Deon Meyer

Krimier, der foregår i Afrika

Tag med til Afrika uden at pakke kufferten. Jeg har lavet en liste med gode krimier om Afrika. God rejse.

Når du læser, oplever du andre miljøer end dem, du måske færdes i til daglig. Tag med et smut til Afrika. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg har boet og rejst en del i Afrika. Jeg har vandret op ad Kilimanjaro, beundret en søvnig gepard på safari i Kenya og snorklet ud for Zanzibars kyst. Jeg har spist krydret, tunesisk mad, der forkæler ganen, og jeg har beundret bygninger i Maputo i Mozambique og set, hvordan vestlig og afrikansk arkitektur smelter sammen.

Jeg har suget duften af akacietræer til mig, stået ved Nilens udspring i Uganda, og jeg har fået rødt sand mellem tæerne.

Men jeg har også set bagsiden af Afrika. Mødt mennesker i dyb fattigdom, der bor i affald, børnehjemsbørn, hvis forældre er døde af AIDS, set storbyer invaderet af rotter og forurening og mødt gambianere, hvis familiemedlemmer er fængslet for at ytre sig imod styret.

Og for nylig kom min mand hjem fra en arbejdsrejse til Madagaskar med en træls souvenir i form af en voldsom tarminfektion, der krævede indlæggelse på sygehuset i flere dage.

Afrika er både fantastisk og kaotisk på samme tid. Vil du gerne have en dosis Afrika uden at rejse dertil? Jeg har lavet en liste med krimier om Afrika, du kan plukke af.

  • Tretten timer af Deon Meyer:  En eminent politiroman, der foregår i Sydafrika. En krimi, der viser en flig af de mange udfordringer, der er i det smukke land, der minder om Europa på mange måder, men som stadig er et forholdsvis nyt demokrati. Og hvor der er intet mindre end elleve forskellige officielle sprog. Vi møder den hvide vicekriminalkommissær Benny Griessel en tidlig morgen i Cape Town og slipper ham først igen 13 timer senere. Og det er ikke uinteressant.

 

  • Afrikas horn er en spændingsroman af den sydafrikanske bestsellerforfatter Wilbur Smith. Den 19-årige Cayla bortføres fra sin mors luksusyacht i Det Indiske Ocean. Bag kidnapningen står somaliske ekstremister, der kræver et gigantisk beløb for at frigive hende. Den stenrige moder får hjælp af Hector Cross – sikkerhedschef med baggrund som major i det britiske specialkorps. Tempofuld og spændende roman med masser af action på havet ud for Afrika. Der er tre spændingsbøger i serien om Hector Cross, og Afrikas horn er den første.

 

  • Alexanders McCall Smiths serie om Damernes detektivbureau er både spændende, farverig og humoristisk. Bøgerne handler om den stærke, varme, kloge og snedige Mma Ramotswe, der åbner et detektivbureau i Botswanas hovedstad Gaborone. Det er en herlig krimiserie på over ti bind, der viser et anderledes billede af Afrika, end vi er vant til fra medierne. Den første bog i serien hedder lidt uopfindsomt Damernes Detektivbureau Nr. 1. Men der er masser af hyggelig krimiguf i vente, hvis du har serien til gode. Forfatteren er skotte født i det daværende Rhodesia.

 

  • Den afrikanske jomfru af Helle Vincentz, der er den danske forfatters debutroman. Og første bind i serien om Caroline Kayser, der er ansat i et dansk olieselskab. Hovedpersonen sendes i hast til afdelingskontoret i Kenya, hvor hun skal sætte en stopper for vedvarende rygter om voldtægt. Men hvor langt er hun vil­lig til at gå for at redde firmaets omdømme? Og kan hun vende det blinde øje til både mord, voldtægt og kor­rup­tion? Bogen blev shortlistet til Danske Banks Debutantpris og til prisen som årets krimidebut i Frankrig. En spændende dansk thriller om Afrika.

 

  • Den standhaftige gartner af John le Carré. En af mine yndlingsbøger. Bogen foregår i Kenya, og jeg boede i Uganda, da jeg læste den. Vi møder den engelske diplomat Justin Quayles, der arbejder på den engelske ambassade i Nairobi. Hans kone Tessa arbejder som ngo’er i Nairobis slumkvarterer, og da hun findes dræbt, sætter han sig for at finde ud af hvorfor. Og af hvem. I bedste bedste Le Carré-stil er der hug til multinationale selskabers udnyttelse af ulande. En fremragende thriller. Filmatiseringen af bogen med Ralph Fiennes og Rachel Weisz kan også anbefales. Men filmen er selvfølgelig ikke så god som bogen.

 

  • Sidst i 90’erne udkom Gretelise Holms Mercedes-Benz Syndromet. En politisk thriller, der foregår i Zimbabwe, hvor forfatteren, der også er journalist, har boet og arbejdet i flere år. Det er Holms første krimi. Og en roman, som hun fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom for. Det er længe siden, jeg har læst bogen, og jeg husker ikke krimiplottet godt. At bogen er skrevet af en forfatter med stor kærlighed til og viden om Zimbabwe husker jeg dog gjorde indtryk på mig.

Jeg har ikke selv læst Louis Klostergaards to krimier, der foregår i Sydafrika, men jeg har hørt godt om både Kvinden i det røde mudder og Marionetdukken, hvor vi møder Pieter Martins, der er sort politibetjent under apartheidstyret. Forfatteren er født i Sydafrika, men har haft sin skolegang og fået sin uddannelse i Danmark, hvor han bor i dag.

Jeg har heller ikke læst Rune Stefanssons Baby Rasta, der foregår i Gambia. Men det er også en krimi/politisk thriller, der har fået fornemme ord med på vejen. Politikens anmelder smed fem hjerter efter bogen om den chilensk-danske detektiv Marcelo Krankl, der hyres til at efterforske mordet på en dansk popstjerne i Gambia. Bogen er nummer to i en serie på fire bøger om Marcelo Krankl. Rune Stefansson siger:

Afrika er trendy. Afrika er i vækst. Afrika er stenaldermennesker med mobiltelefoner. Meget groft sagt, naturligvis. Der er nogle enorme kontraster. Og menneskene er så dejlige, så imødekommende, så åbne.

Læs resten af interviewet, hvor citatet her er fra, på forfatterens site her

Feriefotos fra bl.a. Uganda og Tanzania. Foto: Rebekka Andreasen.

PS:

Fra Afrika til Grønland: Tak til alle jer der deltog i konkurrencen om to udgaver af Nina von Staffeldts Den sorte engel, der foregår på Grønland. Både her, på Instagram og på Facebook.

Flere af jer skriver, at I ikke rejser meget i virkeligheden. Men at I har været vidt omkring i verden gennem de bøger, I læser. Herligt.

Pipalukbooks og Eva Tove Rasmussen – send mig jeres adresse på mail@rebekkaand.dk – så sender Forlaget milik, der har sponsoreret bøgerne, Staffeldts nye krimi til jer.

God læselyst og god rejse, hvis du pakker kufferten her i løbet af sommeren/Rebekka

 

 

Per er med til at præge bibliotekers indkøb af bøger

Per Drustrup Larsen er uddannet som bibliotekar fra første årgang på Biblioteksskolen i Aalborg i 1977 og har arbejdet på forskellige biblioteker i Nordjylland senest Hjørring Bibliotekerne. Til efteråret går han på efterløn/pension.

Per Drustrup Larsen er uddannet bibliotekar fra første årgang på Biblioteksskolen i Aalborg i 1977 og har arbejdet på forskellige biblioteker i Nordjylland senest Hjørring Bibliotekerne. Til efteråret går han på efterløn/pension.

Mød bibliotekar Per Drustrup Larsen, der i cirka 37 år har skrevet lektørudtalelser. Det er blevet til cirka 2000 anmeldelser i løbet af årene. Hvordan griber han sådan en opgave an? Hvilke krimier har gjort et stort indtryk på ham? Og hvorfor har han gravet bøger ned i skoven?

– Da jeg en dag i 1979/1980 var ved at vælge bøger til Brønderslev Bibliotek, blev jeg både som bibliotekar og som lystfisker irriteret over en ualmindelig dårligt udformet lektørudtalelse på en lystfiskerbog. Da jeg beklagede mig over udtalelsen til Indbindingscentralen, som dengang lavede lektørudtalelserne, fik jeg at vide, at man manglede en lektør på området, og så blev jeg hyret på stedet.

Siden blev mit litterære område ændret og udvidet flere gange undervejs. Jeg har i hele perioden taget mig af bøger om natur, dyreliv, jagt og fiskeri – og de seneste mange år især også bøger indenfor krimi og spænding.

Kan du huske den første bog, der gjorde indtryk på dig?

– Jeg lærte mig selv at læse, inden jeg kom i skole, så der er mange at vælge mellem, men som barnelæser husker jeg især Hector Malots bog Frændeløs om hittebarnet Remi og hans leden efter sin mor. Den græd jeg over flere gange, og det er faktisk en bog, der stadig holder – i modsætning til mange andre ældre børnebøger.

Hvad er det bedste ved dit job som bibliotekar?

– Den må være at have med den ualmindeligt brede gruppe mennesker at gøre – fra børn, unge og voksne i alle aldre – samt at arbejde med så mange forskellige arbejdsopgaver som litteraturformidling af gode bøger, oplysning om alt mellem himmel og jord, hjælp til uddannelse, planlægning og afholdelse af kurser og arrangementer samt markedsføring og PR om bibliotekernes gode tilbud – og så de gode kollegaer.

Er der nogle oplevelser, der især har sat sig i hukommelsen i årenes løb?

– Der er så mange at vælge mellem, men tematisk er det, når alt falder i hak: en skæv idé, der bliver gennemført med succes eller en situation, hvor det lykkes at hjælpe en låner/bruger ud over det forventede. De bedste dage er dem, hvor jeg er taget hjem med en rigtig god mavefornemmelse.

 Jeg fortsætter med at holde styr på krimiserierne og at samle kataloget, selv om jeg stopper som bibliotekar, for den kreative proces bliver for svær at undvære, siger Per Drustrup Larsen.

– Jeg fortsætter med at holde styr på krimiserierne og at samle kataloget, selv om jeg stopper som bibliotekar, for den kreative proces bliver svær at undvære, siger Per Drustrup Larsen.

Formidlingsmæssigt mht. krimier må den største succes være vores projekt på Hjørring Bibliotekerne med vores katalog over de mere end 300 krimiserier. Lånerne er rigtigt glade for kataloget, der frit kan bruges på alle landets biblioteker. Sammen med en kollega har jeg lavet en film, hvor vi har slået krimier ihjel – og det vil vi fortsætte med i kommende udgaver.

Vi har lavet skulptur af bøgerne formet som pistoler, og vi har haft bøger gravet ned i skoven i flere måneder. Vi har brugt disse mordmetoder: savet med kædesav, skudt med haglgevær, druknet i Nordsø Akvariet og så har vi brændt en hel bogreol. Til det nyeste katalog skaffede vi os af med ”ligene” i en pressemaskine på en skrotplads. (Se kataloget her)

Hvordan griber du det an, når du skal lave en lektørudtalelse?

Jeg læser bogen – hver gang. Og det er også sket, jeg har læst en bog to gange, enten fordi jeg har læst den for hurtigt til at nyde den, eller fordi jeg vil se, om det virkelig kan passe, at den var så dårlig.

Da vi som lektører får bogen, lige før den udkommer, er vi på egen hånd, når den skal vurderes, og det er en klar fordel ikke at være låst eller inspireret af andres mening. Det giver ganske vist nogle spændende dage, indtil det er muligt at se f.eks. dagbladsanmeldelser, og det viser sig, om man nu har ramt ved siden af, eller om man har misforstået bogen.

Dertil kommer en sammenligning med andre bøger indenfor genren og andre forfatterskaber sammenlignet med erfaringer med den konkrete forfatters øvrige værker. Er det meget fagspecifikke bøger, bruger jeg relativt mere tid på at sammenligne med andre bøger om samme emne.

De stadig mere specificerede krav til indhold og udformning af en lektørudtalelse gør det markant anderledes at lave en sådan end at skrive en anmeldelse eller et blogindlæg. Det er muligt at være personligt vurderende, men med kun 1.500 anslag at gøre godt med og samtidige delkrav om objektiv beskrivelse og inspirerende teaser m.v. er det vigtigt at økonomisere med sit sproglige udtryk. Det har været en rigtigt god skriveøvelse.

Tænker du over hvilken magt du har, og hvilken betydning en dårlig lektørudtalelse kan få for forfatteren?

Lektørudtalelserne er i nogen grad afgørende for, hvordan det går med anskaffelsen af bøgerne til landets biblioteker. Derfor tænker jeg helt afgjort over det – og det er ikke blevet mindre med tiden.

Der kommer flere og flere uprofessionelle udgivelser, hvor forfatterne udgiver på eget forlag eller på et af de mindre forlag, der har medfinansiering som kriterie. Det er demokratisk helt fint. Problemet er, at forfatterne er mere økonomisk sårbare, end hvis de som tidligere fik en reel kontrakt med et forlag, samtidig med, at bøgerne ret tit er for dårligt redigerede indholdsmæssigt og sprogligt.

Det er slemt at læse en dårligt struktureret historie, og er der mange stavefejl eller sprogligt kludder, bliver det endnu værre – og det sker jævnligt. Der kommer således et stigende antal dårlige eller i bedste fald ligegyldige bøger, og de er både de værste og de sværeste at skrive lektørudtalelserne om. Jeg har ikke lagt fingrene imellem, men har forsøgt at være fair.

Får du feedback fra forfatterne på dine lektørudtalelser?

– Udover et par rosende henvendelser og en knuser fra en kvindelig forfatter har jeg gennem alle årene fået måske 10 klager fra forlag og forfattere. Bortset fra to-tre tilfælde, hvor klagen blev imødekommet, og bogen derfor skal genbedømmes af en anden lektør, har udvalget for klagesager bedømt mine udtalelser til at følge reglerne.

Men udgangspunktet er selvfølgelig, at en dårlig lektørudtalelse påvirker salget til bibliotekerne, og opleves en lektørudtalelse som uretfærdig, bliver der ofte klaget.

Tretten timer er en suveræn politikrimi, der bringer dig til Sydafrika.

Jeg er enig med Per. Tretten timer er en suveræn politikrimi, der bringer dig til Sydafrika. Jeg har anmeldt den her

Hvilke krimier har gjort et ekstra stort indtryk på dig?

– Dorothy L. Sayers Annoncer der dræbte. Fordi Peter Wimsey lige fra mine første år som krimilæser har været hyggelig og spændende at læse om, og fordi bogen foregår i reklamebranchen, der er et interessant og for den tids krimier atypisk miljø.

Jo Nesbøs Snemanden. Fordi jeg som krimilæser alt for ofte har gennemskuet plot, handling og slutning et godt stykke inde i bogen, men lige netop denne bog snød mig så mange gange, at jeg blev ekstra underholdt. Samtidig er den vildt grum og godt skrevet.

Deon Meyers Tretten timer. Fordi jeg læste hans første to spændingsbøger Jægerens hjerte og Jægerens bytte og blev fascineret af dem som spændingsbøger med et aktuelt billede af Sydafrikas udvikling på godt og ondt. Den linje har Deon Meyer fulgt i sit øvrige forfatterskab, hvoraf Tretten timer er første del af en serie. Sydafrika fascinerer mig vildt meget, og det er blændende gode bøger af en dygtig forfatter.

Hvor er Rankin, Chandler, Ellroy, Castillo, Hillerman, Eriksson, Kerr, McCall Smith, Dahl, Burke, Connelly samt Sjöwall & Wahlöö? Tja, dem blev der ikke plads til her.

Hvad er det krimigenren kan?

– Et formål er oplag at underholde med spænding og bringe dig som læser ind i en anden verden. Det er slet ikke så ringe endda og kan afhængigt af den aktuelle situation eller position være nok. Når så der desuden tilføres et miljø eller et problemkompleks, som kan tilføre viden til læseoplevelsen, bliver det endnu bedre.

Egentlig er det ikke så meget anderledes end så mange andre genrer. Bare historien og sproget er godt, kan det samme opnås med mange andre gode bøger.

Har krimigenren ændret sig væsentligt i de mange år, du har læst krimier?

– Det synes jeg nok. Konkret fysisk har den tekniske udvikling betydet, at bøgerne er blevet markant tykkere/længere end dengang, man skrev manuskripter i hånden og på skrivemaskine. Det er i dag meget nemmere at rette, tilføje, flytte og udvide teksten helt frem til trykstart. Det har vist sig ikke altid at være en fordel!

Mht. indhold og stil har genren ændret sig på samme måde som tiden og medierne i øvrigt til at være om andre emner f.eks. med mere teknologi, mere rå vold og ekstrem grumhed samt kobling med andre film og tv-serier. “Whodunit” er stadig en vinkel, men det er længe siden, at nye krimier har beskæftiget sig med detektiven som i pejsens lys samler persongalleriet og udpeger morderen.

Hvad er Hjørring Biblioteks fornemmeste opgave anno 2016?

– Den vigtigste opgave må være fortsat at holde fanen højt som det centrale og aktive sted for kulturmøder og oplysning uden at falde i den grøft at ville lefle for tilfældige udviklingstendenser og modeluner. Folkebiblioteket har altid været en central aktør i såvel oplysning, demokrati og kultur – og det må være en urørlig del af mantraet selv i foranderlige tider.

Holder du helt op med at beskæftige dig med bøger, når du stopper som bibliotekar til efteråret?

– Bøger og læsning vil altid være en vigtig del af min dagligdag. Om det bliver som forfatter og oversætter vil vise sig, men som læser bliver det helt afgjort.

Det med at læse, vurdere og formidle bøger vil være svært at lægge fra sig, så jeg arbejder på at blive bogblogger og har allerede lavet skabelonen til Drustrups Bogblog

Jeg begynder nok først at blogge for alvor, når jeg ikke længere er ansat som lektør og samtidig er fri for dobbeltinteresser.

PS:

Vidste du, at: En lektørudtalelse er en anmeldelse af en bog skrevet af bibliotekarer til bibliotekerne. Det er en vejledning som har til formål at understøtte kvaliteten af materialevalget i bibliotekerne. En lektørudtalelse er skrevet efter et sæt særlige retningslinjer. Kilde: Wikipedia.

 

Tretten timer af Deon Meyer

Tretten timer er en suveræn politikrimi, der bringer dig til Sydafrika.

Tretten timer er en suveræn politikrimi, der bringer dig til Sydafrika.

Anmeldelse: Trænger du til en pause fra den nordiske krimi? Smut til Cape Town med vicekriminalkommissær Benny Griessel.

Sydafrikanske Deon Meyer betragtes af mange som en af tidens allerbedste kriminalromanforfattere. Tretten timer er en eminent politiroman.

Da jeg boede i Uganda i begyndelsen af 00’erne, mødte jeg mange sydafrikanere, der fortalte, hvordan farve/race/stamme og tilhørsforhold stadig spillede en enorm rolle, selvom apartheid officielt var afskaffet. De fortalte, hvor svært det var for samfundet at hele – efter så mange år, hvor man gjorde mere ud af at adskille end at samle, og hvor gamle fjender skal forsones.

Tretten timer foregår i det nye, multikulturelle Sydafrika. Politiromanen viser en flig af de mange udfordringer, der er i det smukke land, der nok minder om Europa på mange måder – men som stadig er et forholdsvis nyt demokrati. Og hvor der er intet mindre end elleve forskellige officielle sprog.

Vi møder den hvide vicekriminalkommissær Benny Griessel en tidlig morgen og slipper ham først igen 13 timer senere. Tiden fungerer som en hæsblæsende nedtælling. Og sikke en dårlig dag, vicekriminalkommissæren har.

En ung amerikansk turist er brutalt blevet myrdet, og nu er hendes veninde på flugt fra gerningsmændene. Griessel er mentor for et hold nye efterforskere og skal hjælpe med at finde veninden, før også hun ender med halsen skåret over. Det er ikke den eneste sag, Griessels hektiske dag byder på. En alkoholiseret og afdanket sangerinde vågner op ved siden af liget af sin mand, der var musikproducer. Og husker intet om nattens hændelser.

Det er herligt at læse en krimi med ingredienser som Taffelbjerget, gloser på afrikaans og en skøn biperson i form af den farverige kvindelige efterforsker Mbali Kalenis, der har stor appetit på livet i bogstaveligste forstand.

Tretten timer er en medrivende, tempofyldt og underholdende afrikansk politikrimi, der spurter derud ad. Forfatteren kan sin Ed McBain.

Et halvt døgn er ikke meget til at opklare hændelserne. Og nedtællingen – i takt med at timerne går – fungerer som perfekt motor for de to handlingsforløb.

Jeg jappede lidt hen over kapitlerne om den døde musikproducer. Jeg var mest optaget af eftersøgningen af den unge, amerikanske turist. Det er hamrende spændende læsning. De mænd, der forfølger den unge turist, er både hvide og sorte, hvilket antydes er noget usædvanligt. Forfatteren slår fast, at i Sydafrika arbejder forbrydere ikke på tværs af racer. Så hvad mon der er på færde?

Benny Griessel er tørlagt alkoholiker, der kæmper med trangen til de våde varer, og han er separeret fra sin kone. Han har et akavet forhold til sine snart voksne børn. Han er sympatisk og dygtig. På den måde minder han om mange fiktive, nordiske kolleger. Det er den sydafrikanske kolorit, der gør bogen til en ekstra stor oplevelse, og det er en fryd at læse bogen. Der er spænding på næsten hver side. Og en overraskende slutning. Det er med til at hæve denne krimi væsentligt op over gennemsnittet. Læs den.

PS: Deon Meyer har skrevet over 20 bøger, hvoraf Jægerhjerte og Jægerbytte – og senest Syv dage er oversat til dansk. I begyndelsen var Griessel ikke tænkt som hovedperson, men han blev ved med at trænge sig på, har forfatteren fortalt i flere interviews.

 

Krimier på vej fra bl.a. Elizabeth George, Ian Rankin og Thomas Enger

En af de krimier, jeg vil kaste mig over i foråret, er denne sydafrikanske krimi

En af de krimier, jeg vil kaste mig over i foråret, er denne sydafrikanske krimi

Den næste måneds tid kan flere udenlandske krimiforfattere glæde sig over, at deres bøger udkommer på dansk. Tag med på en smuttur rundt i Europa – og en lille afstikker til Cape Town.

  • En amerikaner, der skriver ærkebritisk: Den allerførste dag i marts udkommer Elizabeth Georges nye krimi. At tro på løgnen hedder den. Endnu en krimi om den adelige vicekriminalkommissær Thomas Lynley og hans kolleger ved Scotland Yard. Jeg har været fan af den amerikanske forfatter, der skriver krimier fra et meget britisk miljø, siden jeg læste Til hendes eget bedste fra 1999.

 

  • Et smut til Edinburgh: Den skotske krimiforfatter Ian Rankin, der også kommer til Horsens i forbindelse med Krimimessen 2013, sørger for, at danske læsere igen kan følge den originale kriminalkommissær John Rebus, der ellers var gået på pension efter 17 bøger og 30 år i tjenesten. I en anden mands grav hedder den nye krimi om John Rebus, der udkommer 8. marts. Jeg glæder mig.

 

  • Måske en ny svensk favorit: Jeg har aldrig læst noget af svenske Mons Kallentoft, der skriver om kriminalinspektør Malin Fors fra Linköbing, men jeg vil give Forårslig en chance. På sin hjemmeside skriver forfatteren selv, at bøgerne om Malin Fors er en måde at genskabe forbindelsen til barndomsbyen Linköbing på. Bogen udkommer 11. marts. Hvis Mons Kallentoft disker op med krimiguf, så går jeg i gang med den første i serien, Midvinterblod, der i sin tid fik gode anmeldelser.

 

  • Der er andre nordmænd end Nesbø: Der er også ny krimi på vej fra norske Thomas Enger. Blodrus udkommer 14. marts og har igen kriminalreporter Henning Juul som hovedperson. Har du ikke læst de to første i serien, så kast dig trygt over Skindød og Fantomsmerte. Den anden bog i serien var endnu bedre end den første, der var en smule for traurig til min smag – det tegner jo godt for bog nr. 3.

 

  • Smagen af Sydafrika: I begyndelsen af 00’erne besøgte jeg Sydafrika, og det vil jeg gøre igen – på en måde. I hvert fald vil jeg få et billede af det moderne Sydafrika, når jeg læser en af landets førende krimiforfattere, Deon Meyer. Hans politiroman Syv dage udkommer på dansk til april. Romanen handler om en snigskytte, der begynder at skyde tilfældige politifolk for at få genåbnet en uopklaret sag om mordet på en ung, kvindelig advokat. Han beskylder politiet for at dække over den skyldige. Det bliver kaptajn Benny Griessel, der leder efterforskningen. Han var også hovedperson i Deon Meyers Tretten timer, som jeg har hørt meget godt om.

Ude godt – men hjemme er også rigtig godt. De kommende danske kriminyheder snupper jeg en anden gang. Jeg har anmeldt et par af de gode krimier, der er udkommet for nylig, lige her og her

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her