forfatter

Anmeldelse: Malaria af Jens Strandbygaard

Jeg har boet tre år i Uganda og kender flere, der har haft malaria. Det gule kort er mit internationale vaccinationskort, der indeholder en lang advarsel om malaria. Har du penge, kan du betale for medicin, hvis du bliver smittet. Psykopater derimod findes der ingen medicin eller vaccine imod. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Jens Strandbygaard har skrevet en hurtiglæst spændingsroman med især et fint portræt af et far/søn-forhold. Desværre virker bogens humor og sarkasme mange steder som et værn mod at komme helt tæt på bogens karakterer.

Malaria er titlen på Jens Strandbygaards anden krimi, en selvstændig roman, der udkom i 2017 på Byens Forlag.

Bogen begynder lige på og brutalt i Kirawa på grænsen mellem Nigeria og Cameoun tilbage i 2002, hvor lægen Oskar Plum og et par kolleger tages som gidsler af den på det tidspunkt netop nystartede militante islamistiske gruppe Boko Haram.

Tilbage til nutiden er bogens hovedperson, Oskar, i gang med at udvikle en ny malariamedicin, der behandler sygdommen, der kan være dødelig, på en billigere og mere effektiv måde end hidtil set. Lidt af en revolution inden for medicinalindustrien.

Oskar har brug for millioner til at få godkendt medicinen og få den på markedet. Men malariamyggen er ikke den eneste farlige parasit i romanen.

Den entreprenante læge tvinges nemlig til at ansætte eksperten Dan Felling, der skal få godkendt medicinen. Og så kommer Oskar for alvor tæt på en livsfarlig snylter. Det får store konsekvenser for den sympatiske læge, der har en fortid i Læger uden Grænser.

Forfatteren har selv oplevet på et tidspunkt at have en forretningspartner, der viste sig at være en helt anden, end han havde forventet, hvilket har inspireret ham til historien. Det er dog ikke kun en bog om psykopater, men også om bl.a. kærlighed.

Måske morede du dig over Jens Strandbygaards opfindsomme Facebook-video som optakt til Krimimessen i Horsens? I videoen, der er ret sjov, interviewer han sig selv. Det er tydeligt, at humor og selvironi er en stor del af forfatteren. Det smitter af på de linjer, han former.

Bogen er propfuld af humor og sarkasme. Jeg synes desværre, at det flere steder spænder ben for spændingen. Og skaber en distance, der gør, at jeg aldrig får lov til at komme helt tæt på, netop dér, hvor det gør allermest ondt – og hvor det også, synes jeg, er allermest interessant.

“… og jeg kunne mærke pistolløbet i siden. Ud over at det gjorde ondt, var jeg heller ikke vild med, at nogen pegede på mig med et ladt våben.”

Flere ting fungerer godt i romanen. Forfatteren slynger historien rundt i en centrifuge, så man ikke aner, hvad der kommer ud i den anden ende. Plottet overrasker. Og de mange tråde, der flager, forenes til sidst, hvor du som læser også finder ud af, hvordan de breve, en afrikansk mor skriver til sin søn, bidrager til historien.

Der er også fine beskrivelser af et kærligt far/søn-forhold. Oskar har et tæt og forholdsvis uproblematisk forhold til sin hippie af en far, der har en fortid i Thylejren. Begge mænd deler en glødende interesse for at gå på jagt. Og pludselig bliver Oskar selv den, der er i skudlinjen.

Forfatteren, der også er iværksætter, har tjek på økonomi og venturekapital og investeringsselskaber. Og formår at gøre klausuler og investeringsstrategier interessant. Det er vanvittig dyrt at få godkendt et nyt lægemiddel, og ja, der er nogle dilemmaer i den forbindelse. Kan medicin f.eks. blive så effektivt, at den gør sig selv overflødig?

Malaria er i øvrigt på pensum for de litteraturstuderende på Aarhus Universitet i dette semester. Sejt. Men når jeg ofte er en armslængde fra at komme helt tæt på personerne, så mangler Malaria en del for at begejstre mig for alvor og være rigtig spændende.

PS: Jeg har fået bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Jens Strandbygaards første roman hedder Mekkalinjen

 

Anmeldelse: Superstar af Thomas Bagger

I Superstar fylder efterforsker Camilla Staal meget på bekostning af kollegaen Ask Hjortheede, som vi fulgte i Den Permanente. Og det gør ikke spor.

Anmeldelse: For nu at blive i jargonen, der dyrkes blandt de unge realitystjerner, der er omdrejningspunktet i Thomas Baggers anden Aarhus-krimi, så er Superstar en super-fucking-god krimi. Skarp rå krimikræs, der både er tragisk/komisk og ultra underholdende.

Citeret frit efter hukommelsen så sagde hollænderen John de Mol, der har udviklet konceptet til realityshowet Big Brother, engang: Hvis man laver et realityprogram med 12 mennesker i en helikopter med kun elleve faldskærme og chancen for at vinde en million kroner, og man lader folk hoppe ud i det blå uden at ane, om de ender med millionen eller frit fald, så kan man uden tvivl finde medvirkende til programmet.

Grotesk, men måske ikke helt usandt.

Superstar handler netop om selfie-generationens besættelse af berømmelse. Om unge selvcentrerede mennesker for hvem fællesskab og solidaritet er fremmedord.

I bogen møder vi en række unge, der føler, at de udelukkende lever, hvis de er på skærmen og har tusindvis af følgere på de sociale medier. Som uhæmmede og i fuld offentlighed dyrker sex, så sekreterne fyr gennem luften. Som gerne lader sig manipulere, ydmyge og bruger alle de kneb, de kan, hvis blot de får en plads i realityhierarkiet og bliver kendt for at være kendte.

Og det er en krimi om de ældre produktionsfolks higen efter samme. Magtfulde folk bag skærmen, der snylter på ungdommen og efterlader ofre i form af især unge, håbefulde piger i deres midaldrende, utro kølvand. #metoo for fuld udblæsning.

Jeg var begejstret for Baggers debutkrimi Den Permanente. Superstar, der udkommer på det lille aarhusianske forlag EC Edition, er endnu bedre. Det er en skarpt skrevet krimi, hvor karaktererne mobber, horer, lyver, manipulerer, charmerer – og dræber. En roman med sylespidse personkarakteristikker og et sprog, der bruser, bobler og begejstrer. Bagger har skabt et avanceret plot så solidt, at det virker som om, han ikke har bestilt andet end at plotte i sit midt-i-trediverne-liv.

Som i Jussi Adler-Olsens Selfies balancerer nogle af karaktererne lige på grænsen af det karikerede, men som bekendt overgår virkeligheden ofte fantasien. Og en type som Kato-fucking-Salinas, som vi møder i bogen, findes sikkert et sted derude. (Mon ikke realitystjernen Gustav Salinas har inspireret til den fiktive Katos efternavn?)

Da to unge kvinder, der begge har deltaget i realityprogrammet Sinners Island, som levende zombier efterlades på offentlige steder, dopede og med superstar brutalt knivridset ind i armen, får Camilla Staal ansvaret for efterforskningen som leder af et lille taskforce ved Østjyllands Politi. Politimanden Ask Hjortheede, som var hovedperson i Den Permanente, har frivilligt ladet sig indlægge på Psykiatrisk Hospital i Risskov – dybt påvirket af hændelser, der ikke skal røbes her.

Kun sporadisk dukker Ask op i fortællingen. Heldigvis er kollegaen Camilla Staal, som vi også mødte i Baggers første bog, en uhyre interessant hovedperson. Som de fleste andre karakterer i Baggers krimiunivers, så har hun dybe ar på sjælen – og noget kolossalt stort på spil. Især gennem hendes intelligente øjne følger vi begivenhederne, der igen er centreret til Aarhus og omegn.

Mon ikke Bagger får sit store forfattergennembrud med Superstar? Jeg tror det. Og håber. For jeg hepper på folk, der bliver kendte, fordi de er gode til noget.

PS: Du får mere ud af bogen, hvis du har læst den første i serien om Ask og Camilla.

 

Anmeldelse: Med alle midler af Thomas C. Krohn

Gæsteanmelder Lotte Hindsberg har læst Thomas C. Krohns thriller Med alle midler, der netop er udkommet.

Anmeldelse: Mød gæsteanmelder Lotte Hindsberg på 46 år, der bor i København med sine to børn. Hun elsker chili, at lave mad – og at læse. Som hun selv formulerer det: “Jeg har altid snotten i en bog, også når jeg er på toilettet.”

Engang for hundrede år siden (næsten) var jeg i netværksgruppe med Lotte Hindsberg. Dengang vidste jeg ikke, at hun sluger bøger i samme tempo, som hun spiser chili.

Og da jeg begyndte at blogge for (næsten) hundrede år siden, så var Lotte en af de første, der trofast læste med. Nu giver jeg ordet til den 46-årige chilielskende bogfreak:

Jeg har haft fornøjelsen af at læse Thomas C. Krohns bog Med alle midler, der handler om den ambitiøse og narcissistiske Sara, der ikke skyr nogle midler for at nå sine mål.

Den psykologiske thriller starter med, at dyrelægen Sara Neuville, der ikke kan lide dyr og arbejder på Panum Instituttet med sin ph.d., ikke har opnået de forventede mål med sine dyreforsøg. Hun kan altså ikke sige, at hun er en genial forsker. Og for at fremstå netop sådan, ændrer hun i sine resultater, så de er banebrydende.

Inspirationen fra sagen om hjerneforsker Milena Penkowa er til at få øje på. Herfra fortsætter romanen med, at Sara forsætter i samme stil, og forbrydelserne bliver grovere og grovere, så hun kan opnå de mål og drømme, hun mener, at hun har ret til.

Med alle midler er velskrevet med en ironisk distance til Sara, der er meget charmerende. Sara fremstår som den ultimative usympatiske person, og man sidder faktisk og håber på, at det går galt for hende. Der er ingen Frank Underwood (House of Cards) i hende – altså, hvor du ender med at sidde og håbe på, at forbryderen vinder til sidst.

Eneste formildende omstændigheder ved hende er nogle flashbacks til en barndom, som til dels forklarer, hvorfor hun måske er endt som det menneske, hun er.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at forfatteren havde gjort lidt mere ud af den vinkel, det ville have givet bogen noget ekstra, frem for at bruge relativt meget plads på at beskrive, hvor smuk og veldrejet Sara er – og på at vise hendes seksuelle appetit.

En bog med på toilettet? Ja da, mener dagens gæsteblogger Lotte Hindsberg. Foto: Lotte Hindsberg.

Det er dog relevant, for Sara bruger sit køn, sit udseende og sex til at opnå det, hun ville have. Men jeg synes, at den anden psykologiske vinkel og mere fokus på barndommen og faderen er mere spændende.

Var jeg godt underholdt? Absolut.

Vil jeg anbefale dig at læse den? Absolut.

Men det er ikke en thriller, der efterlader dig med et sus i maven, eller en roman, du går og tænker over længe efter, at du har læst den. Men som underholdning er den absolut værd at læse.

Venlig boghilsen fra

Lotte Hindsberg, der har fået et anmeldereksemplar af forfatteren.

PS: Jeg, altså Rebekka, interviewer Thomas C. Krohn på Krimimessen i Horsens. Det sker søndag den 18. marts klokken 13.00. At hans hovedperson i bogen er forsker er nok ikke helt tilfældigt. Forfatteren er uddannet neurobiolog og ph.d. og har i mange år været universitetsforsker. Du kan læse mere om forfatteren her

PPS: I morgen kan du læse min anmeldelse af Dødens kode af Michael Larsen her på Vild Med Krimi.

Programmet til Krimimessen 2018 ude nu

Der er Krimimesse i Horsens den 17. og 18. marts 2018 i det tidligere Statsfængsel i byen. Ses vi?

Krimimessen 2018: I dag udkommer programmet for Krimimessen i Horsens 2018. Der er omkring 200 punkter på krimimenuen, du kan plukke fra. Måske du skal hapse både lidt velkendt og ukendt?

Os, der er vilde med krimi, sluger ikke sjældent de gode historier i mange formater.

Derfor er der ikke kun fokus på bøger på Krimimessen i Horsens i år, men også en lang række arrangementer om lyd og billeder – nemlig tv-serier og podcasts. Du kan på messen møde instruktører, manuskriptforfattere, producenter etc.

Og så kan du selvfølgelig møde et væld af danske forfattere, ligesom du kan møde efterforskere, retsmedicinerer og landets justitsminister. Det er nemlig Søren Pape Poulsen, der holder årets åbningstale.

Svenske Emelie Schepp er en af de udenlandske forfattere, der finder vej til Krimimessen 2018. Fotoet her tog jeg på sidste års messe. Foto: Rebekka Andreasen

Også udenlandske forfattere som amerikanske Michelle Richmond, engelske Chris Carter, franske Michel Bussi og skotske Craig Russell besøger Krimimessen i Horsens.

Som altid ser jeg frem til et par forrygende, sjove og inspirerende dage i Horsens den 17. og 18. marts. Jeg glæder mig også utrolig meget til at interviewe britiske Elly Griffiths og de danske forfattere Katrine Engberg, Thomas Bagger og Thomas C. Krohn.

Billedet her er fra Krimimessen 2017. Mette Andersen (tv) og Lisbeth Kjøller Andersen er søstre og glade for at komme på Krimimessen i Horsens. Mette nævner bl.a. Kim Juuls bøger som fremragende. Hun har netop købt Ligblomsten af Anne Mette Hancock. Lisbeth hører lydbøger, og som sin søster har hun været forbi Modtryks stand, for at kunne smykke sig lidt med et Harry Hole-badge. Foto: Rebekka Andreasen.

Og så er jeg med på holdet sammen med Henrik Palle, Nanna Rørdam Knudsen og Morten Hesseldahl, når Adrian Lloyd Hughes udfordrer til krimiquiz. Jeg ryster allerede en lillebitte smule i mine krimibukser.

Café Lorentzen ligger i portbygningen, hvor den kendte udbryderkonge foretog sit mest spektakulære flugtforsøg fra Statsfængslet i Horsens. Foto: Rebekka Andreasen

Flugt og frihed

Temaet for årets messe er frihed inspireret af udbryderkongen Carl August Lorentzen, der flygtede fra fængslet i 1949.

Det tog ham knap et år at grave en 18 meter lang tunnel ud under Statsfængslet i Horsens. Med bl.a. en stoppenål og et gammelt syltetøjsglas. Tunnelen er genskabt og nu en del af Fængselsmuseet, og du kan både høre mere om Lorentzens flugt og komme på rundvisning i det tidligere fængsel.

Det Danske Kriminalakademi uddeler en række priser på Krimimessen i Horsens. Læs mere om priserne her

Desuden kan du fra slutningen af februar være med til at bestemme, hvem der skal modtage Krimimessens Publikumspris. Link kommer, når afstemningen nærmer sig.

Inden længe kan du finde det trykte program i din boghandel eller på biblioteket. Men foreløbig må du nøjes med en elektronisk version, som du finder her

Foredrag som optakt til Krimimessen

Bor du nær Skanderborg, så holder jeg som optakt til Krimimessen i Horsens foredrag den 28. februar på Skanderborg Bibliotek, hvor jeg klæder dig uhyggeligt godt på til messen og fortæller om nogle af de forfattere, du kan møde i Fængslet. Jeg lover, at det bliver sjovt og underholdende. Du kan også vinde aktuelle krimier og høre lidt om de forskellige undergenrer til krimigenren. Køb billet til arrangementet den 28. februar her

Jeg håber, vi ses.

Mange hilsner fra Rebekka

Konkurrence: Mød Anne-Marie Vedsø Olesen og vind hendes nye bog

Konkurrence: Den 9. februar udkommer Anne-Marie Vedsø Olesens spændingsroman Lucie. Du kan komme med til et lukket arrangement i København et par dage før udgivelsen, hvor forfatteren fortæller om bogen, som du også kan vinde.

Mød Anne-Marie Vedsø Olesen og hør hende fortælle om Lucie.

Mandag, januar og gråvejr kalder på en lynkonkurrence.

Normalt er det ikke særlig høfligt at give en personlig invitation videre, men jeg har pænt spurgt Politikens Forlag, om jeg må lave en konkurrence her, så en bloglæser kan komme med til et arrangement, jeg ej selv kan deltage i.

Derfor: Vil du med til et lukket bogblogger-arrangement på Ny Carlsberg Glyptotek i København, hvor Anne-Marie Vedsø Olesen fortæller om sin nye spændingsroman Lucie, efterfulgt af mere samtale med forfatteren og lidt mad og drikke på Politikens Forlag? Det foregår tirsdag den 6. februar 2018 fra klokken16-18.30.

En heldig bloglæser har mulighed for at komme med til arrangementet den 6. februar. Er du den heldige, får du en mail med manus inden mødet, ligesom du efterfølgende får tilsendt bogen.

Lucie er en spændingsroman, der foregår i nutiden, men den er baseret på bl.a. nordisk mytologi, og ifølge forlaget er det en roman om myter og kristendom, identitet, tro og rationalitet. Og så skulle den være ret spændende.

Jeg har tidligere hørt Anne-Marie Vedsø Olesen fortælle om sit forfatterskab på Krimimessen i Horsens, og det var ikke kedeligt.

Sådan deltager du i konkurrencen:

Lad mig slå fast: Du behøver ikke være blogger for at deltage i konkurrencen. Alt du skal gøre er at skrive en kommentar under indlægget her, hvor du fortæller, hvorfor netop du skal være den heldige. Bemærk: Der kan gå lidt tid, fra du skriver på bloggen, til du kan læse din kommentar på bloggen.

Du kan deltage i konkurrencen frem til fredag den 26. januar klokken 12. Tjek selv senere på dagen her på Vild Med Krimi, om du er den heldige.

Jeg mailer de nærmere detaljer til dig, der har vundet. Transport til arrangementet betaler du selv.

PS: Anne-Marie Vedsø Olesen debuterede i 2000 og har skrevet en lang række romaner bl.a. Dronningens dame, Bastarden og Mordersken. I øvrigt er Olesen uddannet læge og er vild med heavy metal, boksning og opera. Og så bor hun på et slot syd for Køge. Læs mere om Anne-Marie Vedsø Olesen her

PPS: Det er Politikens Forlag, der sponsorerer konkurrencen. Jeg får ikke en krone for at bringe ordene her.

Book mig

Krimiforedrag/skrivehjælp: Hvad arbejder du med, når du ikke blogger? Det spørgsmål får jeg ofte. Og her kommer svaret.

Du kan også booke mig til at interviewe forfattere på f.eks BogForum. Her interviewer jeg Lotte Petri. Foto: Ellen Marie Andreasen

Udover at være Vild Med Krimi og bogblogger er jeg uddannet journalist og har i flere år arbejdet som redaktør og hjulpet forfattere med at optimere manuskripter. Skal jeg også hjælpe dig?

Uanset om det er første gang, du kaster dig ud i et bogprojekt, eller om du har skrevet flere bøger, kan jeg hjælpe dig. Måske du er gået i stå i din bogproces, tvivler på dit plot eller har brug for ideer til at gøre sproget blødt og boblende?

Få en vurdering af dit manuskript

Jeg er tilknyttet Skriveværkstedet, hvor jeg især redigerer og vurderer spændingsromaner, thrillere og krimier, men jeg kan også hjælpe dig med din historiske roman, eller hvis du er gået i stå med din slægtsroman. Du kan også kontakte mig eller Skriveværkstedet, inden du går i gang med at skrive, hvis du vil have feedback på din ide. Jeg har selv bidraget med tekster til flere fagbøger.

Skal jeg skrive for dig?

Som journalist har jeg 20 års erfaring med at skrive portrætter, reportager og interviews. Jeg har leveret tekster til alt fra fagblade til ugeblade og aviser. Og til web. Du kan også hyre mig til at holde foredrag.

Jeg holder foredrag om:

  • Krimigenrens udvikling. Fra Edgar Allan Poe i 1841 lod en undsluppen orangutang være skurken i Mordene i Rue Morgue – verdens første kriminalhistorie – til den moderne krimi. Jeg kommer bl.a. ind på de tendenser, der præger genren lige nu – både hvad angår indhold, men også form.
  • Domestic noir – en undergenre til den traditionelle krimigenre. Når ondskaben rykker inden for hjemmets fire vægge.
  • Jussi Adler-Olsens forfatterskab

Kontaktinfo finder du her

Det er ikke spektakulære giftmord, der fylder mest i Martin Worm-Leonhards arbejde på retskemisk institut i Odense, men derimod sager om bl.a. misbrugere og psykiatriske patienter. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg fortsætter selvfølgelig med at blogge, og her på siden finder du ikke kun anmeldelser og bogomtaler, men også interviews og reportager.

Du kan bl.a. komme med til et foredrag med en retskemiker, læse om mine krimifavoritter på Netflix eller læse et interview med en oversætter.

Mange hilsner fra

Rebekka Andreasen

 

Interview med Robert Zola Christensen

Forfatterinterview: Fra årsskiftet skruer Robert Zola Christensen ned for forskning og undervisning på Universitetet i Lund for at få mere tid til at skrive bøger. Han har altid skrevet og kan slet ikke lade være. Mød forfatteren der debuterede i 1997, og som er aktuel med sin tredje krimi. Og som mener, at man som forfatter ikke skal være berøringsangst over for det grimme og væmmelige i livet.

– Jeg er altædende hvad angår litteratur og har en ekstrem bred smag. Jeg læser alt fra Tove Ditlevsen og Vita Andersen til Mit Livs Novelle. Jeg bliver også inspireret af tv-serier på HBO og Netflix. Pop og det, der har kant, flyder mere og mere sammen, siger Robert Zola Christensen. Foto: Simon Klein-Knudsen.

― Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt over for hinanden i virkeligheden, men når jeg skriver fiktion, sætter jeg som forfatter virkeligheden i parentes og afsøger grænser. Udfordrer. Den usikkerhed, der kommer ind i det levede liv, kan litteraturen give stemme.

Sådan siger Robert Zola Christensen, der sendte sin tredje krimi på gaden samtidig med, at den såkaldte ubådssag om Peter Madsen og Kim Wall rullede i medierne. I Gæsten bliver en kvindelig forsker på Syddansk Universitet i Kolding dræbt. Og parteret.

Forfatteren understreger, at Gæsten, som bogen hedder, var færdig længe før den tragiske sag, og at det er uhyre vigtigt at adskille virkelighed og fiktion. For i litteraturen skal den have alt, hvad den kan trække.

― I videnskab og kunst, de to verdener, som jeg beskæftiger mig med, er alt tilladt. Kunst og litteratur kan udfordre vanetænkning, være en tankens legestue for alt det grimme og mørke, og her er ikke plads til ideologi. Jeg har ikke noget moralsk blik, når jeg skriver – jeg skriver bare. Alt det grimme og forbudte forsvinder ikke, fordi vi lader være med at skrive om det. Litteratur skal handle om det, vi er lidt usikker på, og som vi er lidt uafklarede omkring. Og en god krimi kan netop være mere end popcorn, underholdning og adspredelse og handle om, hvad det vil sige at leve i livet.


― Der er en dybde på coveret, som jeg holder meget af, siger Robert Zola Christensen om grafiker Peter Stoltzes forside til Gæsten.

Når han skriver, tager Robert Zola Christensen altid udgangspunkt i noget, han kender til. Ideen til Gæsten opstod, da han i en periode pendlede mellem sit hjem i Lund i Sydsverige og til Syddansk Universitet i Kolding.

― Jeg suger til mig som en svamp og lader det sive ud i romanstoffet. I en kort periode overnattede jeg én gang om ugen på mit kontor i Kolding på en slå ud seng. Den dér fornemmelse af at ligge i en offentlig bygning om natten i mørket og høre alle lydene: at vagten gik rundt, og at der blev skyllet ud i et WC et sted. Det fik mig til at tænke; hvad nu hvis…

At han udgav sin første krimi i 2013 efter en lang forfatterkarriere og mange forskellige genrer, er der en årsag til. I 2009 skrev Robert Zola Christensen romanen Aldrig så jeg så dejligt et bjerg – et portræt af en opvækst i et arbejderhjem i tresserne/halvfjerdserne og en historie om en mønsterbryder.

Og en historie, der går tæt på forfatteren selv, der er den første i sin familie overhovedet, der har taget studentereksamen. Og den første i familien, der som teenager begravede sig i kælderen på Frederiksværks Bibliotek med russiske romaner af Tolstoj og Dostojevskij.

― Jeg skrev helt ind i kernen af mig selv og skulle et andet sted hen. Jeg har altid været fascineret af stærke krimier, så jeg ville se, om jeg kunne finde ud af at skrive i krimigenren og gav mig selv en udfordring. Krimien kan rigtig mange ting, og den dér opdeling af god litteratur og så krimi, smal og god litteratur og så mainstream litteratur, den vil jeg gerne bryde ned. Selvom der i krimier er fokus på intrigen, på plottet, og selvom man ikke kan have en økse hængende på væggen i en krimi uden at bruge den, så handler det om mennesker. Om relationer. Og det er det, der interesserer mig. Litteraturen kan slå en nerve an, så man forstår det sammensatte.

Selvom Gæsten foregår i et universitetsmiljø, fylder videnskab mere i de to forrige bøger, hvor Zola Christensen bl.a. skrev om klimaforandringer og genmanipulation. Men der er et kvindeligt synspunkt i bogen, hvilket også er en af de ting, som har været vigtigt for forfatteren i forbindelse med netop Gæsten. Det er vanskeligt at tale om bogens tema uden at komme til at afsløre for meget, men forfatteren er optaget af køn, af genus. Af relationer.

Om sin hovedperson, efterforsker Bent Kastrup, siger han:

― Hvem Kastrup er? You tell me. Det er vigtigt, at tingene flytter sig, og at Kastrup flytter sig gennem bøgerne. Han har et ongoing sorgarbejde, da han har mistet en søn, der var soldat. Kastrup er dygtig og begavet, og så er det fedt, at han er ligeglad med prestige. Han arbejder for sagens egen skyld, han har en indre motor, og så har han en coolness, som jeg misunder ham.

Om morgenen skriver Robert Zola Christensen allerbedst. Han står gerne op omkring 5.30 og tænder for kaffemaskinen for derefter at sætte sig ved sin pc. Så skriver han en times tid, inden huset vågner.

― Jeg er egentlig holdt op med at ryge, men jeg ryger en gang om ugen, og den dag skriver jeg allerbedst. At skrive er et ensomt arbejde, hvor jeg er alene med mig selv og min pc, og det har en terapeutisk virkning på mig, og jeg kan blive helt høj, når det flyder. Jeg holder meget af at skabe et univers, forklarer Robert Zola Christensen, der er ansat som lektor på Lunds Universitet.

Når han skriver, jonglerer han imellem at skrive intuitivt og at vide, hvor han skal hen med sin historie. Som krimiforfatter skal man have nogenlunde styr på sit plot, mener han, men hvis alting er planlagt stramt, risikerer de gode ideer at gå tabt. Som når han f.eks. finder på at give Preben Elkjær en mindre rolle i Gæsten. Og nej, forfatteren kender ikke personligt den tidligere topfodboldspiller, men ideen opstod en aften, og så skulle den selvfølgelig flettes ind.

Egentlig var serien om Kastrup tænkt som en trilogi, men Robert Zola Christensen afviser ikke, at der måske kommer endnu en Kastrup-krimi. Især Gæsten er blevet godt modtaget, og i 2018 tager forfatteren sig endnu mere tid til at skrive, så det ikke kun er morgenerne, der kommer i brug. Om det bliver til en krimi i 2018 må tiden vise.

― Jeg overvejer at arbejde på en lidt ny måde, hvor jeg ikke sidder alene med stoffet, men indrager min redaktør mere og tidligere i forløbet og ideudvikler plottet ad flere omgange.  Jeg har aldrig oplevet at løbe tør for inspiration.

PS: Jeg spørger Robert Zola Christensen, om han har et yndlingsord. Noget, jeg ofte spørger forfattere, jeg interviewer, om. Og det har han, der i øvrigt er mag.art. og ph.d. i nordisk filologi. Når han cykler fra sit hjem og til jobbet som lektor på Lunds Universitet, kommer han forbi et boligområde, der på svensk hedder vårregn. Altså forårsregn. Og det ord lyder godt og rart, synes han. Jeg giver ham ret.

PPS: Serien om Bent Kastrup i rækkefølge:

  • Is i blod
  • Adams forbandelse
  • Gæsten

 

 

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her