Dorothy L. Sayers

Anmeldelse: Blodmåne af Katrine Engberg

Anmeldelse: Blodmåne er en politiroman, hvor vi følger et kollektiv af efterforskere. Jeg skal befri jer for svulstige tillægsord og konstaterer blot, at Blodmåne er en virkelig god krimi. Jeg skriver det lige igen: En virkelig god krimi.

Krimiforfatter Katrine Engberg i front efterfulgt af Louise Stigsgaard Nissen og Karen Strandbygaard.  Fotoet er fra et bloggermøde på Krimimessen i Horsens i år. Alle tre forfattere udkommer på People’s Press. Foto: Rebekka Andreasen

Og det er den fordi, Katrine Engberg formår at skabe karakterer, man straks får empati for og har lyst til at være i selskab med. Og så skriver hun r…. ud af bukserne.

Som politiroman-genren fordrer skildres politiets arbejde, men Katrine Engberg har skruet ned for tekniske undersøgelser og obduktioner. I stedet giver hun sine karakterer plads til at være eftertænksomme, sårbare, følsomme, sorgfulde og bange – uden at det spænder ben for flowet i fortællingen, uden at det hiver tempo ud af arbejdet med at løse krimigåden.

Vi følger det persongalleri, vi lærte at kende i Krokodillevogteren. Især efterforskningsleder Jeppe Kørner, der for en politimand har en lidt atypisk baggrund fra teaterverdenen. Han er følsom, melankolsk, handlekraftig og effektiv, og i bedste detektivstil har han en veludviklet intuition. Og den får han brug for, da barndomsvennen Johannes pudselig kommer i centrum for efterforskningen.

Kørner står i spidsen for efterforskningen af et drab på en prominent mand fra modebranchen, der er blevet forgiftet. Manden falder død om på gaden en iskold januaraften i København. Og da endnu en person fra samme omgangskreds bliver slået ihjel, skal Kørner og co. i gang med at finde vidner og motiv blandt modeller, investorer, kendisser, kreative direktører og andre med deres gang i den danske modebranche.

Der er noget Dorothy L. Sayers-agtigt over drabsmetoden, og det er måske ikke så underligt. I et interview her på bloggen, inden Engberg debuterede som krimiforfatter, fremhævede hun Dorothy L. Sayers Giftmordet som en af sine favoritkrimier. (To mennesker spiser omelet. Den ene dør, mens morderen overlever. Æggene er inficeret med arsenik, og gennem længere tid har morderen vænnet sig til at spise små mængder gift.)

Blodmåne er en Københavnerkrimi og en selvstændig efterfølger til Krokodillevogteren. Og heldigvis er der blevet plads til den pensionerede universitetslærer Esther de Laurenti, som vi også mødte i Katrine Engbergs debutroman.

Krimier, chokolade og skønne mænd

Og selvom tempoet er en del hurtigere end i Sayers krimi, der udkom på dansk i 1940,  så er der noget klassisk krimi over Blodmåne, der handler om bl.a. svigt og hævn. Det er ikke en krimi, der fræser derud ad, men en bog, der tager sig tid.

Katrine Engberg har skrevet bogen i kølvandet på sorgen over at miste sin far pludseligt og uventet. Om det er derfor, at bogen har en klang af eftertænksomhed, ved jeg ikke. Titlen har også tråde til forfatterens far, og den er det eneste, jeg synes virker lidt påklistret.

At skrive så ordene flyder fløjlsblødt og fordøjes ubesværet er slet ikke så nemt endda. Blodmåne er skrevet i samme skønne og opfindsomme sprog som Krokodillevogteren, den er bare endnu bedre. Og så er den fuld af humor og kærlige hug til modebranchen.

På et bloggermøde i forbindelse med krimimessen i Horsens i april, blev Engberg spurgt, hvorfor det lige er krimigenren, hun har kastet sig over. Hun svarede noget a la:

“Hvorfor elsker vi chokolade og skønne mænd “og tilføjede et “hvorfor ikke”? Hun understregede, at det har været helt naturligt for hende at kaste sig over krimigenren.

Det er vi mange, der er Vild Med Krimi, der er glade for.

PS: Sjovt at Katrine Engberg har tænkt det populære radioprogram Mads og Monopolet ind i plottet.

PPS: Under en total måneformørkelse, hvor månen befinder sig i jordens skygge, kan månen få et rødligt skær. Næste gang der er blodmåne i Danmark er i juli 2018. Men snup du Engbergs version af fænomenet først. Blodmåne er, og jeg gentager lige mig selv, en rigtig god krimi.

 

 

 

 

 

 

 

Vind Krokodillevogteren af Katrine Engberg

Katrine Engberg har skrevet en original krimi, der foregår i København, og som har en følsom mandlig betjent i hovedrollen.

Katrine Engberg har skrevet en original krimi, der foregår i København, og som har en følsom mandlig betjent i hovedrollen. Vind bogen.

Konkurrence: Fredag udkommer Krokodillevogteren af Katrine Engberg. Vind bogen.

Krokodillevogteren er en original Københavnerkrimi med et raffineret plot og en følsom detektiv. Nu kan du vinde Krokodillevogteren, der er Katrine Engbergs krimidebut. Bogen udkommer 26. februar.

Skriv i en kommentar under indlægget hvilken bog, du sidst har læst. Det behøver skam ikke være en krimi. Så deltager du i konkurrencen. Bemærk, at der kan gå lidt tid, fra du skriver en kommentar, til den er synlig på bloggen. Og bemærk, at du selv skal holde øje med, om du har vundet. Jeg er stor fan af hurtige konkurrencer, så jeg trækker en vinder søndag, den 28. februar klokken 12.

I december interviewede jeg Katrine Engberg, hvor hun bl.a. fortalte om sin kærlighed til Dorothy L. Sayers. Hun fremhævede især plottet i Strong Poison, der på dansk hedder Giftmordet.

Et mord bliver begået med en omelet af friske æg. To mennesker spiser omeletten. Den ene dør, mens morderen overlever. Æggene er inficeret med arsenik, og gennem længere tid har morderen vænnet sig til at spise små mængder gift og dør derfor ikke. Det er opfindsomt og smukt løst. Strong poison er en fantastisk bog på alle måder.

Læs hele interviewet her. Du kan møde Katrine Engberg på Krimimessen i Horsens lørdag den 12. marts klokken 13, hvor hun fortæller om krimidebuten.

PS: Tak til Lindhardt og Ringhof, der har sponsoreret en bog til denne giveaway.

(Opdateret: Bemærk, konkurrencen er slut)

 

4. søndag i advent: Katrine Engberg

Katrine Engberg fremhæver forfattere som Ruth Rendell og Sissel-Jo Gazan og mener, at de på hver deres måde repræsenterer genren på fornemste vis. Med psykologisk indsigt og masser af sproglig begavelse. "For mig bliver en bog ikke spændende, hvis ikke sproget overrasker og forfører. Det er jo i det gode sprog, i de gode beskrivelser af karakterer og miljøer, at spændingen opstår," siger hun, Foto: Timm Vladimir.

Katrine Engberg fremhæver forfattere som Ruth Rendell og Sissel-Jo Gazan og mener, at de på hver deres måde repræsenterer genren på fornemste vis. Med psykologisk indsigt og masser af sproglig begavelse. “For mig bliver en bog ikke spændende, hvis ikke sproget overrasker og forfører. Det er jo i det gode sprog, i de gode beskrivelser af karakterer og miljøer, at spændingen opstår,” siger hun, Foto: Timm Vladimir.

Hver søndag i advent fortæller en forfatter eller et forfatterpar her på Vild Med Krimi om noget, de holder særligt af inden for krimi- og spændingsgenren. Det kan være en yndlingsscene, en yndlingsskurk eller noget helt tredje. Mød koreograf og instruktør Katrine Engberg, der til februar debuterer som krimiforfatter med Krokodillevogteren.

At se hele familien samlet omkring middagsbordet med hovedet begravet i hver deres krimi var ikke et særsyn i Katrine Engbergs barndomshjem.

– Jeg er indoktrineret hjemmefra. Vi læste ekstremt mange krimier, og jeg har altid drømt om at skrive en selv, forklarer Katrine Engberg.

Som koreograf har Katrine Engberg været med til at skabe flere teaterforestillinger og stået for underholdningsshows på DR, men hun har også flere bøger bag sig: En rejsebog skrevet i samarbejde med manden Timm Vladimir, og en samtalebog, hvor Anne Mette Hancock er medforfatter. Nu er hun, i en alder af 40 år, klar til at debutere som krimiforfatter. Alene. Leende kalder hun sig selv for en late bloomer.

At Katrine Engberg har sin gang i teaterverdenen præger debutkrimien Krokodillevogteren, der bl.a. byder på et lig i lysekronen på Det Kongelige Teater. Hun har allerede linet en overordnet historie på to bind mere op. Læs mere om debutkrimien her

– Det er fuldstændig uproblematisk at stå på en scene foran 1000 mennesker, mens det er enormt blufærdigt for mig at skrive. Jeg har dog fået taget brodden lidt af ved at skrive med andre. Og det fede ved at blive ældre er, at man er mere ligeglad med, hvad andre tænker, forklarer Katrine Engberg, der har arbejdet på bogen i fem år indimellem andre projekter.

Giftmordet er den femte bog i serien om gentlemandetektiven Peter Wimsey, og Katrine Engberg er vild med plottet i bogen.

Giftmordet er den femte bog i serien om gentlemandetektiven Peter Wimsey, og Katrine Engberg er vild med plottet i bogen.

En af hendes yndlingsforfattere inden for krimigenren er Dorothy L. Sayers, og den engelske forfatters bøger om lord Peter Wimsey blev flittigt læst i barndomshjemmet.

– Det er krimier af utrolig høj kvalitet, og bøgerne er simpelthen så godt skruet sammen. I Strong Poison (Giftmordet) er der et forrygende krimiplot. Et mord bliver begået med en omelet af friske æg. To mennesker spiser omeletten. Den ene dør, mens morderen overlever. Æggene er inficeret med arsenik, og gennem længere tid har morderen vænnet sig til at spise små mængder gift og dør derfor ikke. Det er opfindsomt og smukt løst. Strong poison er en fantastisk bog på alle måder.

Bogen udkom første gang på dansk i 1940 og er senere udgivet i en revideret oversættelse.

PS: Du kan følge Katrine Engbergs forfatterside på Facebook her

PPS: Fik du også læst indlæggene med Øbro og Tornbjerg, Thomas Clemen og Claus M. Lohman? Læs dem her, her og her

 

Sherlock Holmes: Et studie i rødt af Arthur Conan Doyle

Glemt alt om Benedict Cumberbatc, Robert Downey Jr og Jeremy Brett. Og mød den allerførste Sherlock Holmes i Et studie i rødt.

Glemt alt om Benedict Cumberbatc, Robert Downey Jr og Jeremy Brett, der alle har spillet den berømte detektiv fra London. Og mød den allerførste Sherlock Holmes i Et studie i rødt.

Anmeldelse: Et studie i rødt er den første roman om Sherlock Holmes. Arthur Conan Doyle skrev roman i – hold nu fast – 1887. Og den holder endnu.

Flere forlag har i de senere år genudgivet klassiske krimier af forfattere som Dorothy L. Sayers (Lord Peter Wimsey), Raymond Chandler (Philip Marlowe) og Arthur Conan Doyle (Sherlock Holmes).

Fælles for flere af de klassiske krimier er, at tempoet er adstadigt, og volden knap så makaber. Den digitale verden er ikkeeksisterende, så helten kan ikke buges DNA-spor i opklaringsarbejdet eller google, når informationer skal findes. Selvom tempoet er langsomt, er mange af historierne holdbare her mange år efter, at de er skrevet. Der er en grund til, at de er blevet klassikere.

Forlaget Rosenkilde & Bahnhof har sat sig for at udgive Conan Doyles samlede værker om det berømte makkerpar i Baker Street 221B – Sherlock Holmes og Doktor John Watson. Og det i netop den rækkefølge, som Arthur Conan Doyle selv oprindeligt skrev og fik dem udgivet i.

Et studie i rødt er den første roman i serien. I Rosenkilde & Bahnhofs udgave fra 2012 får du også et omfangsrigt forord af Holmes-eksperten Svend Ranild og et væld af noter. Er du fan af den engelske, excentriske detektiv, er det interessant læsning. Her kan du blandt andet læse, at Conan Doyle arbejdede i turbofart, og at manuskriptet til Et studie i rødt blev skrevet på mindre end fire uger. Sådan ryster man åbenbart en krimiklassiker ud af ærmet! Og du kan læse, at Conan Doyle sandsynligvis er blevet inspireret af en professionel cricketspiller, da han fandt på navnet Sherlock. Bogens illustrationer har også nogle år på bagen. De er fra 1891.

Berømte roommates i Baker Street

Det er i denne roman, at Holmes og Watson møder hinanden for første gang og bliver roommates. En fælles bekendt introducerer parret for hinanden, og de mødes første gang på det hospital i London, hvor Holmes eksperimenterer med kemikalier og ikke er bleg for at lave forsøg på sig selv. Ingen ved rigtig, hvad han studerer.

“Goddag”, sagde han høfligt og tog min hånd med en styrke, jeg ikke havde forventet. “De har været i Afghanistan, kan jeg se.” ” Hvor i alverden ved De det fra?”, spurgte jeg selv forbløffet. “Lige meget”, sagde han og smålo ved sig selv. “Lige nu handler det om hæmoglobin…”

Det er især deres samspil og beskrivelserne af de to berømte romanfigurer, der gør historien interessant, mere end det er plottet og handlingen, der dels foregår i London og dels i bl.a. Utah, USA. For ja, som mange andre forfattere har gjort det siden hen, skabte også Conan Doyle forskellige handlingsforløb, der selvfølgelig filtrer sig ind i hinanden. Bogen er ikke decideret spændende, når man er hardcore krimilæser og vant til krimier med høj puls, men det er svært ikke at blive fascineret af den videnskabelige og langtidsholdbare mesterdetektiv. Her er Holmes-logik for alle pengene. Og det kompenserer til fulde for et knap så interessant plot.

Takket været Holmes geniale tankevirksomhed, evner til at analysere og hans sans for bl.a. kemi og forklædning, løser han selvfølgelig den mordgåde, som politiet ikke formår at opklare. Han opklarer, hvem der står bag drabet på en mand i et hus i det sydlige London.

Det er også hyggeligt at få genopfrisket nogle af den berømte detektivs vaner. Jeg havde glemt, at Holmes er en habil violinspiller, og han ejer selvfølgelig violinens Rolls-Royce nemlig en Stradivarius.

Læs Et studie i rødt, hvis du er nysgerrig efter at møde Sherlock Holmes, som han fremstår i den allerførste udgave. Og tænk så lige over, hvor mange film, tv-serier, bøger etc, der siden har ladet sig inspirere af den berømte detektiv. Holmes holder endnu. Og mon ikke, at han holder et par år – eller 100 – mere?

PS: Arthur Conan Doyle skrev fire romaner og 56 noveller om Sherlock Holmes.

 

 

Krimiklassikere i nye klæder

Det er mere end 125 år siden, Et studie i rødt udkom i England for første gang.

Det er mere end 125 år siden, at Et studie i rødt udkom i England for første gang.

Flere af krimilitteraturens helt store klassikere bliver genudgivet i disse år. For Sherlock Holmes, Lord Peter Wimsey, Philip Marlowe, Tom Ripley, Maigret og alle de andre figurer med en del år på bagen, er nemlig hotte igen.

Fælles for flere af de klassiske krimier er, at tempoet er adstadigt og volden knap så makaber. Den digitale verden er ikkeeksisterende, så helten kan ikke buges DNA-spor i opklaringsarbejdet eller lige google, når informationer skal findes. Til gengæld bliver der lystigt klimpret på skrivemaskiner, og helten er sandsynligvis storforbruger af alkohol og nikotin. Selvom tempoet er langsomt, er mange af historierne holdbare her mange år efter, at de er skrevet. Der er en grund til, at de er blevet klassikere.

People’s Press står bag genudgivelserne af Raymond Chandlers bøger om Philip Marlowe, som Haruki Murakami bl.a er stor fan af. Han skriver i et forord, at han har læst Det lange farvel mindst tolv gange.

Forlaget Rosenkilde & Bahnhof har bl.a. kastet sig over klassikere skrevet af Dorothy L. Sayers og Patricia Highsmith.

Og Arthur Conan Doyle. Med Sherlock Holmes og Dr. Watson skabte forfatteren et af de mest berømte makkerpar i verdenslitteraturen. For nylig viste DR3 en forrygende BBC-serie med Benedict Cumberbatch i hovedrollen som den excentriske detektiv.

Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave er den første samlede danske oversættelse af alle Conan Doyles Holmes-historier i deres oprinde­lige rækkefølge og udstyret med de originale illustrationer. Der er ni bind i serien, og alle bind er forsynet med forord og noter. Foreløbig er der udkommet tre:

  • Et studie i rødt
  • De fires tegn
  • Sherlock Holmes eventyr

Rigtig god læselyst.

Ps: Vidste du:

  • At der findes tæt ved 1000 Sherlock Holmes­foreninger i verden? Du kan bla. finde en dansk en af slagsen lige her
  • At Baskerville­slægtens hund er det mest filmatiserede stykke fiktion nogensinde?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krimier uden kinesere og overjordiske væsner

ny regelÅrtier før filminstruktørerne Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jakobsen skabte deres dogme-manifest i 90’erne, dannede en gruppe britiske krimiforfattere tilbage i 1930 klubben: The Detection Club.

Var man som forfatter medlem af klubben, skulle man overholde ti særlige bud, når man skrev i klub-regi. Altså en slags etiske regler, der skulle give læseren en rimelig mulighed for at gætte, hvem morderen var.

The Detection Clubs regler:

1. Forbryderen skal være en person, der nævnes i den tidligste del af fortællingen, men må ikke være en person, hvis tanker læseren har fået indblik i

2. Alle overnaturlige eller overjordiske væsner er naturligvis udelukkede fra historien

3. Kun ét hemmeligt rum eller én hemmelig tunnel kan tillades

4. Ingen endnu uopdagede giftstoffer må anvendes, ligesom ingen videnskabelig anordning kan tillades, til hvilken en lang, teknisk forklaring er nødvendig

5. Ingen kineser må optræde i historien

6. Ingen ulykke må finde sted, som detektiven kan drage nytte af i opklaringsarbejdet, ligesom han ej heller må have en uforklarlig intuition, som så viser sig at være korrekt

7. Detektiven må ikke selv have begået forbrydelsen

8. Detektiven må ikke kaste lys over nogen som helst spor, som ikke straks opregnes for læseren til dennes inspektion

9. Detektivens uintelligente ven eller følgesvend, ”the Watson”, må ikke skjule nogen tanker, der går gennem hans hoved; hans kløgt må være på et stadium lige under – men kun netop lige under – den gennemsnitlige læsers

10. Tvillingebrødre såvel som dobbeltgængere generelt må ej optræde i fortællingen, med mindre læseren er blevet grundigt forberedt på deres eksistens og optræden

Jeg forstår ikke rigtig regel nummer fem.

Forfattere som Agatha Christie, Dorothy L. Sayers og Ronald Knox var medlemmer af klubben.

PS: Håber du har fået et smil på læben, akkurat som jeg fik, da jeg opdagede disse ti skønne regler. Tak til Astrid Lindeloff fra Rosenkilde & Bahnhof for tip.

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Den permanente af Thomas Bagger, EC Edition

Læs mere om Aarhus-krimien her