Den 5. plage

Vild med ORD 2017 – med krimidrys

Både Lotte Petri og Stefen Jacobsen har beskæftiget sig med terror i deres krimier. Mød dem på Vild med ORD i Aarhus. Foto: Rebekka Andreasen

Litteraturfestival: Den 18. – 21. maj er der Vild med ORD på DOKK1 i Aarhus. Du kan bl.a. opleve krimiforfatterne Lotte Petri og Steffen Jacobsen diskutere terror i krimilitteraturen. En diskussion, jeg modererer.

Har du abstinenser efter Krimimessen i Horsens, og er du i Aarhus sidst i maj? Bare rolig. Så er lindringen nær.

Hvordan påvirker det litteraturen og de danske værdier, når terroren kommer helt tæt på? Krimiforfatter Steffen Jacobsen fokuserer i Gengældelsen, den anden krimi i serien om politikommissær Lene Jensen og privatdetektiven Michael Sander, på en virkelighed, hvor Danmark har været offer for et stort terrorangreb. En selvmordsbomber udløser en sprængladning under en af Tivolis mest populære forlystelser.

I Lotte Petris Den 5. plage er hovedpersonen Selma Eliassen forsker, såkaldt epidemiolog, og ansvarlig for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. I bogen, og resten af serien om Selma Elisassen, udforsker Lotte Petri især biologisk terror og frygtens greb om Danmark.

Har du lyst til at være frivillig og en del af Vild med ORD i Aarhus? Så læs mere her

Begge forfattere behandler temaer som terror, højreekstremisme og frygt gennem krimiens format og undersøger, hvad der sker, når terrortruslen ikke længere er en fjern tanke, men også en skræmmende virkelighed i lille Danmark.

Mød Steffen Jacobsen, Lotte Petri  – og mig – søndag den 21. maj klokken 14.00- 15.00 på Dokk1 i Aarhus.

Vild med ORD byder også på forfattere som  Morten Pape, Charlotte Weitze og Merete Pryds Helle, ligesom der vil være stor litteraturquiz med Adrian Hughes.

Se hele programmet for litteraturfestivalen her

PS: Har du fået læst årets Krimitillæg fra Information? Du kan bl.a. læse om en af mine krimifavoritter franske Jean-Christophe Grangé, ligesom du kan møde bl.a. forfatterne Sanne Gottlieb og Anne Mette Hancock, læse om Grønlandskrimier og  møde Søren Gram, der som production designer har medvirker på tv-produktioner som Ørnen, Mord uden grænser og Broen. Læs tillægget her

Gratis e-bøger fra Helene Tursten og Lotte Petri

Er din bogreol proppet? Så download gratis to e-bøger. De fylder ikke i reolen.

Er din bogreol proppet? Så download gratis to e-bøger. De fylder ikke i reolen.

Gratis e-bøger og konkurrence på vej.

Den knuste Tang-hest er titlen på det første, selvstændige bind i den svenske krimiforfatter Helene Turstens kritikerroste krimiserie om kriminalinspektør Irene Huss. Du kender måske også Göteborg-strømeren Irene Huss fra tv-serien, der har været vist på DR1.

Lige nu kan du hente Den knuste Tang-hest gratis til din iPhone eller din iPad. Hent bogen lige her

Du kan også gratis downloade danske Lotte Petris e-bog Den 5. plage lige her

Det er den første krimi i serien om lægen og forskeren Selma Eliassen, der arbejder på Epidemiologisk Institut. Selma står i spidsen for overvågningen af biologisk terror i Danmark. Læs min anmeldelse af den tredje krimi i serien, Sort død, lige her

Den fjerde bog i serien udkommer i foråret 2015.

BEMÆRK: VIRKER LINKET IKKE, ER DET FORDI TILBUDDET IKKE LÆNGERE GÆLDER.

PS: Den 16. oktober har jeg blogget om krimier i to år her på Vild Med Krimi. Og det skal selvfølgelig fejres med en lille konkurrence, hvor du kan vinde to rigtig gode krimier.

 

 

 

 

Vind Sort død af Lotte Petri – og se Barnaby

Neil Dudgeon som kriminalkommissær Barnaby og Ann Eleonora Jørgensen som den danske efterforsker, der skal hjælpe Barnaby i afsnit 100 af den populære serie.

Neil Dudgeon som kriminalkommissær Barnaby og Ann Eleonora Jørgensen som den danske efterforsker, der skal hjælpe Barnaby i afsnit 100 af den populære serie.

Konkurrence: Nu kan du vinde Lotte Petris tredje krimi om lægen og forskeren Selma Eliassen. En spændende, velresearchet krimi med interessante temaer.

Forleden dag anmeldte jeg Lotte Petris tredje krimi, Sort død, og du kan nu vinde bogen. Du skal blot skrive dit navn i kommentarfeltet under dette blogindlæg – så er du med i konkurrencen. Som altid med konkurrencer her på Vild Med Krimi skal du selv tjekke, om du har vundet. Jeg trækker en vinder allerede torsdag den 24. april klokken 16.

Lotte Petri har tidligere skrevet:

  • Den 5. Plage (2009)
  • Vand til blod (2011)

PS: Så du med i går, da DR1 viste afsnit 100 af Kriminalkommissær Barnaby? Mord i København hed afsnittet, der selvfølgelig foregik i Midsomer, men også i København. Det var sjovt at se danske skuespillere som Ann Eleonora Jørgensen, Birgitte Hjort Sørensen, Marie Askehave og Nicolaj Kopernikus i serien. Men historien fængede ikke mig. Den var lidt for langsommelig til min smag. Men herligt også at se bl.a. Københavns Politigård i den populære tv-krimi. Du kan se afsnittet lige her

 

Sort død af Lotte Petri

Lotte Petri har skrevet en spændende krimi med højaktuelle temaer.

Lotte Petri har skrevet en interessant krimi med højaktuelle temaer bl.a. højreekstremisme. Og så har bogen bare en dødlækker indpakning.

Anmeldelse: Sort død er Lotte Petris tredje krimi om epidemiologen Selma Eliassen. Som chef for den såkaldte overvågningstjeneste står bogens heltinde i spidsen for det beredskab, der skal forhindre biologisk terror. Og hun får mere end travlt på jobbet.

På de allerførste sider af Sort død er vi tilbage i 1940 om bord på det tyske krigsskib Erich Giese, der var et af 10 tyske fartøjer, der blev sænket af briterne i farvandet ud for norske Narvik. Plottet i Sort død tager nemlig udgangspunkt i virkelige hændelser under 2. verdenskrig – især de uhyggelige, umenneskelige og absurde forsøg med tvillinger, som fandt sted i kz-lejre.

En genmanipuleret og menneskeskabt pestbakterie spiller også en vigtig rolle i historien. I disse tider, hvor der er udbrud af  den dødelig smitsomme infektionssygdom ebola flere stedet i Afrika, gør det ikke krimien mindre aktuel og spændende. For tænk nu hvis ebola – eller pest – bliver brugt som våben. Skræmmende tanke.

Jeg synes, det er dejligt befriende, at der er en læge i centrum for fortællingen, der fænger fra det blodige slag i 1940 og frem til sidste side. Lotte Petri forstår at vedligeholde spændingen bogen igennem.

En kvindelig læge, som Selma har studeret sammen med, bliver fundet dræbt i kælderen på Rigshospitalet. Kort efter bliver liget af en mand fundet i en dansk skov. Manden led af en sygdom: pest. Også i Rusland dukker et lig inficeret med pest op.

Ian Buchanan fra politiet står for efterforskningen, men selvfølgelig involveres Selma og hendes veninde Lisa i opklaringsarbejdet, hvilket får store konsekvenser for dem begge. Og det er en fornøjelse at følge deres strabadser.

Jeg har ikke læst de to forrige bøger i serien, men jeg har faktisk Lotte Petris debutkrimi Den 5. plage stående i reolen. Den skal jeg bestemt i gang med snart. Sort død er nemlig en vedkommende, original og velresearchet krimi. Jeg synes faktisk, den er fremragende.

Bogens eneste svaghed er, at dialogerne enkelte steder virker lidt banale og kunstige. Der er mest flow og rytme i sproget, når Lotte Petri er beskrivende.

Anden bog i serien hedder Vand til Blod. Læs mere om forfatteren her

PS: Kig forbi bloggen på søndag, hvor jeg sætter gang i en konkurrence, hvor du kan vinde Sort død.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her