Fred Vargas

Anne Mette: Min krimifavorit er Fred Vargas

Yndlingsforfatter: Mød Anne Mette Christensen, der er så glad for Fred Vargas krimiserie om lederen af drabsafdelingen i Paris, Jean-Baptiste Adamsberg, at hun har læst serien flere gange. Også selvom det ikke var kærlighed ved første blik. Indlægget her er det fjerde i serien om favoritforfattere.

Anne Mette Christensen, 44 år og fra et hjem med klaver og kæmpe bogreol. Lykkelig gift på 23. år og har to dejlige krimifans in spe på 16 og 18 år. Arbejder som ejendomsadministrator, går til spinning, kører på racercykel i fritiden og læser derudover bøger i alle ledige minutter, selv når der skal røres i gryderne. 

Anne Mette Christensen er meget begejstret for den franske krimiforfatter Fred Vargas serie om kriminalkommissær Adamsberg, der er leder af drabsafdelingen i Paris. Foto: Privat.

 

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Fransk krimi. Alene ordene synes måske at være selvmodsigende. Men ikke desto mindre er min yndlings-krimiforfatter Fred Vargas fransk. Det hele begyndte til min fødselsdag nogle år tilbage. Min mand havde i radioen hørt en begejstret anmelder fortælle om Fred Vargas og hendes nye bog Den rasende hær.

Men når man som jeg sværger til danske, engelske og nordiske krimiforfattere, så lå bogen lidt, inden den blev læst. Og indrømmet. Det var ikke kærlighed ved første blik, men en kærlighed, der voksede. Som voksede så meget, at jeg har jeg købt og læst resten af serien om kriminalkommissær Jean-Baptiste Adamsberg, ligesom jeg har smittet min søster og mine forældre med en begejstring for Fred Vargas.

 

Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over hendes bøger?

– Persongalleriet er fransk til fingerspidserne, maden og kulturen er fransk og historierne er på samme tid grumme, morsomme, poetiske og for en krimifan umulige at gennemskue, hvilket er grunden til, at de kan læses mere end en gang. Første gang læser man for at gætte, men anden gang opdager man små brødkrummer af spor.

Forleden var jeg i en boghandel. Ekspedienten blev min nye bedste ven med ordene: Nordisk femikrimi nej tak. Giv mig Fred Vargas.

 Hvilken af forfatterens bøger er din favorit?

Den rasende hær var mit første bekendtskab med Fred Vargas, og den er stadig min favorit. Jeg har læst serien to gange. Ved nærmere eftertanke tror jeg, serien skal med på sommerferie til en tredje omgang, mens jeg utålmodigt venter på, at den næste bog udkommer på dansk.

PS: Fred Vargas er et pseudonym for den kvindelige franske krimiforfatter Frédérique Audoin-Rouzeau. I serien om Jean-Baptiste Adamsberg er følgende bøger udkommer på dansk:

  • Budbringeren (2004)
  • Cirkeltegneren (2006)
  • Neptuns vinde (2008)
  • Den tredje jomfru (2009)
  • Et uvist sted (2010)
  • Den rasende hær (2012)
  • Den barmhjertige guillotine (2016)

PPS: Du kan læse de øvrige indlæg i serien om favoritforfatter her, her og her

Den tredje jomfru af Fred Vargas

Den tredje jomfru er den fjerde krimi på dansk om kriminalinspektøren Adamsberg. Til april udkommer den syvende krimi i serien.

Den tredje jomfru er den fjerde krimi på dansk om den parisiske kriminalinspektør Adamsberg. Til april udkommer den syvende krimi i serien.

Anmeldelse: Et plot, der konstant snurrer rundt og forvirrer, men heldigvis også begejstrer, talrige særprægede personer og en syret handling. Den tredje jomfru af Fred Vargas er en fiffig og fed fransk krimi.

Franske Frédérique Audoin-Rouzeau er arkæolog med speciale i pesten i middelalderen. Hun er dog bedre kendt under pseudonymet Fred Vargas og har skrevet en række krimier om den lidt sælsomme kriminalinspektør Jean-Baptiste Adamsberg, der er chef for drabsafdelingen i Paris.

I Den tredje jomfru, der er den fjerde bog i serien, er Adamsberg netop flyttet ind i et hus, som siges at være hjemsøgt af en nonne. Egentlig ikke noget, der bekymrer Adamsberg, men selvfølgelig er der et strejf af noget overnaturligt og mystisk – det er jo en Fred Vargas-krimi.

Adamsberg har for travlt til at bekymre sig om en afdød, hævngerrig nonne, der måske hærger hans nye hjem. Han står nemlig midt i en sag om mordet på to unge mænd, der har fået skåret halsen over i Paris. De har jord under neglene, og modsat kolleger tvivler Adamsberg på, at de to mænd er ofre i en strid om narko. Han leder derfor i en helt anden retning godt hjulpet på vej af sin intuition og sine sære fornemmelser og mærkværdige indfald. Efterhånden tyder alt på, at de to mænd er ofre for en kvindelig seriemorder.

På forunderlig vis bliver de særeste hændelser flettet sammen bl.a. mishandlingen og skamferingen af hjorte i Normandiet, en kastreret kat og en ældre kvindelig fange, der er flygtet fra et fængsel. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Du behøver dog ikke at have læst de øvrige bøger i serien for at frydes over Den tredje jomfru.

En af bogens store styrker er beskrivelserne af det brogede persongalleri. Vi møder blandt andre Adamsbergs nye kollega, den lidt mystiske Veyrenc, der udtrykker sig i aparte, ældgamle versemål, og vi møder også kriminalinspektørens spanske nabo, der har fantomsmerter i den arm, som han har fået amputeret for flere årtier siden. Jeg kom til at tænke på Ane Riel, da jeg læste romanen. Også hun evner at skabe et fermt og skævt persongalleri.

Visse steder drysser Fred Vargas dog lidt rigeligt med detaljer ud, så vi kommer lidt for langt væk fra plotsporet, der konstant forgrener sig og bevæger sig nye veje.

Jeg var uhyre godt underholdt af Den tredje jomfru, der ikke kun er spændende og stemningsfuld, men også humoristisk. Til april udkommer den syvende bog i serien. Denne gang bringer arbejdet Adamsberg til en islandsk klippeø. Læs mere om Den barmhjertige guillotine her

Serien om Jean-Baptiste Adamsberg i rækkefølge:

Budbringeren (2004)

Cirkeltegneren (2006)

Neptuns vinde (2008)

Den tredje jomfru (2009)

Et uvist sted (2010)

Den rasende hær (2012)

 

 

Sommerinterview med Sander Jakobsen

SONY DSC

Dagmar Winther og Kenneth Degnbol står bag forfatternavnet Sander Jakobsen. Udover herhjemme er deres debutkrimi udkommet i bl.a. England og Australien. Og til efteråret udkommer bogen i Japan.

Sommerkavalkade: Det store engelske forlag, Little, Brown, faldt pladask for Dagmar Winther and Kenneth Degnbols debutkrimi Forkynderen, men bad forfatterparret finde et pseudonym, der lød såkaldt nordic noir-agtigt. Navnet blev Sander Jakobsen. Forfatterparret underviser på Rønde Højskole. Og så er de kærester. Læs mere om Sander Jakobsen lige her

Hvad skal din sommer gå med?

Dagmar: – En del af min sommer går med at afvikle sommerkurser i alt muligt. I år står den på korsang, egnskursus og dansk for unge med anden etnisk baggrund, så det er en løjerlig blanding. Vi har lige købt hus, så vi går lidt og regner på, om der er penge til en lille rejse. Det er der nok ikke. Men så bor vi jo på Djursland, hvor der både er skov og vand og nationalpark, så mon ikke vi nok skal få tiden til at gå herhjemme også? Sidst, men ikke mindst, så skal vi være færdig med vores næste krimi, som vi regner med udkommer i løbet af efteråret.

Kenneth: – Vi tager gerne i sommerhus og skriver, så det gør vi nok også denne sommer. Der bliver også tid til nogle dage i telt med mine børn. Vi plejer at tage en uges tid af sted på camping – herhjemme eller i udlandet. Vi har en del korte kurser på højskolen gennem sommeren. Det er altid festligt, når skolen fyldes op af en masse glade mennesker, der kommer for at holde en ferieuge på højskole. Dagmar og jeg underholder på afslutningsaftnerne, så også i år skal vi have skruet et show sammen. Dagmar er en vidunderlig sanger, og jeg gør mit bedste på klaveret for at understøtte det.

Fortæl om et skønt sommerminde fra din barndom:

Dagmar: – I disse tider har rigtig mange, der bor på vore kanter, et årskort til Djurs Sommerland til hele familien. Men da jeg var barn, tog vi på én årlig udflugt derud sammen med mine jævnaldrende fætre og kusiner. Og det var en dag, vi så frem til hele året. Det var med madpakker og badetøjet i en trækvogn, kaffe og kage. Og det var stort. Jeg synes, det er fantastisk, at man økonomiserer lidt med de der temaparker, når man har børn, så oplevelsen bliver noget helt særligt, og ens unger ikke bare går ud fra, at man er i tivoli og cirkus hver weekend. Så jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg vil have sådan nogle årskort.

Kenneth: – Min familie camperede alle de tre uger, mine forældre havde ferie. Det var lange togter i bil ned igennem Europa. Et godt sommerminde er aftener i teltet, når regnen trommer på teltdugen, og vi alle fire sad og læste eller spillede. I hverdagen læste min mor højt for min søster og mig, men om sommeren var det far. Så til lyden af regn på teltet hører også min fars stemme.

Er der en bestemt læseoplevelse, som du forbinder med en sommer?

Dagmar:  Jeg læser altid om sommeren, og det er nok mere rammerne end selve bogen, jeg forbinder med sommer. Men det involverer mit blåstribede vattæppe, som jeg tager med mig overalt, en pude, en skyggeplet, en stor kop grøn the og gerne et par rugbrødsmadder. Min sommerlæsning er også gerne bøger, jeg har gået og ”gemt” lidt til anledningen, og det kan være hvad som helst: En ny Fred Vargas-krimi eller Michael Connellys Bosch-serie. Og jeg husker en sommer, hvor jeg nærmest ikke sov, fordi jeg havde opdaget Jo Nesbø.

Kenneth: – Der var en sommer, hvor jeg som ung selv rejste rundt med tog i Skandinavien. Jeg havde blot selskab af mig selv og de folk, jeg tilfældigvis mødte – og så af Broder Jacob i Henrik Stangerups udgave. Jeg kan huske, at jeg forbandt mig meget til bogen, alene fordi jeg rejste rundt på egen hånd ligesom Broder Jacob i romanen vandrede rundt fra kloster til kloster i reformationstidens Europa.

Har du et favoritord, som du er ekstra glad for?

Dagmar: – Hveps. Hvilket er mærkeligt, for hvepsen er et trælst dyr, som ikke rigtig er velkommen nogen steder. Men selve ordet hveps ligger godt i munden, det er sjovt at sige – og så kan jeg godt lide, når et dyrs navn lyder som selve dyret. I dette tilfælde spidst og lidt lumpent.

Kenneth: – Det, jeg er mest glad for, er, når ord sættes sammen på overraskende måder, og på den måde forandrer ordene. F.eks. her hos Søren Ulrik Thomsen:
Betænk, doktorer, det skabtes vaklen –
at ord er tøven bragt sammen af pauser
og stadig længere pauser, hvori …
hjertets kolde musik,
hvid som saltvandets skum, kan høres

Hvilken skønlitterær bog har/har haft stor betydning for dig?

Dagmar: Frøken Smillas fornemmelse for sne af Peter Høeg. Den er et fantastisk eksempel på, at stor litteratur ofte har ekstreme situationer som præmis. I dette tilfælde er det mordet på et barn, der er udgangspunktet, og bogen gør elegant op med fordommene om, at krimigenren bare er letfordøjelige kalorier. Jeg er vendt tilbage til Smilla flere gange end nogen anden bog, og faktisk har den en fast plads på mit natbord som følgesvend. Ingen skriver mere præcist, mere overraskende og mere galgenhumoristisk end Peter Høeg. Hans sprog er for mig som et skakspil, jeg ikke helt forstår: fuld af nye nuancer, jeg opdager, når jeg genlæser hans sætninger.

Kenneth: – Som ung læste jeg ivrigt Dostojevskij. Jeg tror, at Brødrene Karamazov var den, der gjorde størst indtryk. Der er utroligt mange forskellige personskildringer i romanen, der på fantastisk vis kommenterer hinanden og udfolder nogle svære temaer. Jeg kan huske, at den sad i kroppen i lang tid. Uden at jeg kunne forklare, hvad den præcist havde sagt mig, så talte den til mig.

Hvis folk kun læser en enkelt krimi i deres sommerferie, hvilken bog vil du så anbefale?

Dagmar:Er man til de store, elegante og komplekse mordhistorier kunne man snuppe Den hemmelige Historie af Donna Tartt. Er man til lidt støvet og hårdkogt LA-stemning og masser af skønne detaljer, så er Michael Connellys Bosch-serie god at gå i gang med. Og vil man hvirvles til Paris og ind i de herligste, makabre og virkelig uhyggelige scenarier, så skal man slå en klo i franske Fred Vargas, som jeg er stor fan af.

Kenneth: Udover Forkynderen? Det kunne være Fred Vargas. Eller hvorfor ikke læse krimier, der ligger på grænselandet til andre genrer? Paul Austers New York Trilogi, Umberto Ecos Rosens Navn eller Peter Høegs Frøken Smillas fornemmelse for sne er klare anbefalinger.

Hvad skal du selv læse i løbet af sommeren?

Dagmar:Peter Høegs Effekten af Susan, og jeg glæder mig. Jeg skal uden tvivl også læse den seneste bog af Michael Connelly The Gods of Guilt, og så vil jeg læse min norske kollega Jørgen Lier Horsts Jagthundene, som har fået forrygende anmeldelser. Vi udkommer på samme forlag i Danmark, så den glæder jeg mig ganske særligt til. Og der bliver nok også tid til Jo Nesbøs Sønnen og Donna Tartts Stillidsen, som lige har vundet Pullitzer-prisen. Hvor er der mange dejlige bøger og alt for lidt tid.

Kenneth: -Helt sikkert Peter Høegs nyeste roman Effekten af Susan. Jeg er stor fan af Peter Høeg. Elefantpasserens Børn var helt fantastisk, så jeg har store forventninger til den nyeste.

I næste uge kan du møde krimiforfatter Lotte Petri her på bloggen. Skriv sommerkavalkade i søgefeltet i højre side af sitet her, hvis du vil læse de forfatterinterviews, der tidligere er blevet bragt her på bloggen i løbet af sommeren.

 

Fransk krimiforfatter debuterer på dansk

Alex af Pierre Lemaitre har fået fornemme anmeldelser i udlandet. Udkommer i morgen på dansk.

Alex af Pierre Lemaitre har fået fornemme anmeldelser i udlandet. Udkommer i morgen på dansk.

Der er ikke mange franske krimiforfattere, der er oversat til dansk. Du kender måske Fred Vargas? Eller en af mine favoritter, JeanChristophe Grangé ? Nu har du mulighed for at lære en ny fransk krimiforfatter at kende nemlig Pierre Lemaitre.

I november sidste år modtog den franske forfatter Pierre Lemaitre prisen Prix Goncourt, der regnes for Frankrigs største litterære pris.

Han vandt for en historisk roman. Men den franske forfatter skriver især krimier, og Pierre Lemaitre debuterer i morgen på dansk med krimien Alex. Bogen er anden del af en trilogi om kriminalinspektør Camille Verhoeven. Får vi danskere smag for den franske forfatter, kan det jo være, at også den første del af serien udkommer på dansk.

At han får prisen er også et gennembrud for franske krimiforfattere, mener Pierre Lemaitre. I Jyllands-Posten søndag i et interview med journalist Niels Lillelund er han citeret for bl.a. at sige:

Det var ikke bare opmuntrende for mig, men for krimigenren som sådan. At en, der skriver krimier, endda hovedsageligt skriver krimier, kunne vinde Frankrigs fornemste litterære pris.

Hvis Pierre Lemaitre er lige så god til at skrive krimier, som han åbenbart er til at skrive historiske romaner, så kan vi vist glæde os.

Bogen handler om Alex Prévost, der bliver brutalt overfaldet på åben gade og kidnappet. Efterladt nøgen i et bur flere meter over jorden i en forladt fabriksejendom. Dagene går, og tiden er ved at rinde ud. Bliver det sulten, tørsten eller kulden, der gør det af med Alex først?

Bortset fra et enkelt usikkert øjenvidne har kriminalkommissær Camille Verhoeven ingen spor at gå efter – ingen identitet på ofret, ingen savnede og ingen mistænkte. (Til info er Alex en kvinde og Camille en mand)

Krimien, der udkommer på Lindhardt og Ringhof, skal på min liste over bøger, jeg gerne vil læse. Du kan læse de første sider af bogen her

PS: Hvis du hedder Ea Seeger Hanmann, så er det dig, der har vundet en billet til Krimimessen i Horsens 2014. Send din adresse til: mail@rebekkaand.dk – så er der en billet på vej til dig. Tak til alle jer, der deltog.

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her