Døden i Harkaberg

Anmeldelse: Skakten af Lars Kjædegaard

Jeg har lige været på ferie i Tyrkiet, hvor jeg læste Skakten - med udsigt til palmer og bjerge. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg har lige været på ferie i Tyrkiet, hvor jeg læste Skakten – med udsigt til palmer og bjerge. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Styrken ved Lars Kjædegaards ottende provinskrimi om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling er en lun tone og sproglige lækkerbiskner, der planter smil på læberne. Skakten er en rap hygge-krimi, men jeg savner spænding.

Jeg har med stor fornøjelse læst Skakten af Lars Kjædegaard, selvom krimiplottet ikke er specielt ophidsende. Og selvom jeg indimellem tænkte: Ej altså kære politifolk, hvorfor undersøger I ikke det og det?

Alligevel var fornøjelsen stor, fordi Lars Kjædegaard skriver ubesværet og med humor og sproglig elegance, og han rammer noget helt centralt med sine fine personbeskrivelser, og når han sætter fokus på de problemer, vi moderne mennesker render rundt med. Og det giver altså smil på læben.

Jeg vil bede dig bære over med mig og i tankerne følge mig en tur ned ad Mindevej.

-Vær min gæst, sagde hun og registrerede et kort smil som anerkendelse af, at hun havde besvaret hans anglicisme tilfredsstillende – med endnu nu.

Denne gang kommer Lars Kjædegaard bl.a. ind på, når sindet slår knuder, hvad enten det resulterer i anoreksi eller en bipolar sindslidelse. Eller stress efter hårdt arbejdspres.

Og så har han skabt de jordbundne efterforskere Anita Hvid og Thor Belling fra Københavns Politi, som jeg godt gider læser om. Fordi de er interessante og har dybde og tvivl – ligesom alle os andre. Både professionelt og privat er de partnere. Og så har de heldigvis masser af selvironi.

Den menneskelige psyke

Det er en realistisk krimi. En krimi, der ikke svælger i vold eller blod. Lars Kjædegaard interesserer sig for den menneskelige psyke, for skæbner og relationer og de dramaer, der foregår under overfladen i nærmiljøer langt væk fra storbyens hektiske puls.

Krimi og ferie er bare en kombination, der holder 100! Foto: Rebekka Andreasen

En god krimi og ferie er en kombination, der holder 100! Selvom jeg nu også nyder at komme lidt væk fra solsengen. Foto: Rebekka Andreasen.

Denne gang skal vi til Søllerød og omegn, og makkerparret efterforsker mordet på en kontroversiel erhvervsmand og byrådspolitiker, der findes dræbt i sit hjem. På en højest mærkværdig måde. Kort efter myrdes endnu en politiker med endnu et spektakulært mordvåben, og Anita Hvid og Thor Belling får travlt.

Samtidig forsvinder Drabsafdelingens psykolog Mia Norling. Hendes mand fortæller, at hun engang imellem tager en timeout. Men kommer hun tilbage denne gang, eller er der sket endnu en forbrydelse? Vi møder også Mias mand, Stig, der bliver hyret til at undervise rigmandsdatteren Jane. Jane, der har egen afdeling i den store villa i Holte og fiks italiensk kaffemaskine, men som ikke trives i skolen.

Som i mange af forfatterens andre bøger skiftes der synsvinkel mellem et større persongalleri, og det fungerer fint.

Du får ikke hæsblæsende action, når du åbner en Lars Kjædegaard-krimi, men du får en velskrevet historie serveret med lune, bid og en herlig sjat sarkasme. Havde forfatteren skruet lidt mere op for spændingsblusset, så ville fornøjelsen ikke kun have været stor, men kæmpestor. Jeg savner mere spænding og kød på krimiintrigen.

Du kan læse bogen, selvom du ikke har læst de øvrige bøger i serien. Vil du læse serien i rækkefølge, så kommer den her:

  • Smukke-Jan (2011)
  • Den sidste dommer (2011)
  • Den røde labyrint (2012)
  • Goyas Hund (2012)
  • Sorte Sø (2013)
  • Blomstermanden (2014)
  • Døden i Harkaberg (2015)
  • Skakten (2016)

PS: Læs også Vild Med Krimis gæsteblogger Lida Wengels anmeldelse af Døden i Harkaberg

PPS: Lars Kjædegaard er en meget produktiv mand, der har skrevet over 25 romaner.  Han har bl.a. også udgivet lydbogsføljetonen En ærlig mand i samarbejde med Storytel. Læs mere om forfatteren her

Døden i Harkaberg af Lars Kjædegaard

Lars Kjædegaard har

Lars Kjædegaards syvende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling kan læses uafhængigt af de foregående bøger.

Anmeldelse: En hyggelig krimi, som ikke lefler for splattereffekter, men som går efter følelser blandt mennesker. Sådan skriver gæsteblogger Lida Wengel bl.a. om Døden i Harkaberg, der er er syvende bind i Lars Kjædegaards serie om drabsefterforskerne Anita Hvid og Thor Belling. Lida er bibliotekar på Horsens Bibliotek og en af kvinderne bag Krimimessen i Horsens, hvor hun i år bl.a. skal interviewe Lars Kjædegaard.

Af Lida Wengel

En dansk kvinde forsvinder fra en rasteplads i Sverige. Det sker i løbet af et øjeblik, og ingen har set, hvor hun er blevet af. Thor Belling ferierer i Sverige og er tilfældigvis også på rastepladsen. Han taler med kvindens mand og bliver ad den vej involveret i sagen. Da kvindens nøgler bliver puttet i hendes postkasse, er mistanken om, at hun frivilligt er taget af sted, helt væk. Her er tale om drab, og sagen griber om sig og trækker spor tilbage i tiden. Thor Belling bliver efterfølgende officielt udlånt til Sverige for at kunne deltage i opklaringen, mens Anita Hvid efterforsker sagen i Danmark.

Jeg er meget begejstret for serien om Hvid og Belling. Lars Kjædegaard skriver fremragende. Der er masser af humor og selvironi hos personerne, og dialogen fungerer rigtig godt. Thor Bellings betragtninger om Sverige, kvinder, familie og om livet er uimodståelige, og den ironiske distance han lægger til sig selv er troværdig og morsom.

Jeg synes, at Goyas hund, hvor forfatteren beskriver et sygt sind på en fantastisk og meget effektiv måde, er den bedste i serien, men standarden for alle bøgerne er høj. (Goyas hund er fjerde del i serien om Hvid & Belling.)

Døden i Harkaberg er umiskendelig en Kjædegaard-krimi med krads humor, selvironi og nu dansk-svensk udtale – det er godt tænkt. Jeg var godt underholdt. Plottet havde jeg dog regnet ud efter et stykke tid, men det gør ikke så meget, for bogen er spændende og svær at lægge fra sig. Og det til trods vil jeg stadig kalde bogen for en hyggelig krimi, som ikke lefler for splattereffekter, men går efter følelser blandt mennesker – om hvad de kan gøre ved mennesker eller måske nærmere, hvad følelser kan få mennesker til at gøre.Som der står på bagsiden af bogen:

Kærlighedens veje er ikke blot uransagelige – de er også farlige.

Gæsteblogger Lida Wengel er bibliotekar på Horsens Bibliotek og en af kvinderne bag Krimimessen i Horsens. Hun elsker sine børn, sin mand og London, strikker, læser mange krimier, holder af koncerter og citronvingummi.

Gæsteblogger Lida Wengel er bibliotekar på Horsens Bibliotek og en af kvinderne bag Krimimessen i Horsens. Hun elsker sine børn, sin mand og London. Hun  strikker gerne, læser mange krimier og holder af koncerter og citronvingummi.

Hvis du ikke kender Lars Kjædegaards serie om Hvid og Belling, synes jeg bare, du skal komme i gang med at læse. Jeg har ikke læst bøgerne i rækkefølge – det behøver man ikke. Sagerne afsluttes i hvert bind. Dog er forholdet mellem hovedpersonerne godt at vide lidt om.

Jeg er så heldig, at jeg skal tale med Lars Kjædegaard på Krimimessen i Horsens, søndag d. 22. marts, og vi skal  tale om bl.a. Døden i Harkaberg. Det glæder jeg mig til.

Bogen udkommer i dag på Forlaget Rosinante.

PS: Vil du læse Lars Kjædegaards krimiserie i rækkefølge, så kommer titlerne her:

  1. Smukke Jan
  2. Den sidste dommer
  3. Den røde labyrint
  4. Goyas hund
  5. Sorte sø
  6. Blomstermanden
  7. Døden i Harkaberg

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her