forlaget Turbine

Interview med Peter Mogensen

Peter Mogensen debuterer som skønlitterær forfatter med I bjørnens kløer. Foto: Rebekka Andreasen

Interview: Peter Mogensen, der er politisk kommentator og direktør i tænketanken Kraka, har i mange år beskæftiget sig med politik på forskellige måder. Han har netop fået debut med politik ad en helt ny kanal – nemlig som forfatter til den politiske spændingsroman I bjørnens kløer.

– Jeg har ikke noget behov for at være en stor forfatter. Jeg er ikke 25 år længere, og jeg har ikke gået på forfatterskolen. Men jeg har skrevet en spændingsroman, som jeg er tryg ved og synes er rimelig god.

Sådan siger Peter Mogensen, der er aktuel med sin første spændingsroman, der bl.a. foregår på Christiansborg. En spændingsroman om en hemmelig regeringskrise og det, der kan udvikle sig til en storpolitisk konflikt med Rusland. Og om mennesker midt i magtens centrum.

– Jeg falder ofte fra, når jeg læser politiske thrillers eller ser en tv-serie som Borgen, fordi de sjældent skildrer det politiske spil realistisk. I Borgen er forholdet mellem departementschefen og rådgiverne skildret helt forkert, for i virkeligheden er det departementschefen, der kører biksen og har magten og indflydelsen. Ikke omvendt som i serien.

Og Mogensen har bestræbt sig på at portrættere det politiske- og psykologiske spil på Christiansborg så realistisk som muligt. Med alt hvad dertil hører af rå kynisme, usikkerhed og magtkampe, for at være i politik er “som at ride på en tiger – superspændende, men de personlige omkostninger kan være store, og jobbet kan æde en op.”

Enkelte politikere som Pia Kjærsgaard, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt nævnes ved navn, men de spiller ingen rolle i bogen. Bogens hovedkarakterer er opdigtede, men, indskyder forfatteren, selvfølgelig har han ladet sig inspirere af politikere og embedsmænd, han har mødt gennem sin karriere.

Mogensen har bl.a. en fortid som ministersekretær i Finansministeriet, og i tre år var han Nyrups personlige rådgiver og sekretariatschef i Statsministeriet.

– Jeg har været på hjemmebane med det politiske liv på Borgen. Resten har jeg knoklet mig til, forklarer Peter Mogensen om arbejdet med I bjørnens kløer. Foto: Rebekka Andreasen

I I bjørnens kløer skal Danmark lede FN op til en vigtig afstemning om Tjetjeniens selvstændighed. Men kræfter i Rusland ønsker ikke, at den lille republik opnår selvstændighed og vil forhindre, at Danmark stemmer ja i FN. Og det får den tidligere jægersoldat Henrik Foss at mærke. Han er nummer to i oppositionspartiet Venstre og formentlig landets kommende udenrigsminister. Og udsættes for massiv afpresning, da hans ekskone og sønner kidnappes.

Selvom Peter Mogensen kan sit politiske stof og er vant til at formidle, så var det slet ikke så nemt at skrive en spændingsroman, som han først troede, da han år tilbage i sit sommerhus i Toscana, kastede sig ud i projektet som en slags hyggeligt tidsfordriv.

Bogen har været igennem talrige gennemskrivninger, og han har ændret manuskriptet igen og igen. Med et bredt smil forklarer han, at det gamle råd om, at man aldrig skal skrive en bog, hvis man kan lade være, er et ret godt råd.

– Det er let at læse en spændingsroman, men det er meget sværere at skrive én, end jeg troede.

Efter at have skrevet cirka 100 sider af bogen, gik det op for Peter Mogensen, at han var nødt til at tage arbejdet med bogen mere seriøst og spændingsgenren alvorlig, hvis der skulle komme en læseværdig bog ud af anstrengelserne. At der var noget håndværksmæssigt, han skulle lære. At skrive dialoger f.eks. og få sine personer til at leve. Og at stramme op. I den endelige udgave af romanen følger læserne især fire personer – i første udkast havde Mogensen omkring 16 forskellige synsvinkler med.

– Det har været en lang og svær proces, en stejl læringskurve. På et tidspunkt mistede jeg tråden og var nødt til at få hjælp til at komme videre i skriveprocessen. Men jeg har lært en masse og er sindssygt stolt af bogen, forklarer Peter Mogensen og føjer til, at næste bog forhåbentlig får en lidt nemmere fødsel.

For ja, han har planer om bog nummer to om toppolitikeren Henrik Foss, der i øvrigt er enøjet efter at have mistet et øje på en bjergskråning i Bosnien i 90’erne.

– Jeg vil først og fremmest underholde, og min intention har været at skrive en spændende bog. Men bogen er også en bekymret pegefinger. Verdenen er i skred, og demokratiet er måske ikke så givet, som jeg hele mit liv har troet.

Allerede inden bogen var udgivet, havde Nordisk Film købt rettighederne til bogen. Det er Peter Mogensen ret stolt over og ydmyg over for. Manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig, der bl.a. har Rejseholdet og Broen på sit CV, er inde over projektet.

At rettighederne er købt er ikke det samme som, at filmprojektet bliver realiseret. Men Peter Mogensen håber på det. Og ser gerne en type som Nikolaj Coster-Waldau i rollen som Henrik Foss.

Peter Mogensen virker ikke som en mand, der mangler selvtillid og gåpåmod, og da jeg spørger ind til hans forfatterambitioner, bliver svaret en smule mere nuanceret end det citat, du læste i begyndelsen af indlægget. Han understreger, at der er grænser for hans selvtillid, og at han aldrig kunne finde på at skrive en thriller om f.eks. opera, som han ikke ved noget om.

– Men jeg kan godt forestille mig, at jeg om ti år sidder i mit hus i Toscana og skriver spændingsromaner, hvis jeg får opbygget et ordentligt spændingsunivers. Det ville være enormt fedt.

Vidste du, at:

Peter Mogensen især er vild med politiske biografier, men også synes godt om Jan Guillous spændingsserie om agenten Hamilton? Han har også været ganske godt underholdt af Leif Davidsens bøger.

En af de første bøger, der gjorde et enormt indtryk på Peter Mogensen, var den italienske forfatter Oriana Fallacis roman En Mand? Det er en roman om den græske politiker og digter Alexandros Panagoulis, der kæmpede mod militærregimet i Grækenland. (Udkom på dansk i 1981) Han er bl.a. vild med bogen “…fordi den har det hele: kærlighed, mod, intensitet..”

Peter Mogensen i 2010 udgav bogen Dødvande – refleksioner over den politiske udvikling i Danmark fra 2007 – 2008?

Tak for mad, Forlaget Turbine. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Lige et par ord om min læseoplevelse:

I bjørnens kløer giver et interessant indblik i det politiske hierarki og toppolitikernes samspil med bl.a. PET. Plottet er interessant, og bogens temaer aktuelle.

Især karakteristikken af hovedpersonen Henrik Foss er stærkt. Som fraskilt kæmper Foss med at få en ordentlig relation til både sin ekskone og sine børn, og selvom han både er rutineret toppolitiker og tidligere jægersoldat, der kan dræbe et menneske på få sekunder, er han heldigvis ikke blevet en overfladisk He-Man, men et interessant, sammensat menneske.

Men de virkelighedstro dialoger er indimellem for lange (og mange), og bogen kunne sagtens være skåret endnu skarpere og kortet ned – bogen er på 426 sider. Det betyder også, at spændingskurven og tempoet hopper lidt ujævnt. Og så mangler sproget en smule mere omsorg og originalitet for at imponere.

Men jeg var alligevel godt underholdt, og især den sidste bid af bogen er ret spændende. Undervejs klukkede jeg af små detaljer. Som en chefredaktør, der hedder Mads Poulsen, og at Politiken, hvor Mogensen selv har været ansat, får nogle kærlige hug. Og hvor mange politikere kender du – ud over Søren Pind, der kun har et øje?

PPS: Tak til Forlaget Turbine for at invitere til brunch og forfattermøde.

 

Kort kriminyt om Anders And og sydafrikansk krimi

Kobra er en selvstændig fortsættelse af Tretten timer og Syv dage. Er den lige så god, som de forrige i serien, så glæd dig.

Kort kriminyt: Jubi. Forlaget Turbine udgiver inden længe Kobra af sydafrikanske Deon Meyer. Ham er jeg helt vild med. Han skriver blændende gode bøger. Og så er danske Lone Theils blandt de skandinaviske krimiforfattere, der har skrevet en historie til ugens Anders And-blad.

Sikke en skøn nyhed. Deon Meyer, der er en af Sydafrikas mest populære krimiforfattere, sender snart en ny bog på gaden i Danmark. Jubi.

Har du fulgte bloggen længe, så ved du, at jeg har boet i Afrika i tre år (Uganda) og rejst en del på kontinentet i begyndelsen af 00’erne. Og jeg har mødt mange sydafrikanere, der har fortalt om alle de udfordringer, der er i det smukke og sammensatte land i det sydligste Afrika, som jeg selv har besøgt en enkel gang.

Uanset om du fysisk har sat din fod på Afrikas røde jord eller ej, så tag med til Sydafrika i Meyers sublime krimier. Du kan ikke undgå at føle, at du er der selv. Jeg elsker stemningen i hans bøger. Og så er han effen til at skabe snedige plots.

Hans bøger er tidligere udkommet på Forlaget Sohn, der blev solgt til Lindhardt og Ringhof år tilbage. Men nu står det aarhusianske forlag Turbine altså bag den nye Meyer-udgivelse.

Kobra udkommer 14. marts. Og den bog glæder jeg mig til. (Kobra er oversat af Steen Sohn, så lidt Sohn er der over bogen stadigvæk)

Det er en Benny Griessel-krimi og en efterfølger til Tretten timer og Syv dage. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Jeg var ret begejstret for især Tretten timer. Læs min anmeldelse her

Benny Griessel er hvid vicekriminalkommissær (kaptajn) fra Cape Town. Og tørlagt alkoholiker, der kæmper med trangen til de våde varer, og han er separeret fra sin kone. Han har et akavet forhold til sine snart voksne børn. Han er sympatisk og dygtig. På den måde minder han om mange fiktive, nordiske kolleger.

Deon Meyer har skrevet over 20 bøger og også Jægerhjerte og Jægerbytte er oversat til dansk. I begyndelsen var Griessel ikke tænkt som hovedperson, men han blev ved med at trænge sig på, har forfatteren fortalt i flere interviews. Og det skal du som krimilæser være glad for.

Anders And og Lone Theils

Og nu til noget helt andet. Uge 9-udgaven af Anders And & Co. er lidt speciel. Tre nordiske krimiforfattere har bidraget med historier til bladet. Udover svenske Camilla Läckberg og norske Jørn Lier Horst har danske Lone Theils fået æren af at skrive en krimigåde til bladet.

Hun har endda skabt en helt ny skurk, Elvira Gåsefod. Lidt sejt synes jeg. Du kan læse mere her

God læselyst hvad enten du kaster dig over ugens udgave af Anders And, eller Kobra, når bogen udkommer om nogle uger. Eller noget helt tredje.

 

Sundhedsplejersken af Nova Lee Maier (Esther Verhoef)

Sundhedsplejersken er en kraftfuld thriller, der kryber ind under huden på dig. Udkommer 30. december 2015 på Forlaget Turbine.

Sundhedsplejersken er en kraftfuld thriller, der kryber ind under huden på dig. Udkommer 30. december 2015 på Forlaget Turbine.

Anmeldelse: Sundhedsplejersken af Nova Lee Maier er en prisvindende hollandsk thriller, der sidste år blev den mest solgte skønlitterære bog i Holland. Det er en kraftfuld og psykologisk thriller med masser af grum spænding. Men sproget halter nogle steder.

Advarsel: Du får myrekryb, når du læser Sundhedsplejersken.

Som førstegangs- mor eller far er man ofte sårbar, tvivlende, usikker og let påvirkelig. Er du nybagt far eller mor og venter sundhedsplejersken på besøg for første gang, skal du nok messe for dig selv: det er bare fiktion, det er bare fiktion, når du læser denne bog. Den sundhedsplejerske, vi møder i bogen, er nemlig kynisk, ondskabsfuld og udspekuleret. En psykopat.

Sundhedsplejersken har to spor og foregår i nutidens Rotterdam. Over ti intense dage følger vi dels den nybagte mor Didi Vos og hendes mand, Oscar, der netop er blevet forældre til datteren Indy. Efter en hård graviditet og bækkenløsning, er Didi sengeliggende og meget medtaget efter fødslen. Hendes far er død, moderen bor i Norge og derfor tager Didi taknemmelig imod den hjælp, sundhedsplejersken Hennequin Smith tilbyder. Hurtigt får sundhedsplejersken gjort sig uundværlig i den lille familie. At Hennequin vil familien ondt er vi straks klar over.

Og dels følger vi i bogen kriminalinspektør fra Politiet i Rotterdam, Miriam de Moor. Hun hyrer en privatdetektiv til at finde ud af mere om netop Hennequin, der er hendes tidligere svigerinde. Miriam mistænker hende for at stå bag hendes brors død, men har ingen beviser. Selvfølgelig viser det sig, at Hennequin ikke er den, hun hævder. Interessant er det at komme med Miriam rundt i Holland i jagten på sandheden om Hennequin.

Dramaet i historien ligger ikke i actionfyldte afsnit, men i det nære og hverdagsagtige, og bogen flirter med domestic noir-genren. Sundhedsplejersken slår i den grad fast, at også kvinder er psykopater og voldelige. Jeg hørte engang en forsker fortælle, at vi reagerer ekstra voldsomt, når piger og kvinder bruger vold – når de afviger fra vores forventninger om, at de skal være beskyttende, omsorgsfulde og rummelige. Hennequin er en sundhedsplejerske fra helvede.

Desværre halter sproget visse steder, især i første del af historien. Hvis man vil skabe flow i sproget (og historien), er det en mægtig god ide at variere sætningerne, så de ikke begynder med det samme ord alt for mange gange. Tjek billedet og se, hvor mange gange på få linjer en sætning begynder med: Hun. Måske er det i oversættelsen, at det er gået galt?

Trods et usmidigt sprog visse steder er Sundhedsplejersken virkelig værd at anbefale, og det er hermed gjort. Jeg slugte bogen og kunne ikke få ro, før jeg havde vendt sidste side.

Tjek lige engang hvor mange sætninger, der begynder med hun på disse få linjer. Foto: Rebekka Andreasen

Alt for mange sætninger begynder med HUN på disse få linjer. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Nova Lee Maier er pseudonym for Esther Verhoef, der er en af Hollands mest succesfulde forfattere. Sundhedsplejersken har været nomineret til flere priser og løb med en thriller-pris i 2014. Eyeworks har købt filmrettighederne til bogen.

Kronprinsen offer for bombeattentat i ny krimi

I dag udkommer Tronfølgeren af Jan Körner.

Jan Körner, der i mange år har skrevet kritisk om kongehuset i Ekstra Bladet, har skrevet en krimi – om kongehuset.

Krimi om kongehuset: I en ny krimi, der udkommer i dag, dør den danske kronprins. Radikale muslimer mistænkes for at stå bag mordet.

I dag udkommer Jan Körners krimi, Tronfølgeren. Jan Körner er journalist på Ekstra Bladet og har i årevis skrevet – især kritisk – om kongehuset som avisjournalist. Og nu har han altså skrevet en fiktiv krimihistorie, hvor netop det danske kongehus spiller en central rolle.

Hvad der er fiktion, og hvad der er fakta, er ikke godt at vide. Det må læserne selv gætte sig frem til mener forfatteren, der har brugt sin insiderviden om det danske kongehus og blandet den med fiktion.

Heldigvis lever kronprinsen i bedste velgående i virkeligheden. I bogen bliver den danske kronprins, der her hedder Valdemar, dræbt af et bombeattentat i Kongens Have. Det står hurtigt klart for Ulrik Lindtoft, chef for Center for Terroranalyse under PET, at det er et velplanlagt attentat, rettet mod kronprinsen personligt eller kongehuset.

Hør forfatteren fortælle om bogen på P1 eftermiddag lige her

Du skal cirka 41 minutter ind i programmet for at høre interviewet. Du kan også finde link til indslaget ude i højre side under klokken 14.44.

Nogle vil måske mene, at det er uetisk at kaste sig over kongehuset – selv i fiktion – fordi medlemmer af kongehuset ikke har mulighed for at tage til genmæle. Det mener Jan Körner ikke passer. Han siger blandt andet, at de kongelige har valgt ikke at tage til genmæle, men at de har muligheden, og at det ikke skal afholde pressen – og alle andre  – fra at forholde sig kritisk til dem.

Tronfølgeren udkommer på Forlaget Turbine. Læs mere om bogen her

PS: Andre forfattere, der har kastet sig kritisk over kongehuset, er A.J. Kazinski (A.J. Kazinski er pseudonym for Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) Læs min anmeldelse af En hellig alliance lige her

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her