film

Konkurrence: Vind biografbilletter til thrilleren Cairo Confidential

Giveaway/sponsoreret: Du kender ham måske især som Assad i filmatiseringerne af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-krimier. Nu er den 44-årige svenske skuespiller Fares Fares, der er født i Libanon, aktuel som korrupt politiefterforsker i den mørke politiske thriller Cairo Confidential. Vind billetter til filmen. Der er 3 x 2 billetter på højkant venligst sponsoreret af Scanbox Entertainment, der distribuerer filmen i Danmark.

Cairo Confidential er co-produceret af danske Final Cut for Real, der især er kendt for dokumentargenren. Foto: Scanbox Entertainment.

(Bemærk: Konkurrencen er afholdt)

Fares Fares spiller den egyptiske politimand Noredin, der forsøger at navigere i et land og i en millionby, hvor uroen ulmer, og hvor retssystemet er på kanten af et kollaps op til Det arabiske forår. For at holde sig oven vande afpresser han lokale kriminelle og indhyller sig i en tåge af stoffer og alkohol.

En kendt sangerinde findes død på The Nile Hilton Hotel (filmens originaltitlen er The Nile Hilton Incident) og Noredin får ansvaret for efterforskningen. Sagen viser sig hurtigt at trække tråde til landets magtelite, og pludselig begynder Noredin at stille spørgsmålstegn ved sin egen moral og landets ditto.

Filmen handler om Cairo. Den handler om fortidens og fremtidens kræfter der kolliderer – og om de mennesker, der bliver knust mellem de to.

Sådan siger filmens svenske instruktør Tarik Saleh, der sammen med resten af filmholdet var klar til at filme i Egypten. Tre dage inden filmoptagelserne skulle gå i gang, blev produktionen dog lukket ned af de egyptiske myndigheder, og holdet blev forment adgang til at filme i Cairo. Filmen er derfor optaget i den marokkanske by Casablanca.

Cairo Confidential er inspireret af virkelige begivenheder i Cairo op til revolutionen i Egypten i 2011. En egyptisk forretningsmand og parlamentsmedlem blev dømt for mordet på en berømt libanesisk sangerinde i 2008, hvilket var et chok for nationen. Ikke at mordet fandt sted, men at en person med tætte forbindelser til Mubarak-familien blev dømt.

Filmen vandt prisen for bedste internationale spillefilm på Sundance Film Festival 2017. Derudover har Cairo Confidential været udvalgt til 14 andre festivaler rundt om i verden.

Fares Fares fik sit gennembrud på film i 2000 med en hovedrolle i den svenske kult-komedie Jalla! Jalla! Han har også medvirket i Hollywood-produktioner og er mest kendt i Danmark for sin rolle som Assad i filmatiseringerne af Afdeling Q-bøgerne. Foto: Scanbox Entertainment.

Filmen får premiere den 12. oktober i danske biografer over hele landet, og på kino.dk kan du tjekke, hvor og hvornår filmen spiller. Hvis du er blandt de heldige, skal du selv holde øje med filmens spilleperiode, der godt kan afveksle fra den gyldighedsdato, der står på billetterne.

Jeg har smugset filmen, og det var stærkt at se talentfulde Fares Fares i en alvorlig og meget mørk rolle udfolde sig på arabisk. Cairo Confidential er en rå film om mennesker, der bliver klemt i et system gennemsyret af korruption og magtmisbrug.

Sådan deltager du i konkurrencen

Tre heldige bloglæsere kan invitere en ven med i biografen. Alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at smide en kommentar under indlægget her, hvor du anbefaler en god krimi. Du kan også deltage på Facebook ved at skrive en kommentar under indlægget der i stedet for, men du kan kun deltage én gang.

Du kan deltage i konkurrencen om 3 x 2 biografbilletter frem til mandag den 2. oktober 2017 klokken 11.00.

Senere samme dag kan du på bloggen læse, om du har vundet. Du skal selv tjekke, om du er blandt de heldige. Hører jeg ikke fra vinderne inden fem dage, trækker jeg nye navne.

Tak til Scanbox Entertainment for at sponsorere billetterne.

PS: Du kan se trailer for filmen her:

PPS: Husk at du endnu kan nå at stemme til Plusbog.dks Danish Book Blog Award. Bloggen her er nomineret, og jeg bliver meget glad, hvis du sender en stemme min – og vildmedkrimi.dks – vej. Du kan stemme her

 

 

Jo Nesbø-krimi på trapperne

Jo Nesbø har ladet sin hovedperson Harry Hole være vild med alt fra Sex Pistols til Duke Ellington. Selv er Nesbø frontfigur i det norske band Di Derre. Foto: Thron Ullberg

Harry Hole-krimi: 19. dage. Så længe må jeg, og du, vente på en ny fortælling om Harry Hole. Jeg har været klar til at tage på nye eventyr med Nesbøs politimand siden 2013, hvor Politi, den tiende bog i serien, udkom.

Den 21. marts udkommer Tørst. Harry Hole er en holdbar hovedperson, for den første bog i serien udkom på norsk i 1997 og tre år senere i Danmark. Jo Nesbø siger selv:

Jeg vender altid tilbage til Harry Hole. Han er jo min soulmate. Men det er en ret mørk sjæl, så det har som altid været både en glæde og følelsesmæssigt udmattende. Men Harry og historien gør, at det er de søvnløse nætter værd.

Den norske forfatter har bestemt ikke ligget på den lade side, siden han satte sidste punktum i Politi. Han har skrevet tre spændingsromaner, Sønnen, Blod på sneen og Midnatssol, men mange har alligevel ventet i spænding på nyt om den 193 cm høje Harry Hole.

Harry skal løse Tinder-mord

Endnu engang sker der uhyggelige ting i Oslo. Unge kvinder, der har været aktive på datingappen Tinder, bliver dræbt i deres hjem. Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen og lever et fredsommeligt liv med sin Rakel, bliver trukket ind i jagten på en blodtørstig morder.

Bogen udkommer i Danmark samme dag, som den udkommer i Norge, og i en artikel i den norske avis Verdens Gang er Nora Campbell fra forlaget Aschehoug citeret for at sige:

Tørst er en reel og solid Harry Hole-roman med alt hvad det indebærer af galskab, korruption, magtbegær, snu mordmetoder og en efterforsker, der aldrig undslipper fuldstændig uskadt.

Synes du, at der er umådelig lang tid til den 21. marts, så kan du hygge dig med lidt Jo Nesbø-guf i form af dette lille elektroniske magasin om den norske forfatter. Her kan du bl.a. læse, at Jo Nesbø fandt på navnet Harry Hole som en kombination af sin barndomshelt, fodboldspilleren Harry Hestad, og af navnet på den politibetjent, der boede i samme by som hans mormor.

Rækkefølgen på bøgerne om Harry Hole:

  • Flagermusmanden, 2000
  • Kakerlakkerne, 2001
  • Rødhals, 2001
  • Sorgenfri, 2004
  • Marekors, 2005
  • Frelseren, 2006
  • Snemanden, 2007
  • Panserhjerte, 2009
  • Genfærd, 2011
  • Politi, 2013
  • Tørst 2017

PS: Snemanden er forvandlet til film. Michael Fassbender har hovedrollen som Harry Hole. Også svenske Rebecca Ferguson og franske Charlotte Gainsbourg er på rollelisten. Filmen får premiere 12. oktober i år.

Ny Harry Hole-krimi udkommer marts 2017

Jo Nesbø har tidligere fortalt, at Harry Hole blev skabt på en flytur mellem Oslo og Sydney. Foto: Thron Ullberg

Jo Nesbø har tidligere fortalt, at ideen til den første bog om Harry Hole bl.a. opstod på en flytur mellem Oslo og Sydney. Det, han kom på deroppe under skyerne, holder endnu. Den 11. bog om Harry Hole, Tørst, udkommer 21. marts næste år. Foto: Thron Ullberg


Harry Hole: Den 21. marts 2017 vil mange krimielskere sikkert valfarte til deres lokale boghandel, Føtex eller hvor de nu køber bøger. Eller med et par klik proppe en Jo Nesbø-krimi i den elektroniske indkøbskurv. Det er nemlig dagen, hvor Tørst udkommer. Den norske bestsellerforfatters 11. kriminalroman om Harry Hole.

Jeg vender altid tilbage til Harry Hole. Han er jo min soulmate. Men det er en ret mørk sjæl, så det har som altid været både en glæde og følelsesmæssigt udmattende. Men Harry og historien gør, at det er de søvnløse nætter værd.

Ordene er Jo Nesbøs, og citatet er sakset fra pressematerialet fra hans danske forlag Modtryk.

Harry skal løse Tinder-mord

Endnu engang sker der uhyggelige ting i Oslo. Unge kvinder, der har været aktive på datingappen Tinder, bliver dræbt i deres hjem. Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen og lever et fredsommeligt liv med sin Rakel, bliver trukket ind i jagten på en blodtørstig morder.

Bogen udkommer i Danmark samme dag, som den udkommer i Norge, og i en artikel i den norske avis Verdens Gang er Nora Campbell fra forlaget Aschehoug citeret for at sige:

Tørst er en reel og solid Harry Hole-roman med alt hvad det indebærer af galskab, korruption, magtbegær, snu mordmetoder og en efterforsker, der aldrig undslipper fuldstændig uskadt.

Om jeg glæder mig? Ja.

Herhjemme udkom den første bog om Harry Hole i 2000. Se rækkefølgen på bøgerne om Harry Hole her:

  • Flagermusmanden, 2000
  • Kakerlakkerne, 2001
  • Rødhals, 2001
  • Sorgenfri, 2004
  • Marekors, 2005
  • Frelseren, 2006
  • Snemanden, 2007
  • Panserhjerte, 2009
  • Genfærd, 2011
  • Politi, 2013

PS: I øvrigt er Snemanden, som jeg har skrevet flere gange her på bloggen, blevet filmatiseret. Kan formentlig ses i biografen efteråret 2017. Tysk-irske Michael Fassbender spiller rollen som Harry Hole.

I Dictes og Wallanders fodspor

I år er det 25 år siden, at Henning Mankells første bog om Kurt Wallander udkom. Tager du til Ystad, kan du gå i hans fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

I år er det 25 år siden, at Henning Mankells første bog om Kurt Wallander udkom. Tager du til Ystad, kan du gå i den svenske politimands fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

Filmturisme: Film skal da ses – i virkeligheden. At se og opleve de locations, som karakterer fra film og tv-serier bevæger sig rundt i, kaldes filmturisme. Nyt krimiunivers tager snart form i Vestjylland.

Når jeg tænker på den sydsvenske kystby Ystad, så tænker jeg ikke kun på en middelalderby med havn, pastelfarvede gamle bindingsværkshuse og brostensbelagte gader.

Jeg tænker også på Wallander. Kurt Wallander, kriminalkommissær, antihelt og hovedperson i Henning Mankells mange bøger. En elsket fiktiv person, der er skildret talrige gange både på film og i tv-serier.  Mankells krimier har haft enorm betydning for krimigenren, ligesom Wallander har haft stor betydning for filmturismen i Ystad.

Allerede kort efter at den svenske forfatter skrev sin første bog om den melankolske Wallander i 1991, besøgte turister byen for at se Mariagatan 10, hvor Mankell lader sin hovedperson bo i de fleste af bøgerne.

I dag kan du komme på guidede Wallander-ture, hvor du går i Wallanders fodspor. Du kan bl.a. besøge Wallanders yndlingscafé Fridolfs Konditori og se, hvor politistationen ligger. Du kan også downloade en Wallander-app til din telefon.

Film og tv-serier er med til at brande de områder, de foregår i. Mon der er nogle, der er i tvivl om, at tv-serien  Dicte (og krimierne skrevet af Elsebeth Egholm) foregår i og omkring Aarhus? Tv-serien Nordskov satte fokus på Frederikshavn, og Oxford har deres inspektor Morse.

Mange film og tv-serier optages ikke kun i studier, men også on locations ude i virkeligheden. I København kan du på på en guidet byvandring genopleve filmen En kongelige affære. Og i Aarhus kan du gå i Dictes fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

Mange film og tv-serier optages ikke kun i studier, men også on locations ude i virkeligheden. I København kan du på en guidet byvandring genopleve filmen En kongelig affære. Og i Aarhus kan du gå i Dictes fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

New Nordic Noir i Vestjylland

Inden længe bobler et nyt krimiunivers frem i Ringkøbing-Skjern Kommune.

New Nordic Noir hedder projektet, der sigter mod at lave en ny tv-serie eller film med internationalt potentiale og et spilunivers med et regionalt set up baseret på et samarbejde mellem forfattere, forskere, filmskabere, forretningsfolk og kommune.

Med andre ord: et sammenhængende Nordic Noir-univers med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern.

Per Høgh Sørensen er fagleder for Kultur, Natur og Fritid i den vestjyske kommune. På en konference i Aarhus forleden sagde han sådan her:

Ida fra Krøniken var fra Ringkøbing, og selvom hun ville væk fra byen, og selvom Ringkøbing kun var med i serien i fem minutter, så betød det noget og gjorde folk stolte. Folk tager forbi og ser Idas barndomshjem stadigvæk. Jeg tror, det nye Nordic Noir bliver meget bedre.

Fornylig på en konference arrangeret af Filmby Aarhus, fortalte Per Høgh Sørensen (tv) og Jakob Høgel projektet New Nordic Noir - et nyt krimiunivers, der tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern. Foto: Rebekka Andreasen

Forleden på konferencen The Big Picture Countdown i Aarhus fortalte Per Høgh Sørensen (tv) og Jakob Høgel om New Nordic Noir – et nyt krimiunivers, der tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern. Foto: Rebekka Andreasen

Der er mange grunde til, at kommunen går ind i projektet. For at brande området og tiltrække flere turister, skabe arbejdspladser etc., men også for at skabe en stærk lokal identitet og styrke kulturen i området. Og for at smadre klicheerne og de stereotype forestillinger om Ringkøbing- Skjern som et trist udkantsområde.

Den danske manuskriptforfatter bag Broen, Nikolaj Scherfig, bliver en af hovedkræfterne, når en række danske og internationale manuskriptforfattere som en del af projektet inviteres i sommerhus i Ringkøbing-Skjern for at udforske og udfordre krimigenren.

I selskab med Dicte og Wallander – mens vi venter

Projektleder Jakob Høgel fra Filmby Aarhus forklarer, at begrebet Nordic Noir ikke nødvendigvis er ensbetydende med tung regn, skumringslys eller dystre billeder af det nordiske landskab a la dem, vi kender fra f.eks Broen. Nordic noir er også, ifølge ham, et udtryk for en ekstrem høj kvalitet og kan fortolkes bredt.

Projektet skubbes i gang af Aarhus 2017 og Filmby Aarhus, og vi må vente til 2018/2019 med at se, hvad der kommer ud af anstrengelserne. Jeg håber, det bliver godt.

Og hvem ved? Måske tager du forbi Skjern engang i 2019 i hælene på en fiktiv detektiv?

Men vi venter på vestjysk krimiguf, kan du f.eks. kaste dig over Anne Marit Waades Wallanderland, der netop har fokus på sammenhængen mellem tv-produktion, medieturisme og regional udvikling. Eller du kan downloade en Dicte-app og bevæger dig rundt i Aarhus i den nysgerrige journalists fodspor. ( Søg efter West Danish Film Walks – FilmGui.de) Eller du kan kaste dig over Henning Mankells eller Elsebeth Egholms bøger.

PS:

Jeg har en bekendt, hvis to teenagere en dag på bagsædet af bilen overbeviste hinanden om, at de havde set netop de gule rapsmarker fra filmen Flaskepost fra P.

 

Vind biografbilletter til ny thriller med Julia Roberts og Nicole Kidman

Øjnenes hemmelighed har premiere 31. marts, og du kan vinde billetter til filmen. Foto: PR

Øjnenes hemmelighed har premiere 31. marts, og du kan vinde billetter til filmen. Foto: Scanbox.


 

Konkurrence: Fire bloglæsere kan hver vinde to billetter til ny intens krimi-thriller med bl.a. Nicole Kidman, Julia Roberts og Chiwetel Ejiofor.

I 2009 vandt den argentinske film El secreto de sus ojos en Oscar for bedste udenlandske film. 31. marts får en amerikansk genindspilning af filmen premiere i danske biografer. På rollelisten ses bl.a. Nicole Kidman, Julia Roberts og Chiwetel Ejiofor, og filmen har på dansk fået titlen Øjnenes hemmelighed.

Ray og Jess er FBI-agenter og udgør sammen med statsanklageren Claire et solidt efterforskningshold. Da Jess’ teenagedatter bliver brutalt myrdet, splittes trioen pludseligt ad. Nu, efter 13 års søgen, finder Ray et nyt spor, som han er overbevist om kan opklare sagen og sætte morderen bag tremmer. Men ingen er forberedt på den chokerende hemmelighed, som nogen har gemt på i alle årene. Fortid og nutid sammenvæves i en næsten uløselig mordgåde, hvor de dunkle grænser mellem retfærdighed og hævn undersøges og rejser spørgsmålet: hvor langt er du villig til at gå for at rette op på en ubegribelig uretfærdighed?

Du skal se trailer til filmen her

Filmen er skrevet og instrueret af Billy Ray, der stod bag Captain Phillips og The Hunger Games.  Og baseret på bogen The Secret in their Eyes af Eduardo Sacheri, der dog ikke er kommet på dansk.

For at deltage i konkurrencen om billetter til filmen skal du skrive en kommentar under indlægget her og anbefale en god krimi/thriller – enten som bog eller film. Du kan deltage frem til torsdag den 24. marts klokken 12. Du skal selv tjekke på bloggen, om du har vundet.Bemærk, at der kan gå lidt tid, før du kan se din kommentar på bloggen.

PS: Det er filmdistributionsselskabet Scanbox Entertainment, der sponsorerer billetterne.

 

98 sider med gratis krimiguf – på norsk

En opdatering på Facebook er skyld i, at min kødsovs brændte på. Der er i disse dage krimifestival i Oslo. Foto: Rebekka Andreasen

En opdatering på Facebook er skyld i, at min kødsovs brændte på. Der er i disse dage krimifestival i Oslo. Foto: Rebekka Andreasen


 

Krimifestival i Oslo: Du kan se interviews fra krimifestivalen i Oslo live – hjemme fra sofaen. Og muntre dig med 98 siders krimistof.

Man skal aldrig tjekke Facebook, når man samtidig har sat kødsovs over til lasagne. En opdatering fra Det Danske Kriminalakademi (som jeg er meget stolt af, at jeg er blevet medlem af) er nemlig skyld i, at min kødsovs brændte på.

Opdateringen informerede mig om, at der i disse dage er krimifestival i Oslo. Og du kan følge med hjemme fra sofaen, når festivalen livestreamer dagens mange interviews og debatter. Tjek dette link

Du kan også læse lystigt i det knap 100 sider lange elektroniske magasin, hvor du finder interviews med f.eks. Jo Nesbø, Clare Mackintosh, Tom Egeland, Torkil Damhaug, Peter Swanson og Hjorth og Rosenfeldt. Der er også spændende artikler om Sherlock Holmes, Henning Mankell og Sjöwall og Wahlöö. (Norsk er så meget nemmere at læse og forstå – end svensk. Synes jeg, der er østjyde.) Du finder magasinet her – bemærk, at du i venstre hjørne kan justere størrelsen på bladet, hvis du læser magasinet på en pc. 

Både Peter Swanson og Clare Mackintosh kan du møde på dansk grund inden længe – på Krimimessen i Horsens.

Rigtig god fornøjelse. Jeg snupper rugbrød til aftensmad.

PS: I dag får Flaskepost fra P premiere. Et par stikord fra mig: Visuelt er den fuldstændig fantastisk. Smukke, stærke billeder og nogle super fede actionscener, der virkelig er kræs for øjet. Og Lie Kaas spiller forrygende. Der er ikke den følelse, den mand ikke kan udtrykke med et blik. Men der er meget langt fra den Jussi Adler-Olsen roman, jeg holder meget af, til det du kan se på det store lærred. Filmen er meget langt væk fra bogens univers, selvom plottet selvfølgelig er sammenligneligt. Som en af Vild Med Krimies Facebooksfølgere skrev til mig: “Jeg ser altid på det som en film med udgangspunkt i en bog og ikke som en filmatisering.” Tak for de kloge ord, Helle Klitgaard.

 

 

 

Flaskepost fra P og læserundersøgelse om selvudgivelser

Jeg er i gang med at genlæse Jussi Adler-Olsens Flaskepost fra P. Så er jeg klar til filmversionen.

Jeg er i gang med at genlæse Jussi Adler-Olsens Flaskepost fra P. Så er jeg klar til filmversionen.

Krimi: Lidt om filmversionen af Flaskepost til P, om en undersøgelse, du kan deltage i – og om priser på Krimimessen.

Jeg er i gang med at genlæse Jussi Adler-Olsens 3. bog om Afdeling Q – for at være helt klar til filmversionen af Flaskepost fra P, der får premiere 3. marts. Se trailer til filmen her. Det virker som om, der bliver masser af ramasjang og action i filmen, der denne gang også giver plads til, at Carl Mørck har et privatliv – i hvert fald er psykologen Mona, som Mørck i bøgerne er ret vild med, med i denne film. Hun bliver spillet af Signe A. Mannov. Selvom jeg har været glad for filmene om Carl Mørck, synes jeg, det er svært at sammenligne dem med bøgerne. Det er to vidt forskellige ting. Alligevel glæder jeg mig til at se Flaskepost fra P som film. Bor du i nærheden af Biografen Kom-Bi i Hornslet, kan du den 10. marts høre mig indlede filmen med et foredrag om Jussi Adler-Olsens forfatterskab. Læs mere om arrangementet her

Books on Demand, der er en platform for selvudgivelser, vil gerne vide, hvad du lægger vægt på, når du vælger at læse en bog. Hvor vigtig er bagsideteksten, forsiden, prisen etc? Og hvad er dine erfaring med selvudgivelser? Studiet gennemføres i syv lande i Europa på samme tid og ledsages videnskabeligt af University of Applied Management i Erding, Tyskland. Spørgsmålene er dog på dansk og tager et øjeblik at besvare. Der trækkes lod om tre bog-gavekort blandt alle, der deltager, og du finder undersøgelsen om selvudgivelser lige her. Books on Demand har lavet lignende undersøgelser år tilbage, og som noget nyt er det ikke kun forfattere, der inddrages i undersøgelsen, men også boghandlere og læsere.  Læs om de tidligere undersøgelser her

Det Danske Kriminalakademi uddeler traditionen tro krimipriser på Krimimessen i Horsens 12.-13. marts. Palle Rosenkrantz Prisen (bedste krimi/spænding i 2015) går til: Gard Sveen for Den sidste pilgrim, der er udgivet på forlaget Klim. Harald Mogensen Prisen (bedste danske krimi/spænding i 2015) går til Ane Riel for Harpiks. Årets debutantdiplom går til Finn Halfdan for Et nødvendigt offer. Og endelig er der diplom til Ulrik Langen for Tyven. Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene.

PS: Inden længe er der anmeldelser af Inger Wolfs krimi Brændte sjæle og Harriet Lanes domestic noir-thriller Den Anden her på bloggen.

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her