Genfærd

Ellen: Min krimifavorit er Jo Nesbø

Harry Hole. Kan man andet end at være vild med den mand – og manden, der skabte ham? spørger Ellen Marie Andreasen.

Yndlingsforfatter: I dag og følgende onsdage kan du her på bloggen møde en række læsere, der er vilde med krimi. De anbefaler hver især en krimiforfatter, som de selv holder meget af.

Mød i dag: Ellen Marie Andreasen, 43 år, uddannelsesvejleder fra Vallekilde på Vestsjælland. Tvillingemor, vild med høj musik, højt hår og højt til loftet. Og Jo Nesbø.

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– Jeg er med i en læsegruppe, hvor vi læser alle mulige genrer. Klassiske værker, lyrik, debutromaner og krimier. I ferier, hvor jeg har særlig god tid til at læse, læser jeg helst krimier. Særligt nordiske krimiforfattere.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Norske Jo Nesbø. Han er suveræn.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/har gjort indtryk?

– Første kapitel af Genfærd, hvor vi er i hovedet på en sulten hunrotte og bl.a. læser: “Så gnaverhjernen koncentrerede sig nu om, hvordan den skulle finde ud af at forcere det, der lå foran hende.” Og det foran rotten er så et menneske med en meget svag puls. Så er vi i gang.

Hvad er det, som han/hun kan?

– Jo Nesbø er supergod til person- og miljøbeskrivelser. Han beskriver den menneskelige psyke skarpt med stor indlevelse. Karaktererne er hele, troværdige, uperfekte mennesker. Sproget er generøst og skaber klare billeder og følelser. Og Harry Hole. Kan man andet end at holde af ham? Han er i særklasse. Og så er jeg vild med plotopbygningen og dramaturgien i hans fortællinger. Bøgerne er spændende og svære at lægge fra sig.

Hvilken bog var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?

– Jeg har læst bøgerne kronologisk, så det var Flagermusmanden, hvor Harry Hole er i Australien for at opklare mordet på en ung kvinde. Jeg læste bogen på en weekend, da den var svær at lægge fra sig igen. Sidenhen har jeg læst alle hans udgivelser i serien med Harry Hole. Jeg blev både glad og overrasket, da jeg for et par år siden fandt ud af, at han også har skrevet nogle vidunderlige børnebøger. Har læst Doktor Proktor-serien højt for mine piger, da de var mindre.

Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over ham/hende?

– Der er slet ingen grund til at lade være. Det er krimi af høj klasse.

Hvilken af forfatterens bøger er din favorit og hvorfor? 

– Jeg kan bedst lide Rødhals, der er den tredje i serien og trækker tråde til 2. Verdenskrig og vinteren 1944 ved Leningrad. Fantastiske personskildringer i netop den roman.

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter?

– Jeg finder mine læsebriller frem og brygger en god kop kaffe. Og så er der ingen, der skal forstyrre mig.

Følger du forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Jeg følger Jo Nesbø på Facebook, hvor jeg kan følge lidt med i nyheder, får små videoklip og links. I like.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter?

– Jeg ved det faktisk ikke. Men jeg håber. Til efteråret kommer filmatiseringen af Snemanden, og om den lever op til bogen, er jeg meget spændt på.

Ny Harry Hole-krimi foråret 2017

Jeg har været lidt bekymret for, at Jo Nesbø blev træt af Harry Hole. Og gerne vil koncentrere sig om at skrive andre bøger - uden den norske politimand, som vi nok er mange læsere, der holder utrolig meget af. Men heldigvis kommer der den 11. bog om Harry Hole. Foto: Jarli&Jordan.

Jeg har været lidt bekymret for, at Jo Nesbø blev træt af Harry Hole. Og gerne ville koncentrere sig om at skrive andre bøger – uden den norske politimand, som vi nok er mange læsere, der holder utrolig meget af. Men heldigvis kommer der en 11. bog om Harry Hole. Foto: Jarli&Jordan.

Ny Harry Hole-krimi: Den norske politimand Harry Hole er tilbage – i bog nummer 11. Men først foråret 2017.

Jeg abonnerer på en del nyhedsbreve fra forskellige forlag. I dag tikkede en god nyhed ind fra forlaget Modtryk, der er Jo Nesbøs danske forlag. Forlaget skriver:

“Jo Nesbøs serie om Harry Hole har taget det meste af verden med storm. Siden Politi – den tiende bog i serien – udkom i 2013, har Nesbø bestemt ikke ligget på den lade side. Han har skrevet tre spændingsromaner, Sønnen, Blod på sneen og Midnatssol, men mange har alligevel ventet i spænding: Kommer der mon en bog mere om Harry Hole? Det er derfor dejligt at kunne fortælle, at den 11. roman om Harry Hole udkommer næste forår.”

Skal du være klar til bog nummer 11 i serien, og har du ikke læst alle bøgerne endnu, så kommer rækkefølgen her:

  • Flagermusmanden, 2000
  • Kakerlakkerne, 2001
  • Rødhals, 2001
  • Sorgenfri, 2004
  • Marekors, 2005
  • Frelseren, 2006
  • Snemanden, 2007
  • Panserhjerte, 2009
  • Genfærd, 2011
  • Politi, 2013

PS: Snemanden – den syvende bog i serien – er i gang med at blive forvandlet til film. Michael Fassbender får hovedrollen som Harry Hole. Også svenske Rebecca Ferguson og franske Charlotte Gainsbourg er på rollelisten. Filmen får premiere efteråret 2017.

 

Kommer der bind 11. i serien om Harry Hole?

Jeg har det desværre ikke fra hesten egen mund, men.... Ifølge Politiken fra i søndags, har Jo Nesbø til Daily Express sagt, at han har en plan for, hvad der skal ske med Harry Hole, selvom han ikke har historien helt på plads.

Jeg har det desværre ikke fra hesten egen mund, men…. Ifølge Politiken fra i søndags har Jo Nesbø til den britiske avis Daily Express fortalt, at han har en plan for, hvad der skal ske med Harry Hole, selvom han ikke har historien helt på plads.

Harry Hole-serien: Jo Nesbø er ikke helt færdig med Harry Hole. Heldigvis. For det er vi mange andre, der heller ikke er.

I Genfærd forlod vi Jo Nesbøs hovedperson skudt og bevidstløs på gulvet sammen med en sulten rotte. Men heldigvis aflivede Jo Nesbø ikke Harry Hole i det 9. bind af den populære krimiserie.

Den tiende krimi om Harry Hole, Politi, udkom sidste år. Og nu er Jo Nesbø ifølge et interview i den britiske avis Daily Express ikke afvisende over for, at der også bliver et bind 11.

Den norske forfatter er dog ikke begyndte at skrive på en ny bog om den norske politimand, men turnerer verden rundt i forbindelse med udgivelsen af Sønnen i en lang række lande.

Mens vi venter på næste bind i Harry Hole-serien, kan vi jo passende spekulere på, hvem der skal spille hovedrollen som Hole i filmatiseringen af Jo Nesbøs bestseller Snemanden. Det er, som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, en dansk manuskriptforfatter, der skal hjælpe med at forvandle bog til film. Læs mere her

PS: Husk at du stadig kan nå at deltage i konkurrencen om at vinde Alex – en fabelagtig krimi skrevet af den franske forfatter Pierre Lemaitre. Deltag i konkurrencen her

 

 

 

Politi af Jo Nesbø

Politi er alt for hurtigt læst.

Politi er alt for hurtigt læst.

Anmeldelse: Jubii. Harry hole er i live. Og han er nærmest lykkelig. Det skal jeg faktisk lige vænne mig til – det dér med Holes lykke. Når det er sagt, så er Jo Nesbøs Politi krimiguf af den fineste slags.

Selvfølgelig er Harry Hole ikke død, som jeg og mange andre var tilbøjelige til at tro. I Genfærd forlod vi Jo Nesbøs hovedperson skudt og bevidstløs på gulvet sammen med en sulten rotte.

Det værste ved at gå i gang med en ny Harry Hole-roman er, at man snart er færdig med den igen. Jeg nåede ikke at skrive her på bloggen under ”LIGE NU LÆSER JEG” i højre side af din skærm, at jeg var i gang med bogen. Nu er den læst og fordøjet. Og hvilken herlig mundfuld.

Når jeg læser gode krimiserier, er en del af læseglæden igen at møde de personer, jeg holder af. Jeg er vild med Harry Hole. Jeg havde dog ikke forventet, at han i Politi er nærmest lykkelig – så lykkelig, som man nu kan være, når man stadig har:

  • Dæmoner at slås med
  • Et heftigt alkoholmisbrug, der skal holdes på afstand
  • Hemmeligheder, der ikke må komme frem
  • Et mørkt  og selvdestruktivt sind

Selvom jeg under Hole medgang, så synes jeg også, det gør ham mere vattet og mat, at han har fået bedre styr på sit liv. Han behøver ikke at være så hardcore, at han syr sig selv i halsen, som han har gjort i en af de forrige bøger, men han mangler altså lidt mørke for at være den Hole, jeg holder allermest af.

Der er selvfølgelig også gensyn med Holes bundsolide og erfarne kollegaer bl.a. Gunnar Hagen og Beate Lønn, den ubehagelige og glatte politimester Mikael Bellman, der gør alt for egen vindings skyld. Og hans klamme håndlanger Truls Berentzen, der som politimesteren ikke altid holder sig på den korrekte side af loven.

Politi handler om tja, politi. Om politifolk og om mord på politifolk. På bedste bestialske Jo Nesbø-maner bliver politifolk slået ihjel på åstederne for uopklarede mord.

Jo Nesbø tager igen og igen læserne ved næsen. Han tvister og drejer på forunderlig vis intriger, plot og handlingsforløb, så jeg tror, jeg ved, hvor vi havner – for så at havne et helt andet og uventet sted. Det er en udsøgt fornøjelse. Glem alt om at få din nattesøvn.

Der er noget, der bliver underligt uforløst, når bogen slutter. Noget, som jeg gerne ville have haft en forklaring på. Det er et luksusproblem, for det er en fantastisk underholdende og brandgod krimi. Men ih hvor det ærgrer mig, at der hænger en tråd og dingler.

Jeg har læst Politi som e-bog. Både formatet og krimien kan i den grad anbefales.

 

Harry Hole på banen igen og Jan Fabel på tv

Portrættet af Jo Nesbø er taget af Cato Lein.

Portrættet af Jo Nesbø er taget af Cato Lein.

Nu er der ikke længe til 10. juni, hvor Jo Nesbøs 10. bog om Harry Hole udkommer herhjemme. Du kan se en trailer for bogen Politi her

Siden jeg læste, at Jo Nesbø var i gang med Politi – den 10. krimi om Harry Hole – har jeg været utålmodig efter at få fingrene i bogen. Jeg er meget spændt på, hvordan Harry Hole klarer den efter Genfærd.

Hvis du kan læse norsk, så kan du allerede nu smuglæse første kapitel af krimien lige her Selv venter jeg dog til bogen udkommer på dansk meget snart.

Og så et andet jubiii. Jeg er ret vild med Craig Russells krimier om kriminalkommissær Jan Fabel og hans kolleger fra Hamburg Politi. Her til aften opdagede jeg, at DR2 onsdag i næste uge viser: Jan Fabel: Mord er ikke noget eventyr – en tv-krimi bygget over Russells anden bog om Jan Fabel. Jeg sidder klar onsdag 20.40.

Hvis tv-krimien er lige så god som bogen, så er der krimiguf i vente. Flere Jan Fabel krimier følger de efterfølgende onsdage. Se mere om tv-krimien her og om Craig Russells suveræne serie her

 

Masser at glæde sig til i 2013

Jeg glæder mig til mange gode læseoplevelser i 2013.

Jeg glæder mig til mange gode læseoplevelser i 2013.

Et helt ubrugt år venter forude. Jeg forventer, at 2013 bliver et år med endnu flere forrygende oplevelser med krimier, spændingsromaner og thrillers – især i form af læseoplevelser, men jeg ser også frem til gode plots og velfortalte historier på tv og film. I 2013 glæder jeg mig bl.a. til:

  • At finde ud af hvordan Iben Hjejle fortolker rollen som Dicte Svendsen, når TV2 på mandag sender første afsnit af tv-serien Dicte, der er baseret på Elsebeth Egholms populære krimier om journalisten Dicte Svendsen. Læs her, hvordan jeg selv for nogle måneder siden stødte på optagelserne til tv-serien i Aarhus midtby. Jeg sidder klar med aftenkaffe og store forventninger den 7. januar.
  • At der 16. og 17. marts er krimimesse i Horsens. Krimimessen er et must, hvis du er vild med krimi. Første gang messen blev afholdt, besøgte 200 mennesker og en håndfuld forfattere det gamle fængsel i Horsens. Sidste år var der over 5000 deltagere og ca. 100 forfattere og foredragsholdere. I år kan du på messen bl.a. møde den skotske krimiforfatter Ian Rankin, der står bag bøgerne om Inspektør Rebus.
  • At Jussi Adler-Olsens første krimi om Afdeling Q, Kvinden i buret, bliver filmatiseret. Filmen får premiere i løbet af efteråret, og det er Nikolaj Lie Kaas, der skal give Carl Mørck liv på det store lærred. Det projekt er jeg godt nok spændt på.
  • At der kommer endnu en bog om Harry Hole. Tak for det Jo Nesbø. Var bange for, at det var slut med den gode Hole efter at have læst Genfærd. Den nye Hole-krimi udkommer til sommer.
  • At opdage nye krimiforfattere og debutanter. Selvom de ikke får samme opmærksomhed som de garvede forfattere, så findes der forfattere, der kan skrive r.. ud af bukserne og levere fantastiske krimier, der underholder og måske også gør en smule mere end det. Prøv at læse en krimi af en forfatter, du ikke kender. Måske bliver du positiv overrasket.

GODT NYTÅR og tak fordi du læser med. Skal du lige have genopfrisket nogle af de mange krimi-kategorier, der findes, og kan du ikke lige kan huske, hvad en puslespils-krimi er, så dyk ned i dette blogindlæg

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her