn stavet forkert. Det er en ommer. Og i et par kapitler blander forfatteren synsvinkler, altså fortællestemmer, i samme afsnit. Det forvirrer. Heldigvis er det korte afsnit, men mon ikke der bliver luget ud i de småfejl i bog nummer to og tre i serien, som forfatteren stort set allerede har skrevet færdig? Jeg håber.

Elsebeth Egholm, Inger Wolf og Inger Gammelgaard Madsen: gør fluks plads til endnu en aarhusiansk krimiforfatter med format. Navnet er Bagger. Thomas Bagger.

PS: Ifølge E.C. Edition, der er det lille aarhusianske forlag, der udgiver bogen, er et produktionsselskab og en manuskriptforfatter i gang med at forvandle serien til en tv-serie.

Anmeldelse: Fjernstyring af Bertelsen og Schwerdfeger

Både psykoterapeut Iben Bertelsen, der bl.a. har arbejdet som politiassistent, og Jan Schwerdfeger, der også er psykoterapeut har skrevet bøger, men Fjernstyring er parrets føreste fælles bog.

Både psykoterapeut Iben Bertelsen, der bl.a. har arbejdet som politiassistent, og Jan Schwerdfeger, der også er psykoterapeut, har skrevet bøger før, men Fjernstyring er forfatterparrets første fælles bog.

Anmeldelse: Iben Bertelsen og Jan Schwerdfeger slipper rigtig godt fra deres fælles debutroman, der udkommer i dag. Fjernstyring er en vellykket thriller om højaktuelle emner, der både er underholdende, fuld af tempo, og som vækker til eftertanke.

Med den politiske thriller Fjernstyring har forfatterparret Bertelsen og Schwerdfeger taget hul på en planlagt trilogi om politikommissær Leo Brix fra Københavns Politi. Hvis Bertelsen og Schwerdfeger fortsætter i samme suveræne stil, så er jeg klar på flere overskridelser af fartgrænser, droneangreb, skruppelløse skurke og dramatiske forsøg på at finde sandheden sammen med den sympatiske Brix.

Fjernstyring er underholdende og fuld af tempo. Den foregår nogle år ude i fremtiden – i København i 2019. Det København, forfatterne beskriver, er en angstfuld by med masser af politikontrol og overvågning. Et samfund, hvor politikere foreslår, at man får indopereret en lille chip i armen for på den måde at være beskyttet bedst muligt. Science fiction? Eller realistisk i nær fremtid? Temaerne i bogen er højaktuelle og væsentlige: Hvor meget magt skal magthaverne have for at kunne beskytte os alle imod terrorangreb? Hvor restriktiv en terrorpakke kan politikerne få igennem i sikkerhedens navn? Og hvad med retssikkerheden?

Hovedpersonen Leo Brix er rigtig godt selskab. Han er gammel bassist, far til en stor teenagedatter og fraskilt med et fint forhold til ekskonen, hvilket er dejligt befriende. Med erfaring fra Flyvevåbnet og Jægerkorpset og som chef for Antiterrorkorpset har han altid løst sine opgaver loyalt og professionelt, indtil et terrorangreb mod en bank midt i København. Selv om Brix og hans folk var til stede, endte angrebet blodigt, og kritikken er siden haglet ned over Brix, der er blevet degraderet til narkoafdelingen.

År efter fylder sagen stadig meget i medierne og på Christiansborg, og da en terrorkommission konkluderer, at Brix fejlbedømte situationen og er den indirekte skyld i de mange dødsfald, er han selvmordet nær.

Den netbaserede tv-station, 24NET, hvor Brixs ekskone arbejder, bliver ved med at grave i terrorsagen, der måske ikke er så enkel endda. Og da Brixs gamle chef afslører hemmeligt bevismateriale fra PET, kaster Brix sig ud i en hæsblæsende og dramatisk jagt på sandheden. Den klassiske politi/PET-konflikt er også tilstede i denne thriller.

Det er interessant at følge Brix rundt i København. Også selvom vi hurtigt finder ud af, hvem the bad guys er. Og selvom nogle scener er lige lovlig fantasifulde.

Underlige metaforer

Sproget har fået masser af opmærksomhed og kærlighed, og forfatterparret bruger ofte komma for at skrælle unødvendige ord væk. Det giver sproget en fin takt. Metaforer bruger de heftigt. Heldigvis fungerer de fleste rigtig godt som: De dybtliggende sorte øjne var mindre levende end dem, der sad på et tøjdyr. Andre føles underligt påklistrede som denne: Hans rådvildhed var åbenlys for det trænede øje. Som orange blinklys ved et fodgængerfelt.

For min skyld må Bertelsen & Schwerdfeger godt skrue lidt ned for gryden med metaforer i de næste par bøger. Og stramme lidt op på plottet. Men de må endelig ikke skrue ned for action, lækkert sprog, væsentlige temaer, der vækker til eftertanke, og gode personbeskrivelser.

PS: Bogen er udkommet på Skriveforlaget, der fusionerer med forlaget Egolibris

4. søndag i advent: Katrine Engberg

Katrine Engberg fremhæver forfattere som Ruth Rendell og Sissel-Jo Gazan og mener, at de på hver deres måde repræsenterer genren på fornemste vis. Med psykologisk indsigt og masser af sproglig begavelse. "For mig bliver en bog ikke spændende, hvis ikke sproget overrasker og forfører. Det er jo i det gode sprog, i de gode beskrivelser af karakterer og miljøer, at spændingen opstår," siger hun, Foto: Timm Vladimir.

Katrine Engberg fremhæver forfattere som Ruth Rendell og Sissel-Jo Gazan og mener, at de på hver deres måde repræsenterer genren på fornemste vis. Med psykologisk indsigt og masser af sproglig begavelse. “For mig bliver en bog ikke spændende, hvis ikke sproget overrasker og forfører. Det er jo i det gode sprog, i de gode beskrivelser af karakterer og miljøer, at spændingen opstår,” siger hun, Foto: Timm Vladimir.

Hver søndag i advent fortæller en forfatter eller et forfatterpar her på Vild Med Krimi om noget, de holder særligt af inden for krimi- og spændingsgenren. Det kan være en yndlingsscene, en yndlingsskurk eller noget helt tredje. Mød koreograf og instruktør Katrine Engberg, der til februar debuterer som krimiforfatter med Krokodillevogteren.

At se hele familien samlet omkring middagsbordet med hovedet begravet i hver deres krimi var ikke et særsyn i Katrine Engbergs barndomshjem.

– Jeg er indoktrineret hjemmefra. Vi læste ekstremt mange krimier, og jeg har altid drømt om at skrive en selv, forklarer Katrine Engberg.

Som koreograf har Katrine Engberg været med til at skabe flere teaterforestillinger og stået for underholdningsshows på DR, men hun har også flere bøger bag sig: En rejsebog skrevet i samarbejde med manden Timm Vladimir, og en samtalebog, hvor Anne Mette Hancock er medforfatter. Nu er hun, i en alder af 40 år, klar til at debutere som krimiforfatter. Alene. Leende kalder hun sig selv for en late bloomer.

At Katrine Engberg har sin gang i teaterverdenen præger debutkrimien Krokodillevogteren, der bl.a. byder på et lig i lysekronen på Det Kongelige Teater. Hun har allerede linet en overordnet historie på to bind mere op. Læs mere om debutkrimien her

– Det er fuldstændig uproblematisk at stå på en scene foran 1000 mennesker, mens det er enormt blufærdigt for mig at skrive. Jeg har dog fået taget brodden lidt af ved at skrive med andre. Og det fede ved at blive ældre er, at man er mere ligeglad med, hvad andre tænker, forklarer Katrine Engberg, der har arbejdet på bogen i fem år indimellem andre projekter.

Giftmordet er den femte bog i serien om gentlemandetektiven Peter Wimsey, og Katrine Engberg er vild med plottet i bogen.

Giftmordet er den femte bog i serien om gentlemandetektiven Peter Wimsey, og Katrine Engberg er vild med plottet i bogen.

En af hendes yndlingsforfattere inden for krimigenren er Dorothy L. Sayers, og den engelske forfatters bøger om lord Peter Wimsey blev flittigt læst i barndomshjemmet.

– Det er krimier af utrolig høj kvalitet, og bøgerne er simpelthen så godt skruet sammen. I Strong Poison (Giftmordet) er der et forrygende krimiplot. Et mord bliver begået med en omelet af friske æg. To mennesker spiser omeletten. Den ene dør, mens morderen overlever. Æggene er inficeret med arsenik, og gennem længere tid har morderen vænnet sig til at spise små mængder gift og dør derfor ikke. Det er opfindsomt og smukt løst. Strong poison er en fantastisk bog på alle måder.

Bogen udkom første gang på dansk i 1940 og er senere udgivet i en revideret oversættelse.

PS: Du kan følge Katrine Engbergs forfatterside på Facebook her

PPS: Fik du også læst indlæggene med Øbro og Tornbjerg, Thomas Clemen og Claus M. Lohman? Læs dem her, her og her

 

Kvinden i toget af Paula Hawkins

Kvinden i toget udkom i januar i år på engelsk og er trykt i over fire millioner eksemplarer verden over.

Kvinden i toget udkom i januar i år på engelsk og er siden trykt i over fire millioner eksemplarer verden over. Paula Hawkins er født og opvokset i Zimbabwe og flyttede som 17-årig til London.

Anmeldelse: En elskelig antiheltinde, et raffineret plot og hverdagsrealisme drysset med Hitchcock-uhygge gør Kvinden i toget til en forrygende rejse mod sandheden.

Hjemme eller sammen med familie og venner er vi trygge. Her er ingen fare. Eller er der? De sidste par år er der opstået en ny genren inden for kriminallitteraturen nemlig domestic noir.  Her er uhyggen rykket helt tæt på. Familien, vennerne og omgangskredsen er blevet omdrejningspunktet for krimier i domestic noir-genren – og ikke russiske mafiabander,  amerikanske gangstere eller britiske menneskesmuglere. Hjemmet kan være fuld af dybe hemmeligheder, løgne, fortielser – og forbrydelser. Og kan vi stole på fortælleren, eller bliver alt vendt på vrangen som i Gillian Flynns Kvinden der forsvandt?

Kvinden i toget er en psykologisk thriller i domestic noir-genren, og også her finder vi en utroværdig fortæller. For kan vi stole på Rachel, der skyller grin og tonic ned, som andre drikker saftevand? Forhutlede, overvægtige Rachel, der bor på værelse hos en veninde, mens eksmanden har giftet sig med den kvinde, han var Rachel utro med. Nu bor de med deres lille datter i det, der engang også var Rachels hjem.

Rachel er i starten af 30’erne. Hun har mistet sit London-job hos et reklamebureau og tager troligt toget fra forstaden til London hver dag for at bevare illusionen om, at hun stadig har et job. Hun lyver både for sig selv og sin omgangskreds. Hun er langt ude. Som Rachel på et tidspunkt tænker:

Jeg læste engang en bog af en tidligere alkoholiker, hvori hun beskrev, at hun havde givet oralsex til to forskellige mænd, mænd hun netop havde mødt på en restaurant på en travl gade i London. Jeg læste det og tænkte: Så slem er jeg ikke. Det er der, barren er sat.

Rachel dagdrømmer i toget

Alligevel holder man som læser af Rachel. Hun er elskelig trods ensomhed, kaos og ringe selvkontrol. Og selv om hun på det nærmeste stalker eksmanden. Rachel er ikke – som James Stewart i Hitchcock-filmen Rear  window – fanget i en lejlighed, bundet til en rullestol med et brækket ben. Men bogens forfatter Paula Hawkins har – som Hitchcock – kastet sig over voyeur-temaet.

Fra sit togsæde holder Rachel øje med et bestemt hus, der ligger tæt på banelegemet, og hun forestiller sig det liv, det smukke unge par i huset lever. En dag overværer Rachel fra sin plads i toget noget, der chokerer hende, og inden længe er kvinden fra huset efterlyst. Rachel blander sig i efterforskningen, men kan politiet stole på hende? Kan hun, der af og til får blackout og er sanseløst beruset, stole på sig selv?Jeg vil ikke røbe mere af handlingen.

Er du vant til tempofyldte krimier, så forbered dig på, at Kvinden i toget er langsommere i tempo. Det er hverdagsdramaet, der fylder, og trods et mere adstadigt tempo, er bogen svær at lægge fra sig. Især er jeg vild med portrættet af Rachel, det er stærkt og usentimentalt. Og mon ikke mange kan identificere sig med det voyeuristiske på et knap så voldsomt plan? At vi iagttager folk og forestiller os hvilket liv, de lever. Og at sandheden måske er langt fra vores forestillinger. Fortællingen skifter indimellem synsvinkel og tid. I nogle afsnit er vi i hovedet på Megan, den forsvundne kvinde, og vi hører også historien fra Annas synsvinkel. Hun er gift med Rachels eksmand.

Kvinden i toget er al hypen værd.

Er det dig, der har vundet Kvinden i toget?

Er det dig, der har vundet Kvinden i toget?

PS: Bogen er blevet kaldt den hurtigst sælgende debutroman nogensinde. Men faktisk skrev Paula Hawkins under navnet Amy Silver fire romantiske chick lit-romaner, inden hun skrev Kvinden i toget. Bøgerne blev dog aldrig en succes.

PPS: Marianne Birkshøj – du har vundet et eksemplar af Kvinden i toget. Send mig din adresse på: mail@rebekkaand.dk – så er der en bog på vej til dig. Tak til alle jer, der deltog i konkurrencen. Skønt at læse alle jeres krimianbefalinger. Og tak til Gyldendal for at sponsorere bogen.

 

 

Konkurrence: Vind kvinden i toget

Hvis der er en bog, der er hypet, så er det Kvinden i toget. Vinder du bogen kan du jo selv bedømme, om bogen er hypen værd.

Hvis der er en bog, der er hypet i øjeblikket, så er det thrilleren Kvinden i toget af Paula Hawkins. Vinder du bogen, kan du selv bedømme, om bogen er hypen værd.

Konkurrence: Britiske Paula Hawkins debutroman Kvinden i toget er blevet et fænomen i bogbranchen. Thrilleren, der udkommer på dansk 24. september, er blevet udråbt til den hurtigst sælgende debutroman – nogensinde. Vind bogen.

For at få det prædikat skal der sælges et par bøger – eller tre. Kvinden i toget udkom på engelsk i begyndelsen af året, og siden er den solgt til udgivelse i 44 lande. DreamWorks har sikret sig filmrettighederne, og bogen har ligget nr. 1 på både bestsellerlisten i England og på den prestigefulde New York Times bestsellerliste.

Kvinden i toget har en ganske særlig hovedperson – nemlig en antiheltinde med stort a. Rachel er ikke kun ensom, alkoholiker, arbejdsløs, ulykkelig, usoigneret og overvægtig – hun er også lidt af en stalker og voyeur. Vil du med hende på togrejse og deltage i konkurrencen om et eksemplar af (den fysiske) bog, så skal du:

Skrive en kommentar under indlægget her, hvor du anbefaler en god krimi til andre. Bemærk, at der kan gå lidt tid, fra du skriver din kommentar, til du kan se den på bloggen.

Jeg elsker en frisk, hurtig konkurrence, så jeg skal have din kommentar senest:

torsdag den 24. september 2015 klokken 08.00.

Senere samme dag kan du på bloggen læse, om du har vundet. Jeg anmelder bogen på udgivelsesdagen. Bemærk, at du selv skal tjekke, om det er netop dig, der har vundet Kvinden i toget – venligt sponsoreret af Gyldendal, der udgiver bogen på dansk.

PS. Du kan læse mere om bogen her

 

Sommerinterview med Martin Dan Rasmussen

Martin Dan Rasmussen læser især amerikansk litteratur. Og The Rum Diary  af Hunter S. Thompson læser han HVER sommer.

Martin Dan Rasmussen læser især amerikansk litteratur. Og The Rum Diary af Hunter S. Thompson læser han HVER sommer.

Sommerkavalkade: Mød ugens forfatter, 29-årige Martin Dan Rasmussen, der i maj debuterede med den hårdkogte krimi KBH NOIR. Næste uge kan du møde Jens Henrik Jensen.

Martin Dan Rasmussen er uddannet pædagog, men han har altid fortalt historier og skrevet tekster. I maj udkom hans debutroman KBH NOIR på Forlaget Valeta. Du kan følge Martin Dan Rasmussen på hans forfatterside på Facebook lige her

Hvad skal din sommer gå med?

– Uha, jeg bliver 30 år. Ikke at jeg skal holde stor fest, men jeg skal forholde mig til, at “hold-da-op-nu-er-jeg-allerede-30.” Og så skal jeg selvfølgelig se VM i fodbold i tv. Går England hele vejen, så tager jeg til England og ser finalen derovre med mine engelske venner. Jeg er anglofil og har stor forkærlighed for England. For sproget og kulturen. Jeg har en god, engelsk forfatterven, som har hjulpet mig meget med feedback og kritik, da jeg skrev KBH NOIR. Og så skal jeg bruge sommeren på at skrive. Ikke en efterfølger til min debutroman – der er en anden bog, der presser sig på.

Fortæl om et skønt sommerminde fra din barndom:

– Jeg har nok været fire-fem år gammel, da jeg er i gang med at pakke mine ting til en tur i sommerhus. Jeg kan huske, at jeg havde en rød Mickey Mouse kuffert, som jeg var glad for. I den pakker jeg min walkman og nogle bånd og nogle tegneseriefigurer – Ninja Turtles og Hulk Hogan. Jeg har et klar billede af mig i gang med at pakke den røde kuffert. Og jeg husker glæden ved at skulle af sted i sommerhus. Det er et godt lille minde.

Er der en bestemt læseoplevelse, du forbinder med en sommer?

– Der er en bestemt bog, jeg genlæser hver sommer. Det er blevet en sommertradition. Det er The Rum Diary af Hunter S. Thompson. Den handler om en amerikansk journalist, der tager til Puerto Rico for at skrive for en lokal avis. (Bogen er blevet filmatiseret med Johnny Depp i hovedrollen red.) Man får lov til at drømme sig væk til vilde, eksotiske steder og tropehede. Det er en fantastisk bog, en skæbnehistorie med vilde personkarakteristikker. Jeg bliver aldrig træt af at læse den.

Har du et favoritord, du er ekstra glad for?

– Jeg har lagt mærke til, at jeg ofte skriver altså og dog. Jeg luger ud, når jeg har brugt dem for meget. Snakker vi ikke skrift, men talesprog, så bruger jeg ofte come on og awesome – det er bare udtryk, jeg godt kan lide og har for vane at bruge.

Hvilken skønlitterær bog har/har haft stor betydning for dig?

Der er mange. The Rum Diary som jeg nævnte før. Og Bret Easton EllisImperial bedrooms. Hollywood-noir i bedste stil, og der er en fantastisk stemning i bogen. Jeg læser især amerikansk litteratur. Skal jeg nævne en dansk bog, der har betydet noget for mig, er det Jørgen Leths Det uperfekte menneske. Det er meget modigt, at han tør udlevere sig selv på den måde. Han fordømmer ikke det, han har gjort. Han konstaterer tørt. Det er meget menneskeligt.

Hvis folk kun læser en krimi i deres sommerferie, hvilken krimi vil du så anbefale?

– Så bliver det endnu en amerikansk bog nemlig Daniel Woodrells The Outlaw Album. Det er egentlig en række noveller, men de kan sagtens læses som et samlet værk. Woodrell beskriver et kynisk, råt, makabert hårdt miljø med et meget spændende persongalleri. Ikke at han glorificerer vold, men tænk på trailerpark, øde byer, indavl, brutal vold. Det er meget råt og virkelig godt skrevet.

Hvad skal du selv læse i løbet af sommeren?

The rum diary. Igen. Men jeg skal også læse Paul Austers New York Trilogi. Jeg har købt bøgerne og skal i gang med bog nummer to. Det er faktisk ikke lige min smag, men jeg har besluttet mig for, at jeg skal læse dem. Det bliver jeg nødt til, når jeg har bøgerne. Jeg skal nok også læse noget af Matthew Specktor. Han er en fantastisk forfatter.

I næste uge kan du møde Jens Henrik Jensen her på bloggen. Du kan også glæde dig til at møde Anna Grue, Julie Hastrup, Jesper Stein, Vibeke Dorph og mange flere danske forfattere her i sommerkavalkaden.

 

 

 

 

 

 

 

Stenens tid af Johan Ottosen

Fem læsere kan vinde Stenens tid som e-bog

Fem læsere kan vinde Stenens tid som e-bog. E-bog eller ej – bøgerne bliver selvfølgelig signeret.

Anmeldelse og konkurrence: Forbered dig på, at du får svært ved at slippe Stenens tid, når først du begynder at læse. Fem læsere kan vinde Johan Ottosens debutroman som e-bog.

32 linjer. Længere skal jeg ikke læse e-bogen på min iPad, før en pensioneret professor på en bænk i Tivoli i København skyder sig selv. Så er vi i gang med historien. Jeg beundrer forfattere, der evner at skrive, så man som læser lige får lyst til at snuppe en enkelt side mere, og det dér med cliffhangers har forfatteren helt styr på. Jeg var virkelig godt underholdt. Den meget dramatiske start er en forsmag på, hvad der venter læseren. Der er knald på og fart over feltet. Helt indtil sidste punktum.

Handling: Journalist Kurt Østergaard fra Kristeligt Dagblad finder under Danmarks ældste kirkegulv i Vor Frue Kirke i Aarhus en 5000 år gammel kalender, som tæller ned til dommedag. Fundet sætter en lang række begivenheder i gang og binder tråde mellem landets stenalderkultur, vikingetiden, grundlæggelsen af Aarhus og – hold nu fast – prins Henriks blodlinje. For flere spor peger på, at han er i direkte blodlinje med Jesus – og måske er der nogle, der er ude efter ham?

Stenens tid har et spektakulært plot og sjove historiske detaljer og referencer. Forfatteren har uden tvivl lavet en enorm research. Prins Henrik er faktisk i slægt med de sagnomspundne franske konger fra Merovinger-dynastiet, der igen skulle nedstamme fra Jesus blodlinje. Alligevel er fortællingen af og til lidt rigelig fantasifuld og mystisk, men jeg tilgav forfatteren, fordi det er en hamrende spændende bog. En bog hvor også det radioaktive stof polonium-210 spiller en rolle. ( I øvrigt samme stof som blev fundet i den tidligere KGB-agent Alexander Litvinenkos krop, da han døde på et britisk hospital år tilbage)

Dommedag er nær

Jeg læste bogen, der foregår over syv dage i december, sidste efterår, og det var lidt skummelt at læse en spændingsbog om dommedag, når der samtidig var hype omkring jordens undergang den 21. december. Heldigvis fik mayaerne ikke ret, men det gav lige læsningen en ekstra dimension.

I bogen møder vi også strålingsekspert og tidligere våbeninspektør for FN, Søren Storm og hans gravide kæreste, Birgitte Holm, der arbejder for PET. Men jeg synes ikke, vi lærer dem helt at kende. Stenens tid er bygget op af 115 små kapitler. De små hurtige nærmest filmiske scener er med til at skabe intens spænding, men det bliver også bogens svaghed. For de hurtige klip levner ikke megen plads til, at vi som læsere kommer helt ind under huden på personerne. Det er ærgerligt.

Stenens tid er første bind af en trilogi og de første syv dage af en sammenhængende historie. Johan Ottosen arbejder på Apokalypsens engle,  der er en umiddelbart forlængelse af første del og planlagt til at udkomme i 2014. Bind tre, Antikaos, er planlagt til udgivelse i 2015.

En sjov gimmick er, at hver scene er en position, som man i e-bogen kan klikke på for nøjagtigt at se, hvor karakteren befinder sig, når kapitlet begynder. I den trykte bog, der er udkommet på forlaget Tellerup, er der ved hvert kapitel en QR-kode, som man kan scanne med sin smartphone for at få positionsangivelserne.

Vil du deltage i konkurrencen om fem eksemplarer af Stenens tid som e-bog, så smid en kommentar under indlægget her og fortæl, hvorfor du læser e-bøger. Eller hvorfor du ikke er kommet i gang med det endnu. Jeg trækker fem vindere på søndag den 10. marts og skal have din kommentar inden søndag klokken 16.00. I bedste Stenens tid-stil, bliver e-bøgerne selvfølgelig signeret. En simpel teknik gør det nemlig muligt for Johan Ottosen at skrive en håndskreven hilsen i bøgerne.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her