foredrag

Mød Lisbeth Salanders nye far i København

Ny Salander-krimi: Mandag besøger den svenske forfatter David Lagercrantz København, og du kan stadig købe billetter til arrangementet. Han er manden bag den femte bog i Millenniumserien om Salander og Blomkvist.

David Lagercrantzs Manden der søgte sin skygge, hvor vi igen møder Salander og Blomvist, udkommer i dag i 26 lande. Foto og copyright: Cato Lein.

I dag udkommer femte bind i den såkaldte Millenniumserie om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.  Manden der søgte sin skygge hedder bogen. Stieg Larsson, der døde i 2004, skrev de tre første i serien:

  • Mænd der hader kvinder
  • Pigen der legede med ilden
  • Luftkastellet der blev sprængt

Den svenske forfatter David Lagercrantz fik den ikke helt nemme opgave med at skrive videre på et univers, som millioner af læsere verden over har taget til sig. At Lagercrantz takkede ja til at skrive videre på Larssons storsælgende krimier blev mødt med stor kritik og forargelse. Også forlaget bag, Nordstedts, blev kritiseret.

Men Lagercrantz skrev bogen, og i 2015 udkom Det der ikke slå os ihjel, som jeg bl.a. kaldte:

en kompleks og interessant historie skrevet med respekt for det unikke Millennium-univers, som Stieg Larsson skabte. Som thriller er romanen dog lidt for tung med lange passager om matematik og teknik

Lagercrantzs fritstående fortsættelse af Larssons tre bøger blev en kommerciel succes.

Det er langt fra første gang i verdenshistorien, at en forfatter skriver videre på en andens værk. Da Lagercrantzs første Salander-bog udkom, blev jeg bl.a. interviewet til P1 om hvorvidt det var gravrøveri at lade Stieg Larssons serie fortsætte med en anden forfatters pen.

Hvis rettigheder, jura, copyright etc. er på plads, mener jeg, at det etisk er helt i orden at bygge videre på Larssons krimiunivers.

Ligesom jeg med kolossal stor fornøjelse ser en ny James Bond-film, der kun løst er bygget på Ian Flemings oprindelige ide. Ej heller er det Walt Disney, der skaber Anders And-historier i dag. Og for nogle år siden skrev den britiske forfatter Sophie Hannah en Poirot-roman. Agatha Christie kunne af gode grunde ikke skrive den.

Om kvaliteten i de nye værker er lige så god som originalerne, det er så spørgsmålet.

I Manden der søgte sin skygge lover Lagercrantz, at vi får svar på, hvorfor Lisbeth Salander har en stor tatovering af en drage på ryggen. Og vi bliver klogere åp skyggerne fra Lisbeth Salanders barndom.

Oplev David Lagercrantz live, når han gæster International Forfatterscene i Den Sorte Diamant i København på mandag. Find billetter til arrangementet her

PS: Vidste du, at David Lagercrantz har været kriminalrapporter på den svenske avis Expressen? Og at han er søn af den berømte svenske forfatter og nu afdøde kritiker Olof Lagercrantz?

På programmet – Krimimessen 2017

Krimimessen 2017 bliver en del af det officielle program for Kulturby 2017.

Krimimesse 2017: I dag offentliggøres programmet til Krimimessen i Horsens 2017, der foregår i Fængslet i Horsens 1. og 2. april. Du kan bl.a. møde forfattere, forlagsfolk, politifolk, retsmedicinere, historikere og kritikere.

Foredrag, forfatterinterview og musik. Der er nok at vælge imellem, når Krimimessen anno 2017 skubbes i gang. Otte forskellige scener og omkring 200 programpunker byder messen på.

Årets tema er grådighed. Jørgen Carlsen, der er forstander på Testrup Højskole, er blandt de foredragsholdere, du kan møde på messen. Han siger:

Måske er hemmeligheden bag krimilitteraturens succes dens ubestikkelige realisme. Krimierne spejler verden, som den er, hinsides alle konventioner og fromme forhåbninger om det gode i mennesket? Den konstaterer nemlig nøgternt, at grådighed findes.

Hvem har ikke læst en krimi, hvor hovedpersonerne er griske og higer efter mere magt, flere penge, mere prestige?

En nyhed i år bliver et telt med en scene, der er dedikeret til krimirelateret musik. Her kan du bl.a. møde de musikalske krimiforfattere Morten Kærså, Jakob Melander og Kim Juul. Søndag eftermiddag slutter Fangekoret fra Vridsløse messen af med en koncert i Fængslets kirke.

Svenske krimiforfattere

Leif Davidsens holder årets åbningstale. Ud over selvfølgelig de danske forfattere, både debutanter og erfarne, som igen møder talstærkt op, så er der i år mange svenske forfattere på programmet.

En af dem er Stefan Ahnhem hvis første bog, Offer uden ansigt, deles gratis ud ved indgangen, så længe lager haves. 30. marts udkommer forfatterens tredje bog i serien om Fabian Risk. Atten grader minus hedder den. Stefan Ahnhem får følgeskab af en række svenske kolleger:

  • Arne Dahl
  • Tove Alsterdal
  • Carin Gerhardsen
  • Ann Rosmann
  • Sara Löwestam
  • Anders Roslund
  • Stefan Thunberg
  • Gabriella Ullberg-Westin
  • Emelie Schepp
  • Lisa Hågensen

Og Malin Persson Giolito, der debuterer på dansk med Størst af alt, der udkommer sidst i marts. Bogen blev kåret som årets bedste svenske kriminalroman 2016 og er dermed indstillet til Glasnøglen.

Fra udlandet til Horsens

Også de norske forfattere Gard Sveen, Gunnar Staalesen og Torkil Damhaug kommer og amerikanske Tess Gerritsen. Fra Storbritannien er der besøg af Stuart Macbride, Clare Mackintosh og Rachel Abbot. Italienske Gianrico Carofiglio finder også vej til Horsens, ligesom Nele Neuhaus fra Tyskland besøger messen

Priser på Krimimessen

En lang række priser og diplomer skal finde deres ejermand. Lørdag uddeler Det Danske Kriminalakademi bl.a. Palle Rosenkrantz Prisen for bedste krimi/spænding i 2016 til islandske Yrsa Sigurdardottir for DNA.

Lars Kjædegaard får Harald Mogensen Prisen for bedste danske krimi/spænding i 2016 for Det der er værre.

Jeg skal interviewe en håndfuld krimiforfattere på Krimimessen bl.a. danske Anne Mette Hancock. Hendes debutkrimi, Ligblomsten, udkommer 1. april. Jeg har hørt i krogene, at bogen er virkelig god og skal snart i gang med at smuglæse.

Jeg modtager selv Anton Koch-diplomet, der gives til en person som med entusiasme, engagement og bred faglighed har beskæftiget sig med kriminallitteraturens specifikke spilleregler, stil og sprog.

Anton Koch, der har lagt navn til diplomet, døde sidste år. Han var medstifter af Det Danske Kriminalakademi, og fra 1994 udgav han hvert år sin Krimialmanak, som gennemgik alle krimier, der var udkommet året forinden i Danmark. Han var medarbejder ved det hedengangne krimitidsskrift Pinkerton. Og han skrev Krimihjørnet i litteraturtidsskriftet Standart.  Han har udvidet manges krimihorisont og anmeldte selv løbende krimier på sit eget site.

Jeg er meget stolt af og beæret over, at jeg får diplomet.

Søndag middag overrækker Horsens Borgmester Krimimessens publikumspris, der sidste år gik til Sara Blædel.

Ses vi i Fængslet til april?

Her finder du programmet

Juleguf, der ikke feder eller spammer

En kær ven har foræret mig en pakkekalender, og jeg glæder mig meget til at åbne de fine pakker. Giveren har afsløret, at gaverne er fra denne skønne webshop. Vil du forkæle en, du holder af, finder du pakkekalenderen her

En kær ven har foræret mig en pakkekalender, og jeg glæder mig meget til at åbne de fine pakker. Giveren har afsløret, at gaverne er fra denne skønne webshop. Vil du forkæle en, du holder af, finder du pakkekalenderen her

Jul 2016: Er der aldrig gevinst på din skrabekalender, og orker du ikke at spise mere kalenderchokolade eller lakrids for feinschmeckere? Jeg har håndplukket lidt litterært juleguf, der ikke feder, koster penge eller spammer din indbakke med uinteressante nyhedsbreve.

  • Årets julekalender fra SMSPRESS er skrevet af Carl Quist-Møller, og han vil fylde børn og barnlige sjæle med juleløgnehistorier i december måned frem til jul. Du får historien serveret via sms, og den kan lånes via dit bibliotek her
  • Merete Pryds Helle har skrevet årets sms-julekalender for voksne. Marie er ved at gøre sig klar til jul. Hun inviterer hele sin familie, og pakker alt ind til at lægge under træet. Også møblerne og fjernsynet. Der er noget der skurrer. Og ingen der svarer. Se hvordan den historie kan lande drypvis på din mobil lige her – foretrækker du krimi, horror og gys for voksne, så gå på jagt i sms-historierne her
  • I flere år har jeg fulgt Birgits mærkelige julekalender på Facebook. En skøn og sjov tegning hver dag i december om en nisse på størrelse med en colaflaske, der er håbløs forelsket. Jeg håber, at der kommer en ny sæson i år. Følg med her
  • På QRjul.dk kan du hver dag i december gratis downloade en interaktiv QRBOG. Hver dag fra 1. til 24. december vil der bag dagens låge gemme sig en interaktiv bog til læsere fra 5 år. Bøgerne kan læses via en iPad eller iPhone. Læs mere her

Og så lige et par litterære julekonkurrencer:

Bor du i nærheden af Aarhus, og sætter du gerne kurs mod Viby Bibliotek den 7. december klokken 19 for at høre krimiforfatter Jesper Stein og “far” til Axel Steen fortælle om sit forfatterskab? Så kan du vinde to billetter udloddet af Litteraturklubben Aarhus til arrangementet. Send en mail inden 2. december til litteraturklubben@aakb.dk med dit bud på, hvilket forlag der har udgivet krimien Aisha. Så deltager du i konkurrencen.

Flere biblioteker forkæler brugerne med en julekalender bl.a. bibliotekerne i Viborg. Kalenderspørgsmålene kan åbnes fra 1.-24. december her, og du kan vinde både bøger og gavekort.

Mange forlag og boghandlere har også julekonkurrencer, hvor du kan vinde bøger.

Rigtig god læselyst. Og god december.

 

 

 

 

 

Virkelighedens CSI – retskemiker

De spor, en retskemier leverer, skal holde i rettten, understreger Martin Worm-Leonhard, der er uddannet civilingeniør i kemi. Foto: Rebekka Andreasen

– De spor, en retskemiker leverer, skal holde i retten, understreger Martin Worm-Leonhard, der er uddannet civilingeniør. Foto: Rebekka Andreasen

Retskemi: Martin Worm-Leonhard fra retsmedicinsk institut i Odense hjælper politiet med at finde kemiske spor i bl.a. blod og urin. Og så er han vild med tv-serien Breaking Bad.

Følger du bloggen, ved du måske, at jeg i øjeblikket lapper en foredragsrække i mig arrangeret af Folkeuniversitetet i Aarhus.

Fem foredrag, fem forskellige eksperter, der fortæller om deres arbejde som naturvidenskabelige detektiver, der bl.a. hjælper politiet med at klarlægge, om der er sket en forbrydelse eller ej.

I aftes var turen kommet til retskemiker Martin Worm-Leonhard. Og nej. Det er ikke spektakulære giftmord, der fylder mest i hans arbejde på retskemisk institut i Odense, men derimod sager om bl.a. misbrugere og psykiatriske patienter. Og nok en del mere rutinearbejde, end vi kan læse om i krimier og spændingsromaner.

Martin Worm-Leonhard forklarer, at de fleste sager handler om at be- eller afkræfte en mistanke om, hvad der er sket.

“Vi skal ikke efterforske eller spekulere. Vi skal dokumentere. Vi er nødt til at antage, at vi ikke ved noget som helst fra starten,” forklarer han og hentyder til, at selvom en narkoman er fundet med en sprøjte i armen under en vejbro, så kan det i princippet sagtens være et drab og ikke det, han kalder selvpåført forgiftning.

Ligesom retsmedicinere indimellem også laver undersøgelser på levende, gør en retskemiker også. F.eks. når en blodprøve fra en påvirket bilist skal analyseres og screenes. Bilister, der kører påvirket af enten narkotika eller medicin, er der temmelig mange af ifølge retskemikeren.

Vild med Breaking Bad

Det kan ikke undre, at en kemiker som Martin Worm-Leonhard, der fortæller entusiastisk om sit fag, er begejstret for den amerikanske tv-serie Breaking Bad, hvor kemiærer Walter White begynder at fremstille og sælge metamfetamin.

Det, der er så fedt ved den serie, er, at kemien er korrekt. Stofferne har endda de rigtige farver. Fosforen er rød, og så klapper jeg i mine nørd-hænder

Han er selv blevet kaldt ud for at assistere politiet i sager, hvor folk eksperimenterer med at lave illegale stoffer i hjemme-laboratorier. Han fremhæver sin favorit-beslaglæggelse; et kilo kviksølv – i original emballage.

Den schweiziske læge og alkymist Paracelsus (død 1541) har sagt følgende:

Hvad er ikke giftigt? Alt er giftigt og intet er ugiftigt. Kun dosis bestemmer om en ting er giftig eller ugiftig.
For som Martin Worm-Leonhard forklarer, kan man faktisk død af vandforgiftning: Hvis man drikker ekstrem meget vand på kort tid og på den måde skyller salte ud af kroppen.
Læs også om foredraget med retsmediciner Asser H. Thomsen

 

 

 

Naturvidenskabens detektiver: Retsmediciner

PowerPoint fra retsmediciner Asser H. Thomsens forskningsprojekt. Hver prik symboliserer et mord begået i Danmark fra 2004 - 2013. To tredjedele af ofrene er mænd. Foto: Rebekka Andreasen

PowerPoint fra retsmediciner Asser H. Thomsens forskningsprojekt. Hver prik symboliserer et mord begået i Danmark fra 2004 – 2013 her plottet ind efter geografi. To tredjedele af ofrene er mænd. Foto: Rebekka Andreasen

For flere forskere og eksperter er det, vi læser om i kriminalromaner eller ser i tv-krimier virkelighed. Mød retsmediciner Asser H. Thomsen, der er en af naturvidenskabens detektiver.

Jeg skal lige læse teksten to gange, før det går op for mig, at printet på retsmediciner Asser H. Thomsens T-shirt ikke har noget med Star Wars at gøre. Med graffiti-agtige bogstaver står der Don’t start wars på den T-shirt, som har afløst Assers H. Thomsens normalt mere kliniske arbejdstøj.

Denne aften holder speciallægen i retsmedicin foredrag på Aarhus Universitet, og udover T-shirten afslører Asser H. Thomsens lune bemærkninger, at en god portion humor gavner, når man arbejder med døde mennesker. Når man i bogstaveligste forstand arbejder med kød og blod.

De udramatiske dødsfald, de helt normale, naturlige dødsfald er ikke dem, der havner i kælderen under Skejby Sygehus i Aarhus. Det gør derimod de dødsfald, hvor folk dør pludseligt, tragiske og voldsomme dødsfald, hvor der kan være tale om drab, eller hvor man er i tvivl om, hvorvidt personen har begået selvmord eller har været udsat for en ulykke. Retsmedicineren fortæller, at han har en del af de sidstnævnte sager. Og at det frustrerer ham, når han indimellem ikke kan finde en forklaring på årsagen til døden.

Der findes tre retsmedicinske institutter i Danmark. Et i Aarhus, et i Odense og et i København. " Vi kører rigtig meget", forklarer Asser H. Thomsen. Foto: Rebekka Andreasen

Der findes tre retsmedicinske institutter i Danmark. Et i Aarhus, et i Odense og et i København. ” Vi kører rigtig meget”, forklarer Asser H. Thomsen. Foto: Rebekka Andreasen

Tabuer og berøringsangst. Glemt det. I kælderen under Skejby Sygehus er det samfundets grimme og mørke sider med vold og drab og voldtægt, Asser H. Thomsen og hans kolleger konstant konfronteres med. Med retsmedicinerens ord kan man “godt have lidt mareridt, hvis man er lidt sart”.

Er man som retsmediciner hardcore fan af fiktive krimier? Nej, ler Asser H. Thomsen.

Jeg ser ikke krimier i tv, fordi jeg ved, at jeg ville tage mig selv til hovedet. Noget er realistisk – andet er slet ikke. I Rejseholdet spiller Michael Falch en retsmediciner, der lige har lavet en obduktion og står med handsker på, for derefter at køre hånden gennem håret. Det gør vi ikke.

Et foredrag om retsmedicin - det kan man vel kalde efteruddannelse for en krimiforfatter? Jeg mødte krimiforfatter Jens Østergaard til foredraget med Asser H. Thomsen. Læs mere om hans forfatterskab her eller søg på hans navn her på bloggen. Foto: Rebekka Andreasen

Et foredrag om retsmedicin – det kan man vel kalde efteruddannelse for en krimiforfatter? Jeg mødte krimiforfatter Jens Østergaard til foredraget med Asser H. Thomsen. Læs mere om hans forfatterskab her eller søg på hans navn her på bloggen. Foto: Rebekka Andreasen

Asser H. Thomsen er i gang med at klarlægge de seneste 25 års drab i Danmark fra 1992 og frem ud fra et retsmedicinsk perspektiv. Han skal blandt andet se på, hvem der begår drabene, hvor i landet de er blevet begået, hvem ofrene er, hvad dødsårsagen er og med hvilket omfang af vold. At have data og viden om metoder og dødsårsager er en hjælp i retsmedicinernes fremtidige arbejde.

Vores opgave er at beskrive tingene objektivt. Vi kan bedre belyse det, vi står med, når vi ved, hvad der er mest normalt.

Det er møjsommeligt forskningsarbejde, hvor han bl.a. læser retsmedicinske erklæringer, retsbøger og politirapporter igennem og registrere alt fra forholdet mellem offer og gerningsmand, køn, skader og alder til dødsårsag.

Denne aften lærer jeg også:

  • At halvdelen af en retsmediciners arbejde består i at undersøge levende mennesker: Ofre eller mistænkte i sager om vold, voldtægt eller sager om overgreb
  • At der er forskel på retslægeligt ligsyn (politi og embedslæge) og retslægelig obduktion (retsmediciner). Fx er det politi og embedslæge, der skal på banen, når det handler om ofre for trafikuheld
  • At de i Aarhus kalder en fraktur efter vold for en Randers-fraktur
  • At der er cirka 35-40 drab om året i Danmark. I mange år lå tallet på 60-70, så der er tale om et fald. Bedre traumebehandlinger og hurtigere hjælp er Asser H. Thomsens bud på, hvorfor tallet er dalet
  • At retsmedicinere af og til kaldes ud til “gerningssteder” for at opdage, at der er tale om dyre- og ikke menneskeknogler

Foredraget med Asser H. Thomsen er en del af en foredragsrække, jeg har meldt mig til gennem Folkeuniversitetet i Aarhus. I aften skal jeg høre en specialtandlæge fortælle om retsodontologi.

PS: DR’s Anders Agger lavede sidste år et Indefra-program, hvor han besøgte Asser H. Thomsen og de andre retsmedicinere i Aarhus. Det er et meget fint og stærkt program, men jeg må advare om meget voldsomme billeder. Se programmet her

 

Jussi Adler-Olsen: – Jeg vil gerne afsløre lidt om Afdeling Q bind 7.

Når der står Adler-Olsen på en bogryk sælger bogen næsten sig selv. Men det betyder ikke, at Jussi Adler-Olsen er ligeglad med sine læsere. Tværtimod. - Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver?", svarer han flere gange, da jeg flere gange spørger ind til, om læsernes kritik påvirker ham. Foto: Rebekka Andreasen

Jussi Adler-Olsen har solgt over 15 millioner bøger. Men det betyder ikke, at forfatteren er ligeglad med, hvordan læserne modtager bøgerne. Tværtimod. “Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver?” svarer han flere gange, da jeg spørger ind til, hvad læserne betyder for ham. Det kan lyde som en kliche, men læserne ER de vigtigste for Jussi Adler-Olsen. Og han lytter til den kritik og feedback, som han får. Foto: Rebekka Andreasen.

Interview/reportage: I de sidste par år har Jussi Adler-Olsen sjældent mødt sine danske læsere. Han har simpelthen ikke tiden til det. For nylig gjorde han en ekstraordinær undtagelse og gæstede først Frederikshavn, derefter Hjørring Bibliotek, hvor han på bedste stand up-manér underholdte med historier fra sit forfatterliv. Og afslørede nyt om næste bog om Carl Mørck, Assad og Rose. Inden da mødte jeg – og en håndfuld andre bogbloggere – forfatteren til en god times snak.

Hver gang Jussi Adler-Olsen omtaler sin far, kommer der en ømhed i stemmen. Dette (lange) indlæg skal ikke handle om forfatterens opvækst på diverse hospitaler rundt omkring i landet, hvor Jussi Adler-Olsens far var overlæge. Den historie er velkendt for de fleste. Men vi kommer alligevel ikke uden om forfatterens far. Flere gange nævner Jussi Adler-Olsen nemlig sin far Carl Henry Olsen.

Måske blot i en bisætning, når han fortæller, at faderen altid opfordrede ham til at kaste sig over det, han havde lyst til. Eller når han fortæller, at faderen lærte ham aldrig at tøjle sin nysgerrighed. Og der er inderlighed og stolthed at spore i stemmen, når han beretter, at faderen mente, at Jussi havde mange talenter, og at det allerstørste var hans held.

Med et smil, der flækker ansigtet, fortæller Jussi Adler-Olsen, hvordan hans far elskede at hapse smagsprøver i Kvickly, og at Olsen senior trods sin sukkersyge kastede sig over søde sager – bevæbnet med insulin.

Det er også Jussi Adler-Olsens far, der opfordrede sønnike til først at tisse, når noget krævede koncentration –  så var det nemlig af vejen, og man kunne koncentrere sig om vigtigere sager.

Og det gør han så, tisser, inden han sætter sig til tastaturet og skriver historier om Carl og de andre fra kælderen under Politigården i København. Og ja, det foretrukne skriveprogram er stadig WordPerfect 5.1

Når du skriver i WordPerfect, behøver du ikke vente på, at musen er det rigtige sted, for den bruger du ikke. Den distraktion der er ved at se en cursor køre hen over billedet, bare det at finde musen, det at afmærke en tekstblok og flytte den – dødssygt. Det tager alt for langt tid. Du er helt væk. Det går ikke for mig.

Jussi Adler-Olsens far døde i 1996 som knap 87-årig og nåede aldrig at opleve, hvordan hans eneste søn ud af fire børn blev en overordentlig succesfuld forfatter med millioner af læsere over hele verden – i 125 lande.

Nyt om Afdeling Q – den 7. krimi i serien om Carl Mørck

En god ansigtskulør afslører, at Jussi Adler-Olsen har tilbragt en del af vinteren i Barcelona, hvor han og husturen Hanne har en lejlighed.

“Titlen er genial. Det er et enkelt ord. Mere vil jeg ikke afsløre,” siger Jussi Adler-Olsen om titlen på den bog, han er i gang med at skrive.

Han er, med egne ord, endnu engang bagud med skriveriet. Han mangler stadig at skrive cirka 150 sider. Deadline er 1. august. Herefter skal bogen redigeres, så den kan lande hos læserne omkring oktober. Hvis alt går efter planen. Det bliver den syvende bog om Afdeling Q.

Viljen til at skrive om Assad, Rose og Carl Mørck mangler ikke. Men tiden gør.  Med cirka 140 rejsedage om året og læsere, forlag og bogmesser over hele verden, der skal plejes, så er tiden til skriveriet knap. Jussi Adler-Olsen er blevet en gigantforretning.

Forfatteren forklarer, at det sjoveste er at skrive synopsis, researche og at finde på et godt plot. At skrive kan nogle gange føles som noget, der bare skal gøre. Men når det virkelig kører, skriveriet, når han er i flow, så føles det vidunderligt:

Det kan være noget af det mest fantastiske, og jeg kan få samme følelse som i gamle dage, hvor jeg spillede rockguitar a la Jimi Hendrix.

Selvom Jussi Adler-Olsen ikke vil afsløre titlen på den ny bog om Afdeling Q, så vil han gerne afsløre lidt om sin kommende krimithriller:

I denne bog kommer vi ind i hovedet på Rose, og hun har det rigtig skidt. Både på grund af det, der sker i hende, men også på grund af det, der sker omkring hende. Vi lærer mere om hendes hemmeligheder. Det er også en bog, hvor både Assad og Carl er meget kede af det, så trøst dem, når I læser bogen.

Læserne kommer også til at møde Denise: En ung kvinde sidst i tyverne, der ser godt ud, og som altid har fået at vide, at verden ligger for hendes fødder, og at hun kan alting. Men også en ung kvinde, der stejler, hver gang hun møder et krav. Hun har ingen uddannelse og er på overførselsindkomst.

Hun er ikke dum, men hun er socialt inkompetent, fordi hun er blevet socialt mishandlet af sine forældre. Sætter man sådan en pige med alle hendes frustrationer i gang og sætter hende sammen med et par ligesindede piger af samme skuffe – åh, det bliver godt!

Fuck det", tænkte hun og hev op i dynen, rystede den, bankede på hovedpuden og overbevidste sig selv om, at når en af hendes Sugardaddies først var kommet så langt, som her til, så sked han nok på resten". Citat fra Jussi Adler-Olsens kommende bog om Afdeling Q. Teksten handler om den unge kvinde Denise, der spiller en rolle i den nye krimithriller. Foto: Rebekka Andreasen

“Fuck det”, tænkte hun og hev op i dynen, rystede den, bankede på hovedpuden og overbeviste sig selv om, at når en af hendes sugardaddies først var kommet så langt, som her til, så sked han nok på resten”. Citat fra Jussi Adler-Olsens kommende bog om Afdeling Q. Teksten handler om den unge kvinde Denise, der spiller en rolle i den nye krimithriller. Foto: Rebekka Andreasen

Da han senere underholder læserne på Hjørring Bibliotek, læser han op fra den endnu ufærdige bog. Han er generøs med bidder fra bogen, og publikum lapper dem begærligt i sig.

Jussi Adler-Olsen er på scenen en god halv time længere end programlagt. At stå foran publikum bekommer ham vel. Han joker, får publikum til at bryde ud i latter og tager sig god tid til spørgsmål fra salen.

Han fortæller, hvor meget hans redaktør og hustruen Hanne betyder for ham i forbindelse med et nyt bogprojekt. Og han fortæller om den mest grumme bog, han aldrig har fået udgivet, men som han skrev i 1980 på en IBM kuglehoved skrivemaskine. Og han understreger, at Washington Dekretet er mere aktuel end nogen sinde før og hentyder til kampen om præsidentposten, der er i gang i USA. (Læs et uddrag af bogen, der udkom i 2006, her )

Rigtig mange af dem, der er mødt op på Hjørring Bibliotek, vil gerne fotograferes sammen med Jussi Adler-Olsen og få deres "Jusfie". Foto: Rebekka Andreasen

Rigtig mange af dem, der er mødt op på Hjørring Bibliotek, vil gerne fotograferes sammen med Jussi Adler-Olsen og have deres “Jusfie”. Foto: Rebekka Andreasen

I over en halv time signerer Jussi Adler-Olsen bøger og snakker med publikum. Han bruger sig selv. Og havde han haft sin personlige assistent Elisabeth med, havde hun nok stoppet ham en smule før – og passet på ham. At sige nej og stop og “nu er det nok” er en del af hendes job. For uden tid til at skrive – ingen ny bog om Afdeling Q.

 

 

 

 

En japansk boghandel – med Jussi på hylderne

Denne kæmpestore boghandel i flere etager faldt Birthe Sonne over på en tur til Tokyo. Foto: Birthe Sonne.

Denne kæmpestore boghandel i flere etager faldt Birthe Sonne over på en tur til Tokyo. Foto: Birthe Sonne.

Fotos fra Japan: Når jeg besøger en ny by, forsøger jeg altid at finde en boghandel. Bare for at snuse lidt rundt. Og jeg er åbenbart ikke den eneste.

En aften i januar i 2015 er jeg på vej hjem til Aarhus fra et møde i København. En af de andre passagerer i toget på vej mod Jylland er i gang med at læse Jussi Adler-Olsens Den grænseløse. Selv læser jeg Jesper Holms Corpus Christi. Vi falder hurtigt i snak og taler selvfølgelig om krimilitteratur, mens Sjælland og Fyn passerer forbi uden for vinduet.

Det er en smule svært at orientere sig, når man ikke er en haj til japansk. Hvor er det lige, at der er krimilitteratur? Foto: Birthe Sonne.

Det er en smule svært at orientere sig, når man ikke er ferm til japansk. Hvor er det lige, at der er krimilitteratur? Foto: Birthe Sonne.

Siden har Birthe, som min medpassagerer hed, trofast fulgt bloggen, og i dag sendte hun mig nogle skønne fotos, som hun har taget i en boghandel i Tokyo. Jeg har fået lov til at bringe dem her på bloggen.

Alfabethuset af Jussi Adler-Olsen - set i en boghandel i Tokyo. Foto: Birthe Sonne.

Marco Effekten og Alfabethuset af Jussi Adler-Olsen – set i en boghandel i Tokyo. Foto: Birthe Sonne.

Faktisk var der et par bøger, hun kunne genkende blandt de tusindvis af titler.

Jussi Adler-Olsens Alfabethuset og Marco Effekten (som jeg altid stejler over er i to ord)  i japansk udgave.

1000 tak for billeder, Birthe. Er du på rejse og kommer forbi en spændende boghandel, så send mig gerne et foto, som jeg må bringe på bloggen.

PS: Da jeg i efteråret var i Berlin, besøgte jeg selvfølgelig flere boghandlere. Se fotos her

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Den permanente af Thomas Bagger, EC Edition

Læs mere om Aarhus-krimien her