DR

Meget mere kultur

Mere fokus på kultur: Jeg er sådan en type, der tror på, at vi som mennesker bliver både klogere, mere reflekterende og sjovere af at svøbe os i kultur. Og jeg jubler over mere fokus på kulturstoffet på DR.

DR satser på kulturen i 2018. Jubii. Det er fotograf Sanne Berg, der her har forvandlet en af mine bogstakke til et smukt foto.

Et nyt litteraturprogram på DR K, og en stor tv-satsning om danske forfattere på DR 1. Det er noget af det, vi kan glæde os til, når DR i 2018 skruer op for kulturen.

Også radiolytterne kan glæde sig til mere fokus på litteratur, når P4 næste år med en ny podcast-serie tager afsæt i stærke læseoplevelser, der samler os danskere.

Og så lover DR, at der i 2018 dukker et ugentligt kulturmagasin op på DR 1 om bl.a. musik og bøger – lige efter den sene TV Avisen.

Ambitionerne for kulturmagasinet er, at programmet skal være seernes indgang til kulturen rundt om i landet. Jeg håber, at DR-journalisterne har i baghovedet, at Danmark er mere og andet end hovedstadsområdet.

Om de nye tiltag siger DRs kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen i en pressemeddelelse bl.a.:

”Kulturen flyder allerede i en lang række tilbud på DRs flader. Fra dansk dramatik og musik til formidling af vores danmarkshistorie. DR er en aktiv medspiller i dansk kunst- og kulturliv, og vi har en vigtig rolle i forhold til at formidle ikke mindst dansk kultur, kunst, sprog og kulturarv. Også derfor er jeg glad for, at vi nu hæver ambitionerne for kulturen yderligere.”

Det bliver spændende at følge.

I øvrigt kan du allerede fra 1. september – på Jyllands-Postens digitale platform – lytte med, når Ceilie Frøkjær laver podcast om litteratur.

Gratis lydbog, novelle og gode podcasts

Krimisommer: Jeg har samlet en håndfuld gratis krimitips til dig.

Slå ørerne ud og lyt til gode historier.

Jeg er stor fan af lydbøger. Lytter til historier, når jeg sidder i bussen, laver mad eller går aftentur alene.

Måske du denne sommer vil lytte til en god krimi, når du slapper af på altanen, går tur med hunden, laver havearbejde eller ligger og koger på stranden på Mallorca?

Frem til den 31. august kan du gratis via dr.dk podcaste og streame Løbende tjener, der er Dennis Jürgensens første krimi for voksne. Bogen udkom i 2014 på Tellerup. Københavnerkrimien om efterforskeren Ronald Triel finder du her 

Radiodrama er hot. 100 millioner gange  – det er ret meget. Og netop omkring 100 millioner gange blev første sæson af den amerikanske podcast Serial downloadet. Den er nogle år gammel, og måske du var en af dem, der lyttede med?

Der findes heldigvis masser af underholdende og meget lytteværdige podcasts. Her kommer et lille udvalg af dem, som jeg  – udover Serial – har nydt med stor fornøjelse.

Homecoming, Gimlet Media: Psykologisk thriller om hjemvendte amerikanske soldater. Utrolig lækker lyd. Og en god historie. Efter hvert afsnit får du som bonus lidt info om processen med at lave podcasten fra fx instruktør, lyddesigner eller en skuespiller. Podcasten er på engelsk. En sæson to er på vej. Find første sæson her

Ringbindsattentatet, Third Ear/Politiken: En dansk såkaldt true crime-podcast. Hvem stod bag, da Bent Skjold Nielsen i 1987 blev skudt i maven, da han åbnede et indpakket ringbind i kærestens lejlighed? Podcasten sætter fokus på den gamle kriminalsag. Og det er ikke kedeligt, når Third Ear a la Tim Hinman og Krister Moltzen, interviewer stort set alle involverede. Hør blandt andre Kurt Kragh, der dengang arbejdede på Rigspolitiets Rejsehold, fortælle om den spektakulære og mærkværdige sag. Du kan hente den danske podcast ved at google Ringbindsattentatet og høre den via Politikens hjemmeside, eller du kan downloade den via iTunes her

Kvinden med den tunge kuffert: Third Ear/Politiken: En meget underholdende føljeton om en kvinde, der er lige dele svindlermysterium og kirkemiljøportræt. Hvem er den norske kvinde med den tunge kuffert, som indlogerer sig på Ørslev Kloster? Og hvem er skyld i, at der sker underlige ting på klosteret? Lyt med her og bliv klogere på denne true crime-podcast. Meget vanedannende, så forbered dig på, at du skal have tid til alle afsnit.

Nattens dronning, DR: Ikke en krimi, men virkelig en fascinerende podcast og en meget usædvanlig historie. Også hentet fra det virkelig liv. I flere år har radiodokumentaristen Thomas Smedegaard været på sporet af en kvindelig telefonstønner, som har huseret i det klassiske musikermiljø siden slutningen af 90’erne. En Nattens Dronning der især om natten ringer til slagtøjsspillere og stønner igennem.  Hvem er hun, denne mystiske kvinde, og hvad har hun gang i? Podcasten blev sidste år kåret til årets bedste europæiske radiodokumentar på en festival i Berlin.  Du finder podcasten her

Fortvivl ej hvis du ikke er til lydbøger eller podcasts. Ellers hvis du bare gerne vil læse en god kort krimi. Dig har jeg nemlig også et tip til. Jürgen Klahn har skrevet kriminovellen En bitter pille, som du gratis kan hente som e-bog måneden ud via Saxo.com lige her

Forfatteren, der i årevis har skrevet noveller, debuterede i øvrigt sidste år med sin første roman, krimien Sommerfuglen.

Bemærk: Jeg formidler blot. Jeg har intet med teknikken at gøre, hvis du oplever problemer, når du downloader.

God læse- og lyttelyst/Rebekka

Link til Jo Nesbø-interview og ti nye krimier

Det vrimler med nye krimier fra bl.a. norske Jo Nesbø og Gunnar Staalesen og canadiske Iain Reid. Foto: Rebekka Andreasen

Krimiguf: Du får fluks et link til en artikel, som jeg ville ønske, jeg selv havde skrevet. For hvem vil ikke gerne møde Jo Nesbø?

DR’s Niels Frid-Nielsen og Diana Bach har været i Oslo og mødt Jo Nesbø, der på tirsdag sender sin Harry Hole-krimi nummer 11 på gaden i bl.a. Norge og Danmark. Læs det fine interview her

Og selvom den norske krimiforfatter ikke besøger Krimimessen i Horsens 1.-2. april, så præsenterer DR Krimiklubben på messen publikum for hele det tv-interview med Jo Nesbø, som der er bidder af i linket.

Der står dog også andre navne end Jo Nesbø på ryggen af de bøger, der udkommer i øjeblikket. Her kommer et udpluk af forårets nye krimiudgivelser:

Norske Gunnar Staalesen er aktuel med Storesøster, der er den 18. roman om den bergensiske privatdetektiv Varg Veum. En kvinde præsenterer sig som Veums halvsøster og beder ham om hjælp. Hendes 19-årige guddatter er forsvundet, og Veum går i gang med efterforskningen, der ikke er helt ufarlig. En del af serien om Varg Veum er filmatiseret. Læs mere om bogen her

I dag udkommer canadiske Iain Reids Jeg overvejer at gøre det forbi, der er hans debutroman og første bog på dansk. En nervepirrende thriller om en biltur, der får fatale konsekvenser. Bogen er blevet kaldt bizar, original, dristig og ladet med stærk psykologisk gennemslagskraft. Forfatteren har bl.a. skrevet fagbøger og skriver for The New Yorker. Læs mere om bogen, der udkommer på Lindhardt og Ringhof, her

Også svenske Cilla og Rolf Börjlind er aktuelle med en ny krimi. Sov du lille er fjerde bind i serien om det umage makkerpar Olivia Rönning og Tom Stilton. De er opslugt af en makaber mordsag, hvor en udenlandsk dreng er blevet fundet i en skov med halsen skåret over. Sagen trækker tråde til den rumænske underverden. Forfatterparret står også bag den populære tv-serie om Martin Beck og har skrevet flere afsnit af tv-serien om Wallander. Læs mere om bogen her

Om nogle uger udkommer femte fritstående fortælling i svenske Mons Kallentofts roste serie om kriminalkommissær Malin Fors. I Vandengle kaldes Malin Fors ud til en villa i et af Linköpings pæne velhaverkvarterer. Et ægtepar er blevet myrdet og ligger nøgne og isblå i husets jacuzzi. Men parrets femårige datter er sporløst forsvundet. Læs mere om bogen her

Amerikansk thriller, der har fået anmelderne til at klappe begejstret i hænderne. Udkommer 4. april på dansk.

Gads Forlag står bag den danske udgivelse af Orient, der udkommer først i april. Det er en thriller af amerikanske Christopher Bollen, og bogen er blevet kaldt en forførende litterær thriller med Twin Peaks-stemning. Hver sommer søger Manhattans indbyggere bort fra byen og ud til havet. Orient svulmer op til dobbelt størrelse, når de smukke gader danner ramme for storbyens kunstnere og bohemer. Men da sommeren går på hæld, og byen forbereder sig på vinteren og stilheden, kommer den unge fremmede enspænder Mills Chevern til byen. Snart finder en række foruroligende hændelser sted. Snart er Orient gennemsyret af paranoia. Og som den fremmede, han er, er Mills Chevern den naturlige syndebuk.

Nye danske krimier:

Finn Halfdan debuterede med spændingsromanen Et nødvendigt offer, som han fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom for. De uskyldige døde er hans anden, fritstående kriminalroman. Da Maya Leander sætter sig ind i Nicholas Holms Ferrari og kører til Sverige, ligner det den perfekte romantiske weekend. Men alt vendes på hovedet, da Nicholas kort efter bliver fundet død, og politiet mistænker Maya for at have slået ham ihjel. Det er en krimi om at gå all in i en højere sags tjeneste. Og om idealismens bagside. Læs mere om bogen her

Snart udkommer Julie Hastrups sjette krimi om Rebekka Holm – en bog mange Hastrup-fans var ventet spændt på. I Mirakelmanden er drabsefterforskeren sygemeldt efter et voldeligt overfald, og derfor rejser hun til Stockholm for at komme sig hos sin svenske kollega og kæreste. Men den afslappende miniferie udvikler sig i løbet af få dage til et mareridt.På BogForum i 2015 sagde Julie Hastrup:

Jeg bruger søndagsudflugter med familien på at finde det helt rigtige sted at placere et lig. Jeg har for nylig haft min mand og børn på 11 og 14 år med til Finland, og jeg har fundet et oplagt sted, der skal bruges i min næste bog. Det er så spooky, og jeg glæder mig til at dele det med læserne.

Læs mere om Mirakelmanden her

Jeg er Sif er første bog i Thomas Clemens nye krimiserie med Sif Magnisdóttir. For fire år siden blev Sif voldtaget og næsten dræbt i en gyde på Christianshavn. Siden har hun levet med invaliderende psykiske eftervirkninger og frygtet den dag, hvor hendes overfaldsmand bliver løsladt.  Ifølge forfatteren selv er omdrejningspunktet i serien forholdet mellem Sif og den traumatiserede krigsveteran Thor Eriksen. Deres indbyrdes kamp og de samfundsmæssige gråzoner, de bevæger sig i. Det er en bog, jeg glæder mig meget til. Thomas Clemen har tidligere skrevet Berlin 404 og Langs smertegrænsen. Læs mere om bogen her

På H.C. Andersens fødselsdag 2. april udkommer H.C. Andersen mordene af Finn Wiedemann. Forlaget bag kalder bogen for en satirisk kriminalroman og et kærligt rap til Odense og byens (mis)brug af H.C. Andersen som brand. På et fynsk gods dukker to ukendte H.C. Andersen-manuskripter op. Godsets ejer kontakter universitetet for at få vurderet manuskripterne. Kort efter findes en kendt professor myrdet på universitetets bibliotek, og mistanken retter sig mod flere af byens fremtrædende H.C. Andersen-interesserede personligheder. Læs mere om bogen her

Og så sender danske Anne Mette Hancock sin debutkrimi, Ligblomsten, på gaden 1. april. Journalist Heloise Kaldan modtager mystiske breve fra en kvinde, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Politimanden Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Glæd jer. Hancock skriver sætninger, der smelter på tungen, og man skulle tro, hun aldrig havde bestilt andet end at sprutte den ene kvalitetskrimi ud efter den anden. Jeg var var totalt hooked på fortællingen, der bl.a. foregår i København og i Paris. Læs mere om bogen her 

God læselyst.

PS: Bloggen har desværre haft influenza (eller det vil sige, at den webserver, jeg bruger, har haft et såkaldt sikkerhedshul. Øv øv) Derfor kan det godt være, at enkelte elementer på bloggen driller lidt. Jeg arbejder på sagen, så bloggen kommer sig helt. Og bare rolig, virussen smitter ikke.

 

 

Gode krimilinks

Fotoet her knipsede jeg af Henrik Palle, lige efter at han havde interviewet Jesper Stein på BogForum 2015. Den mand ved noget om krimi. Foto: Rebekka Andreasen.

Fotoet her knipsede jeg af Henrik Palle, lige efter at han havde interviewet Jesper Stein på BogForum sidste år. Den mand ved noget om krimi. Foto: Rebekka Andreasen.

Krimilinks: Det går liiidt hurtigt her i december, og jeg er ikke så aktiv på bloggen, men derfor skal I ikke snydes for nogle gode artikler om krimiforfattere og krimigenren.

“Jeg ser helt klart en bevidst indsats for at lade krimien foregå i nye miljøer. Forfatterne er jo ikke idioter og deres redaktører endnu mindre. De ved, at hvis de kan finde på noget nyt, så er der større sandsynlighed for, at folk gider interessere sig for det.”

Sådan siger tv-redaktør, journalist og krimikender Henrik Palle i en DR Krimiklubben-artikel. Læs hele artiklen her og læs også, hvordan du melder dig ind i DR Krimiklubben.

Billedet her tog jeg, da Michael Katz Krefeld åbnede Krimimessen i Horsens i 2015. Foto: Rebekka Andreasen

Billedet her tog jeg, da Michael Katz Krefeld åbnede Krimimessen i Horsens sidste år. Foto: Rebekka Andreasen

På ALT for damernes site kan du møde Michael Katz Krefeld, der er aktuel med Ravn-krimien Dybet. Læs hvordan han mødte Lis, som han er gift med, og hvordan parret forelskede sig på skrift. Artiklen finder du her

Krimiforfatter Jakob Melander, der har... Foto: Rebekka Andreasen

Krimiforfatter Jakob Melander på Krimimessen i Horsens i år, hvor han var aktuel med Lars Winkler-krimien Det bedste til mig og mine venner. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg gætter på, det er sjældent, at du tjekker Bibelselskabet for at læse kriminyt. Men her kan du læse om, hvordan historien om Kain og Abel, det første drab i Bibelen, har inspireret krimiforfatter Jakob Melander til at skrive krimien Elektra. Jeg har endnu ikke fået læst bogen, men jeg glæder mig meget til den.

Hopper du på YouTube kan du se en kort video, hvor Jens Henrik Jensen fortæller, hvordan det har været at arbejde med Oxen- trilogien. Et værk på over 1400 sider, som det har taget forfatteren seks år at skrive. Klippet, der bestemt er værd at se, er fra forfatterens besøg hos Williamdam.dk på Bornholm for nogle måneder siden.

Og et par bogbidder:

Her i efteråret udgav svenske Kristina Ohlsson sin første gyser på Modtryk. Læs om Syge sjæle her – og læs et uddrag af gyseren her

Norske Anne Holt er også aktuel med ny krimi. I foråret 2014 bliver Oslo ramt af endnu et terrorangreb, da en bombe springer i hovedkontoret til Islamisk Samarbejdsråd i Norge og 23 mennesker bliver dræbt.

Fjernt fra begivenhedernes centrum sidder Hanne Wilhelmsen i sit selvvalgte eksil i Oslo-bydelen Frogner. Hun er i gang med en uopklaret forsvindingssag fra 96. Da Hannes gamle kollega og nu falleret politimand Billy T. opsøger hende, dybt bekymret over at hans 22-årige søn Linus tilsyneladende er ved at konvertere til islam, begynder Hanne Wilhelmsen at indse, at et kapløb mod kræfter endnu farligere end hidtil antaget er i gang.

Følg linket her og find både et uddrag af bogen og en lydbid af Offline. Krimien er udkommet på Gyldendal.

Anne Holt, der uddannet jurist og i en periode var Norges justitsminister, har skrevet en lang række kriminalromaner om Hanne Wilhelmsen. Foto: PR

Anne Holt, der er uddannet jurist og en kort periode i 90’erne var Norges justitsminister, har skrevet en lang række kriminalromaner om Hanne Wilhelmsen.

God læselyst. Og god december.

Krimihilsner fra Rebekka

 

 

 

 

 

DR-podcast om blodig kriminalsag

I mandag kunne du høre det første afsnit af Det 4. rige på DR Podcast. En spændingshistorie af A.J. Kazinski. De næste syv mandage følger de resterende afsnit.

Jeg er ret glad for at høre DR Podcast. Og jeg ser frem til at følge med i Jaguar – en ny krimipodcast med bl.a. Kristian Halken.

Podcast: Fra mandag den 5. december og de efterfølgende ni uger kan du her høre krimipodcasten Jaguar, der er inspireret af en af danmarkshistoriens mest blodigste og bestialske drabssager.

Jaguar er et britisk luksusbilmærke og et plettet rovdyr, men det er også navnet på en ny krimipodcast fra DR Podcast inspireret af en virkelig sag, der chokerede herhjemme i 2005. Ifølge DR er Jaguar en grotesk detektivhistorie sølet ind i klassisk film noir og sort humor.

I påsken 2005 findes en arm og to ben i en håndværkercontainer. Næste dag finder en hundelufter et hoved i en vasketøjskurv og en torso i en kuffert.

Den mand, der er dræbt og parteret, er sidst blevet set voldsomt beruset på Andys Værtshus. Han var taxachauffør og sad den aften sammen med to personer, der var kendt i det københavnske DJ-miljø og gik under kaldenavnene Amerikaneren og Jaguar. Efter en uge, hvor opklaringen af sagen og menneskejagten er sat ind, melder Amerikaneren sig selv. Jaguaren er til gengæld som sunket i jorden og i dag, 11 år senere, er han stadig efterlyst.

Hvad skete der egentlig den langfredag morgen i påsken 2005?

Kristian Halken, Mette Horn og Søren Pilmark

Taxachaufføren Preben, som stadig er uforstående overfor, hvorfor hans kollega skulle dræbes, beder journalisten Per om at grave i sagen. Per går i gang med sin egen efterforskning, og et gammelt billede af Jaguaren, Amerikaneren og en ung eksotisk pige sætter for alvor gang i efterforskningsarbejdet.

Per finder frem til pigen på billedet, Emily, hun er smuk og forførende, og Per bliver tryllebundet af hende. Sagen bliver en besættelse, han drikker for meget og kan ikke længere passe ordentlig på sønnen Kristoffer, som ekskonen forlanger at få den fulde forældremyndighed over.

Jo længere Per bliver drevet ind mod sagens kerne, jo mere mister han kontakten til de mennesker, der virkelig holder af ham. Hans kollega og fortrolige veninde Birgitte, som altid har stået bag ham, kan ikke længere genkende ham og vil have ham til at droppe efterforskningen, inden han mister forstanden.

Manuskriptet er skrevet af Mikkel Bak Sørensen og Lars Bang, og instruktør er Kasper Sejersen.

En af de stemmer, der vil flyde ud i dine højtalere, tilhører Kristian Halken, der spiller freelancejournalisten Per Carling. Andre medvirkende er bl.a. Christine Sønderris, Anne Sofie Espersen, Mette Horn, Søren Pilmark, Tommy Kenter.

Jeg skal lytte med. Skal du?

PS: Jeg formidler kun. Er du i tvivl om, hvordan du downloader podcasten, så tjek DR’s site, hvor der står, hvordan du gør.

PPS: Fik du hørt alle otte afsnit af A. J. Kazinskis krimipodcast Det 4. rige? Den kan anbefales.

 

 

Naturvidenskabens detektiver: Retsmediciner

PowerPoint fra retsmediciner Asser H. Thomsens forskningsprojekt. Hver prik symboliserer et mord begået i Danmark fra 2004 - 2013. To tredjedele af ofrene er mænd. Foto: Rebekka Andreasen

PowerPoint fra retsmediciner Asser H. Thomsens forskningsprojekt. Hver prik symboliserer et mord begået i Danmark fra 2004 – 2013 her plottet ind efter geografi. To tredjedele af ofrene er mænd. Foto: Rebekka Andreasen

For flere forskere og eksperter er det, vi læser om i kriminalromaner eller ser i tv-krimier virkelighed. Mød retsmediciner Asser H. Thomsen, der er en af naturvidenskabens detektiver.

Jeg skal lige læse teksten to gange, før det går op for mig, at printet på retsmediciner Asser H. Thomsens T-shirt ikke har noget med Star Wars at gøre. Med graffiti-agtige bogstaver står der Don’t start wars på den T-shirt, som har afløst Assers H. Thomsens normalt mere kliniske arbejdstøj.

Denne aften holder speciallægen i retsmedicin foredrag på Aarhus Universitet, og udover T-shirten afslører Asser H. Thomsens lune bemærkninger, at en god portion humor gavner, når man arbejder med døde mennesker. Når man i bogstaveligste forstand arbejder med kød og blod.

De udramatiske dødsfald, de helt normale, naturlige dødsfald er ikke dem, der havner i kælderen under Skejby Sygehus i Aarhus. Det gør derimod de dødsfald, hvor folk dør pludseligt, tragiske og voldsomme dødsfald, hvor der kan være tale om drab, eller hvor man er i tvivl om, hvorvidt personen har begået selvmord eller har været udsat for en ulykke. Retsmedicineren fortæller, at han har en del af de sidstnævnte sager. Og at det frustrerer ham, når han indimellem ikke kan finde en forklaring på årsagen til døden.

Der findes tre retsmedicinske institutter i Danmark. Et i Aarhus, et i Odense og et i København. " Vi kører rigtig meget", forklarer Asser H. Thomsen. Foto: Rebekka Andreasen

Der findes tre retsmedicinske institutter i Danmark. Et i Aarhus, et i Odense og et i København. ” Vi kører rigtig meget”, forklarer Asser H. Thomsen. Foto: Rebekka Andreasen

Tabuer og berøringsangst. Glemt det. I kælderen under Skejby Sygehus er det samfundets grimme og mørke sider med vold og drab og voldtægt, Asser H. Thomsen og hans kolleger konstant konfronteres med. Med retsmedicinerens ord kan man “godt have lidt mareridt, hvis man er lidt sart”.

Er man som retsmediciner hardcore fan af fiktive krimier? Nej, ler Asser H. Thomsen.

Jeg ser ikke krimier i tv, fordi jeg ved, at jeg ville tage mig selv til hovedet. Noget er realistisk – andet er slet ikke. I Rejseholdet spiller Michael Falch en retsmediciner, der lige har lavet en obduktion og står med handsker på, for derefter at køre hånden gennem håret. Det gør vi ikke.

Et foredrag om retsmedicin - det kan man vel kalde efteruddannelse for en krimiforfatter? Jeg mødte krimiforfatter Jens Østergaard til foredraget med Asser H. Thomsen. Læs mere om hans forfatterskab her eller søg på hans navn her på bloggen. Foto: Rebekka Andreasen

Et foredrag om retsmedicin – det kan man vel kalde efteruddannelse for en krimiforfatter? Jeg mødte krimiforfatter Jens Østergaard til foredraget med Asser H. Thomsen. Læs mere om hans forfatterskab her eller søg på hans navn her på bloggen. Foto: Rebekka Andreasen

Asser H. Thomsen er i gang med at klarlægge de seneste 25 års drab i Danmark fra 1992 og frem ud fra et retsmedicinsk perspektiv. Han skal blandt andet se på, hvem der begår drabene, hvor i landet de er blevet begået, hvem ofrene er, hvad dødsårsagen er og med hvilket omfang af vold. At have data og viden om metoder og dødsårsager er en hjælp i retsmedicinernes fremtidige arbejde.

Vores opgave er at beskrive tingene objektivt. Vi kan bedre belyse det, vi står med, når vi ved, hvad der er mest normalt.

Det er møjsommeligt forskningsarbejde, hvor han bl.a. læser retsmedicinske erklæringer, retsbøger og politirapporter igennem og registrere alt fra forholdet mellem offer og gerningsmand, køn, skader og alder til dødsårsag.

Denne aften lærer jeg også:

  • At halvdelen af en retsmediciners arbejde består i at undersøge levende mennesker: Ofre eller mistænkte i sager om vold, voldtægt eller sager om overgreb
  • At der er forskel på retslægeligt ligsyn (politi og embedslæge) og retslægelig obduktion (retsmediciner). Fx er det politi og embedslæge, der skal på banen, når det handler om ofre for trafikuheld
  • At de i Aarhus kalder en fraktur efter vold for en Randers-fraktur
  • At der er cirka 35-40 drab om året i Danmark. I mange år lå tallet på 60-70, så der er tale om et fald. Bedre traumebehandlinger og hurtigere hjælp er Asser H. Thomsens bud på, hvorfor tallet er dalet
  • At retsmedicinere af og til kaldes ud til “gerningssteder” for at opdage, at der er tale om dyre- og ikke menneskeknogler

Foredraget med Asser H. Thomsen er en del af en foredragsrække, jeg har meldt mig til gennem Folkeuniversitetet i Aarhus. I aften skal jeg høre en specialtandlæge fortælle om retsodontologi.

PS: DR’s Anders Agger lavede sidste år et Indefra-program, hvor han besøgte Asser H. Thomsen og de andre retsmedicinere i Aarhus. Det er et meget fint og stærkt program, men jeg må advare om meget voldsomme billeder. Se programmet her

 

Pris til Broen og radiodrama af A.J. Kazinski

I mandag kunne du høre det første afsnit af Det 4. rige på DR Podcast. En spændingshistorie af A.J. Kazinski. De næste syv mandage følger de resterende afsnit.

I mandags kunne du høre det første afsnit af Det 4. rige på DR Podcast. En spændingshistorie og et radiodrama af A.J. Kazinski. De næste syv mandage følger de resterende afsnit.

DR-krimiguf: Tv-pris til Saga og co. Og spændingshistorie af A.J.Kazinski  – som podcast.

Det allerførste afsnit af Broen – sæson 1 – blev sendt for cirka seks år siden. Klokken 20 den 28. september 2011. Det var en onsdag. Ingen længe møffede serien sig ind på søndag og bedste sendetid, og siden har temmelig mange seere fulgt med i krimigåderne tværs over Øresund.

Det er ikke kun danske seere, der har taget godt imod Broen. Søndag aften vandt den dansk-svenske krimiserie en af Sveriges store TV-priser, Kristallen, for årets bedste tv-drama. En pendant til den amerikanske Emmy Award. Og det er ikke første gang, at serien vinder en pris. Anden sæson blev også hædret med den eftertragtede pris.

Måske det giver lidt ekstra energi til arbejdet. Folkene bag Broen arbejder, som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, på en fjerde sæson af den populære serie. Åbenbart også den sidste sæson. Resultatet kan vi se, når Broen 4 sendes engang i 2018. Broens fjerde sæson kommer igen til at foregå i København og i Malmø. Og igen står hovedforfatter Hans Rosenfeldt i spidsen for et team af danske og svenske forfattere. Danske Rumle Hammerich og svenske Henrik Georgsson deler instruktørstolen.

Lyt til en god historie

Du behøver ikke vente til 2018 for at lytte til A. J. Kazinskis radiodrama Det 4. rige, som jeg også har omtalt før her på bloggen. Du kan nu downloade første afsnit på DR Podcast lige her

I otte afsnit følger vi Rebekka, der er havarikommissær og Christian, hvis kæreste befandt sig på det fly, der på vej til München eksploderer over København. De to jagter sandheden om, hvad der skete med flyet, og hvem eller hvad, der står bag. Jeg har hørt første afsnit, og jeg glæder mig til næste mandag, hvor jeg kan downloade et nyt afsnit af Det 4. rige

Thrilleren Jeg lader dig gå udkom foråret 2016. Foto:

Thrilleren Jeg lader dig gå udkom foråret 2016. Foto: Ida Frost

Når jeg skriver om podcast på bloggen får jeg ofte mails og spørgsmål om tekniske problemer/udfordringer med at downloade etc. Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med.

PS: Billedet er fra Bog & ide i Søborg. Og ja, butikken har spurgt om lov. Du finder hele anmeldelsen af Jeg lader dig gå her

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Den permanente af Thomas Bagger, EC Edition

Læs mere om Aarhus-krimien her